PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137 Bilag 2
Offentligt

Til

Psykiatriordførerne

Folketinget

Rigsdagsgården

1240 København K

19. februar 2015

Mindreåriges rettigheder i forbindelse med psykiatrisk behandling uden den min-

dreåriges samtykke

Kære psykiatriordførere,

Den 21. januar i år skrev vi til jer om en række punkter, som vi gerne så inddraget i for-

handlingerne vedr. udarbejdelse af forslag til lov om ændring af lov om tvang i psyki-

atrien.

Nu er lovforslaget fremsat, og det førstebehandles den 26. ds.

Lovforslaget lægger op til, at behandling af mindreårige under 15 år uden den mindre-

åriges samtykke, ikke skal betragtes som tvang i psykiatrilovens forstand, hvis der fore-

ligger et stedfortrædende samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e).

Vi er overraskede over dette. Især fordi der i den version af lovforslaget, der var i høring

i 2014, var lagt op til en afskaffelse af en fast aldersgrænse (bortset fra at alle unge over

15 år blev tillagt selvstændig kompetence til at give informeret samtykke, klage osv.),

og at der skulle foretages en konkret individuel vurdering af barnets/den unges moden-

hed. Det hed i bemærkningerne, at det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at der

skal foretages en modenhedsvurdering af mindreårige.

Vi har gennemgået høringssvarene, og der er ingen høringssvar, der foreslår, at man skal

fratage alle patienter under 15 år retten til at klage og at få beskikket en patientrådgiver i

situationer, hvor forældrene giver informeret samtykke, men hvor den unge modsætter

sig behandlingen.

Flere giver udtryk for usikkerhed omkring hvordan den konkrete modenhedsvurdering

skal gennemføres og nogle foreslår, at modenhedsvurderingen skal kunne påklages. Men

der er som sagt

ingen,

der plæderer for, at man helt skal fratage de under 15-årige deres

rettigheder.

Vi vil stærkt opfordre til, at man sikrer alle patienter – uanset alder – adgang til at få

prøvet afgørelser om behandling, som den unge ikke ønsker/modsætter sig.

Henvisningen til at sundhedsloven giver mulighed for at gennemføre en behandling af

en mindreårig alene på baggrund af forældrenes stedfortrædende samtykke holder ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi tror ikke, at nogen vil finde på at sammenligne en situation, hvor en sundhedsperson

fastholder et femårigt barn, der får en vaccination eller et tandeftersyn, med en situation,

hvor man bæltefikserer og tvangsernærer en 14 årig anoreksipatient, der sætter sig vold-

somt til modværge.

Vi siger ikke, at en sådan behandling ikke skal kunne finde sted – det kan være livsnød-

vendigt – men det er afgørende, at man ikke pålægger forældrene den byrde, det er at

give samtykke til en sådan behandling. Det er ligeledes afgørende, at man ikke krænker

barnets/den unges rettigheder. De bør have ret til at få beskikket en patientrådgiver og

adgang til at få afgørelsen prøvet.

Vi ønsker både at sikre den mindreåriges rettigheder og at sikre forældrene mod at hav-

ne i den helt urimelige situation, at de tvinges til at skulle tage stilling til et så vanskeligt

spørgsmål som fx bæltefiksering og sondeernæring med tvang. Et stedfortrædende sam-

tykke fra forældrene i en situation, hvor den unge modsætter sig behandlingen, vil ofte

true sammenholdet i familien. Et sammenhold, der er afgørende for den fremtidige be-

handling.

Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at

et alvorligt indgreb som tvangsfiksering i udgangspunktet ikke bør anvendes over for

mindreårige (Almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.).

Vi gør ligeledes opmærksom på, at Region Sjælland i deres høringssvar anbefaler, at

tvangsfiksering kun kan ske efter de almindelige bestemmelser i psykiatriloven.

Vi tillader os endvidere at gøre opmærksom på, at alle borgere – uanset alder – der fri-

hedsberøves uden dom, har krav på at få frihedsberøvelsen prøvet ved en domstol. Det

følger af grundlovens § 71.

Dette forhold er fremhævet af flere af landets sundhedsjurister.

Helle Bødker Madsen

gør i sin bog “Psykiatriret” udtrykkeligt opmærksom på, at der efter grundlovens § 71,

stk. 2 kræves en klar og utvetydig hjemmel, hvis et indgreb har karakter af administrativ

frihedsberøvelse (fx aflåsning af døre til afdeling eller patientstue og fiksering). En så-

dan hjemmel findes i psykiatriloven, men kan ikke antages at findes i forældrenes sam-

tykkekompetence efter sundhedslovens § 14, jf. forældreansvarslovens § 2, stk. 1.

Efter de pågældendes opfattelse, kan frihedsberøvelse alene gennemføres under iagtta-

gelse af bestemmelserne i psykiatriloven – herunder beskikkelse af patientrådgiver, kla-

geadgang og mulighed for domstolsprøvelse. Dette stemmer i øvrigt med det af Region

Sjælland anbefalede.

Se fx Helle Bødker Madsen (professor i sundhedsret ved Aarhus Universitet) i “Sundhedsret”,

2. udg., s. 338 ff, samme i “Psykiatriret”, s. 42, Kent Kristensen (lektor i sundhedsret ved

SDU i “Sundhedsjura” 4. udg., s. 65 ff og Caroline Adolphsen i ph.d.-afhandlingen “Mindre-

åriges retsstilling i relation til behandling”, s. 215 ff.

Side 2 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den enkleste løsning på dette juridiske dilemma vil være, at man går tilbage til den rets-

tilstand, der var gældende uimodsagt og uproblematisk helt frem til lovændringen i 2006

– se faktaboksen nedenfor.

På vegne af BEDRE PSYKIATRI og SIND

Landsformand SIND, Knud Kristensen

Landsformand, BEDRE PSYKIATRI, Birgit Elgaard

Side 3 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FAKTA:

1989-loven og før

Den nuværende psykiatrilov stammer i hovedtræk fra 1989. I forbindelse med lovens

tilblivelse blev der udarbejdet en betænkning om tvang i psykiatrien (Betænkning nr.

1068/1986 – også kaldet Kallehauge-betænkningen).

Kallehaugeudvalget siger, at der ikke bør ske ændringer i den retsstilling som mindre-

årige havde i den dagældende sindssygelov.

I forbindelse med fremsættelse af lovforslaget i 1988 fremhæves det i bemærkninger-

ne til lovforslaget (bemærkningerne til § 5): “De foreslåede bestemmelser om tvangs-

indlæggelse og tvangstilbageholdelse gælder også for umyndige personer – umyndige

og mindreårige – i det omfang, de er omfattet af de opstillede kriterier”.

Således blev det – og således var det uomtvistet frem til lovændringen i 2006.

Lovændringen i 2006

Her ændrede man lovens tvangsdefinition – for at forbedre patienternes retsstilling.

Hvor der før kun var tale om tvang, hvis patienten modsatte sig behandlingen, blev det

slået fast, at der fremover var tale om tvang, hvis patienten ikke positivt har givet sam-

tykke.

Rent lovteknisk gennemførte man ændringen ved, at man i psykiatriloven indsatte en

henvisning til sundhedslovens kap. 5 om informeret samtykke.

Det var ikke hensigten at fratage de mindreårige deres klageadgang eller retten til pa-

tientrådgiver. Det var end ikke på tale.

På et tidspunkt opstod der tvivl om hvorvidt man – efter ændringen i 2006 – kunne

slutte parallelt til det somatiske sundhedsområde. Med den konsekvens, at tvang mod

mindreårige under 15 år slet ikke er tvang, hvis forældrene har givet samtykke.

Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har udtrykt, at man efter 2006 har kunnet

gennemføre al behandling af mindreårige på forældrenes stedfortrædende samtykke.

Med den konsekvens, at tvangen ikke er tvang i psykiatrilovens forstand.

Sundhedsjurister har betvivlet dette og Ombudsmanden har bedt om at få retstilstan-

den klargjort.

Side 4 af 4