Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164
Offentligt
1522642_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
24. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 21 ad L 164 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 1. april 2015.
Spørgsmål:
I regeringens lovforslag fremgår det, at erhvervslivet ikke vil opleve no-
gen negative økonomiske konsekvenser/merudgifter. Ministeren bedes
derfor svare på, om denne vurdering harmonerer med de eventuelle øko-
nomiske konsekvenser, som krav om bestemte mærker, kan få for til-
budsgiverne? Ministeren bedes i sin vurdering medinddrage mulige øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med såkaldte sorti-
mentsudbud med op til flere tusinde varer, der hver for sig skal certifice-
res efter eksempelvis bestemte miljømærker. Såfremt ministeren vurde-
rer, at mærkekrav samlet set medfører negative økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet, bedes ministeren oplyse, hvad disse beløber sig til.
Ministeren bedes vedlægge grundlaget for sin beregning som en del af
besvarelsen.
Svar:
Lovforslaget giver mulighed for, at ordregiver kan henvise til bestemte
mærkningsordninger, når de stiller krav i forbindelse med indkøb af va-
rer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder.
Muligheden for at stille krav om mærker har til formål at understøtte det
offentliges muligheder for at fremme samfunds- og miljømæssige formål
i forbindelse med offentlige indkøb. Samtidig kan mærkekrav gøre det
nemmere for virksomheder at fremsende dokumentation og for de offent-
lige myndigheder at forholde sig til denne dokumentation.
Det er efter lovforslaget frivilligt for ordregivere, om de ønsker at stille
krav om bestemte mærker i forbindelse med indkøb. Det er således ikke
et krav efter lovforslaget, at virksomheder skal have et bestemt miljø-
mærke.
Det kan ikke med sikkerhed angives, i hvilket omfang ordregivere vil an-
vende muligheden for at stille krav om mærker, og hvilke mærker, der i
givet fald ville blive stillet krav om. Det må dog formodes, at ordregivere
som regel vil anvende mærkekrav på områder, hvor virksomhederne i
vidt omfang allerede gør brug af den ønskede mærkningsordning, da or-
dregiver har en interesse i at sikre en effektiv konkurrence om opgaverne.
Det formodes derfor også, at ordregivere vil udvise tilbageholdenhed i
forhold til at kræve mærker i de såkaldte sortimentsudbud, medmindre
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 164 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om det harmonerer med eventuelle økonomiske konsekvenser, som krav om bestemte mærker, kan få for tilbudsgiverne, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
man har viden om, at mærkningsordninger er udbredt på det pågældende
område.
Såfremt der stilles krav om et bestemt mærke, vil det som udgangspunkt
alene være de virksomheder, der har eller opnår mærket, der vil kunne
byde på opgaven.
Såfremt en virksomhed ønsker at byde på en udbudt opgave og ikke alle-
rede har mærket, vil den således skulle afholde den udgift, der er knyttet
til at få mærket.
Dog følger det af lovforslaget, at offentlige ordregivere, der stiller krav
om mærker, skal acceptere andre tilsvarende mærker, eksempelvis fra ud-
landet. I tilfælde hvor en virksomhed ikke har kunnet nå at få det ønskede
mærke, skal ordregiveren herudover acceptere anden passende dokumen-
tation for, at virksomheden lever op til mærkekravene. Ordregiver kan
endvidere i alle tilfælde frivilligt vælge at acceptere anden passende do-
kumentation.
Da muligheden for at stille krav om mærker er frivillig for de offentlige
ordregivere at gøre brug af, er de eventuelle økonomiske konsekvenser,
der måtte være forbundet hermed, ikke opgjort i forbindelse med lov-
forslaget.