Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 132 Bilag 1
Offentligt
1495785_0001.png
Lovforslaget om tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere har
til formål at forpligte kommunerne til at iværksætte tilbud om anonym behand-
ling til personer, der ikke har sociale problemer ud over stofmisbruget, og som
ellers ikke ville have opsøgt behandlingssystemet. Formålet er således også at
forebygge, at denne gruppe af borgere på sigt udvikler sociale problemstillinger
ud over stofmisbruget.
Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at indgå aftale med to eller
flere leverandører om tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug,
hvoraf mindst ét af tilbuddene skal være beliggende uden for kommunens græn-
ser. Kommunalbestyrelsen, eller det tilbud, som kommunalbestyrelsen har dele-
geret beslutningskompetence til, træffer afgørelse om behandling på baggrund
af en afklarende samtale med borgeren, hvorefter borgeren henvises til de til-
bud, der er indgået aftale med. Behandlingen skal foregå adskilt fra misbrugsbe-
handlingstilbud efter § 101 og skal udgøres af et forløb af kortere varighed be-
stående af gruppebehandling og mulighed for en individuel afsluttende samtale.
Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om sociale tilbud (Til-
bud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere m.v.) har været i hø-
ring i perioden 17. november 2014 til 16. december 2014.
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer:
BDO Kommunernes Revision, Datatilsynet, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd, Gadejuristen, Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark, Socialpæ-
dagogernes Landsforbund, Selveje Danmark, Socialt Udviklingscenter (SUS), Kø-
benhavns Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Socialt Udsatte,
De fem socialtilsyn og Dansk Psykolog Forening.
Endvidere har følgende organisationer svaret, men har ikke haft bemærkninger:
Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen af Opholdssteder
og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Danske Regioner og BUPL - Forbundet af
Pædagoger og Klubfolk Børn og Familier.
Lovforslaget er generelt blevet positivt modtaget af høringsparterne. Høringspar-
terne anerkender således behovet for et anonymt tilbud om stofmisbrugsbe-
handling. Flere høringsparter giver dog udtryk for bekymring for, hvorvidt lov-
forslaget i tilstrækkelig grad sikrer anonymitet for målgruppen og hermed lever
op til lovforslagets formål om at sikre behandling til personer, der har et stof-
Side 1 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495785_0002.png
misbrug, men som ellers ikke benytter sig af de eksisterende stofmisbrugsbe-
handlingstilbud.
Høringsparternes øvrige bemærkninger centrerer sig om følgende elementer i
lovforslaget:
1. Målgruppen for tilbuddet
2. Visitation
3. Anonymitet
4. Indhold af og rammer for behandlingstilbud
5. Klageadgang
6. Økonomi
7. Tilsyn
8. Andet
Socialt Udviklings Center (SUS)
finder det principielt forkert, at retten til anonym
behandling kun skal gælde for personer, der ikke har andre sociale problemer
end stofmisbruget.
Rådet for Socialt Udsatte
mener, at lovforslagets afgrænsning af målgruppen er
for snæver, idet personer, der fx modtager kontanthjælp eller førtidspension,
også vil kunne have gavn af tilbuddet.
Gadejuristen
bemærker, at afgrænsningen af målgruppen for tilbuddet er pro-
blematisk, fordi det bryder med lighedsprincippet. Gadejuristen stiller desuden
spørgsmål til, om afgrænsningen er på kant med internationale konventioner
vedrørende beskyttelse af personer med handicap. Endvidere bemærkes det, at
lovforslagets afgrænsning af målgruppen medfører, at personer, der med hjem-
mel i servicelovens § 80 er anvist midlertidig husly, afskæres fra tilbuddet om
anonym stofmisbrugsbehandling, hvilket ikke vurderes at give mening.
Dansk Psykolog Forening
bemærker, at målgruppen for tilbuddet ikke omfatter
personer med psykisk funktionsnedsættelse, men at over 50 pct. af personer
med stofmisbrug har en diagnosticeret psykisk lidelse, og ønsker derfor, at der
indlægges krav om systematisk screening for psykiske lidelser i den afklarende
samtale.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds bemærkninger:
Formålet med lovforslaget er at etablere et stofmisbrugsbehandlingstilbud til
personer, der ud over deres stofmisbrug ikke har sociale problemer, fordi de
eksisterende stofmisbrugsbehandlingstilbud har svært ved at nå denne gruppe.
Erfaringerne fra Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS) viser, at anony-
mitet har en afgørende betydning for netop denne målgruppes motivation for at
gå i behandling.
Det vurderes i forlængelse heraf ikke hensigtsmæssigt at udvide målgruppen for
anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling til personer, der ud over deres stof-
Side 2 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495785_0003.png
misbrug har andre sociale problemer, idet en helhedsorienteret og koordineret
indsats forudsætter, at den kommunale myndighed og de udførende led har
viden om borgerens samlede behov for støtte og hjælp. Det gælder fx indsatsen
til mennesker med psykiske vanskeligheder, der har behov for støtte efter ser-
vicelovens § 85 mv.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at målgruppen for tilbuddet af
karakteriseret ved at have en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller ud-
dannelsessystemet, og er kendetegnet ved, at personerne typisk har et forsør-
gelsesgrundlag som lønindtægt, SU, arbejdsløsheds – eller sygedagpenge, og
ved, at personerne typisk ikke tidligere har været i misbrugsbehandling. Af be-
mærkningerne til lovforslaget fremgår det desuden, at personer, der modtager
hjælp efter servicelovens afsnit V udelukkende som følge af fysisk funktionsned-
sættelse, vil være omfattet af tilbuddet.
Det er med nærværende udkast til lovforslag kommunalbestyrelsen eller de til-
bud, hvortil kommunalbestyrelsen har delegeret kompetence, der træffer afgø-
relse om, hvorvidt en borger falder inden for målgruppen for tilbuddet og vurde-
res at kunne profitere af tilbuddet. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår
det, at kommunalbestyrelsen eller behandlingstilbuddet, såfremt afgørelsen om
behandling er delegeret hertil, kan anvende en samlet ASI-score i samspil med
øvrige relevante vurderingsfaktorer til at bestemme målgruppens sociale belast-
ningsgrad og dermed til at afgøre, om borgeren falder inden for målgruppen.
ASI-scoren er en samlet beregning af borgerens belastning inden for følgende
områder: Stof- og alkoholforbrug, kriminalitet, job, økonomi, familieforhold,
sociale forhold, psykisk og somatisk helbred.
Såfremt det vurderes, at en borger ikke kan profitere af og dermed ikke er i mål-
gruppen for et anonymt, ambulant tilbud om stofmisbrugsbehandling efter den
foreslåede § 101a, skal borgeren henvises til sin kommune med henblik på at
modtage rådgivning om mulighederne for at modtage behandling efter § 101
samt anden relevant støtte og hjælp.
Gadejuristens bemærkning til afgrænsningen af målgruppen i relation til service-
lovens § 80 om anvisning af midlertidig husly mod betaling er taget til efterret-
ning, idet personkredsen efter servicelovens § 80 er borgere, der har mistet de-
res bolig og står helt uden tag over hovedet, og hvor boligproblemet er opstået
akut og ikke har været til at forudse. Dette er udfoldet i bemærkningerne til lov-
forslaget, hvorefter personer, der alene er anvist midlertidig husly mod betaling,
også kan modtage anonym stofmisbrugsbehandling, såfremt de ellers falder
inden for målgruppen.
Lænke-ambulatorierne
bemærker, at den foreslåede bestemmelse om, at kom-
munalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling i forbindelse med den afkla-
rende samtale, kan være en hindring for, at nogle borgere vil opsøge behand-
lingstilbuddet. Lænke-ambulatoriets anbefaler, at man i lovforslaget læner sig op
Side 3 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af § 141 i sundhedsloven om ambulant alkoholbehandling, hvorefter en borger
kan rette direkte henvendelse til behandlingstilbuddet uden foregående kommu-
nal visitation.
Socialpædagogerne
bemærker, at det er en ændring i forhold til den tidligere
udgave af lovforslaget, at det i det nuværende lovforslag er kommunen, der visi-
terer til tilbuddet frem for behandlingstilbuddet. Socialpædagogerne ønsker, at
det uddybes i bemærkningerne, hvorfor denne ændring er sket, og hvilken be-
tydning det har. Socialpædagogerne ønsker desuden, at der i bemærkningerne til
lovforslaget er mere fokus på muligheden for, at de tilbud, som kommunen har
indgået aftale med, skal varetage opgaven med at tage imod henvendelser, gen-
nemføre afklaringssamtaler samt at beslutte, om en borger hører til målgruppen.
Endvidere bemærker Socialpædagogerne, at evalueringen af PAS viser, at det er
vigtigt, at borgeren får den første kontakt hurtigt, og at dette bør nævnes i be-
mærkningerne.
Dansk Socialrådgiverforening (DS)
er kritisk over for lovforslagets bestemmelse
om, at den afklarende samtale og afgørelsen om, hvorvidt borgeren er i mål-
gruppen for tilbuddet, kan foretages af en kommunal myndighedsperson. Det
bemærkes, at der er borgere, som ikke ønsker kontakt med kommunen, og der-
for i dag ikke opsøger behandling. DS foreslår derfor, at der skal være mulighed
for adgang til anonym behandling direkte via tilbuddet. DS foreslår desuden, at
det præciseres i bemærkningerne, at hvis de rette faglige kompetencer ikke kan
sikres i den kommunale visitering, skal behandlingstilbuddet i stedet stå for den
afklarende samtale.
Dansk Sygeplejeråd
anbefaler, at det fremgår af lovforslaget, at der indgår en
sundhedsfaglig vurdering i visitationen, og bemærker, at man bør overveje, om
visitationskompetencen burde ligge hos behandlingstilbuddet frem for kommu-
nen. Endvidere anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at det fremgår af lovforslaget, at
iværksættelsen af behandlingen skal ske så hurtigt som muligt.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds bemærkninger:
Som det fremgår af høringsbrev af 17. november 2014, er der i forbindelse med
de økonomiske forhandlinger med KL foretaget justeringer i forhold til det tidli-
gere udkast til lovforslag om anonym stofmisbrugsbehandling, hvorfor et revide-
ret udkast blev sendt i fornyet høring.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen via
hjemmeside og telefonisk skal sikre, at borgere, der ønsker at modtage anonym,
ambulant stofmisbrugsbehandling, får mulighed for at henvende sig og indgå
aftale om en afklarende samtale uden at skulle møde op hos den kommunale
myndighed og uden at opgive navn eller cpr-nummer. Forslaget om, at borgeren
nemt og diskret kan henvende sig via hjemmeside eller telefonisk uden at skulle
opgive navn og cpr-nummer, vurderes at imødekomme borgerens eventuelle
ønske om ikke at være i kontakt med kommunen.
Side 4 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495785_0005.png
Anonymiteten foreslås desuden sikret ved, at borgeren har diskret adgang til
den afklarende samtale og til selve behandlingsstedet, så borgeren ikke kan
identificeres i forbindelse med samtalen og behandlingen. Konkret vil det kunne
sikres ved, at den afklarende samtale med borgeren finder sted inden for almin-
delig åbningstid på f.eks. det lokale bibliotek, borgerservice eller hos selve be-
handlingstilbuddet, og at indgangen til behandlingstilbuddet ikke er den samme
som behandlingstilbud efter § 101, ligesom anvendelse af eksisterende lokaler
som f.eks. skoler og andre kommunale bygninger på samme måde kan sikre
borgeren diskret adgang.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at der med lovforslaget
gives mulighed for, at kommunen kan delegere afgørelseskompetence til leve-
randører, der er indgået aftale med, så leverandøren både kan gennemføre den
afklarende samtale med borgeren og afgøre, hvorvidt borgeren falder inden for
målgruppen og kan påbegynde behandlingen.
Forslaget om at give for mulighed for ekstern delegation af afgørelseskompeten-
ce er netop begrundet i, at det skal være muligt for den enkelte kommunalbesty-
relse at beslutte, at borgeren alene skal i kontakt med en leverandør af tilbud om
anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling forud for og i forbindelse med, at
der træffes afgørelse om behandling. Med lovforslaget gives der således mulig-
hed for, at kommunalbestyrelsen kan placere opgaven med at træffe afgørelse
om behandling, hvor det lokalt findes mest hensigtsmæssigt.
Samlet vurderes det, at det med de krav, der følger af udkast til lovforslag, er
muligt at sikre borgere, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmis-
brugsbehandling, fuld anonymitet i forbindelse med såvel visitationen som un-
der behandlingen.
Som det fremgår af bemærkningerne, kan kommunalbestyrelsen eller behand-
lingstilbuddet, såfremt afgørelsen om behandling er delegeret hertil, anvende en
samlet ASI-score i samspil med øvrige relevante vurderingsfaktorer til at be-
stemme målgruppens sociale belastningsgrad og dermed til at afgøre, om bor-
geren falder inden for målgruppen. ASI-scoren er en samlet beregning af borge-
rens belastning, herunder psykisk og somatisk helbred.
Vurderes det, at borgerens behov for misbrugsbehandling kan imødekommes
med et anonym, ambulant tilbud efter den foreslåede § 101a, skal behandlingen,
som det gør sig gældende for anden hjælp og støtte efter serviceloven, iværk-
sættes hurtigst muligt og sådan, at tilbuddet lever op til sit formål.
Dansk Psykolog Forening
påpeger, at det er vigtigt, at kommunerne som led i
deres information om tilbuddet om anonym stofmisbrugsbehandling, bl.a. i for-
bindelse med den afklarende samtale, gør opmærksom på, at der kan være situ-
ationer, hvor den skærpede underretningspligt vil betyde, at anonymiteten kan
blive brudt.
Side 5 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lænke-ambulatorierne
bemærker, at det er uhensigtsmæssigt i forhold til borge-
rens anonymitet, at borgeren kan indtale besked på telefonsvarer i forbindelse
med henvendelse til tilbuddet.
Københavns Kommune
bemærker, at erfaringerne fra PAS i København viser, at
anonymiteten har kunnet sikres på tilfredsstillende måde med placering af tilbud
ét sted i København. Desuden vil det medføre styringsmæssige og økonomiske
udfordringer at skulle etablere behandlingspladser uden for kommunen, hvorfor
det foreslås, at kommuner, der ser sig i stand til at varetage hensynet til anony-
mitet med ét behandlingstilbud, gives adgang hertil.
Selveje Danmark
støtter forslaget om, at det er muligt at modtage behandling i
en anden kommune og støtter sikring af anonymitet i borgerens henvendelse via
telefon eller hjemmeside.
Datatilsynet
bemærker, at den anonymitet, der lægges op til med lovforslaget
ikke nødvendigvis indebærer, at der ikke behandles personoplysninger i person-
datalovens forstand, selvom der ikke registreres navn og personnummer.
BDO Kommunernes
revision påpeger, at man ikke kan tale om anonymitet, hvis
borgeren skal vise sit sygesikringsbevis som bevis for hjemkommune.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den skærpede underretnings-
pligt, jf. servicelovens § 153, også påhviler alle ansatte hos leverandøren. Hånd-
teringen af den skærpede underretningspligt er præciseret i bemærkningerne,
herunder at dette er en personlig forpligtigelse, der påhviler alle ansatte, der er i
kontakt med borgeren. Derudover er det præciseret i bemærkningerne, at kom-
munale myndighedspersoner er forpligtet til at reagere, hvis der er anledning til
bekymring for et barn, uanset om denne opstår i forbindelse med en anonym
henvendelse.
Der udarbejdes vejledning til den foreslåede § 101a om anonym, ambulant
stofmisbrugsbehandling. I denne vejledning vil håndteringen af den skærpede
underretningspligt i forbindelse med anonym stofmisbrugsbehandling indgå.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ansatte ved behandlingstil-
buddet har tavshedspligt, hvilket naturligvis også gælder for den medarbejder,
der modtager henvendelser fra borgere via mail, telefonisk eller i forbindelse
med en telefonsvarerbesked. Dette er præciseret yderligere i bemærkningerne til
lovforslaget.
Med lovforslaget forpligtes kommunen til at indgå aftale med mindst to behand-
lingstilbud, heraf mindst ét beliggende uden for kommunen. For at opfylde sin
forsyningsforpligtelse kan kommunen vælge selv at oprette og drive tilbud eller
samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Det vil i den
Side 6 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495785_0007.png
forbindelse for blandt andre kommuner med få borgere i målgruppen kunne
være hensigtsmæssigt at samarbejde med omkringliggende kommuner om til-
bud og indgåelse af aftaler med leverandører heraf med henblik på at opnå fag-
ligt og økonomisk bæredygtige tilbud. Kommunen er således ikke forpligtet til at
oprette egne tilbud, men kan efter den gældende § 4 i serviceloven samarbejde
med andre kommuner og private leverandører.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at borgeren skal oplyse sin
hjemkommune i forbindelse med den afklarende samtale, hvor der træffes afgø-
relse om behandling, hvis det vurderes, at borgeren kommer fra en anden kom-
mune. Dette kan eksempelvis gøres rent praktisk ved, at borgeren fremviser den
del af sit sygesikringskort, hvor hjemkommunen er opført, men samtidig holder
navn og cpr-nummer skjult. Det bemærkes desuden, at der ikke vil finde nogen
registrering af andet end hjemkommunen sted ved den afklarende samtale, hvor-
for det vurderes, at anonymiteten vil kunne sikres ved denne fremgangsmåde.
Dansk Socialrådgiverforening
bemærker, at ikke alle borgere vil kunne eller have
gavn af at deltage i gruppebaseret behandling, og foreslår derfor, at behand-
lingstilbuddet i lovforslaget ikke kun omfatter gruppebehandling. Dansk Social-
rådgiverforening påpeger desuden vigtigheden af, at behandlingen udbydes
uden for almindelig arbejdstid, og at dette indskrives i lovforslagets bemærknin-
ger. Desuden forslås det, at den fysiske adskillelse fra eksisterende behandlings-
tilbud indskrives i lovforslagets stk. 7.
Gadejuristen
bemærker, at der savnes en saglig begrundelse for, at der alene
skal være tale om gruppebehandling, da mange ikke kan profitere af denne be-
handlingsform.
Dansk Psykolog Forening
bemærker, at ikke alle i målgruppen vil være parate til
at modtage gruppebaseret behandling, og foreslår, at gruppebehandling kun
nævnes som en mulighed i lovforslagets stk. 8.
Selveje Danmark
ønsker, at der arbejdes for at sikre, at misbrugere, der har øn-
ske om og behov for det, kan modtage anonym, individuel stofmisbrugsbehand-
ling og bemærker, at man er bevidst om økonomien heri.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds bemærkninger:
Lovforslaget om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling viderefører en ræk-
ke kernelementer fra forsøgsprojektet Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling
(PAS), herunder sikret anonymitet, nem og diskret adgang til den indledende
kontakt og diskret adgang til behandlingen, samt gruppebehandling som meto-
disk tilgang i behandlingen. Evalueringen af PAS viser, at deltagerne i behandlin-
gen har haft stor gavn af at deltage i gruppebehandlingsforløb. Deltagerne til-
lægger det stor værdi, at de i grupperne har kunnet spejle sig i hinanden og har
haft en følelse af ”ikke at være alene”. Desuden er der generelt positive erfarin-
Side 7 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495785_0008.png
ger med en god gruppedynamik, idet blandt andet den enkeltes målsætning for
at indgå i behandlingen har virket positivt på andre deltageres målsætninger.
På baggrund af erfaringerne fra PAS foreslås kerneelementet i behandlingen at
bestå af en metodisk tilgang i form af gruppebehandling i sammensatte grupper,
idet der i forvejen er tale om en afgrænset målgruppe, som forventes at kunne
profitere af sådanne gruppeforløb, som erfaringerne fra Projekt Anonym Stof-
misbrugsbehandling viser.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen som
del af den aftale, der indgås med behandlingstilbuddet, beslutter rammer for
tilbuddets fastsættelse af åbningstider, indenfor hvilke deres borgere kan delta-
ge i sessioner. Som det fremgår af bemærkningerne, er målgruppen for tilbud
om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling blandt andet karakteriseret ved
en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, hvorfor
tilbuddet forudsættes etableret på en sådan måde, at målgruppen har mulighed
for kontinuertligt at deltage i et behandlingsforløb.
Af lovforslagets stk. 7 fremgår det, at behandlingen skal foregå adskilt fra be-
handlingstilbud efter § 101, og på en sådan måde, at formålet med anonymitet
opretholdes. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det videre, at det bety-
der, at borgerens skal have diskret adgang til stedet. Desuden har borgeren, jf.
stk. 2, mulighed for at vælge et tilbud, der ligger udenfor kommunen. Det vurde-
res, at kravene i tilstrækkelig grad sikrer borgeren diskret adgang til behandlin-
gen og mulighed for at opretholde anonymiteten under forløbet.
Tilbud om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling bliver med lovforslaget
omfattet af socialtilsynenes godkendelses – og tilsynskompetence. Det betyder,
at behandlingstilbud skal godkendes af socialtilsynet som generelt egnede for at
kunne indgå i kommunens forsyning, og at de vil blive underlagt driftsorienteret
tilsyn fra socialtilsynet. Godkendelse og tilsyn foretages på baggrund af centralt
fastlagte retningslinjer om økonomi, organisation og faglig kvalitet. Den foreslå-
ede ordning med anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling vil således blive
underlagt en vurdering af, om et behandlingstilbud har den fornødne kvalitet,
herunder at tilbuddets fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgerens
behov for anonymitet.
Institut for Menneskerettigheder
og
Gadejuristen
ønsker, at der indføres klage-
adgang for afgørelser truffet efter den foreslåede § 101a.
Institut for Menneskerettigheder
påpeger, at det det forhold, at anonymiteten
ikke vil kunne opretholdes i en klagesag, alene relaterer sig til anonymitet over-
for myndighederne, mens medhold i en eventuel klagesag vil give adgang til
anonym behandling, der sikrer anonymitet i forhold til det omgivende samfund.
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at lovforslagets § 101a, stk. 6, der
udelukker administrativ rekurs, udgår.
Side 8 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495785_0009.png
Gadejuristen
påpeger, at en fratagelse af klageretten lægger op til en vilkårlig-
hed i afgørelserne, som man finder uacceptabel, og foreslår, at borgeren ved
afslag om adgang til anonym stofmisbrugsbehandling får retten til at opgive sin
anonymitet specifikt over for og afgrænset til klageinstansen.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds bemærkninger:
Afgørelse om behandling kan, jf. stk. 6 i den foreslåede § 101a, ikke indbringes
for anden administrativ myndighed. Som det fremgår af bemærkningerne, fore-
slås der ikke adgang til at klage over en afgørelse, idet borgeren for det første
ønsker at være anonym og for det andet vil kunne modtage behandling efter
servicelovens § 101, hvis det vurderes, at borgeren ikke falder inden for mål-
gruppen efter § 101 a.
Afgørelse efter § 101a skal træffes på baggrund af en vurdering af, hvorvidt
borgeren falder inden for målgruppen for tilbuddet og vil kunne profitere af be-
handlingen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hvis en borger,
der ønsker at benytte tilbuddet om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling,
på baggrund af den afklarende samtale ikke vurderes at tilhøre målgruppen for
tilbuddet efter den foreslåede § 101a, skal den pågældende i stedet henvises til
sin hjemkommune med henblik på at modtage rådgivning om misbrugsbehand-
ling efter serviceloven § 101 og om anden hjælp efter serviceloven eller anden
relevant lovgivning.
Socialpædagogerne
bemærker, at det for en del kommuner vil være nødvendigt
at indgå forpligtende samarbejder med omkringliggende kommuner, fordi mål-
gruppen i de pågældende kommuner vil være for lille. Socialpædagogerne øn-
sker, at dette uddybes yderligere i bemærkningerne til lovforslaget.
Københavns Kommune
bemærker, at den DUT-kompensation, der er lagt op til,
ikke vil kunne kompensere for de udgifter, som forslaget vil få for Københavns
Kommune.
Selveje Danmark
bemærker, at organisationens medlemmer ofte er udfordret af
manglende gennemsigtighed i priser på kommunale eller regionale tilbud, hvor
indirekte omkostninger ikke er medregnet i taksterne. Selveje Danmark anbefa-
ler, at det indskrives i lovbemærkningerne eller på anden måde sikres, at kom-
munalbestyrelsen har pligt til at sikre, at deres valg af tilbudsgiver sker på et
retvisende økonomisk grundlag. Selveje Danmark bemærker derudover, at de
afsatte ca. 11 millioner årligt ikke vil kunne dække behovet for anonym stofmis-
brugsbehandling.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds bemærkninger:
Lovforslaget bygger på erfaringerne fra og viderefører en række kerneelementer
fra forsøgsprojektet ”Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling”. Økonomien i
Side 9 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495785_0010.png
forslaget om tilbud om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling forhandles
med kommunerne.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen for at opfylde sin
forsyningsforpligtigelse kan vælge selv at oprette og drive tilbud eller samarbej-
de med andre kommuner. For kommuner med få borgere i målgruppen vil det
kunne være hensigtsmæssigt at samarbejde med omkringliggende kommuner
om tilbud og indgåelse af aftaler med leverandører heraf med henblik på at opnå
fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud.
Beregning af takster for tilbud efter den foreslåede § 101a omfattes af de gæl-
dende regler herfor.
Socialtilsynene
bemærker, at lovforslaget ikke indeholder ændringer i bekendt-
gørelsen om socialtilsyn, hvorfor det påpeges, at tilsynet med anonyme, ambu-
lante behandlingstilbud vil ske på baggrund af den eksisterende kvalitetsmodel
for sociale tilbud. Derudover ønsker socialtilsynene en præcisering af, hvordan
opgørelsen af pladser i behandlingstilbuddet skal foretages i forhold til bereg-
ning af tilsynstakst samt en præcisering af, hvordan tilsynet med tilbuddenes
økonomi skal varetages, da det kan være vanskeligt for tilbuddene at kontrollere
borgerens hjemkommune og dermed, hvor betalingen skal komme fra. Socialtil-
synene fremkommer desuden med overordnede bemærkninger til præciseringen
vedrørende uvildighed i tilsynet, som indgår i det samlede lovforslag.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds bemærkninger
Det foreslås, at tilbud om anonym stofmisbrugsbehandling bliver omfattet af
socialtilsynets godkendelses – og tilsynskompetence, jf. lov om socialtilsyn, på
lige fod med behandlingstilbud efter § 101. Godkendelse af og tilsynet med til-
bud efter § 101a skal ske på grundlag af de gældende regler for tilsynets virk-
somhed.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at det er uklart, hvilke konsekvenser
udkastet til det lovforslag, der indeholder en større reform af serviceloven, har
for udkast til lovforslag om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, hvilket
medfører vanskeligheder i forhold til at vurdere konsekvenserne af lovforslaget.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at fremsættelse af lovforslaget
afventer Folketingets behandling af heraf.
Selveje Danmark
foreslår, at selvejende institutioner skrives ind som særskilt
aktør, som der kan indgås med efter servicelovens § 4.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds bemærkninger:
Med udkast til lovforslaget om nye principper for tildeling af serviceydelser til
voksne, som er sendt i høring, er der ikke lagt op til ændringer med betydning
for indholdet af nærværende lovforslag.
Side 10 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Selvejende institutioner er omfattet af servicelovens § 4, hvor det fremgår, at
kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og
ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.
Side 11 af 11