Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 134
Offentligt
1508692_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 17. marts 2015
Sagsnr.: 29697
Dok.nr.: 786219
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L134 stillet den 27. februar 2015
efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål nr. 3 til L134:
”Hvordan vil ministeren kontrollere, at reglerne om avl af familie- og hobbydyr overholdes, og
hvem skal kontrollere det?”
Svar:
Med lovforslaget L134 foreslås det, at der indføres en bemyndigelse til, at fødevareministeren kan
fastsætte regler om avl af familie- og hobbydyr.
Fødevarestyrelsen har beføjelserne til at føre kontrol med reglerne. Den nærmere udformning af
regler om kontrol, herunder eksempelvis på udstillinger, vil blive fastsat i forbindelse med, at
bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes i bekendtgørelsesform. Fødevarestyrelsen kan endvidere
informere om reglerne via informationskampagner samt føre kontrol i de registrerede kenneler.
Det bemærkes i den forbindelse, at de tendenser og problemer der ses indenfor avl af familie- og
hobbydyr og særligt for avl af racehunde- og katte, ikke alene kan forebygges ved hjælp af
regulering, men at andre initiativer, som involverer professionelle avlsorganisationer,
udstillingsdommere m.fl. også er nødvendige for at skabe åbenhed og god praksis for avlen.
Arbejdsgruppen om avl af dyrs øvrige anbefalinger om virkemidler til forebyggelse af
avlsproblemer vil indgå i Fødevareministeriets arbejde på dyrevelfærdsområdet.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk