Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige prøver m.v.).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 26.03.2015).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Anni Matthiesen som Venstres ordfører.

Tak, formand. Da Venstres ordfører ikke havde mulighed for at være til stede i salen i dag, har jeg lovet at læse talen op på hendes vegne.

Med folkeskolereformen har folkeskolen fået et tiltrængt fagligt løft. Der er flere timer i vigtige fag som dansk og matematik, og der er tillige tidligere undervisning i fremmedsprog. De faglige mål er også blevet hævet. Eleverne i 8. klasse skal nu kunne det, som eleverne i 9. klasse tidligere skulle kunne. Samtidig er der også åbnet op for en mere fleksibel organisering. F.eks. er mulighederne for holddeling styrket, og skoleledelserne får mere selvbestemmelse. Når der sker så store ændringer af folkeskolens organisering og undervisning, er det også nødvendigt at videreudvikle folkeskolens prøver. De har været tidssvarende og effektive, og dette lovforslag skal være med til at sikre, at det forholder sig sådan.

Konkret foreslås indført en ny bunden praktisk mundtlig fællesprøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Denne prøve skal fungere som en erstatning for den nuværende prøve i faget fysik/kemi. Samtidig indføres der en ny skriftlig prøve i faget fysik/kemi, der skal indgå i gruppen af udtræksfag i fagblokken naturfag. Prøven skal indgå på linje med prøverne i de nuværende udtræksfag biologi og geografi. De nye prøver skal understøtte folkeskolereformens høje faglige niveau og mere varierende undervisning.

Det er selvfølgelig vigtigt, at den specifikke fagviden er i højsædet. Men det er også vigtigt, at eleverne oplever naturfag som et samlet fag, der giver nogle grundlæggende naturvidenskabelige færdigheder. Derfor er det gavnligt, at eleverne skal op i en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Det kan forhåbentlig også medføre, at flere bliver interesseret i naturfag, og at flere tager sig en naturvidenskabelig uddannelse. Det har været vigtigt for Venstre, at vi ikke tabte fagligheden i jagten på at skabe en ny eksamensform. Derfor har det været vigtigt for Venstre, at der kom udtræksprøver i fysik/kemi. For at sikre, at de nye prøver fungerer efter hensigten, iværksættes der et 5-årigt evalueringsprojekt i perioden fra 2015 til 2020. Projektet vil bl.a. omfatte en evaluering i 2020 af den fælles prøve.

Derudover foreslås det også, at den nuværende bedømmelsesordning i forbindelse med folkeskolens skriftlige prøver ændres. Fremover skal skriftlige prøver alene bedømmes af én censor. Dermed afskaffes den nuværende ordning, hvor både censorer og faglærere deltager i bedømmelsen. Det sikrer en mere effektiv bedømmelsesordning. På dette punkt har det været vigtigt for Venstre, at vi sikrer, at det er korrekte bedømmelser, man får. Derfor bifalder Venstre de initiativer, som skal støtte op om censorerne, så de kan fastholde deres kompetencer med kurser m.v.

Endelig foreslås der med lovforslaget også en række små ændringer til sammensætningen af skolebestyrelser. Overordnet set er det Venstres holdning, at disse ændringer er med til at videreudvikle folkeskolens prøver i en positiv retning.

Venstre støtter derfor lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Fru Annette Lind, Socialdemokratiets ordfører.

Jeg vil gerne lige starte med at hilse fra den radikale ordfører, som ikke kan være til stede, og derfor taler jeg også på vegne af hende.

Med lovforslaget her tager vi fat på et lovforslag, der skal være med til at danne en endnu bedre ramme for vores fælles folkeskole. Derfor har jeg også set frem til behandlingen her i dag. En stærk folkeskole er jo helt afgørende for, at vi har et velfærdssamfund, som vi kan værne om, men også udvikle, hvis vi vil sikre, at der fortsat skal være en god skole for alle.

Folkeskolen skal være en skole, hvor vores børn bliver dygtigere, hvor den sociale baggrund ikke bestemmer børnenes fremtid, og hvor der er plads til at udvikle sine talenter, og hvor eleverne har en god skoledag og trives.

Men en vigtig del af folkeskolen er selvfølgelig også afgangsprøverne, selv om det måske ikke nødvendigvis er den vigtigste del og den mest foretrukne del af eleverne. Prøverne skal udvikles i takt med tiden, og derfor har vi som bekendt også haft gang i en række initiativer for at videreudvikle og modernisere prøverne.

Med lovforslaget her om en fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi tager vi netop naturvidenskaben i folkeskolen ind i en mere praksisnær, tværfaglig og moderne ramme, som også følger af de nye fælles mål. Jeg tror, at det samlet set kan være med til at vække interessen for den naturvidenskabelige verden hos endnu flere elever, og det er derfor vigtigt at motivere flere unge ad den vej.

Samtidig ændres bedømmelsesformen ved en skriftlig prøve, så det fremover alene er en beskikket censor, der står for bedømmelsen. Med det frigiver vi altså lærertid, som lærerne kan bruge sammen med eleverne i stedet for. Med ændringerne er det selvfølgelig helt afgørende, at vi fortsat har en sikkerhed med hensyn til bedømmelsen, og derfor er det også godt og fornuftigt med bl.a. tiltagene om et censorkorps, som censorerne kan sparre og rådgive sig med, med anonymiserede opgaver og vejledende karakterbeskrivelser.

Både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Lovforslaget handler om tre ting: For det første handler det om en mundtlig fællesprøve; for det andet handler det om en beskikket statslig censor i stedet for to censorer; og for det tredje handler det om en ændring om forældrerepræsentation i skolebestyrelser.

I dag findes der en mundtlig prøve i faget fysik/kemi, men den erstattes fremover af en mundtlig prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi med vægtningen 44 pct., 31 pct. og 25 pct. Eleven prøves i alle tre fag til prøven, og målet er at gøre prøverne mere virkelighedsnære og gøre eleverne mere interesseret i naturfag. Samtidig bliver den skriftlige fysik/kemi-prøve udtræksfag, og det er den ikke i dag. Der kan være to faglærere og en censor til prøven. Prøven er frivillig for skolerne i 2015 og 2016, men fast fra året efter. Det evalueres alt sammen i 2020, og så følges det af en forskergruppe.

Vedrørende det andet vil jeg sige, at ved skriftlige prøver, bortset fra de selvrettende prøver, skal der fremover være en beskikket statslig censor. Faglæreren bliver udeladt, besvarelserne bliver gjort anonyme – man får et nummer – og det sker for at sikre objektivitet. For at sikre ensartethed bliver der udarbejdet vejledende karakterbeskrivelser. Der bliver afholdt årlige kurser for censorer, hvor de kigger på besvarelser og drøfter bedømmelseskriterier.

Jeg havde bedt om en eksperthøring med forskere, der skulle belyse lovændringerne, og på baggrund af den høring blev forslaget justeret, og det betyder følgende: For det første bliver censorerne sat sammen i grupper på op til fem for at sparre fagligt, så de kan trække på hinanden ved tvivlstilfælde. De skal også lave et fagligt samarbejde for at lægge et vist niveau. For det andet resulterer en klage i en ny censor. For det tredje sker der en evaluering efter 2 år. For det fjerde bliver der etableret en følgegruppe, der skal udarbejde en rapport. For det femte bliver der krav om testfaglige kompetencer ved beskikkelse af censor, vejledende karakterbeskrivelser, årlige censorkurser og evalueringsmøder efter prøvernes afholdelse.

Det tredje i lovforslaget er en lille ændring om skolebestyrelser, hvor forældre til børn, som er optaget på en udvidet skolefritidsordning, fra det 3. år får lov til at vælge en forældrerepræsentant til skolebestyrelsen.

Til sidst vil jeg sige, at Dansk Folkeparti er imod gruppeprøver. Prøvebekendtgørelsen er ministerens ansvar og dermed også ministerens domæne. I forbindelse med det her lovforslag fik vi gjort det frivilligt, i hvert fald fik vi overtalt ministeren til at gøre det frivilligt for eleven, om eleven vil have en gruppeprøve eller vil op til prøven alene. Dette er skrevet ind i lovbemærkningerne, selv om det ikke er en del af lovforslaget, og det er normal sædvane, men vi tager dermed ikke stilling til selve gruppeprøven i forbindelse med dette lovforslag, da det er ministerens ansvarsområde.

Dansk Folkeparti er som sagt imod gruppeprøver og vil selvfølgelig opfordre regeringen og ministeren til at droppe gruppeprøver, men da det er hendes ansvarsområde, kan vi jo ikke gøre andet end stilfærdigt sige det til ministeren igen og igen.

Dansk Folkeparti vil afvente udvalgsbehandlingen, inden vi tilkendegiver vores endelige stillingtagen til lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak. Dansk Folkeparti plejer ikke at være specielt begejstret for tværfaglighed. Men hvordan forholder det sig i forhold til det her lovforslag?

Det er nogle ting, vi skal have kigget på i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og det er derfor, vi ikke tager endelig stilling til det i dag.

Fru Merete Riisager.

Men selve kernen i det her lovforslag er jo, at man laver yderligere tværfaglighed, man laver endda en prøve, som er tværfaglig, og det er jo blevet frarådet af en del af de faglærere, som er på det her område. Så kan man forestille sig, at Dansk Folkeparti vil stemme for et lovforslag, som giver yderligere tværfaglighed i folkeskolen?

Fysik- og kemilærerene har været kritiske over for lovforslaget, og de øvrige faglærere i biologi og geografi har været meget positive. Der er lavet en evalueringsrapport, som har vist gode resultater og også en øget faglighed, fordi de her tværfaglige prøver virker tilbage på fagene, i og med at de er mere virkelighedsnære og mere praktisk orienterede, hvorimod de faktisk i dag er forholdsvis abstrakte og teoretiske. Så på den måde har de forsøg, der har været med de tværfaglige prøver, haft en forbedret effekt på fagene, og det er jo sådan nogle ting, vi lige skal have spurgt ind til, og det er derfor, vi ikke tager stilling til det i dag, men det er et relevant spørgsmål at inddrage.

Jeg vil bare lige understrege, at fagene jo fortsætter; det er jo selve eksamen, der bliver tværfaglig, så man kan samarbejde og måske dermed få belyst nogle ting. Naturvidenskab er i dag meget tværfagligt; biologi og fysik rækker jo ind over hinanden. Men det er jo sådan nogle ting, vi lige vil have afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører, for der var ikke nogen radikal ordfører.

Danmark er et vidensland, og det er folkeskolen, der danner grundlaget for den viden og de kundskaber, som er nødvendige, for at vores borgere skal kunne klare sig her i livet. Vi er nødt til hele tiden at sikre det bedst mulige udgangspunkt for vores elever, så de har det bedst mulige udgangspunkt for fremtiden. Derfor skal de faglige prøver naturligvis også afspejle og harmonere med en moderne undervisningsform og stå mål med tidens og fremtidens udfordringer.

SF er derfor særlig glade for indførelsen af en ny og anderledes praktisk mundtlig fællesprøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi, fordi denne prøveform har til hensigt, at eleverne udsættes for virkelighedsnære naturfaglige problemstillinger, og dermed motiveres eleverne forhåbentlig til at beskæftige sig med disse fag i deres videre uddannelses- og arbejdsliv. Desuden støtter en sådan fællesprøve tværfagligheden, hvilket i stigende grad er et krav på mange uddannelsesinstitutioner og på et moderne arbejdsmarked.

I forhold til den sidste del af forslaget, som går på, at prøver med skriftlig besvarelse på 9. og 10. klassetrin fremover alene bedømmes af én statsligt beskikket censor, vil det måske være smart, at man efter en kort årrække evaluerer dette, for man kan ikke komme uden om, at brug af eksterne censorer er med at sikre imod større afvigelser i karaktergivningen.

SF støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslistens ordfører.

Tak. I Enhedslisten er vi meget positive over for lovforslagets første del, som vi mener vil styrke tværfagligheden i de naturvidenskabelige fag, hvilket flere ordførere også har været inde på. Som en folkeskoleelev sagde til mig i forgårs, udvikler verden sig, og det skal folkeskolen også. Jeg synes, det er dejligt, hvis vi begynder at tænke i anderledes prøveformer og i mere tværfaglighed i folkeskolen. Den del af lovforslaget kan vi som sagt støtte.

Så er der den anden del af lovforslaget, som vi er noget bekymrede ved. Ligesom mange af høringsparterne er, er vi også meget bekymrede for, hvad det vil betyde for elevens retssikkerhed; hvad det vil betyde for elevens krav på en retfærdig bedømmelse, at man nu siger, at det kun skal være en censor. Og jeg synes, at vi i lovforslaget mangler at få en begrundelse for, hvorfor det er en god idé at gøre det på den her måde. Det vil jeg egentlig bare gerne have at ministeren svarer på, inden vi i Enhedslisten tager endelig stilling til lovforslaget.

Men som sagt, lovforslagets første del er vi meget positive over for. Hvad angår lovforslagets anden del, synes jeg, at vi mangler nogle gode forklaringer.

Tak til ordføreren. Så er det fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Tak. Folkeskolen står i en faglighedskrise. Det har jeg sagt efterhånden mange gange fra den her talerstol, og noget siger mig, at jeg kommer til at sige det mange gange, og det gør jeg, lige så længe det står på. Der var problemer i forvejen i folkeskolen, før den her folkeskolereform blev udrullet, men de er alt andet lige blevet meget større med den her folkeskolereform, som er blevet udrullet. Vi har set en stigning i ikkelæreruddannede, der varetager undervisningen. Der er sket en voldsom stigning i vikardækningen. Der er fokus på bevægelse, som regeringens egen undersøgelse har vist ikke nødvendigvis giver en forbedret kognition. Der er en praksisrelation i undervisningen, som der ikke er noget videnskabeligt belæg for at sige børnene vil blive dygtigere af. Samtidig er der nogle mål, som går på færdigheder, samtidig med at de midler, der lægges ind i reformen, ikke har noget med færdigheder at gøre. Vi ser en stigning i demotivation blandt lærerne, øget uro, og hvis der er noget, man ved med sikkerhed fra forskningen, er det altså, at øget uro giver dårligere fagligt niveau. Alle de her ting tilsammen betyder et mindre fagligt fokus, og man må forvente, at der også sker et fagligt dyk, efter den her folkeskolereform er blevet implementeret. Man kan allerede nu høre både nogle af de fagfolk, der har været inde over, og også politikere sige, at det er, hvad man kunne forvente, og at der bare lige skal gå nogle år, og så bliver det godt igen.

Der må jeg bare sige, at jeg har arbejdet med forandringsprocesser i store virksomheder, og jeg kender ikke nogen virksomheder, som ville acceptere, kan man sige, at produktionen gik dramatisk ned i en årrække som følge af en forandringsproces. Så varetager man implementeringen på en måde, som altså ikke ødelægger produktionen. Og nu er det jo altså heller ikke møtrikker, vi her taler om, men rigtige børn, som går glip af god undervisning.

Så øget tværfaglighed er ikke, hvad der er behov for lige nu og her. Der er ikke noget problem i at relatere ting til omverdenen, men det omfang, som alle de her nye initiativer har fået, går altså ud over folkeskolens faglige niveau, og det er trist at konstatere, at både Venstre og Konservative og måske også endda DF bakker op om det her lovforslag, som jo altså bare er endnu et problem blandt mange.

Enhedslisten siger, at der også skal ske noget nyt i folkeskolen. Det er jo også noget, man hører meget. Jeg vil bare sige, at den pædagogiske tradition, som det her lovforslag læner sig op ad, er cirka hundred år gammel, så det er altså ikke sådan brændende nyt. Den russiske pædagog Makarenko gjorde op med den lige efter den russiske revolution. Så lad os nu sige, at vi i hvert fald forholder os til en pædagogisk tradition, som har nogle år på bagen, så man kan ikke sige, at det er så nyt igen.

Men lærerne derude står altså i en situation, hvor de gerne vil skabe en god faglig undervisning, og omfanget af reformpædagogiske initiativer er blevet så omfattende, at det er rigtig svært at varetage den gode faglige undervisning. Det er svært for skolelederne at varetage deres opgaver. Man kan sige, at politikernes behov for, at der skal ske noget nyt, er blevet så omfattende, at det er svært at bedrive skole nu. Der må man bare sige, at behovet for, at der skal ske noget nyt, jo ikke er børnenes behov. Det er de voksnes behov. Det er de voksne, der synes, det er spændende med noget nyt. Når man er 6 år og starter i skolen, er skolen ny. Så er alt nyt. Og når man starter året efter, sker der også noget nyt. Så hele det her behov for hele tiden at lave forandringer og tage pædagogiske traditioner – som altså ikke er nye – i brug og lave flere centralistiske projekter er altså et voksenprojekt. Det er ikke et børneprojekt.

Så Liberal Alliance stemmer nej til det her lovforslag, og vi ønsker simpelt hen, at folkeskolen skal have noget mere frihed, ganske enkelt. De skal have tid til at bedrive skole. De skal have tid til at fokusere på det væsentlige, nemlig den gode faglige undervisning. Og så kan man selvfølgelig relatere til praksis, hvis det giver mening der, hvor man er derude. Det er altså ikke noget, vi skal bestemme herindefra. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Daniel Rugholm som konservativ ordfører.

Tak for det. Med det her lovforslag ændrer vi på nogle af folkeskolens prøver. Det gør vi, fordi vi ønsker at sende unge mennesker ud af folkeskolen, så de er klar til de udfordringer, som det videre uddannelses- og arbejdsliv byder på. Med udgangspunkt i netop det ønske satte vi os sammen i folkeskoleforligskredsen i efteråret 2014 og blev enige om 12 initiativer, som skal gøre folkeskolens prøver mere tidssvarende og virkelighedsnære.

Med den her lovændring indfører vi nu en bunden praktisk mundtlig fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse. Det er som en erstatning for den nuværende praktiske mundtlige prøve alene i fysik/kemi. Samtidig indfører vi så en ny skriftlig prøve i fysik/kemi, så vi fortsat har et fokus på nogle af de specifikke og nødvendige færdigheder, som er i faget fysik/kemi. Vi vil gerne skabe interesse for det naturfaglige uden at gå på kompromis med det fagspecifikke.

Der er også en ændring i forslaget, i forhold til at der i fremtiden kun er én statslig beskikket censor til at bedømme skriftlige prøver i 9. og 10. klasse. Hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti redegjorde meget fint for den del, så det vil jeg ikke gå yderligere ind i.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget. Vi synes, at det er fint at skabe opmærksomhed om og interesse for de naturfaglige områder ikke mindst for at motivere flere af de unge til at søge i den retning, når de vælger ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og også i sidste ende et arbejde.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Jeg vil godt sige tak for den brede opbakning. Næsten alle partier står bag, at vi hele tiden skal udvikle prøveformer i skolen, der er så relevante og virkelighedsnære som muligt. Der er mange grunde til, at man laver prøver. Det er selvfølgelig at vurdere elevernes kernefaglige viden, vel at mærke viden, sådan som det er formuleret op imod de fælles mål. Det er jo ligesom det, der er hele det faglige fundament i vores skole. Og det er selvfølgelig også at gøre det på nogle måder, hvor man afprøver den vifte af kompetencer, man skal have med sig videre i livet, i første omgang videre i ungdomsuddannelser og på et tidspunkt også videre ud i arbejdslivet og som medborger.

Derfor er det her alene et lovforslag i forhold til de prøveformer, der bliver introduceret, og som kræver lovændringer. For det er korrekt, som flere har nævnt, at det jo er på baggrund af et i øvrigt stort og godt arbejde, hvor man har kigget på, hvordan vi hele vejen rundt kan tænke i moderniserede prøveformer, og der er 12 konkrete initiativer, der er sat i gang. Og det her er så det, der kræver en lovændring.

Jeg vil godt sige lidt om det første, som handler om en ny bunden praktisk mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Når det er vigtigt at åbne for den her mulighed, er det lige præcis, fordi der, som en række aktører har peget på, er de nye reviderede fælles mål, der jo styrker de forskellige kernefaglige elementer i naturfagene, men de konstaterer også samtidig, at de jo hænger sammen. Lad os bare tage et enkelt eksempel på noget af det, som med rette fylder meget i den offentlige debat. Det er, hvordan vi går ind og løser nogle af de udfordringer, der er i forhold til klima og energi. Det kræver en vifte af dybe kernefaglige naturvidenskabelige kompetencer, for at man kan løse nogle af de problemstillinger. Men det forudsætter selvfølgelig også, at man ikke kun ser det inden for hver sin faglighed, men at man faktisk sætter de fagligheder i spil over for hinanden. Det er jo sådan, man arbejder projekt- og produktorienteret ude i den virkelige verden, og det skal også afspejle sig i den træning, som eleverne i skolen skal have med sig. Og der er ikke en modsætning mellem enten kernefaglighed eller tværfaglighed. Der er ingen tvivl om, at eleverne skal lære de forskellige fag, men de skal også lære der, hvor det giver mening at sætte dem i spil i forhold til hinanden. Det er det, der sker med den nye bundne praktiske mundtlige fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Jeg vil godt lige komme med en enkelt bemærkning til ordføreren for Dansk Folkeparti, for det er fuldstændig rigtigt, at vi jo har en vedvarende diskussion blandt partierne i folkeskoleforligskredsen. Der er heldigvis rigtig meget, vi står sammen om for at give det faglige løft af folkeskolen, som folkeskolen og eleverne har fortjent, men der har været en lang tids uenighed i forhold til muligheden for at give gruppeprøver eller ej. Det er fuldstændig rigtigt, at det i sidste ende er den til enhver tid siddende minister, som kan kigge på, om der skal være gruppeprøver eller ej. Det er en del af prøvebekendtgørelsen, og skal det ændres, er det en bekendtgørelsesændring, der skal til. Det er egentlig bare for at anerkende, at vi godt ved, at Dansk Folkeparti ikke støtter gruppeprøver, så det her er et valg i sidste ende fra ministerens side, altså at det ønsker vi at give mulighed for. Det er jo en gammel diskussion, der har været her. Og det er bare lige for at understrege det for dem, der måtte lytte med, at det jo er sådan, at selv om der er en fælles prøve, bliver der givet individuelle karakterer. Men når vi synes, at det er en god idé også at åbne for muligheden for fælles prøver, er det, fordi vi kan se på en lang række forsøg i udviklingsarbejdet, at det er motiverende for eleverne, og at de simpelt hen bliver dygtigere til at kunne demonstrere den viden, der ligger i de forskellige fag, når man også kan arbejde i forhold til en fælles prøve. Men igen vil jeg understrege, at det jo er en individuel karakter, der bliver givet.

Det bliver så suppleret med – og det er i øvrigt i forlængelse af den drøftelse, der har været i forligskredsen – at der også kommer en udtræksprøve, som det også er blevet sagt her, nemlig en selvrettende prøve i fysik/kemi, netop for at være sikker på, at man også hele tiden er opmærksom på, at det her altså også handler om at have fat i de kernefaglige kompetencer.

Derudover bliver der også introduceret en ny bedømmelsesordning, sådan at de skriftlige prøver fremover bedømmes af én statslig beskikket censor. Enhedslisten har stillet nogle spørgsmål til det: Kan man nu være sikker på elevernes retssikkerhed, hvis der kun er én statslig beskikket censor? Det er sådan, at klageadgangen ikke bliver ændret med det her lovforslag, så eleverne kan fortsat klage. Og det er så til Dansk Folkeparti: Det er rigtigt, at vi også her har haft drøftelser og har haft forskellige folk ind over for at gøre os klogere, også i forligskredsen, og på baggrund af den ekspertgruppe, som Dansk Folkeparti bad om, er der en række ting, som vi har suppleret med, netop for at være helt sikre på, at det, man går over til – og jeg vil understrege, at det jo er intentionen – er en anonymiseret objektiv vurdering af den opgave, der ligger. Det er i øvrigt fuldstændig, som man også gør, når man vurderer opgaver eller prøver inden for den gymnasiale sektor. Men det er bare for at ridse det op, som er sket, efter at bl.a. Dansk Folkeparti bad om det. Det er, at det er en ordning med én censor. Den bliver evalueret, 2 år efter at ordningen er trådt i kraft. Der bliver nedsat en følgegruppe bestående af fagpersoner og en censor for hvert fag, og denne følgegruppe skal udarbejde en kort rapport med vurderinger af ordningen, sådan at det kan indgå i den evaluering, der kommer efterfølgende. Og i det hele taget indgår det, vi gør nu med den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, i et 5-årigt evaluerings- og følgeforskningsprogram. Så jeg synes, at vi går med livrem og seler i forhold til at være helt sikre på at få det, vi ønsker, nemlig høj faglighed, moderne prøveformer, så virkelighedsnært som muligt, sådan at man både kan vurdere kernefagene, men også evnen til at kunne sætte dem i spil i forhold til de virkelige problemer og udfordringer, som de unge jo skal lære at kunne løse.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)