Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 117
Offentligt
1515624_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 23 ad L 117 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 9. marts 2015 efter ønske fra Brian Mikkelsen
(KF)
Spørgsmål:
Af høringsnotatet til lovforslaget fremgår det, at langt fra alle virksomhe-
der har gæld til banker og realkreditinstitutter, og at det anslås, at 45-60
procent af virksomhederne har sådan gæld. Ministeren bedes oplyse, hvad
grundlaget er for dette estimat og herunder svare på følgende: Dækker
estimatet over alle selskaber, eller alene de selskaber, som lempelserne
vedrører? Hvordan ville estimatet være, hvis det alene var baseret på ”ak-
tive virksomheder” – dvs. virksomheder, som genererer omsætning og
har medarbejdere ansat, og dermed ikke på selskaber uden aktivitet, hol-
dingselskaber, rene investeringsselskaber mv.? Hvordan ville estimatet
være, hvis det ikke alene var baseret på gæld pr. balancedagen, men også
under hensyntagen til kassekreditter, der veksler mellem at være indlån
og udlån, samt garantier, kautioner, lånetilsagn mv., som ikke optræder
som gæld i balancen, men som alligevel fordrer en ordentlig kreditvurde-
ring? Hvordan ville estimatet være, hvis det var lavet på baggrund af en
vurdering over en længere periode, f.eks. på 5 år? Det bemærkes hertil, at
det forhold, at en virksomhed ikke har bank-/realkreditgæld på et givent
tidspunkt ikke betyder, at virksomheden ikke tidligere har haft sådan
gæld eller på et fremtidigt tidspunkt vil optage gæld i forbindelse med
investeringer.
Svar:
Erhvervsstyrelsen har oplyst mig, at der efter udarbejdelsen af høringsno-
tatet er foretaget et nyt udtræk af, hvor mange virksomheder, der har gæld
til banker, realkreditinstitutter eller kreditinstitutter i øvrigt. Dette viser,
at ca. 40 pct. af virksomhederne har gæld til banker m.v., hvilket jeg lige-
ledes oplyste under 1. behandlingen af lovforslaget. De 40 pct. er færre
end det, der blev anslået i høringsnotatet.
For så vidt angår spørgsmålet om opgørelsens udgangspunkt, er den nye
opgørelse mere præcis, idet den har taget udgangspunkt i alle de årsrap-
porter med balancetidspunkt i løbet af 2013, der er indberettet til Er-
hvervsstyrelsen. Ved den tidligere opgørelse var der den usikkerhed, at en
del af virksomhederne var talt med flere gange, fordi de eksempelvis
havde gæld til både banker og realkreditinstitutter. I den nye opgørelse er
der taget højde herfor. Det betyder konkret, at én virksomhed kun tæller
med én gang, uanset om den eksempelvis havde gæld til såvel banker
som realkreditinstitutter.
Opgørelsen har taget udgangspunkt i, hvilke virksomheder der har kort-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
L 117 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om høringssvaret fra Finansrådet, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
eller langfristet gæld til henholdsvis banker, realkreditinstitutter eller kre-
ditinstitutter i øvrigt. Jeg kan yderligere oplyse, at opgørelsen har taget
udgangspunkt i samtlige indberettede årsrapporter for 2013.
For så vidt angår spørgsmålet om holdingvirksomheder mm. vil en del af
de årsrapporter, der er indsendt til Erhvervsstyrelsen, være fra holding-
virksomheder, investeringsvirksomheder eller virksomheder uden aktivi-
tet. Det er ikke muligt at foretage en præcis afgrænsning af de pågælden-
de virksomheder. Det er som udgangspunkt heller ikke muligt at se i
regnskabet for en modervirksomhed, der har gæld til en bank m.v., i hvil-
ket omfang denne gæld er videreformidlet som lån til de enkelte koncern-
virksomheder. Det skyldes for eksempel, at det ikke vil være muligt at
udtrække oplysningerne af indberetningerne, ligesom oplysningerne ikke
i alle tilfælde vil være en del af årsrapporterne.
For så vidt angår spørgsmålet om balancetidspunktet giver årsrapporterne
alene mulighed for at vurdere, hvorvidt virksomhederne har haft gæld på
balancetidspunktet – og ikke hvorvidt virksomhederne har haft det i løbet
af året. Med årsrapporter vil det altid være et øjebliksbillede man får af
virksomhederne, når det er balancen, som anvendes.
Endelig har Erhvervsstyrelsen oplyst mig om, at det alene er muligt at
lave et yderligere udtræk for regnskabsåret 2012, da der ikke var krav om
digitale regnskaber før 2012, men dette vil kun vedrøre de små virksom-
heder og er derfor ikke umiddelbart sammenligneligt med den nuværende
opgørelse.