Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135 Bilag 5
Offentligt
1510946_0001.png
Talepapir vedr. foretræde for Folketingets Fødevareudvalg den 18. marts, 2015, vedr.
lovforslaget om landbrugets fond, Per Kølster, Økologisk Landsforening, sammen emd Lars
Hvidtfeldt, L+F.
Tak også herfra for muligheden for foretræde. Det er særligt vigtigt for mig at understrege:
At vi deler ministerens og regeringens mål om at fondene skal understøtte 1) samfundsmål
om bedre miljø, klima, dyrevelfærd og konkurrencedygtighed. Og vi er meget optaget af at
fondene også understøtter regeringens, og den tidligere regerings 2) mål om en fordobling
af det økologiske areal i Danmark.
Men vi fortrak klart - ligesom stort set alle andre erhvervs- og offentlige aktører - en anden
model end at fondene lægges under NaturErhvervsStyrelsen. Vi fornemmer faktisk en
åbenhed bredt i landbruget i forhold til andre modeller, også hvor fonde får et juridisk
uafhængigt sekretariat og øget repræsentation af andre offentlige interesser.
Vi kvitterer naturligvis
meget
for formuleringer i departementets notatet (4. februar d.å.)
om sekretariatsbetjening om en
enkel administration, at der ikke lægges op til
ændringer i administrative praksis, og at spørgsmål om ratebetaling og overheads
overlades til fondsbestyrelserne.
Det er vigtigt fordi den nuværende praksis i
NaturErhvervstyrelsen (med ingen eller lav overheads, med afvisning af udgifter under 1000
kr., og med betaling
langt
efter afholdelse af udgifter) gør det nærmest umuligt for mindre
ansøgere at være med.
Vi er
rigtigt
glade for, at der har været en støtte under NaturErhvervstyrelsen til bl.a.
økologisk eksportfremme, faglige projekter der udvikler økologisk landbrugspraksis, og som
spreder nye viden om økologi. Men min egen organisation har betalte mange renter, og en
del dyre lærepenge pga skiftende administrativ praksis og krav, der indføres også med
tilbagevirkende kraft, hvor vi ingen chancer har for at undgå tab af tid og penge. En
situation som hverken vi eller NaturErhvervStyrelsen er glade for. Disse problemer skyldes
især EU krav
Jeg vil gå så langt som til at sige at ministerens intention med sekretariatsbetjening i
NaturErhverv, dvs at løsrive fondene fra den store aktør i landbruget, omvendt kan
cementere netop større organisationers fordele. Det er fordi NaturErhvervs administrative
praksis idag gør det vanskeligt for mindre organisationer at være med. Det er ofte for for
svært, for usikkert, og for dyrt.
Vi har i Økologisk Landsforening regnet på hvad konsekvensen vil være, hvis foreningens
landbrugsfaglige og afsætningsfremmende aktiviteter og som i dag støttes under
promilleafgiftsfonde og Fonden for Økologiske landbrug, blev udsat for den nuværende
udbetalings praksis i NaturErhvervstyrelsen, hvor udgifter dækkes først lang tid efter de er
afholdt. Det vil give rente udgifter hos os på 800.000 kr. årligt. Det er rigtig mange penge.
Og jeg kan lige så godt sige det som det er: mange af de aktiviteter der udvikler nye
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
løsninger for dyrevelfærd, miljø, klima og vigtige indsatser for økologisk markedsfremme,
eksportfremme mm vil ikke blive lavet.
Vi har også oplevet meget lange sagsbehandlingstider i NaturErhverv, i modsætning til
fondene, hvor sagsbehandlingstiden er meget kort. Det er vigtigt i landbrugsfaglige og
markedsmæssige indsatser, fordi aktiviteter der involvere levende planter og dyr kan være
uforudsigelige, og kræve tilpasning af projekter, for at man kan nå i mål. Markedsforhold er
også dynamiske, og det kræver en manøvredygtighed med muligheder for hurtige
projektændringer.
Vi hører en klar intention fra styrelsen og ministeriet om en effektiv fondsadministration.
Men vi er utrygge med modellen med administration i NaturErhverv, for selv om styrelsen
og ministeriet
selv
ikke lægger op til ændring i forhold til den administrative praksis i
fondene idag, så er der en reel fare for at rigsrevisionen kræver ændringer, som skaber
usikkerhed hos mange aktører om, hvorvidt de tør søge i fondene. Rigsrevisionens mulige
krav bør som minimum afklares før lovforslaget gennemføres, hvis I vil skabe sikkerhed for
at fondens vigtige arbejde ikke undermineres.
Endelig vil jeg sige at der har været en lang kamp over de sidste 20 år for at bl.a.
promilleafgiftsfonden støtter økologiske videns-, forsøgs- og markedsindsatser. Vi er
bekymret for fremtiden for de indsatser, og efterlyser klar forsikringer om at lovforslaget
ikke medfører en svækkelse eller besværliggørelse af den økologiske udviklingsindsats.