Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 117
Offentligt
1513118_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
26. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 18 ad L 117 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 26. februar 2015 efter ønske fra Brian Mikkelsen
(KF)
Spørgsmål:
I en situation med generelle udfordringer for de mindre virksomheder i
forhold til at opnå finansiering, hvordan vurderer ministeren så Finansrå-
dets udtalelse til Finans.dk den 25. november 2014 om udsigten til færre
informationer i årsregnskaberne: »Når usikkerheden om virksomheden
bliver større, stiger risikoen for, at banken må afstå fra at yde finansiering,
og ydes finansieringen alligevel, vil det være på dårligere vilkår i form af
krav om højere rente og højere sikkerhed.«, og kan ministeren udelukke, at
lovforslagets slækkede krav til indholdet i årsregnskaberne kan resultere i
dårligere kreditmuligheder og/eller kreditvilkår?
Svar:
Årsrapporten er en vigtig kilde til information for banken i forbindelse
med kreditvurdering af en virksomhed, men den kan ikke stå alene. Det
skyldes blandt andet, at årsrapporten primært beskriver virksomhedens
økonomi bagudrettet. En kreditvurdering vil typisk blive suppleret med
tidligere erfaringer med virksomhedens ledelse og ejere, gennemgang af
forretningsplan, budgetter m.v. Endvidere kan der kræves sikkerhed i for-
hold til udlån.
Det er banken, der afgør, hvilke vilkår en virksomhed skal have, når ban-
ken yder et lån, og hvilke oplysninger banken har brug for i den forbindel-
se. De forenklinger, som fremgår af lovforslaget, er alene valgmuligheder,
og det er derfor op til virksomhederne at vurdere, om de i årsrapporterne
ønsker at give oplysninger ud over de lovkrævede fx af hensyn til netop
banken eller samhandelspartnere.
Årsrapporter indberettet til Erhvervsstyrelsen for 2013 viser, at ca. 40 % af
virksomhederne har gæld til banker, realkreditinstitutter eller kreditinstitut-
ter i øvrigt. Det vil således kun være en mindre del af virksomhederne,
som alligevel vil skulle give oplysningerne til deres bank.
Jeg synes derfor, det er mest rimeligt, at det er banken, der kræver de eks-
tra oplysninger, den skal bruge fra deres kunder, i stedet for ufleksible lov-
krav, der belaster alle virksomheder med omkostninger, der ikke er nød-
vendige.
Virksomheder er forskellige og har forskellige behov. Hvis alle virksom-
heder udnytter de foreslåede lempelsesmuligheder, så vil vi kunne reduce-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
L 117 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om ministeren kan udelukke, at lovforslagets slækkede krav til indholdet i årsregnskaberne kan resultere i dårligere kreditmuligheder og/eller kreditvilkår, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
re de administrative byrder med ca. 800 mio. kr. Det kan imidlertid ikke
forventes, at alle virksomheder vil udnytte lempelserne, da visse virksom-
heder fortsat af forskellige årsager ønsker at afgive oplysningerne i deres
årsregnskab. Det er der taget højde for i beregningerne af de administrative
byrder, og under den offentlige høring af lovforslaget blev der ikke stillet
spørgsmål til de udnyttelsesprocenter, der blev fremlagt. Derfor er de for-
ventede faktiske besparelser ved lovforslaget estimeret til 300 mio. kr.
Dette mener jeg ikke er en lille lempelse for de virksomheder, der ønsker
at anvende lempelsesmulighederne.
Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at regeringens lovforslag udgør et
væsentligt bidrag til det fælles mål fra Vækstplan 2014 om at reducere de
administrative byrder med mindst 2 mia. kr. netto i 2020.
Som jeg har redegjort for i besvarelse nr. 17 ad L 117, har regeringen fore-
slået at anvende nogle af de mulige lempelser i direktivet, mens andre ikke
foreslås udnyttet. Virksomheder og banker i lande som Tyskland og Hol-
land er allerede i dag i en situation, hvor de får væsentligt færre oplysnin-
ger i årsrapporterne, end hvad regeringen foreslår for danske årsrapporter.