Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 160
Offentligt
1516604_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
09-04-2015
I forbindelse med behandlingen af (L 160) Forslag til Lov om udbud af
ungdomsuddannelser i udlandet har udvalget i brev af 23. marts 2015
efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 6:
”Hvis vi forestiller os, at der bliver udbudt en ungdomsuddannelse i et
land uden for Europa, vil eleven fra dette land så med en færdiggjort
uddannelse kunne tage til Danmark, få godkendt sit eksamensbevis og
efterfølgende, når godkendelsen foreligger, have ret til at søge ind på en
videregående uddannelse og dermed også opnå SU?”
Svar:
De uddannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der godkendes
til udbud i udlandet, vil være tilpasset det pågældende lands behov og
vilkår. De vil derfor ikke kunne godkendes til udbud i Danmark og vil
ikke automatisk være kompetencegivende i Danmark.
Hvis en elev i et land uden for Europa efterfølgende får godkendt sit
eksamensbevis og derefter optages på en videregående uddannelse her i
landet, vil eleven ikke opnå videregående rettigheder, herunder ret til SU,
end de rettigheder, eleven allerede ville have i dag på baggrund af et god-
kendt eksamensbevis fra det pågældende land.
Jeg henviser i øvrigt til mit tilsvarende svar på spørgsmål 5 om personer,
der kommer fra et andet EU-land.
Med venlig hilsen
Christine Antorini