Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 160
Offentligt
1516610_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
09-04-2015
I forbindelse med behandlingen af (L 160) Forslag til Lov om udbud af
ungdomsuddannelser i udlandet har udvalget i brev af 23. marts 2015
efter ønske fra Annette Vilhelmsen (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Hvordan vil ministeren sikre, at uddannelserne lever op til danske og
internationale kvalitetsstandarder, og vil ministeren i forbindelse med
lovforslagets behandling udarbejde retningslinjer for kvalitetssikring?”
Svar:
Sigtet med lovforslaget er at tilvejebringe et lovmæssigt grundlag for ud-
bud af ungdomsuddannelser i udlandet. Udarbejdelse af retningslinjer for
kvalitetssikring falder således uden for lovforslagets ramme. Endvidere
ved vi jo endnu ikke, hvilke specifikke uddannelser eller uddannelsesfor-
løb institutionen måtte ønske godkendelse til at udbyde.
En institutions ansøgning vil blive vurderet i forhold til, om der er basis
for at fremme indgåelse af en bilateral aftale, som vil være en forudsæt-
ning for godkendelsen af udbuddet, og hvorefter uddannelsen eller ud-
dannelsesforløbet er erhvervskompetencegivende eller adgangsgivende til
videregående uddannelse i den anden stat.
Sikring af uddannelsernes kvalitet, herunder stillingtagen til uddannelser-
nes kvalitetsstandarder, vil indgå i ministeriets behandling og vurdering
af en institutions ansøgning om udbud af en ungdomsuddannelse i ud-
landet.
Med venlig hilsen
Christine Antorini