L 138 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger m.v.).

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 18-02-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 27-02-2015
Betænkning afgivet 30-04-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 07-05-2015
3. behandlet, vedtaget 12-05-2015
Ministerområde:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Resumé:
Med lovforslaget foreslås servicelovens § 109, stk. 4, ændret. Formålet er at udvide den eksisterende rådgivningsordning til at omfatte alle kvinder på kvindekrisecentre og ikke kun kvinder med børn samt at styrke indsatsen ved at iværksætte rådgivningen tidligere.

Derudover foreslås det, at der indføres en orienteringspligt for boformer efter servicelovens §§ 109 og 110 til den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven. Formålet med indførelse af en orienteringspligt for boformer efter servicelovens §§ 109 og 110 er at sikre, at kommunerne får kendskab til optagelse og udskrivning af borgere, der tager ophold i disse boformer, med henblik på hurtigst muligt at kunne tilbyde og iværksætte den fornødne indsats over for borgerne.

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2015.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.