Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 117
Offentligt
1515626_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 22 ad L 117 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 9. marts 2015 efter ønske fra Brian Mikkelsen
(KF)
Spørgsmål:
Det fremgår blandt andet af høringssvaret fra Finansrådet, at et regnskab
udgør en vigtig del af det kreditvurderingsgrundlag, som bankerne nød-
vendigvis skal have for at kunne foretage ordentlige kreditvurderinger og
efterleve Finanstilsynets regler, at regnskaber aflagt i henhold til mikro-
virksomhedsregimet umiddelbart ikke er anvendelige til kreditvurderings-
formål, og at en virksomheds skifte fra regnskabsklasse C til klasse B vil
indebære en væsentlig forringelse af kreditvurderingsgrundlaget. Læren af
finanskrisen var, at pengeinstitutterne nødvendigvis skal foretage ordentli-
ge kreditvurderinger, hvilket Finanstilsynet ad flere omgange har indskær-
pet overfor pengeinstitutterne. På denne baggrund bedes ministeren svare
på hvordan ministeren forholder sig til pengeinstitutternes bekymringer,
om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at pengeinstitutterne skal kon-
kurrere om, hvem der kan foretage kreditvurderingen på det mest spinkle
grundlag frem for på renter og gebyrer, samt svare på hvordan Finanstilsy-
net ser på det foreslåede mikrovirksomhedsregime og den markante forhø-
jelse af grænserne for regnskabsklasse B.
Svar:
Det er banken, der afgør, hvilke vilkår en virksomhed skal have, når ban-
ken yder et lån, og hvilke oplysninger banken har brug for i den forbindel-
se. De forenklinger, som fremgår af lovforslaget, er alene valgmuligheder,
og det er derfor op til virksomhederne at vurdere, om de i årsrapporterne
ønsker at give oplysninger ud over de lovkrævede, fx af hensyn til bankens
kreditvurdering.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at selvom årsrapporten er en
vigtig kilde til information for banken i forbindelse med kreditvurdering af
en virksomhed, så kan den ikke stå alene. Det skyldes blandt andet, at års-
rapporten primært beskriver virksomhedens økonomi bagudrettet. En kre-
ditvurdering vil typisk blive suppleret med tidligere erfaringer med virk-
somhedens ledelse og ejere, gennemgang af forretningsplan, budgetter
m.v. Dette gælder særligt i forhold til nystiftede selskaber, hvor der i sa-
gens natur ikke foreligger et regnskab, og hvor der kan gå op til 2 år, før
det første regnskab foreligger. Jeg kan oplyse, at der årligt stiftes ca.
20.000 nye selskaber.
Det er min opfattelse, at forslaget ikke påvirker det grundlag, som banker-
ne skal foretage deres kreditvurdering af virksomhederne på. Bankerne kan
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
L 117 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om høringssvaret fra Finansrådet, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
fortsat foretage en forsvarlig kreditvurdering, og de kan kræve de oplys-
ninger af virksomhederne, som er nødvendige i den forbindelse. Andre
EU-lande har valgt at gennemføre mere omfattende lempelser, og banker-
ne i disse lande har antageligt samme behov for at kunne foretage en kre-
ditvurdering som de danske.
For så vidt angår opdelingen i regnskabskrav mellem virksomheder i regn-
skabsklasse B og C har dette været en del af årsregnskabsloven i mange år.
Grænserne er traditionelt ændret flere gange på baggrund af ændringer i
EU-reguleringen. Justeringen med dette lovforslag vil betyde væsentlige
lempelser af de administrative byrder for mange virksomheder.
Jeg henviser i øvrigt til mine besvarelser af spørgsmål 14, 18 og 21 ad L
117.