Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 100 Bilag 1, L 105 Bilag 1
Offentligt
1439528_0001.png
NOTAT
18. december 2014
Høringsnotat ad L 100 Forslag til lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder og ad L 105 Forslag til lov om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov
om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapir-
handel m.v. og ligningsloven (Gennemførelse af direktiv om genop-
retning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber
(BRRD) og direktiv om indskudsgarantiordninger (DGSD))
1. Indledning
Der er tale om to lovforslag, som sammen har til formål at introducere et
nyt regelsæt for restrukturering og afvikling af pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I m.v.
Med det nye regelsæt for restrukturering og afvikling indføres et sæt af
værktøjer og beføjelser til henholdsvis Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet med henblik på at kunne gribe ind tilstrækkelig tidligt og hurtigt
over for en nødlidende eller potentielt nødlidende finansiel virksomhed.
Det er først og fremmest pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, som omfattes af lovforslagene. Regelsættet vil
således være med til at sikre kontinuitet i virksomhedens kritiske
finansielle og økonomiske funktioner samt beskyttelse af kunder og
indskydere, herunder at opretholde adgang til indskud og
betalingstransaktioner.
Med lovforslagene gennemføres EU-direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber (herefter BRRD) samt EU-direktiv 2014/49/EU af
16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (herefter DGSD). Med
forslagene følges desuden op på den politiske aftale af 10. oktober 2013
(Bankpakke 6).
Lovforslagene blev sendt i høring den 3. oktober 2014 med høringsfrist
den 31. oktober 2014. I tilknytning hertil blev der den 27. oktober 2014
sendt et tillæg til forslag til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for
indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige
andre love i høring. Der var frist for høringssvar på denne del den 7.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/41
november 2014. Der er i alt 33, der har afgivet høringssvar til de to
høringer, hvoraf 19 indeholder bemærkninger til lovforslagene.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslagene gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske
ændringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse
ændrer ikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser
og omtales derfor ikke nærmere i dette notat. Derudover indeholder
enkelte høringssvar bemærkninger og opfordringer til lovinitiativer, som
ikke vedrører nærværende lovforslag. Disse omtales heller ikke nærmere
i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringerne tegner overordnet et billede af, at de hørte parter generelt er
positive over for lovforslagene, da det er af afgørende betydning, at regler
for håndtering af kriseramte virksomheder er harmoniseret inden for EU.
Der er endvidere udtrykt tilfredshed med, at der er tale om en direktivnær
implementering af både BRRD og DGSD.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1. Omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig
virksomhed
3.1.1. Revision
3.1.2. Overenskomst i Finansiel Stabilitet
3.2. Genopretningsplaner
3.2.1. Register over finansielle kontrakter
3.3. Tidlig indgriben
3.4. Inddragelse af tilladelse
3.4.1. Inddragelse af tilladelse ved manglende opfyldelse af
likviditetskrav
3.5. Begrebet nødlidende og forventeligt nødlidende
3.6. Tvangsindløsning af pengeinstitutter
3.7. Afviklingsplaner
3.8. Nedskrivningsegnede passiver
3.9. Realkreditinstitutters gældbufferkrav
3.9.1. Nedsættelse af gældsbufferkravets størrelse
3.9.2. Gældsbufferen må ikke være et hårdt krav
3.9.3. Begrænsning af adgangen til at hæve gældsbufferkravet
3.9.4. Tilpasning af kapitalinstrumenter
3.9.5. Fravigelse af serieregnskabsbekendtgørelsen
3.9.6. Undtagelse af ikke-SIFI realkreditinstitutter fra gældsbuf-
ferkravet
3.9.7. Mulighed for nedskrivning af JCB’er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0003.png
3/41
3.9.8. Evaluering af gældsbufferkravets størrelse
3.10. Afviklingsværktøjer
3.10.1. Administrator
3.10.2. Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumen-
ter
3.10.3. Bail-in
3.10.4. Afvikling af realkreditinstitutter
3.10.5. Misligholdelsesbeføjelser ved afviklingsforanstaltninger
3.10.6. Konkursordenen og forholdet til konkursloven
3.10.7. Offentlige stabiliseringsinstrumenter
3.11. Værdiansættelser
3.12. Afviklingsformuen og Garantiformuen
3.12.1. Målniveau for betalingsforpligtelser mv. for Afviklingsfor-
muen og Garantiformuen
3.12.2. Bidrag til Afviklingsformuen og Garantiformuen
3.12.3. Omdannelsen af Garantifonden for indskydere og investorer
3.12.4. Garantiformuens dækning og tilbagebetaling
3.12.5. Overgangsbestemmelser
3.13. Overgangs- og territorialbestemmelser
3.14. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
3.15. ølgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
med indhold
3.1. Omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig
offentlig virksomhed
Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter tilslutter sig overordnet den forde-
ling af opgaver mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, der er lagt
op til i lovforslaget.
Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Advokatsamfundet bemærker,
at Finansiel Stabilitet tildeles en række beføjelser, som har karakter af
egentlig myndighedsudøvelse, ligesom Finansrådet og Lokale Pengeinsti-
tutter opfordrer til, at Finansiel Stabilitet oprettes som en styrelse, med de
retssikkerhedsmæssige garantier, herunder rekursmulighed, jf. art. 85 i
BRRD, og budget- og regnskabsmæssig kontrol, som dette medfører.
Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Advokatsamfundet anfører des-
uden, at hvis det fastholdes, at Finansiel Stabilitet omdannes til en selv-
stændig offentlig virksomhed med de opgaver, den er tillagt i lovforsla-
get, må det sikres, at beslutningerne underlægges regler m.v. svarende til
dem, som ville være gældende, hvis en offentlig myndighed havde sam-
me beføjelser, herunder fx forvaltningsloven og offentlighedsloven. Dette
skal også ses i sammenhæng med, at restrukturerings- og afviklingslo-
vens § 67 giver mulighed for at skadesløsholde medlemmer af Finansiel
Stabilitets bestyrelse og direktion i visse situationer, og efter § 73 kan
bestyrelsen i Finansiel Stabilitet beslutte at lukke et virksomhedsmøde –
der svarer til generalforsamlingen i et aktieselskab – for pressen. Herved
er offentlighedens adgang til indsigt i Finansiel Stabilitets dispositioner
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0004.png
4/41
stærkt begrænset. Dansk Aktionærforening finder det ligeledes forkert at
indrette et kommende system for restrukturering og afvikling på en mere
lukket måde end nødvendigt i forhold til direktiverne. Det bør være mu-
ligt for borgerne at fremtvinge information og måske erstatning gennem
offentlighedsloven eller domstolene. Advokatsamfundet har ligeledes
bemærket, at domstolskontrollen begrænses, ligesom der ikke er fastsat
udtrykkelige inhabilitetsregler for Finansiel Stabilitets medarbejdere.
Rigsrevisionen har henledt opmærksomheden på, at ved stiftelse af selv-
stændige offentlige virksomheder skal Rigsrevisionen inddrages.
Kommentar
Finansiel Stabilitet A/S bliver med forslaget til restrukturerings- og afvik-
lingsloven omdannet fra et aktieselskab til en selvstændig offentlig virk-
somhed. Denne omdannelse har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet
har det rette grundlag til at gennemføre forretningsmæssige og kommer-
cielle beslutninger, samtidig med at virksomhedens drift kan finansieres
via opkrævninger fra sektoren, og samtidig med at erhvervs- og vækstmi-
nisteren på visse områder får beslutningskompetence. Omdannelsen skal
således sikre, at Finansiel Stabilitet kan handle med den hurtighed og
fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne opfylde afviklingsmålene, sam-
tidig med at der bygges videre på den erfaring og sagkundskab, der er
etableret i Finansiel Stabilitet A/S. Det er vurderingen, at dette ikke i
tilstrækkelig omfang kan opnås ved etablering af en styrelse, men klart
bedst ved omdannelse til en selvstændig offentlig virksomhed. Samtidig
følger det ikke heraf, at Finansiel Stabilitet ikke skal leve op til en række
krav om ordentlig forvaltning mv., jf. nedenfor.
I forhold til den af Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter nævnte re-
kursadgang bemærkes, at der ikke med omdannelsen af Finansiel Stabili-
tet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed sker en indsnævring af kla-
geadgang for krisestyringsforanstaltninger, jf. art. 85, stk. 3, i BRRD, da
foranstaltningerne fortsat kan indbringes for domstolene. Der gøres sam-
tidig opmærksom på, at bestemmelsen alene vedrører ”rettens forhånds-
godkendelse og ret til at anfægte beslutninger” og således ikke admini-
strativ rekurs. Desuden er den budget- og regnskabsmæssige kontrol sik-
ret ved, at Finansiel Stabilitets udgifter vedrørende udarbejdelse og lø-
bende ajourføring af afviklingsplaner, anden kriseforberedelse samt etab-
lering af kriseberedskab vil fremgå af finansloven og blive opkrævet af
Finanstilsynet. For egentlige afviklingsforberedelser, der ikke kan henfø-
res til et enkelt institut, og som ikke kendes på forhånd, sker der en efter-
følgende forhøjelse af tilskuddet fra Finanstilsynet efter forelæggelse for
regeringens Økonomiudvalg. Endelig bemærkes, at Finansiel Stabilitets
regnskab skal revideres af én statsautoriseret revisor samt af Rigsrevisor,
og at både budget og årsregnskab skal godkendes af erhvervs- og vækst-
ministeren.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5/41
I forhold til kommentarerne om at Finansiel Stabilitet tildeles beføjelser,
der har karakter af myndighedsudøvelse bemærkes, at der er tilsigtet en
opdeling af opgaverne mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet såle-
des, at kompetencer og opgaver over for levedygtige virksomheder vare-
tages af Finanstilsynet, mens de opgaver, der vedrører afviklingen eller
restruktureringen af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhe-
der varetages af Finansiel Stabilitet. Dette svarer til den opgaveforde-
ling, der kendes i dag. Fordelingen af afviklingskompetencer og opgaver
mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet medfører endvidere, at reel-
le myndighedsopgaver (som fx afgivelse af påbud og indhentelse af op-
lysninger) placeres i Finanstilsynet, mens de mere forretningsorienterede
opgaver (som fx udarbejdelsen af indstilling til afviklingsplaner og gen-
nemførelse af afviklingsforanstaltninger, der bl.a. kræver et skøn over,
hvilke afviklingsværktøjer, der bedst muligt opfylder afviklingsformålene)
placeres hos Finansiel Stabilitet.
Det er således Finanstilsynet, der træffer afgørelse om en virksomhed er
nødlidende eller forventelig nødlidende, og at der ikke er andre private
eller tilsynsmæssige løsninger på virksomhedens problemer. Finansiel
Stabilitet foretager herefter vurderingen af, om afviklingen eller restruk-
tureringen skal ske under hensyntagen til eventuelle afviklingsmål, jf. § 4,
fordi offentlighedens interesse nødvendiggør det, og de foreslåede regler
i afviklingsloven dermed skal anvendes, eller om virksomheden skal kon-
kursbehandles. Finansiel Stabilitets vurdering kræver bl.a. udarbejdelsen
af en værdiansættelse, et godt markedskendskab ift. mulighederne for fx
et videresalg eller en restrukturering af den nødlidende virksomhed mhp.
et salg til en overtagende virksomhed. Finansiel Stabilitet foretager såle-
des de processuelle og kommercielle skridt, der er nødvendige for at gen-
nemføre denne afvikling.
I forhold til den nævnte skadesløsholdelse bemærkes, at dette viderefører
de gældende regler for Finansiel Stabilitet A/S, jf. § 6, stk. 3-5, i lov om
finansiel stabilitet, og gennemfører samtidig art. 3, stk. 12, art. 40, stk.
12, 2. led, og art. 42, stk. 13, 2. led, i BRRD.
I restrukturerings- og afviklingslovens § 59, stk. 4, foreslås det, at for-
valtningsloven og offentlighedsloven ikke skal finde anvendelse for Fi-
nansiel Stabilitet. Dette er en videreførelse af, hvad der gælder i dag for
Finansiel Stabilitet A/S. Dog var Finansiel Stabilitet A/S’ behandling af
ansøgninger om udstedelse af individuelle statsgarantier i medfør af Kre-
ditpakken omfattet af forvaltningsloven.
Den foreslåede opgavefordeling mellem Finanstilsynet og Finansiel Sta-
bilitet er som nævnt ovenfor udformet således, at de forvaltningsretlige
afgørelser over for virksomheder i medfør af de regler, der gennemfører
BRRD, placeres i Finanstilsynet. Finansiel Stabilitets opgaver er af ope-
rationel og kommerciel karakter med henblik på at iværksætte og gen-
nemføre restruktureringen eller afviklingen af virksomheden ved de afvik-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0006.png
6/41
lingsforanstaltninger, der er nødvendige i de konkrete tilfælde. Dette er
også i overensstemmelse med den fordeling, der er i dag.
På denne baggrund er det foreslået at undtage Finansiel Stabilitet fra
forvaltningsloven. Dette skal også ses i lyset af, at en opfyldelse af alle
proceduremæssige regler i forvaltningsloven i forbindelse med iværksæt-
telse af afviklingsforanstaltninger i praksis må antages at umuliggøre
afviklingen, fx hvis berørte parter skal høres. Det skal desuden bemærkes,
at Finansiel Stabilitet i medfør af restrukturerings- og afviklingslovens §§
14 og 15 enten direkte eller indirekte via en administrator tager kontrol-
len med virksomheden, der skal afvikles, ved at overtage aktionærernes
og bestyrelsens rettigheder og beføjelser. En evt. høring m.v. af virksom-
heden under afvikling om de konkrete tiltag, der herefter skal træffes, vil
således blive en høring af Finansiel Stabilitet selv.
Det skal samtidig understreges, at Finansiel Stabilitet i sin virksomhed
skal overholde almindelige forvaltningsretlige principper om fx proporti-
onalitet, ligebehandling, inhabilitet og forbuddet om at sætte skøn under
regel, ligesom Finansiel Stabilitet skal kunne begrunde sine beslutninger.
Dette vil blive præciseret i lovforslaget.
Undtagelsen for offentlighedsloven skal desuden ses i lyset af, at BRRD
pålægger Finansiel Stabilitet en tavshedspligt, hvorefter der alene kan
videregives oplysninger til en nærmere opremset liste af enheder og per-
soner. Derfor fastslås det i den foreslåede § 59, stk. 6, at Finansiel Stabi-
litet er underlagt tavshedspligten i kapitel 9 i lov om finansiel virksom-
hed, som også finder anvendelse for finansielle virksomheder.
I forhold til Dansk Aktionærforenings og Advokatsamfundets kommentar
om domstolsprøvelse skal det understreges, at lovforslaget ikke udelukker
domstolsprøvelse og mulighed for at få tilkendt erstatning ved domstole-
ne. I den foreslåede § 10 i restrukturerings- og afviklingsloven, der gen-
nemfører art. 36, stk. 13, 2. pkt., fremgår, at det alene er den forudgående
værdiansættelse, herunder også den midlertidige, der ikke kan gøres til
genstand for domstolsprøvelse alene. Dette skal ses i lyset af, at der i
lovforslaget netop er indlagt en kontrol af værdiansættelserne i medfør af
§§ 5 og 6 ved den efterfølgende værdiansættelse i medfør af § 7. Lov-
forslaget er ikke til hinder for domstolsprøvelse af den efterfølgende vær-
diansættelse i medfør af § 7.
Endelig bemærkes, at Rigsrevisionen naturligvis inddrages i omdannel-
sen af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed, og
at der allerede er taget kontakt til Rigsrevisionen for at fastlægge den
nærmere proces herfor.
3.1.1. Revision
Rigsrevisionen bemærker, at i de tilfælde hvor Finansiel Stabilitets dat-
terselskaber er aktieselskaber, vil Rigsrevisionen have revisionsadgang,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0007.png
7/41
jf. Rigsrevisorlovens § 4, stk. 2. I de tilfælde Finansiel Stabilitets datter-
selskaber er af andre selskabsformer, herunder I/S, fonde eller selvstæn-
dige offentlige virksomheder, har Rigsrevisionen revisionsadgang, jf.
Rigsrevisorlovens § 2, stk. 1.
Kommentar
Rigsrevisor har revisionsadgang i Finansiel Stabilitets datterselskaber i
medfør af rigsrevisorlovens § 4, stk. 2, og i tilfælde af at datterselskaber
er af andre selskabsformer, herunder I/S, fonde eller selvstændige
offentlige virksomheder, i medfør af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1.
Lovbemærkningerne vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.
3.1.2. Overenskomst i Finansiel Stabilitet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at det ikke er korrekt, når
det af lovforslaget fremgår, at det er op til ledelsen i Finansiel Stabilitet at
forhandle ansættelsesvilkårene, og at de ansatte i Finansiel Stabilitet ikke
vil blive omfattet af det statslige overenskomstsystem. Finansiel Stabilitet
er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, hvorfor Finansiel
Stabilitet er forpligtet af de overenskomster, der er indgået mellem FA og
Finansforbundet. Det er inden for disse rammer, at ledelsen i Finansiel
Stabilitet kan forhandle ansættelsesvilkårene for medarbejderne.
Kommentar
Finansiel Stabilitet A/S er i dag medlem af Finanssektorens
Arbejdsgiverforening. Ved omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en
selvstændig offentlig virksomhed videreføres alle aftaler. Så længe
Finansiel Stabilitet er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
vil virksomheden være forpligtet af de overenskomster, der er indgået
mellem FA og Finansforbundet i overensstemmelse med medlemskabet.
Dette vil blive præciseret i lovforslaget.
3.2. Genopretningsplaner
Finansrådet anfører i sit høringssvar, at implementeringen af direktivets
regler om genopretningsplaner betyder, at kravene til disse blive udbyg-
get betragteligt, hvilket vil medføre et betydeligt arbejde for virksomhe-
derne. Finansrådet anfører endvidere, at der i ikrafttrædelsesbestemmel-
serne ikke er angivet nogen frist for udarbejdelse af de nye udbyggede
planer. Finansrådet anmoder i den forbindelse om, at der gives en rimelig
frist til udarbejdelse af disse planer.
Finansrådet bemærker endvidere, at kravene vedrørende udfærdigelse af
genopretningsplaner er meget byrdefulde, og at der derfor er et særligt
behov for yderligere at tydeliggøre en anvendelse af proportionalitets-
princippet i lovbemærkningerne.
Den danske Fondsmæglerforening finder det meget positivt, at det ud fra
et proportionalitetsprincip vil være muligt at udarbejde meget simple
genopretningsplaner. De finder det væsentligt, at der vil blive taget højde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8/41
for de særlige forhold, der gør sig gældende for fondsmæglerselskaberne.
samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der indgår fondsmægler-
selskaber i koncernen.
Kommentar
De gældende regler om genopretningsplaner blev gennemført ved § 71 a i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014, som havde
til formål at gennemføre kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet CRD IV.
Med gennemførelse af BRRD sker der en udvidelse af de indholdsmæssi-
ge krav til genopretningsplaner.
Med ændringen af bestemmelsen som følge af BRRD skal det blandt an-
det fremgå af genopretningsplanen, hvilke foranstaltninger virksomheden
skal træffe for at genoprette den finansielle situation, hvis der sker en
hastig eller betydelig forværring heraf. Genopretningsplanen skal også
opdateres mindst en gang om året eller efter en ændring af eksempelvis
virksomhedens retlige eller organisatoriske struktur m.v., eller hvis æn-
dringen kan få væsentlige konsekvenser for genopretningsplanen, eller
situationen nødvendiggør en ændring af planen.
I dag er fristen for udarbejdelse af genopretningsplaner fastsat i en be-
kendtgørelse. Denne bekendtgørelse vil blive opdateret som følge af
BRRD, og der vil i den forbindelse blive givet en rimelig frist til udarbej-
delse af genopretningsplaner efter de nye regler.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at en række af de virksomheder,
som er omfattet af forslaget, allerede har udarbejdet genopretningsplaner
efter de gældende regler, idet de gældende regler også omfatter alle pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, men med
mulighed for dispensation. Dispensationsmulighed bortfalder med forsla-
get. Genopretningsplanerne er fremover underlagt et proportionalitets-
princip, hvilket indebærer, at der for visse virksomheder kan stilles mere
forenklede krav til indholdet af genopretningsplaner. Som det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, er det således forventningen, at der for
fondsmæglerselskaber I vil blive stillet krav om indsendelse af en meget
simpel genopretningsplan.
Det vil blive præciseret yderligere i bemærkningerne, at proportionali-
tetsprincippet ikke kun er et spørgsmål om skelnen mellem små virksom-
heder versus SIFIer, men at proportionalitetsprincippet finder generel
anvendelse inden for de rammer der fastsættes af BRRD og kommende
retningslinier fra EBA.
Proportionalitetsprincippet vil i øvrigt blive udmøntet yderligere i den
kommende opdaterede bekendtgørelse, hvor også retningslinjer herom
fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) vil blive indarbejdet.
3.2.1. Register over finansielle kontrakter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0009.png
9/41
Finansrådet bemærker, at det fremgår af forslaget til § 351 a, at Finanstil-
synet kan påbyde en virksomhed at udarbejde et detaljeret register over
finansielle kontrakter, som banken har indgået. Udarbejdelse af et sådan
register og opdatering heraf kan være en stor opgave for den enkelte
bank, hvorfor et sådan krav tidligst bør stilles i tilfælde af en eventuel
aktivering af genopretningsplanen.
Kommentar
Det er forventningen, at de fleste virksomheder, som en del af den almin-
delige risikostyring løbende fører en form for liste over de finansielle
kontrakter, som de har indgået. Det er dog ikke sikkert, at denne liste
indeholder alle de oplysninger, som er nødvendige, for at virksomheden
vil kunne afvikles efter lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at udgangspunktet for genopret-
ningsplaner er, at det er virksomheden selv, der aktiverer planen. Tids-
punktet for Finanstilsynets eventuelle påbud om udarbejdelse af et regi-
ster vil derfor typisk ligge efter virksomhedens aktivering af genopret-
ningsplanen. Finanstilsynets vurdering af, om det er relevant at få udar-
bejdet et register over finansielle kontrakter, vil således forventeligt blive
foretaget, når der er en konkret risiko for, at der kan blive behov for regi-
stret inden for et kortere tidsrum.
Forslaget til § 351 a, gennemfører artikel 5 stk. 8, artikel 10, stk. 8, samt
artikel 71, stk. 7, i BRRD. Et eventuelt påbud om udarbejdelse af et regi-
ster over finansielle kontrakter er en forudsætning for, at virksomheden
kan afvikles, og derfor vil reglerne herom blive flyttet til § 245 a i lov om
finansiel virksomhed. Der vil i forbindelse med udstedelsen af bekendtgø-
relsen efter § 245 a blive taget endelig stilling til anvendelsesområdet for
påbuddet, herunder tidspunktet for påbuddet, da reglerne herom vil skul-
le være i overensstemmelse med den bindende tekniske standard, som
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal forelægge for Kommissionen
senest den 3. juli 2015. Det bemærkes, at EBA’s tekniske standard skal
følge almindelige proportionalitetsprincipper samt BRRDs princip om
forenklede forpligtelser for mindre institutter.
3.3. Tidlig indgriben
Finansrådet finder, at kriteriet for tidlig indgriben i forslaget til den nye
bestemmelse i § 243 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er formuleret
meget bredt i forhold til kriteriet for tidlig indgriben i artikel 27, stk. 1, i
BRRD. De specifikke bemærkninger til lovforslaget afspejler bedre
kriteriet for tidlig indgriben, som der er formuleret i direktivet, hvor der
skal være tale om en hastig eller betydelig forværring af instituttets
økonomiske situation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0010.png
10/41
Kommentar
Kriteriet for tidlig indgriben i § 243 a, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed vil blive præciseret således, at kravet om hastig eller betydelig for-
værring af virksomhedens finansielle situation, som fremgår af lovbe-
mærkningerne, tillige vil fremgå af lovbestemmelsen.
3.4. Inddragelse af tilladelsen
Finansrådet finder, at der på et meget væsentligt punkt er manglende
indbyrdes konsistens i lovforslaget. Det fremgår, at § 225, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed skal videreføres. Bestemmelsen vedrører kriterierne
for, hvornår Finanstilsynet skal – og ikke ”kan” – inddrage en
virksomheds tilladelse. Der er tale om en særlig dansk regel, der hverken
findes i CRD IV eller i BRRD. Hidtil har denne regel været medvirkende
til at skabe klarhed for både Finanstilsynet, institutterne og markedet, idet
den har sikret, at usunde banker, der ikke opfylder lovgivningens
kapitalkrav, ikke har kunnet videreføres.
Finansrådet finder, at en opretholdelse af denne regel sammen med de
nye foreslåede bestemmelser om restrukturering og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber snarere vil skabe uklarhed, og at
opretholdelsen vil kunne betyde, at Finanstilsynet skal inddrage et
pengeinstituts tilladelse, før betingelserne for afvikling er opfyldt, eller
før betingelserne for nedskrivning eller konvertering af relevante
kapitalinstrumenter og gældsinstrumenter er til stede. Dette vil potentielt
vanskeliggøre afviklingsprocessen.
Finansrådet anfører endvidere i sit høringssvar, at Finansrådet er
opmærksom på, at § 225, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter,
at Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen, når hensynet til en
hensigtsmæssig krisehåndtering eller afvikling taler herfor.
Finansrådet opfordrer til, at § 225, stk. 1 og 6, i lov om finansiel
virksomhed ophæves i lyset af det nye regelsæt om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, og at § 224 i stedet tilpasses,
således at det i overensstemmelse med CRD IVs bestemmelser om
inddragelse af tilladelse fremgår, at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen, hvis virksomheden ikke overholder lovgivningens
kapitalkrav.
Kommentar
Det skal indledningsvist bemærkes, at § 224 i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, vil blive
tilpasset, jf. afsnit 3.5.
§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, havde oprindeligt til formål
at præcisere, at en virksomheds tilladelse skulle inddrages, hvis en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0011.png
11/41
rekonstruktion ikke kunne gennemføres inden for en af Finanstilsynet
fastsatte frist.
Efter ændringerne skal bestemmelsen læses i sammenhæng med § 225,
stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Efter denne bestemmelse kan
Finanstilsynet forlænge en frist fastsat i henhold til stk. 1. Formålet med
denne mulighed er, at Finanstilsynet altid skal foretage en konkret
vurdering af, hvor alvorlig situationen for den enkelte finansielle
virksomhed er. Finanstilsynet skal således fastsætte en meget kort frist,
hvis situationen er meget alvorlig, hvorimod Finanstilsynet skal fastsætte
en længere frist for opfyldelse af kapitalkravene i de situationer, hvor
Finanstilsynet vurderer, at en redning af virksomheden synes realistisk
og nært forestående, idet der f.eks. pågår aktuelle og seriøse
forhandlinger med en eller flere potentielle købere. Finanstilsynet kan
også give en længere frist, hvis en nødlidende virksomhed kan fremvise
en realistisk plan for fremskaffelse af kapital, frasalg af
forretningsområder eller salg af risici i form af eksponeringer m.v.
Bestemmelsen har således til formål at sætte en ramme for
Finanstilsynets håndtering af en virksomhed i problemer.
Det vil derfor blive præciseret i bemærkningerne til den nye bestemmelse
om, hvornår en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende,
og at Finanstilsynet vil fastsætte fristen i henhold til § 225, stk. 5, under
hensyntagen til mulighederne for en hensigtsmæssig restrukturering eller
afvikling.
Det fremgår af bemærkningerne til § 225, stk. 6, at den har et begrænset
anvendelsesområde, og at den primært kan anvendes i de situationer,
hvor en nødlidende virksomhed ikke har samme datacentral som den
virksomhed, der ønsker at overtage det nødlidende institut. I sådanne
situationer har der vist sig et behov for at opretholde tilladelsen i en
begrænset periode for at sikre adgangen til data. Det vurderes derfor
fortsat at være et praktisk behov for, at opretholde reglen.
3.4.1. Inddragelse af tilladelse ved manglende opfyldelse af likvidi-
tetskrav
Finansrådet bemærker, at forslaget til § 224, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed indebærer, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis et
institut ikke opfylder lovgivningens likviditetskrav, og instituttet ikke har
tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en fastsat frist.
Finansrådet finder, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne, at
likviditetskravet er en buffer, som vil kunne overskrides i krisesituationer,
uden at tilladelsen inddrages.
Kommentar
Finansrådets bemærkninger ændrer ikke substansen af forslaget eller
intentionerne bag, men det vil blive præciseret i bemærkningerne, at Fi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0012.png
12/41
nanstilsynet ved en vurdering af, hvorvidt en virksomhed på grund af
manglende opfyldelse af likviditetskravene kan inddrage virksomhedens
tilladelse, skal lægge vægt på, om virksomheden ikke kan eller inden for
en nær fremtid ikke forventes at kunne opfylde sine forpligtelser, efter-
hånden som de forfalder, samt om virksomheden forventes inden for den
af Finanstilsynet fastsatte frist at kunne genoprette en forsvarlig likviditet
og dermed overholde likviditetskravene.
3.5. Nødlidende og forventeligt nødlidende
Finansrådet finder, at de foreslåede bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed om hvornår et institut eller en koncern kan anses for nødlidende
eller forventeligt nødlidende mere hensigtsmæssigt kunne fremgå af en
selvstændig paragraf. Finansrådet fremhæver at fastsættelsen af, hvornår
et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, er et centralt krite-
rium for, hvornår der skal ske afvikling af et institut. Lovforslagets be-
stemmelser bør derfor ændres, så de klart afspejler artikel 32, stk. 4, i
BRRD.
Finansrådet bemærker i den forbindelse, at det især er vigtigt, at det ikke
fremgår, at et institut anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende,
alene fordi Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som følge af, at insti-
tuttet ikke opfylder kapitalkravene, herunder eksempelvis søjle 2-
kapitalkravet. Det bør i overensstemmelse med artikel 32, stk. 4, litra a, i
BRRD fremgå, at overtrædelsen af kapitalkravene skal have en sådan
karakter, at det vil berettige en inddragelse af tilladelsen, eksempelvis
som følge af at instituttet har lidt eller sandsynligvis vil lide et tab, som
væsentligt udhuler dets kapitalgrundlag.
Kommentar
Artikel 32, stk. 4, i BRRD beskriver, hvornår en virksomhed eller koncern
anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende. Bestemmelsen er den
første betingelse, som skal være opfyldt, for at lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder kan finde anvendelse. Vurde-
ringen af om en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende er
således et centralt kriterium i forhold til vurderingen af, om betingelserne
for afvikling er til stede. Kriteriet er endvidere relevant i forhold til de
nye regler om, at Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet skal nedskrive
eller konvertere relevante kapitalinstrumenter. Det er derfor hensigts-
mæssigt at have kriterierne for denne vurdering i en selvstændig para-
graf. Forslaget til § 224, stk. 7-10, vil derfor blive udskilt til en ny § 224
a. Det er dog ikke hensigten at ændre de gældende regler for, hvornår
Finanstilsynet skal eller kan inddrage en finansiel virksomheds tilladelse.
Det vil derfor af forslaget til § 224 a fremgå, at kriteriet hænger sammen
med kravene til tilladelse, hvilket er i overensstemmelse med BRRD. Det
vil således fremgå, at en virksomhed er nødlidende, hvis virksomheden
overtræder kapitalkravet, og Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen i
henhold til § 225, stk. 1.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0013.png
13/41
Virksomheden er forventelig nødlidende, hvis virksomheden i nær fremtid
vil overtræde kravene til at opretholde sin tilladelse og Finanstilsynet
derfor kan inddrage tilladelsen i henhold til § 224, stk. 1, nr. 2. Det vil i
den forbindelse blive præciseret, at det er relevant at vurdere om virk-
somheden bryder det såkaldt hårde kapitalkrav (8 pct.s kravet) eller om
der er tale om brud på det såkaldt bløde kapitalkrav (det individuelle
solvensbehov). En virksomhed, som ikke opfylder sit solvensbehov, kan
afhængig af situationen og afhængig af egne forsøg på at opfylde sol-
vensbehovet anses for at være forventelig nødlidende. Dette indebærer, at
Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet får mulighed for at konvertere
eller nedskrive relevante kapitalinstrumenter, såfremt dette vil føre til at
virksomheden fortsat er levedygtig dvs. kan opretholde sin tilladelse.
Denne sammenhæng med de gældende regler er en udmøntning af BRRD,
der blot taler om, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen bl.a. men
ikke kun fordi virksomheden har lidt eller sandsynligvis vil lide tab, som
opsluger hele eller en betyde del af dets kapitalgrundlag.
3.6. Tvangsindløsning af pengeinstitutter
FSR – danske revisorer foreslår, at bestemmelsen i § 144 i lov om finan-
siel virksomhed om tvangsindløsning af minoritetsaktionærer i nødliden-
de pengeinstitutter ophæves i lyset af de nye ordninger for restrukturering
og afvikling. Alternativt bør bestemmelsen forbedres, herunder sådan at
pligterne for pengeinstituttets egen revisor udgår, og at pligterne for de af
FSR – danske revisorer udpegede revisorer præciseres. Præciseringen
skal omfatte, hvem der aflønner revisorerne, at disse har adgang til alt
materiale i pengeinstituttet og til materiale fra/dialog med parterne af
betydning for opgavens udførelse, tidsmæssige rammer for opgavens ud-
førelse og evt. præcisering af regler om klagemuligheder.
Kommentar
Bestemmelsen i § 144 i lov om finansiel virksomhed om tvangsindløsning
af minoritetsaktionærer i nødlidende pengeinstitutter er en regel, hvor
bestyrelsen - efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere
af aktierne i pengeinstituttet - med almindelig stemmeflertal kan træffe
beslutning om indløsning af de øvrige aktionærer. Det er vurderingen, at
reglen, der har været anvendt én gang, har et anvendelsesområde der
fortsat kan finde anvendelse ved siden af det nye regelsæt om genopret-
ning og afvikling, hvorfor bestemmelsen opretholdes.
Det skal i øvrigt bemærkes, at de af FSR – danske revisorer ønskede for-
bedringer af bestemmelsen i vidt omfang er blevet adresseret, i forbindel-
se med nyaffattelsen af § 354 i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
133 af 24. februar 2009. Det fremgår således eksplicit af § 354, stk. 6, nr.
11, i lov om finansiel virksomhed, at bestemmelsen om Finanstilsynets
tavshedspligt ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til de af Foreningen af Statsautoristerede Revisorer udpegede revisorer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0014.png
14/41
efter § 144, stk. 5, 2. pkt. Det fremgår videre af bestemmelsen, at reviso-
rernes afgørelse kan indbringes for retten senest 2 uger efter modtagel-
sen af revisorernes afgørelse. Det fremgår også, at opgaven vedrører
aktiernes prisfastsættelse. For så vidt angår aflønningen af revisorerne,
er dette ikke fastsat i lovbestemmelsen, hvorfor dette er overladt til par-
terne.
3.7. Afviklingsplaner
Finansrådet anfører, at ifølge lovforslaget skal Finanstilsynet godkende
afviklingsplaner for den enkelte bank efter indstilling fra Finansiel Stabi-
litet. Finanstilsynet får en række vidtgående beføjelser til at kunne kræve
ændringer i den juridiske struktur, forretningsmodel m.v. Det anføres
endvidere, at hvis disse beføjelser skulle blive aktuelle at anvende, finder
Finansrådet det vigtigt, at den konkrete bank får tilstrækkelig indsigt i
den samlede afviklingsplan til at kunne vurdere kravets omfang, bag-
grund og begrundelse.
Realkreditrådet og Realkreditforeningen finder, at det bør overvejes at
høre de enkelte institutter, før endelige afviklingsplaner udfærdiges.
Danmarks Nationalbank finder det helt centralt, at de enkelte afviklings-
planer for SIFIer udarbejdes og vurderes, uden at de offentlige stabilise-
ringsværktøjer – eller anden ekstraordinær finansiel støtte fra staten –
indtænkes.
Kommentar
Forslaget om, at Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet
skal udarbejde afviklingsplaner for de omfattede virksomheder, er et cen-
tralt element i det nye regelsæt omkring genopretning og afvikling, da
afviklingsplanen er med til at sikre, at en nødlidende virksomhed kan
krisehåndteres. I forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen skal
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurdere, i hvilket omfang virksom-
heden kan afvikles. I forbindelse med Finanstilsynets og Finansiel Stabi-
litets udarbejdelse af afviklingsplan vil virksomheden modtage en sam-
menfatning af planens vigtigste elementer.
Hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med vurderingen
af afviklingsmulighederne finder, at der er væsentlige hindringer for af-
viklingen, skal Finanstilsynet skriftligt underrette virksomheden herom.
Virksomheden har herefter 4 måneder til at forelægge Finanstilsynet for-
slag til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne de
afviklingshindringer, som Finanstilsynet har påpeget. Hvis disse foran-
staltninger ikke effektivt afhjælper afviklingshindringerne, kan de mere
indgribende foranstaltninger for eksempel krav om ændring af juridisk
struktur eller forretningsmodel iværksættes.
Finanstilsynets udøvelse af disse beføjelser er underlagt forvaltningslo-
ven, hvilket betyder, at de bl.a. vil skulle begrundes. Dette vil give virk-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0015.png
15/41
somheden indsigt i den del af afviklingsplanen, som foranstaltningen om-
handler, hvilket vil blive præciseret i bemærkningerne. Derudover kan
virksomhederne påklage Finanstilsynets afgørelser herom til Erhvervs-
ankenævnet.
Det er imidlertid ikke hensigten, at virksomheden skal forelægges hele
afviklingsplanen, da afviklingsplanen udarbejdes af Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet til brug for fastlæggelse af afviklingsstrategi for den
pågældende virksomhed. Denne strategi skal virksomheden ikke nødven-
digvis kende i detaljer, da der herved er fare for, at virksomheden efter-
følgende indretter sig på en måde, der modvirker anvendelsen af den på-
gældende afviklingsstrategi.
For så vidt angår de offentlige stabiliseringsværktøjer, skal det bemær-
kes, at det fremgår eksplicit af lovforslagets bemærkninger til reglerne
om afviklingsplaner, at disse ikke må bygge på antagelser om adgang til
ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige eller udsætte skatteyderne
for tabsrisiko.
3.8. Nedskrivningsegnede passiver
Finansrådet finder det vigtigt, at alle passiver, som kan være genstand for
bail-in, indgår på lige fod i opgørelsen af kravet til nedskrivningsegnede
passiver. Finansrådet finder derfor, at der ikke bør være adgang for Fi-
nanstilsynet til at stille krav om, at kravet helt eller delvist skal bestå af
forpligtelser, der kan konverteres, jf. forslaget til § 268, stk. 2, 2. pkt. Af
samme grund finder Finansrådet, at der heller ikke bør være adgang for
Finanstilsynet til at stille krav til fordelingen af de specifikke typer af
nedskrivningsegnede passiver.
Finansrådet finder det endvidere vigtigt, at der ikke på forhånd fastlægges
et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, idet det, som direkti-
vet lægger op til, skal være en konkret vurdering i hvert tilfælde baseret
på den konkrete afviklingsplan og bankens forhold i øvrigt.
Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen har bemærket i hø-
ringssvarene, at en overtrædelse af kravet om nedskrivningsegnede passi-
ver som udgangspunkt anses for en grov overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed. Finansrådet anfører, at det vil betyde, at Finanstilsynet vil
kunne trække tilladelsen i henhold til § 224, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed. En sådan indgribende reaktion er efter Finansrådets opfattel-
se ikke tilsigtet og har ikke baggrund i direktivet. Finansrådet anfører på
den baggrund, at denne passus bør slettes, og der bør anvendes en almin-
delig proportionalitetsvurdering af en eventuel overtrædelse.
Realkreditrådet og Realkreditforeningen bemærker, for så vidt angår
overtrædelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, at det bør præ-
ciseres, at Finanstilsynet kan tillade, at der gives den fornødne tid til at
rette op på situationen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0016.png
16/41
Finansrådet bemærker videre, at det fremgår af forslaget, at realkreditin-
stitutter skal undtages fra at opfylde kravet om nedskrivningsegnede pas-
siver. Det bør i den forbindelse præciseres, at dette også gælder, når et
realkreditinstituts aktiver og passiver indgår i konsolideringen for et mo-
derselskab omfattet af kravene til nedskrivningsegnede passiver. Det bør
endvidere præciseres, at det er muligt for banker at opfylde kravet inden
for koncernen for det enkelte datterselskab med koncerninterne passiver.
Nationalbanken finder på baggrund af niveauet af passiver i realkreditin-
stitutter, der ikke har status som realkreditobligationer, herunder JCB’er,
at den foreslåede gældsbuffer på 2 pct. af instituttets udlån er sat lavt.
Finanstilsynet bør derfor have mulighed for konkret at påbyde et realkre-
ditinstitut at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, hvis det i
planlægningsfasen vurderes at instituttet ikke kan afvikles i overens-
stemmelse med afviklingsmålene uden anvendelse af bail-in.
Danmarks Skibskredit A/S bemærker, at de hensyn, som har ført til, at
realkreditinstitutter undtages fra opfyldelse af kravet om nedskrivning-
segnede passiver, også gør sig gældende for Danmark Skibskredit A/S.
Endelig anbefaler Finansrådet, at bemærkningerne omkring derivatpassi-
ver ændres til følgende: "Det bemærkes, at derivatpassiver i beregningen
nettes fuldt ud i overensstemmelse med aftale- og retsgrundlaget herfor,
før de medtages i opgørelsen af de samlede passiver."
Kommentar
Reglerne om nedskrivningsegnede passiver er centrale for det nye regel-
sæt for restrukturering og afvikling. Reglerne finder anvendelse for pen-
geinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Realkreditinstitutter vil være
undtaget kravet om nedskrivningsegnede passiver. Realkreditinstitutter
underlægges i stedet et gældsbufferkrav. Undtagelsen af realkreditinsti-
tutter fra et krav om nedskrivningsegnede passiver skyldes, at realkredit-
institutter altid vil blive afviklet via brugen af broinstituttet, adskillelse af
aktiver, frasalg eller realkreditlovens konkursmodel, eftersom disse afvik-
lingsværktøjer og konkursmodellen sammen eller hver for sig opfylder
afviklingsformålene. Undtagelsen fra kravet om nedskrivningsegnede
passiver indebærer, at realkreditinstitutter ikke kan afvikles ved brug af
bail-in.
Reglerne om nedskrivningsegnede passiver er med til at sikre, at de om-
fattede virksomheder vil kunne afvikles efter det nye regelsæt, og at akti-
onærer og dernæst kreditorer er med til at bære tab, når en nødlidende
finansiel virksomhed skal krisehåndteres. Realkreditinstitutternes aktio-
nærer og dernæst kreditorer bærer dog også fortsat tab i overensstem-
melse med lovforslagene, når et nødlidende realkreditinstitut skal krise-
håndteres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17/41
Udgangspunktet for kravet om nedskrivningsegnede passiver er, at alle
passiver indgår på lige fod, som Finansrådet fremhæver i sit høringssvar.
Lovforslaget giver dog mulighed for, at Finanstilsynet kan kræve, at kra-
vet helt eller delvist skal bestå af forpligtelser, der kan konverteres, lige-
som Finanstilsynet får mulighed for at kræve en bestemt fordeling af de
specifikke typer af nedskrivningsegnede passiver.
Baggrunden herfor er betragtning 79 i præambelen i BRRD, hvoraf det
fremgår at der skal være mulighed for at kræve, at kravet opfyldes helt
eller delvist af forpligtelser, der kan konverteres eller af en bestemt type
af nedskrivningsegnede passiver. Der er således tale om direktivnær im-
plementering. Muligheden for at stille krav til virksomhedens nedskriv-
ningsegnede passiver kan anvendes, hvis Finanstilsynet og Finansiel Sta-
bilitet vurderer, at instituttet har struktureret sine passiver på en måde,
der kan modvirke en effektiv afvikling. Det vil derfor kun være i de situa-
tioner, hvor det vurderes at være nødvendigt som følge af den afviklings-
strategi, som fastlægges i afviklingsplanen, at denne beføjelse kan finde
anvendelse. Beføjelsen er således underlagt det almindelige proportiona-
litetsprincip.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver vil blive fastsat individuelt for
den enkelte virksomhed og under hensyntagen til de kriterier, der er fore-
slået i loven. Dvs. først og fremmest anvendelsen af afviklingsværktøjer,
herunder bail-in. Relevante kriterier er også virksomhedens størrelse,
forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil. Der vil derfor i
relation til kravets størrelse blive tale om en konkret vurdering i forhold
til den enkelte virksomhed og i forhold til den afviklingsstrategi, som vil
blive fastsat i afviklingsplanen for den enkelte virksomhed.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver er helt centralt for den afvik-
lingsstrategi, som fastlægges for det enkelte institut, og en manglende
overholdelse af kravet kan øge risikoen for, at det enkelte institut ikke vil
kunne afvikles uden brug af offentlige midler. Derfor er en manglende
overholdelse af kravet en grov overtrædelse. Det vil dog blive præciseret
i bemærkningerne, at Finanstilsynet, afhængig af hvor alvorlig den
manglende overholdet af kravet er vurderet i forhold til den afviklings-
strategi, som afviklingsmyndigheden har fastlagt i afviklingsplanen, kan
tillade, at der gives en rimelig frist til opfyldelse af kravet.
I forhold til koncerner fremgår det af præambel 80 i BRRD, at direktivet
anvender en top-down tilgang til fastsættelse af kravet. Dette indebærer,
at der kan anvendes afviklingshandlinger inden for det enkelte selskab i
koncernen, og det er derfor nødvendigt, at det enkelte selskab har kapaci-
tet til at tage tab. Derfor skal det sikres, at tab inden for en koncern for-
deles på hele koncernen i overensstemmelse med risikoen i de enkelte
selskaber. Direktivet giver mulighed for såvel en selskabsspecifik (»mul-
tiple points of entry«) som en koncernspecifik (»single point of entry«)
tilgang til afvikling. Kravet bør afspejle den afviklingsstrategi, der egner
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0018.png
18/41
sig for en koncern i overensstemmelse med afviklingsplanen. Navnlig bør
kravet gælde på et passende niveau i koncernen for at afspejle den sel-
skabsspecifikke eller koncernspecifikke tilgang, der er fastlagt i afvik-
lingsplanen, idet der dog kan forekomme tilfælde, hvor en anden tilgang
end den, der er fastlagt i planen, vil være hensigtsmæssig, eksempelvis
fordi den vil gøre det muligt at opfylde afviklingsmålene mere effektivt.
Det fremgår således af BRRD, at kravet om nedskrivningsegnede passi-
ver vil blive fastsat individuelt fra koncern til koncern og som en del af
den konkrete afviklingsplan for den enkelte koncern. Lovbemærkningerne
kan derfor ikke i detaljer beskrive, hvordan den enkelte koncern skal be-
handles, da dette afhænger af en konkret vurdering i forbindelse med
udarbejdelsen af den konkrete afviklingsplan for det enkelte institut.
For så vidt angår Danmarks Skibskredit A/S, bemærkes det, at virksom-
heden som eneste institut er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinsti-
tut, og at dette ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde som
realkreditinstitutter, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Derud-
over vil et skibsfinansieringsinstitut formentlig kunne få vanskeligt ved at
opfylde afviklingsmålene, da der ikke umiddelbart vil være et hensyn at
varetage til fx indskydere eller kritiske funktioner varetaget af virksom-
heden. Det vurderes, at skulle et skibsfinansieringsinstitut blive nødliden-
de vil skibsfinansieringsinstituttet kunne håndteres via almindelig kon-
kursbehandling, lig den der gælder for realkreditinstitutter. For derfor
ikke at gennemføre unødig byrdefuld lovgivning, der sandsynligvis alene
vil få betydning for et skibsfinansieringsinstitut ift. bidrag til Afviklings-
formuen, vil skibsfinansieringsinstituttet ikke blive omfattet af lovforsla-
gene. Dette vil fremgå af lovforslaget.
For så vidt angår Finansrådets kommentar vedrørende derivatpassiver,
skal det bemærkes, at derivatpassiver, som medtages ved opgørelsen af
de samlede nedskrivningsegnede passiver, fuldt ud skal tage højde for
modpartens eventuelle nettingrettigheder, hvilket vil blive præciseret i
bemærkningerne.
3.9.1. Realkreditinstitutters gældsbufferkrav
3.9.1.1. Nedsættelse af gældsbufferkravets størrelse
Realkreditrådet og Realkreditforeningen bemærker, at de anerkender be-
hovet for en buffer, men at de vurderer, det foreslåede niveau er højere
end nødvendigt, idet et lavere krav vil kunne opfylde lovforslagets for-
mål.
Kommentar
For at gældsbufferen skal kunne opfylde formålet om at sikre bedre kri-
sehåndtering af realkreditinstitutter, skal den have et tilstrækkeligt højt
niveau. Det vurderes, at gældsbufferen på 2 pct. er fastsat på et passende
niveau i lovforslaget, bl.a. når der henses til den forventelige opfyldelse
af kravet om nedskrivningsegnede passiver til systemiske pengeinstitutter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0019.png
19/41
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten, at
der gennemføres en evaluering af gældsbufferkravet i 2018. Dette vil ske
i lyset af de krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede passiver til
danske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for gældsin-
strumenter i Europa.
3.9.1.2. Gældsbufferen må ikke være et hårdt krav
Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører, at gældsbufferen ikke
må fungere som et hårdt krav, men at et realkreditinstitut ved brud på
bufferkravet skal have tilstrækkelig tid og mulighed for at rette op på
dette, at der skal være begrænsninger i, hvornår Finanstilsynet kan ind-
drage tilladelsen med henvisning til brud på bufferkravet, og at bufferen i
særlige perioder skal kunne være under lovforslagets krav om 2 pct. af de
uvægtede udlån.
Kommentar
Gældsbufferkravet er ikke at betragte som et hårdt krav, idet brud på
opfyldelsen alene indebærer, at Finanstilsynet efter en samlet vurdering
kan inddrage tilladelsen, og således ikke at tilladelsen skal inddrages.
Udgangspunktet ved brud på bufferkravet er, at Finanstilsynet indled-
ningsvist anmoder realkreditinstituttet om en redegørelse for forholdet og
instituttets håndtering heraf. Et realkreditinstitut vil dermed få tid og mu-
lighed for at rette op på overskridelse, herunder eventuelt med mulighed
for mere tid, hvis der er udsigt til reetablering. Dette indebærer ikke, at
der generelt er adgang til, at bufferen ikke opfyldes i bestemte situatio-
ner. Bemærkningerne til lovforslaget vil blive præciseret, således at dette
fremgår tydeligt.
3.9.1.3. Begrænsning af adgang til at hæve gældsbufferkravet
Realkreditrådet og Realkreditforeningen bemærker, at der forudsættes
dialog, såfremt det besluttes at gældsbuffersatsen på et senere tidspunkt
skal hæves.
Kommentar
Gældsbufferkravet, herunder størrelsen på dette, er fastsat direkte i lo-
ven. Såfremt dette skal ændres, vil det skulle ske ved en lovændring, hvil-
ket vil ske efter sædvanlige procedurer herfor, herunder ved høring over
lovforslaget.
3.9.1.4. Tilpasning af kapitalinstrumenter
Realkreditrådet og Realkreditforeningen tilkendegiver, at det er væsent-
ligt, at der er en løbende tilpasning af relevante kapitalinstrumenter, så-
fremt udviklingen tilsiger dette.
Kommentar
Lovforslaget giver mulighed for anvendelse af alle relevante kapitalin-
strumenter. Der er herudover med § 125 i, stk. 6, indsat mulighed for, at
Finanstilsynet kan bestemme, at gældsbufferkravet for et realkreditinsti-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0020.png
20/41
tut skal opfyldes helt eller delvist med kapitalinstrumenter med kontrak-
tuel mulighed for nedskrivning eller konvertering. Der er således allere-
de i lovforslaget indsat mulighed for at regulere anvendelsen af kapital-
instrumenter, hvis det for eksempel konkret viser sig nødvendigt at udste-
de denne type kapitalinstrumenter, eller hvis det på europæisk plan bliver
standardudviklingen.
3.9.1.5. Fravigelse af serieregnskabsbekendtgørelsen
Realkreditrådet og Realkreditforeningen bemærker, at der er behov for, at
det er tilladt at fravige serieregnskabsbekendtgørelsens bestemmelser om
pro rata fordeling uden at der skal gives dispensation hertil.
Kommentar
Det fremgår af bemærkningerne, at det vil blive vurderet, om der er be-
hov for mere generelle ændringer af serieregnskabsbekendtgørelsens
bestemmelser om pro rata fordeling. Dette kan ikke ske i forbindelse med
vedtagelse af nærværende lovforslag, men vil kræve en nærmere under-
søgelse af konsekvenserne ved en ændring.
3.9.1.6. Undtagelse af ikke-SIFI realkreditinstitutter fra gældsbuf-
ferkravet
Realkreditrådet og Realkreditforeningen angiver, at det kan overvejes
alene at lade lovforslagets krav om opfyldelse af en gældsbuffer gælde
for de realkreditinstitutter, der er udpeget som SIFI, hvilket er alle undta-
gen et realkreditinstitut.
Kommentar
Formålet med gældsbufferen er at sikre en bedre krisehåndtering af real-
kreditinstitutter, herunder ved at tilstræbe, at der ikke bliver behov for
afvikling, hvilket skal sikre ikke blot de systemiske funktioner, men også
den generelle tillid til realkreditobligationer, særligt dækkede obligatio-
ner og særligt dækkede realkreditobligationer. På baggrund heraf ses der
ikke behov for at undtage et realkreditinstitut, der ikke er udpeget som
systemisk, fra at skulle opfylde gældsbufferkravet.
3.9.1.7. Mulighed for nedskrivning af JCB’er
Nationalbanken bemærker, at der bør gives mulighed for, at junior co-
vered bonds (JCB’er) kan bære tab i en afviklingssituation, da dette kan
vanskeliggøre afvikling ved hjælp af afviklingsværktøjerne frem for af-
vikling i form af konkurs. Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfø-
rer, at såfremt der åbnes for bail-in på foranstillede fordringer vil dette
have alvorlige konsekvenser for ratingbureauernes opfattelse af realkre-
ditinstitutterne.
Kommentar
Lovforslaget giver med indførelse af gældsbufferkravet mulighed for en
effektiv krisehåndtering og reducerer sandsynligheden for, at et realkre-
ditinstitut kommer i afvikling med risiko for tab for investorerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0021.png
21/41
For så vidt angår realkreditinstitutter bemærkes, at de skal restruktureres
eller afvikles uden anvendelse af bail-in, idet de øvrige procedurer, her-
under anvendelse af de øvrige afviklingsværktøjer, realkreditinstitutter-
nes konkursmodel, sammenholdt med gældsbufferen sammen eller hver
for sig anses for altid at opfylde afviklingsmålene.
Såfremt der skulle lovgives helt generelt om muligheden for nedskrivning
af JCB’er vil det bryde med formålet med og den grundlæggende kon-
struktion af JCB’er, ved at fortrinsstillingen for JCB’erne skulle bortfal-
de, hvilket i realiteten vil indebære en afskaffelse af JCB’er. Formålet
med lovforslagets bestemmelser om en gældsbuffer er ikke at fratage re-
alkreditinstitutterne muligheden for at anvende JCB’er.
3.9.1.8. Evaluering af gældsbufferkravets størrelse
Nationalbanken bemærker endvidere, at der bør ske en evaluering af
gældsbufferkravet i 2018.
Kommentar
Det fremgår allerede af bemærkningerne, at der skal foretages en evalue-
ring af gældsbufferkravet i 2018, og at dette skal ske i sammenhæng med
evalueringen af kravet til nedskrivningsegnede passiver for pengeinstitut-
ter.
3.10. Afviklingsværktøjer
Realkreditrådet og Realkreditforeningen bemærker, at det i tilknytning til
reglerne om, at Finanstilsynet kan meddele et broinstitut tilladelse til at
drive virksomhed som realkreditinstitut, bør tilføjes, at der også kan
meddeles tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer.
Kommentar
Det fremgår af lovforslaget, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til et
broinstitut til at drive den type virksomhed, som skal videreføres i broin-
stituttet. Dette vil også kunne omfatte udstedelse af særligt dækkede obli-
gationer, hvorfor bestemmelsen vil blive udvidet til også at omfatte § 16 a
i lov om finansiel virksomhed.
3.10.1. Administrator
Advokatsamfundet bemærker vedrørende Finansiel Stabilitets adgang til
at udpege en administrator, at det ikke synes uproblematisk, at
kreditorerne ikke har en administrator, svarende til en kurator, der har til
opgave at varetage kreditorernes interesser.
Kommentar
BRRD og § 4 i forslaget til restrukturerings- og afviklingsloven indehol-
der en række såkaldte afviklingsmål, som er de grundlæggende hensyn,
der skal inddrages, når Finansiel Stabilitet vurderer, hvordan en virk-
somhed skal restruktureres eller afvikles, herunder om den skal afvikles
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0022.png
22/41
ved konkurs. Finansiel Stabilitet, og en eventuel udpeget administrator,
skal have opfyldelsen af disse afviklingsmål for øje ved gennemførelsen af
afviklingsforanstaltningerne.
Anvendelsen af foranstaltningerne skal ske under iagttagelse af princip-
pet om, at ingen kreditorer må stilles økonomisk dårligere end ved en
konkursbehandling af virksomheden. Som en kontrol af at dette princip er
overholdt, skal en uafhængig vurderingsmand gennemføre en efterføl-
gende værdiansættelse netop for at vurdere, om der er kreditorer, der er
blevet stillet ringere end ved en konkursbehandling. Hvis dette vurderes
at være tilfældet, skal Afviklingsformuen betale kompensation herfor. Der
er således indlagt en ekstra beskyttelse af kreditorerne ved denne efter-
følgende værdiansættelse.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
3.10.2. Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumen-
ter
Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører, at pligten for Finansiel
Stabilitet i medfør af lovforslagets § 16, stk. 1, til at nedskrive eller kon-
vertere relevante kapitalinstrumenter i en virksomhed eller enhed til
egentlige kernekapitalinstrumenter, når betingelserne for afvikling er op-
fyldt, jf. § 3, bør ændres til en ”kan”-bestemmelse. Realkreditrådet og
Realkreditforeningen anfører, at man kan forestille sig, at Finanstilsynet
allerede har nedskrevet kapitalinstrumenter og trukket tilladelsen, men at
der herefter fortsat er overdækning i kapitalcentrene.
Kommentar
Lovforslagets § 16, stk. 1, gennemfører artikel 59 i BRRD, som stiller
krav om, at Finansiel Stabilitet skal nedskrive eller konvertere relevante
kapitalinstrumenter, når afviklingsbetingelserne er opfyldt. Omfanget af
nedskrivningen eller konverteringen afhænger af den foretagne
værdiansættelse og vil ske på de kapitalinstrumenter, der er i
virksomheden, når denne overgår til afvikling eller restrukturering.
Såfremt Finanstilsynet har anvendt sin beføjelse til at nedskrive eller
konvertere kapitalinstrumenter med henblik på at sikre instituttets
fortsatte levedygtighed, gennemføres dette, så instituttet ikke overgår til
restrukturering eller afvikling under Finansiel Stabilitet. Skulle det på et
senere tidspunkt efter Finanstilsynets nedskrivning og konvertering vise
sig, at dette ikke var tilstrækkeligt til at bibeholde virksomhedens
levedygtighed, træffer Finansiel Stabilitet sine afviklingsforanstaltninger
ud fra forholdene på dette tidspunkt.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
3.10.3. Bail-in
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0023.png
23/41
Advokatsamfundet anfører vedrørende bail-in, at det er problematisk, at
de kreditorer, som bliver ramt af bail-in ikke kan gøre det nedskrevne
beløb gældende i et senere konkursbo, og at det i øvrigt ikke fremgår,
hvad der sker, såfremt den foretagne nedskrivning er for stor. Advokat-
samfundet anfører desuden, at de situationer, hvor en forpligtelse kan
udelukkes fra bail-in, jf. lovforslagets § 24, stk. 4, bør fremgå direkte af
loven.
Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører, at det følger af lov-
forslaget, at der ikke kan anvendes bail-in på realkreditinstitutter. Det bør
fremgå af lovforslagets øvrige bestemmelser om bail-in, at disse ikke
finder anvendelse.
Danmarks Nationalbank anfører, at det er Nationalbankens opfattelse, at
realkreditinstitutters udstedte Junior Covered Bonds (JCB'er) også bør
kunne bære tab i en afviklingssituation, idet JCB'er har en funktion, der
svarer til almindelig seniorgæld. Undtagelsen af realkreditinstitutter fra
kravet til nedskrivningsegnede passiver, og dermed opretholdelsen af
JCB'er som instrumenter med sekundær separatiststilling til aktiverne i
realkreditinstituttets kapitalcentre, kan imidlertid betyde, at det i praksis
vil være svært at påføre JCB'er tab og samtidig sikre, at "no creditor-
worse-off" betingelsen er opfyldt. Det er således sandsynligt, at JCB-
ejere vil stille krav om, at instituttet i stedet afvikles via realkreditlovens
afviklingsmodel, hvor de opnår den løbende betaling på lånene tilknyttet
det pågældende kapitalcenter frem til obligationernes udløb. En sådan
afvikling vil efter Nationalbankens opfattelse ikke opfylde de nævnte
afviklingsmål for realkreditinstitutter.
Realkreditrådet og Realkreditforeningen udtrykker i et supplerende hø-
ringssvar bekymring for Nationalbankens forslag og anfører, at lovforsla-
get ikke må åbne for, at der kan anvendes bail-in på realkreditobligationer
(RO), særligt dækkede obligationer (SDO), særligt dækkede realkreditob-
ligationer (SDRO) og JCB’er. Realkreditrådet og Realkreditforeningen
begrunder dette med, at det vil kunne rejse bekymringer hos ratinginsti-
tutterne, og at der ikke af direktivet kan udledes et krav om, at der skal
være bail-in på sådanne instrumenter, og at der i øvrigt bør være mulig-
hed for at tage højde for nationale forhold. Realkreditrådet og Realkredit-
foreningen anfører endvidere, at kapitalcentre, som har en underdækning,
bør afvikles efter de nuværende konkursregler for realkreditinstitutter,
som ikke vurderes at være i strid med BRRD.
Kommentar
Realkreditinstitutter er undtaget fra kravet om nedskrivningsegnede pas-
siver. Undtagelsen indebærer, at realkreditinstitutter ikke kan afvikles
ved brug af bail-in.
Dette skyldes, at afvikling af et realkreditinstitut via brugen af broinstitut-
tet, adskillelse af aktiver, frasalg eller realkreditlovens konkursmodel,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24/41
sammen eller hver for sig sikrer, at realkreditinstitutternes kreditorer, vil
bære tab i overensstemmelse med afviklingsmålene.
Ift. realkreditlovens konkursmodel, bemærkes, at den understøtter en
langsigtet, kontrolleret afvikling til fordel for både kreditorer og debito-
rer i kapitalcentrene, idet der ikke sker acceleration af afviklingen. End-
videre er det muligt for kurator i konkursboet at udstede refinansierings-
obligationer, optage lån og beslutte, at der betales renter førend udtræk-
ning.
Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I er omfattet af bail-in, der kan
anvendes som led i opfyldelsen af afviklingsmålene, herunder fx viderefø-
relse af kritiske funktioner og beskyttelse af den finansielle stabilitet. Ba-
il-in anvendes på kreditorerne i den nødlidende eller forventeligt nødli-
dende virksomhed ved, at der sker en nedskrivning af forpligtelserne med
henblik på at absorbere tab i virksomheden, eller en konvertering af for-
pligtelser til ejerskabsinstrumenter med henblik på at rekapitalisere virk-
somheden eller evt. et broinstitut, hvis bail-in og broinstitut anvendes i
sammenhæng. Bail-in kan også anvendes i relation til fx indehavere af
særligt dækkede obligationer eller andre sikrede passiver, hvor den stil-
lede sikkerhed overstiger værdien af de aktiver mv. der stilles som sikker-
hed, hvor obligationen ikke er udstedt af et realkreditinstitut. Da værktø-
jet bl.a. kan anvendes med henblik på at restrukturere den pågældende
virksomhed som going concern, vil nedskrivningen reelt være uden effekt,
hvis kreditoren opretholder sit krav.
Derfor er nedskrivningen ved bail-in permanent, og den nedskrevne kre-
ditor bevarer ikke et krav mod virksomheden for det nedskrevne beløb.
Afviklingsforanstaltningerne gennemføres i virksomheden eller dele heraf
som et alternativ til konkursbehandling.
I forhold til spørgsmålet om, hvad der sker, hvis der er foretaget en for
stor nedskrivning, bemærkes, at nedskrivningen i første omgang sker på
baggrund af en uafhængig værdiansættelse. En efterfølgende værdiansæt-
telse skal herefter sikre, at der ikke er kreditorer, der stilles ringere end
ved konkurs, jf. restrukturerings- og afviklingslovens § 5-7. Hvis denne
værdiansættelse viser, at kreditorer er blevet stillet ringere, skal de mod-
tage kompensation fra Afviklingsformuen, jf. restrukturerings- og afvik-
lingslovens § 48.
Adgangen til i visse tilfælde at undtage visse forpligtelser fra bail-in
fremgår af art. 44, stk. 3, i BRRD og gennemføres i det foreslåede § 24,
stk. 4. I medfør af art. 44, stk. 11, i BRRD er Kommissionen tillagt befø-
jelse til at vedtage delegerede retsakter om under hvilke omstændigheder,
der kan ske udelukkelse af forpligtelser fra bail-in. Med henblik på at
kunne tage højde for disse delegerede retsakter, og for i øvrigt at kunne
fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets undtagelse af forplig-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0025.png
25/41
telser under iagttagelse af de i lovbemærkningerne angivne overordnede
tilfælde, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren i medfør af det fore-
slåede § 24, stk. 5, til at fastsætte nærmere regler herom.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
3.10.4. Afvikling af realkreditinstitutter
Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører, at det bør fremgå af
loven, at der er grundlæggende forskel på afvikling af realkreditinstitutter
og pengeinstitutter, da der ikke er samme risiko for et ”run” på et realkre-
ditinstitut, og der derfor er en mere langsigtet afviklingshorisont for et
realkreditinstitut.
Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører desuden, at det bør
fremgå eksplicit af restrukturerings- og afviklingsloven eller dens be-
mærkninger, at afvikling ikke ændrer på den almindelige adgang for real-
kreditinstitutter til at ændre priser, herunder bidraget.
I forhold til sikrede forpligtelser anfører Realkreditrådet og Realkredit-
foreningen, at sådanne bør være eksplicit beskyttet mod ændringer i vil-
kårene. Dette gælder såvel SDO’er, SDRO’er og RO’er, de privilegerede
swaps og § 15 obligationer (også kaldet Junior Covered Bonds – JCB).
For JCB’er følger det af forholdets natur (fortrinsretten til SDO m.v.), at
betalinger på JCB’er kan udsættes ved indledning af afvikling, indtil der
er sikkerhed for betaling på SDO m.v. Det foreslås præciseret i bemærk-
ningerne, ligesom det ofte vil være skrevet ind i vilkårene for JCB’er. Det
er vigtigt, at der på alle steder i lovudkastet og de tilhørende bemærknin-
ger, hvor der alene anføres ”særligt dækkede obligationer” tilføjes de
øvrige sikrede forpligtelser.
Kommentar
Der er forskelle på realkreditinstitutters og pengeinstitutters forretnings-
modeller m.v. og dermed også på, hvordan institutterne skal restrukture-
res eller afvikles. Det fremgår således af lovforslaget, at det er en konkret
vurdering, hvordan det pågældende institut skal restruktureres eller af-
vikles i den konkrete situation, herunder hvilke foranstaltninger der er
relevante – dog bortset fra bail-in, der ikke finder anvendelse på realkre-
ditinstitutter.
Udgangspunktet ved afvikling er, at den pågældende virksomheds aktivi-
teter videreføres i det omfang, der ikke reguleres herved ved afviklings-
foranstaltningerne. Således vil eksisterende aftaler med kunder, investo-
rer m.fl. som udgangspunktet også blive videreført, evt. efter overførsel til
et broinstitut, og vilkår, priser m.v. vil således kunne ændres på aftalte
vilkår. Eftersom der i forbindelse med restrukturering eller afvikling via
et broinstitut skal indhentes en statsstøttegodkendelse fra EU-
Kommissionen kan det ikke udelukkes, at virksomheden vil kunne blive
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0026.png
26/41
pålagt begrænsninger i fx adgangen til at foretage prisændringer. Desu-
den giver kapitel 5 i forslaget til restrukturerings- og afviklingsloven mu-
lighed for at foretage visse indgreb i eksisterende kontrakter, når dette er
nødvendigt til opfyldelse af afviklingsmålene, om bl.a. videreførelse af
kritiske funktioner, beskyttelse af indskydere mv.. Dette følger af BRRD
artikel 63, stk. 1, litra j, og artikel 64, stk. 1, litra f.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
3.10.5. Misligholdelsesbeføjelser ved afviklingsforanstaltninger
Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører, at det er afgørende for
obligationsudstederne ved anvendelse af broinstituttet, virksomhedssalg
og adskillelse af aktiver, at dette ikke giver obligationsejerne og øvrige
modparter/kontrahenter nogen former for misligholdelsesbeføjelser.
Realkreditrådet og Realkreditforeningen foreslår dette præciseret i §§ 18,
20 og 22.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at i det omfang, der gen-
nemføres bail-in på variable løndele for væsentlige risikotagere og for
variable løndele, der ikke er reguleret af en kollektiv overenskomst, må
det forventes, at medarbejderne vil anse det for en hævebegrundende mis-
ligholdelse af ansættelsesforholdet og på det grundlag bringe ansættelses-
forholdet til ophør.
CLS Group har i deres høringssvar anført, at definitionen af ”insolvens-
behandling” bør ske med en henvisning direkte til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i beta-
lingssystemer og værdipapirafviklingssystemer for at undgå tvivl om de-
finitionen.
Kommentar
Af restrukturerings- og afviklingslovens § 30 fremgår, at afviklingsforan-
staltninger ikke medfører misligholdelse af virksomhedens kontrakter.
Virksomheden under afvikling kan således fortsætte de kontrakter, der
ændres som følge af anvendelse af afviklingsforanstaltningerne, på de
ændrede vilkår, og kontraktsparten må tåle de ændrede vilkår, som var
de aftalte. Dette gælder uanset om afviklingsbeføjelserne anvendes på
kreditor- eller debitorrettigheder. Dette vil blive yderligere præciseret i
lovforslaget.
Lovforslaget og direktivet undtager forpligtelser over for medarbejdere,
herunder løn, pensionsydelser mv., fra bail-in undtagen den variable del
af lønnen, som ikke er reguleret af kollektive overenskomster, samt den
variable del af lønnen til væsentlige risikotagere. Såfremt der gennemfø-
res bail-in på sådanne variable løndele, omfattes forholdet af restruktu-
rerings- og afviklingslovens § 30, hvoraf fremgår, at afviklingsforanstalt-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0027.png
27/41
ninger, herunder bail-in, ikke er misligholdelsesgrund. Bemærkningerne
giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
I forhold til CLS Groups bemærkning kan det oplyses, at definitionen af
”insolvensbehandling” er gennemført i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om
værdipapirhandel m.v., hvortil der i lovforslagets § 30, stk. 1, er henvist.
Der henvises almindeligvis ikke i dansk lovtekst til direktivbestemmelser,
der er gennemført i dansk ret. Det foreslås på denne baggrund, at det
præciseres i lovbemærkningerne, at den pågældende bestemmelse i lov
om værdipapirhandel m.v. gennemfører definitionen af ”insolvensbe-
handling” fra nævnte direktiv.
3.10.6. Konkursordenen og forholdet til konkursloven
Dansk Industri (DI) bemærker, at lovforslaget indeholder en ændring af
konkursordenen for de omfattende virksomheder, idet der indføres en
prioritetsstilling i konkursordenen over de simple kreditorer for en række
indskydere og indskyder- og investorgarantiordningen. Forslaget indebæ-
rer, at der gives indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder, små
eller mellemstore virksomheder samt indskyder- og investorgarantiord-
ningen prioritet over simple kreditorer. DI anbefaler for at undgå diskri-
mination af indskydere på baggrund af deres størrelse, at indskud fra sto-
re virksomheder behandles på samme måde som for mikrovirksomheder,
små og mellemstore virksomheder.
Advokatsamfundet anfører, at den foreslåede § 12 i restrukturerings- og
afviklingsloven indfører en skævdeling sammenlignet med konkursloven,
og at dette medfører, at hvis den efterfølgende uafhængige værdiansættel-
se viser, at nogle kreditorer ikke har modtaget, hvad de kunne have opnå-
et under en konkurs, skal afviklingsformuen bærer dette tab.
Advokatsamfundet anfører endelig, at der ikke i de foreslåede regler er
defineret en fristdag som konsekvens af restrukturerings- eller afviklings-
processen. Advokatsamfundet foreslår, at første dato for Finansiel Stabili-
tets iværksættelse af afviklingsforanstaltninger kan konstituere en frist-
dag, hvis den finansielle virksomhed tages under egentlig insolvensbe-
handling inden for 3 måneder fra det nævnte tidspunkt. Dette svarer til
den gældende lovgivning, hvor en solvent bobehandling påbegyndes,
men hvor det inden for 3 måneder viser sig, at det pågældende selskab
var insolvent.
Kommentar
Den foreslåede § 12 i restrukturerings- og afviklingsloven af visse finan-
sielle virksomheder gennemfører art. 108 i BRRD og indebærer en æn-
dring af konkursordenen for de omfattede virksomheder. Der er således
ikke tale om en skævdeling sammenlignet med konkursloven, men en æn-
dring af konkursordenen i konkursloven.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0028.png
28/41
Direktivet har bl.a. til formål at skabe et ensartet regelsæt for håndtering
af nødlidende og forventeligt nødlidende pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber I og skal derigennem også medvirke til en
smidigere håndtering af grænseoverskridende virksomheder og koncer-
ner. En fravigelse heraf kan desuden medføre uhensigtsmæssigheder ved
eventuel restrukturering eller afvikling af en grænseoverskridende virk-
somhed, hvor ellers ens indskud skal behandles forskelligt i de forskellige
lande.
I forhold til hvorvidt Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsfor-
anstaltninger kan konstituere fristdag, bemærkes indledningsvist, at dette
ikke er reguleret af BRRD. Med lovforslaget gives Finansiel Stabilitet
mulighed for at anvende en række foranstaltninger, der skal sikre den
bedst mulige restrukturering eller afvikling til opnåelse af afviklingsmå-
lene. Der vil ikke i alle situationer ske en konkursbehandling af eventuel-
le rester af den nødlidende virksomhed efter en restrukturering, idet re-
strukturering også kan ske i den pågældende virksomhed selv. Der kan
dog være situationer, hvor valget af afviklingsforanstaltninger resulterer
i, at resterne af den nødlidende virksomhed skal konkursbehandles. I så-
danne situationer er det hensigtsmæssigt, at der findes fristdagsregler
som foreslået af Advokatsamfundet, således at Finansiel Stabilitets iværk-
sættelse af afviklingsforanstaltninger også kan konstituere fristdag, når
den pågældende virksomhed tages under klonkursbehandling inden for 3
måneder efter dette tidspunkt. Dette indebærer, at omstødelsesfristerne,
der regnes fra fristdagen, dermed regnes fra det tidspunkt, hvor virksom-
heden blev taget under restrukturering eller afvikling af Finansiel Stabili-
tet, og giver dermed kurator bedre mulighed for at undersøge og evt. om-
støde forhold op til virksomhedens sammenbrud.
På denne baggrund vil det blive tilføjet i lovforslaget, at Finansiel Stabi-
litets iværksættelse af afviklingsforanstaltninger også kan konstituere
fristdag, når konkursbehandling af den pågældende virksomhed iværk-
sættes inden for 3 måneder efter dette tidspunkt.
3.10.7. Offentlige stabiliseringsinstrumenter
Danmarks Nationalbank anfører, at muligheden for at anvende offentlige
stabiliseringsinstrumenter bør være begrænset til tilfælde, hvor det
finansielle system i sin helhed er i krise, og hvor manglende indgriben vil
have meget store konsekvenser.
Kommentar
Det er en forudsætning for at anvende offentlige stabiliseringsinstrumen-
ter, at øvrige afviklingsforanstaltninger i videst muligt omfang er blevet
anvendt, og dette ikke har kunnet løse situationen, og at deltagelsen sker
med henblik på at undgå betydelige negative følger for den finansielle
stabilitet eller for at beskytte offentlighedens interesse. Dette fremgår af
det foreslåede § 50. Derudover gøres der særligt opmærksom på, at an-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0029.png
29/41
vendelsen af
offentlige
Kommissionens godkendelse.
stabiliseringsværktøjer
kræver
EU-
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
3.11. Værdiansættelser
Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører, at værdiansættelsesreg-
lerne ikke tilstrækkeligt præcist klarlægger, hvordan et realkreditinstitut
under afvikling skal bedømmes i forhold til vurderingen af, om kreditorer
er blevet stillet ringere end ved konkurs. Realkreditrådet og Realkredit-
foreningen anfører således, at det i bemærkningerne omkring værdiansæt-
telsen bør tilføjes, at konkursafvikling af realkreditinstitutter som ud-
gangspunkt sker som en ”langsom”, kontrolleret afvikling over mange år.
Realkreditrådet og Realkreditforeningen bemærker derudover, at det bør
fremgå klarere af loven eller dens bemærkninger, at
no investor worse
off-princippet
gælder generelt ved anvendelse af de forskellige værktøjer.
Fx må anvendelsen af værktøjerne ikke medføre, at obligationsejere fra
nødlidende kapitalcentre stilles dårligere i forhold til det fortrinsstillede
restkrav, som nødlidende kapitalcentre ultimativt set i en konkurs har på
overskuddet fra velfungerende kapitalcentre.
Advokatrådet anfører, at lovforslaget ikke forholder sig til situationen,
hvor virksomheden kan rekonstrueres ved en frivillig eller privat løsning,
ud over at sådanne løsninger også skal søges gennemført. Dette kan der-
for være sammenligningspunktet, når det skal vurderes, om kreditorer er
blevet stillet ringere ved de gennemførte afviklingsforanstaltninger.
Advokatrådet anfører desuden, at lovforslaget ikke indeholder nærmere
omtale af omstødelse i konkursloven i relation til hvilke aktiver, der skal
indgå i beregningsgrundlaget for, hvad kreditorerne måtte antages at få ud
af en eventuel konkursbehandling. Advokatsamfundet antager derfor, at
der ved værdiansættelsen skal tages hensyn til et muligt provenu af om-
stødelseskrav.
Ved værdiansættelsen skal der ligeledes tages højde for Finansiel Stabili-
tets omkostninger ved afviklingen af den pågældende nødlidende eller
forventelig nødlidende virksomhed. Realkreditrådet og Realkreditfor-
eningen anfører, at det fremgår, at Finansiel Stabilitet kan få dækket ri-
melige omkostninger som privilegeret kreditor. Det er imidlertid ikke
klart, hvorledes dette privilegium forholder sig til de sikrede kreditorer i
realkreditinstitutternes kapitalcentre. Ifølge organisationerne bør der fin-
des en ordning, som ikke forrykker positionen for de sikrede kreditorer i
kapitalcentrene.
Kommentar
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30/41
Ved værdiansættelsen af, hvordan kreditorer i et realkreditinstitut ville
være stillet, hvis realkreditinstituttet var taget under konkursbehandling,
skal der tages højde for den håndtering, der sker af et realkreditinstitut
under konkurs. I medfør af reglerne i lov realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v. er der fastsat særlige regler for konkurs i et realkreditinsti-
tut. Dette forhold fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforsla-
gets § 5, stk. 2, men vil ligeledes blive indsat i relation til § 7.
At kreditorer og investorer ikke må stilles ringere end ved konkurs gælder
generelt ved anvendelse af de forskellige værktøjer. Værdiansættelsen
skal sikre, at dette princip er overholdt, og hvis dette ikke er tilfældet, at
kreditorerne får kompensation. I denne værdiansættelse skal, som nævnt
ovenfor, også tages højde for realkreditinstitutternes konkursmodel, her-
under i forhold til obligationsejere i nødlidende kapitalcentre, og deres
restkrav på overskuddet fra velfungerende kapitalcentre.
Det er en forudsætning for at anvende beføjelserne i afviklingsloven, at
der ikke findes private løsninger eller andre tilsynsmæssige tiltag, der
kan løse virksomhedens situation. Findes der en sådan anden løsning, vil
afviklingsbetingelserne, jf. lovforslagets § 3, ikke være opfyldt, og Finan-
siel Stabilitet vil derfor ikke kunne iværksætte afviklingsforanstaltninger.
Når afviklingsbetingelserne er opfyldt, har Finanstilsynet således vurde-
ret, at der ikke er mulige private løsninger, der kan løse virksomhedens
problemer. Derfor vurderes det heller ikke at være relevant ved vurderin-
gen af kreditorernes stilling at sammenligne med en ikke-eksisterende
privat løsning.
Ved værdiansættelsen af, hvordan kreditorerne ville være stillet, hvis en
virksomhed var taget under konkursbehandling, skal der også tages højde
for omstødelige dispositioner. Der vil i sagens natur primært være fokus
på væsentlige forhold, ligesom en sådan vurdering vil indeholde et vist
skøn. Kommissionen skal efter forslag fra European Banking Authority
(EBA) udstede reguleringsmæssige tekniske standarder om værdiansæt-
telsen af kreditorernes stilling ved en konkursbehandling af virksomhe-
den. I henhold til lovforslagets § 8 bemyndiges erhvervs- og vækstmini-
steren til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelserne, herunder
også i det omfang der er behov for national gennemførelse at inddrage
Kommissionens tekniske standarder. De specielle forhold i relation til
omstødelse vil blive behandlet i denne forbindelse. Disse bemærkninger
giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ved restruktureringen eller afviklingen af en nødlidende eller forventelig
nødlidende virksomhed, skal Finansiel Stabilitet have dækket sine om-
kostninger forbundet hermed via de pågældende foranstaltninger. Dette
kan fx være direkte fra virksomheden under afvikling eller som en del af
vederlaget fra et salg af hele eller dele af virksomheden. For at sikre, at
det er den nødlidende virksomhed, og kreditorerne heri, der afholder
omkostningerne forbundet med den konkrete afvikling, fastslår lovforsla-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0031.png
31/41
get, at Finansiel Stabilitet stilles som en privilegeret kreditor. Dette kan
sammenlignes med en kurators stilling i et konkursbo. Dette giver på
denne baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslagene.
3.12. Afviklingsformuen og Garantiformuen
3.12.1. Målniveau, betalingsforpligtelser m.v. for Afviklingsformuen
og Garantiformuen
Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører, at størrelserne på Afvik-
lingsformuen og Garantiformuen alene er fastsat som en mindstesats,
hvor erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
denne højere. Da fastsættelsen af størrelsen er et væsentligt spørgsmål bør
det være genstand for en politisk proces og fastsættes i loven. Det anføres
videre, at en forhøjelse af formuen vil skade de danske pengeinstitutters
konkurrenceevne.
Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører desuden, at angivelsen i
direktiverne af, at formuerne ”mindst” skal udgøre det nærmere angivne
målniveau, skal forstås således, at indbetalingerne vil skulle ophøre, når
formuernes målniveau på hhv. 0,8 pct. for Garantiformuen og 1 pct. for
Afviklingsformuen af de dækkede indskud er opnået, men at formuerne
kan være større på grund af optjent afkast.
Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører derudover, at muligheden
for at anvende betalingsforpligtelser med op til 30 pct. til opfyldelse af
det årlige bidrag til Afviklingsformuen og Garantiformuen, bør være en
valgmulighed for det enkelte pengeinstitut. Det gør reelt set ikke nogen
forskel for Afviklingsformuen og Finansiel Stabilitets mulighed for at
disponere, om bidraget er indbetalt eller udgøres af betalingsforpligtelser,
da det er et krav, at betalingsforpligtelser skal understøttes af let realiser-
bare sikkerheder med lav risiko.
Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører endvidere, at muligheden
for Afviklingsformuen til at yde lån til andre landes afviklingsfinansie-
ringsordninger bør begrænses til alene at kunne anvendes, når der er tale
om afvikling af en dansk bankkoncern med datterselskaber i andre lande.
Finansrådet bemærker endelig, at pengeinstitutafdelingen i Garantiformu-
en kan optage lån eller yde lån til andre anerkendte indskudsgarantiord-
ninger inden for EU eller i lande, som Unionen har indgået aftale med.
Finansrådet finder ikke, at den option, som fremgår af artikel 12 i DGSD,
bør gennemføres i den danske lovgivning, idet det vil kunne medføre en
spredning af tab mellem indskydergarantiordningerne. Denne mulighed
implementeres ikke ifølge det for Finansrådet oplyste i øvrige sammen-
lignelige lande i EU.
Finansrådet nævner, at Garantiformuens mulighed for at låne med garanti
fra staten i den eksisterende § 6, stk. 5, vurderes at kunne opfylde formu-
ens eventuelle behov for låntagning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0032.png
32/41
Kommentar
I lovforslagene er både størrelsen af Afviklingsformuen og Garantifor-
muen sat som et minimum, hvor erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte et højere niveau ved bekendtgørelse. Forslaget var ud fra et hensyn
om, at sikre en fleksibilitet ved fastsættelsen af størrelsen på formuerne
for eventuelt i gode tider at kunne opbygge den til et højere niveau med
henblik på bedre at kunne modstå en kommende krise. Samtidig skulle
bekendtgørelsesadgangen sikre, at størrelsen af formuerne kunne justeres
med en vis hastighed, som en normal lovgivningsprocedure ikke giver
mulighed for.
Det fremgår af Finansrådets høringssvar, at Afviklingsformuen og Garan-
tiformuens målniveau er af så stor betydning for bankernes konkurrence-
evne, at det bør være genstand for en politisk proces. Det vil derfor blive
fastsat i loven, at der er tale om et fast målniveau. Bemyndigelserne til
ministeren i lovforslagene udgår.
I forhold til muligheden for at anvende betalingsforpligtelser har EU-
Kommissionen i sommeren 2014 præciseret, at anvendelse af betalings-
forpligtelser ikke er en valgmulighed for den enkelte virksomhed, hvorfor
Finansrådets og Lokale Pengeinstitutters ønske herom ikke kan imøde-
kommes.
I forhold til Afviklingsformuens adgang til at låne til andre landes afvik-
lingsfinansieringsordninger er dette fastlagt i art. 106 i BRRD. Der er
ikke heri en afgrænsning, der gør, at der kun kan ske udlån, når det er i
forbindelse med afvikling eller restrukturering af det pågældende lands
virksomheder. Den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 1, nr. 8, skal for-
stås i overensstemmelse hermed, hvilket vil blive præciseret i lovforsla-
get.
Muligheden for Garantiformuen til at yde eller optage lån til andre ind-
skudsgarantiordninger inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er valgfri for
medlemslandene. Bemærkningen fra Finansrådet om ikke at implemente-
re muligheden for Garantiformuen for at yde lån til andre indskudsga-
rantiordninger imødekommes. For at skabe symmetri i lovforslaget vil det
samtidig fremgå af lovforslaget, at Garantiformuen ikke vil få mulighe-
den for at optage lån hos andre indskudsgarantiordninger.
3.12.2. Bidrag til Afviklingsformuen og Garantiformuen
Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anfører, at forslaget til restrukture-
ring- og afviklingsloven giver mulighed for at opkræve ekstraordinære
bidrag svarende til tre gange de ordinære bidrag. Organisationerne be-
mærker, at den regnskabsmæssige konsekvens af bestemmelsen er, at
pengeinstitutterne hvert år principielt skal skønne, om der er behov for at
foretage en yderligere hensættelse end det opkrævede årlige bidrag og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0033.png
33/41
foreslår derfor en tilføjelse, der sikrer, at ekstraordinære bidrag først skal
udgiftsføres i det kvartal, hvor de opkræves.
Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter kan tilslutte sig, at der først skal
betales bidrag til Afviklingsformuen, når der ikke længere skal betales og
udgiftsføres bidrag til Garantiformuen, som der i lovforslaget er lagt op
til. Organisationerne bemærker, at da målniveauet for Garantiformuen
ændres til at være 0,8 pct. af de dækkede indlån i stedet for 1 pct. af de
dækkede nettoindlån, synes det ikke at være fuldstændig sikkert, om mål-
niveauet er opnået ved udgangen af 2015. Der vil derfor være risiko for,
at der skal ske indbetaling til Afviklingsformuen samtidig med, at der kan
være behov for bidrag til Garantiformuen for 2016. Organisationerne
foreslår derfor, at bidraget til Afviklingsformuen udsættes, hvis pengein-
stitutterne skal betale bidrag til Garantiformuen for 2015.
Organisationerne ønsker det i den forbindelse sikret, at pengeinstitutterne
ikke regnskabsmæssigt skal udgiftsføre bidrag til Afviklingsformuen i et
kvartal, hvor der også udgiftsføres bidrag til Garantiformuen.
Hvis et pengeinstitut i løbet af året ophører med at have tilladelse til at
drive pengeinstitut, skal det betale en forholdsmæssig andel. Den for-
holdsmæssige andel beregnes fra årets begyndelse til kvartalet efter op-
hørstidspunktet. Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter anbefaler som
følge heraf, at det tilføjes i lovbemærkningerne, at første bidrag til Afvik-
lingsformuen vil dække en periode startende to kvartaler efter den perio-
de, som sidste indbetaling til Garantiformuen dækker.
Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører, at det er behov for præ-
cisering af størrelsen af realkredittens betaling til Afviklingsformuen, og
at der bør indgå eksempel med beregning heraf i lovbemærkningerne og
dermed i forhold til konsekvenser for de omfattede virksomheder.
Kommentar
Det fremgår af § 56 stk. 1, i forslaget til restrukturering- og afviklingslo-
ven, at for en virksomhed, der mister eller indleverer sin tilladelse, får det
i relation til bidragsreguleringen effekt fra det førstkommende kvartals-
skifte. Dette betyder, at muligheden for at opkræve ekstraordinære bidrag
løber frem til udløbet af dette kvartal. Finansrådets og Lokale Pengeinsti-
tutters forslag kan derfor ikke imødekommes.
Det fremgår af Kommissionens delegerede forordning af 21.10.2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til afvik-
lingsfinansieringsordninger, at for bidrag, der skal betales i 2015 til Af-
viklingsformuen, gælder, at disse senest skal betales den 31. december
2015. Eftersom reglerne om bidrag følger af en forordning, er det ikke
muligt at imødekomme Finansrådets og Lokale Pengeinstitutters forslag
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0034.png
34/41
om først at betale bidrag til Afviklingsformuen, når der ikke længere skal
betales og udgiftsføres bidrag til Garantiformuen.
Forordningen fastsætter også nærmere regler om bidrag for realkreditin-
stitutter, herunder at realkreditinstitutternes bidrag beregnes med ud-
gangspunkt i 50 pct. af deres årlige basisbidrag baseret på instituttets
passiver. Denne nedsættelse af bidrag for realkreditinstitutter kan ophæ-
ves, hvis et realkreditinstitut bliver nødlidende eller forventeligt nødli-
dende og afvikles eller restruktureres ved anvendelse af midler fra Afvik-
lingsformuen. Da der er tale om en forordning, der har direkte virkning
her i landet, vil der ikke blive fastsat nærmere regler herom eller beskri-
velse heraf i lovbemærkningerne.
3.12.3. Omdannelsen af Garantifonden for indskydere og investorer
Dansk Industri og Den Danske Fondsmæglerforening finder, at det bør
tydeliggøres enten i lovteksten eller bemærkningerne, hvordan den kom-
mende sammensætning af bestyrelsen i Finansiel Stabilitet tager højde for
den nuværende sammensætning af bestyrelsen i Garantifonden for ind-
skydere og investorer i forhold til sektorrepræsentation og repræsentan-
terne for indskyderne og investorerne.
Forbrugerrådet Tænk lægger afgørende vægt på, at Forbrugerrådet Tænk
bliver repræsenteret i det nye Finansiel Stabilitets bestyrelse som repræ-
sentant for forbrugerne på linje med den eksisterende repræsentation i
Garantifonden for indskydere og investorers bestyrelse.
Kommentar
Lovforslaget lægger ikke op til at ændre kravene til sammensætningen af
kompetencer i bestyrelsen for Finansiel Stabilitet i forbindelse med om-
dannelsen af Indskydergarantifonden til en Garantiformue administreret
af Finansiel Stabilitet. De virksomheder, der er dækket af Afviklingsfor-
muen og Garantiformuen vil således ikke få sektorrepræsentanter i besty-
relsen, ligesom indskydere og investorer ikke får særlige repræsentanter i
bestyrelsen.
Det følger imidlertid af § 65 i forslag til lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder, at sammensætningen af Finansiel
Stabilitets bestyrelse skal sikre de fornødne kompetencer til at varetage
virksomhedens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssi-
ge, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt. Endvidere følger det af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at der i Finansiel Stabilitets bestyrelse
skal være repræsenteret viden om drift af de omfattede virksomheder
(pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber), for-
retningsmæssig indsigt, indsigt i forbruger og investorforhold samt erfa-
ring med salg af hele eller dele af virksomheder.
Kravet til de repræsenterede kompetencer i Finansiel Stabilitets bestyrel-
se svarer således reelt til de kompetencer, der er repræsenteret i Indsky-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0035.png
35/41
dergarantifondens nuværende bestyrelse, hvor disse kompetencer blot er
defineret i form af sektorrepræsentation fra de dækkede virksomheder.
Forskellen er således, at der i Finansiel Stabilitet er tale om uafhængige
bestyrelsesmedlemmer.
Der vil i lovforslaget til lov om en indskyder- og investorgarantiordning
blive indarbejdet en bestemmelse, hvorefter erhvervs- og vækstministeren
bemyndiges til i en bekendtgørelse nærmere at definere de dækkede ind-
skud og særligt dækkede indskud, jf. forslag til § 9 i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning. Herved mindskes behovet for sektorrepræsen-
tation i forhold til den fortolkningskompetence, der i dag er henlagt til
Indskydergarantifondens bestyrelse. De relevante sektorer samt indsky-
dere og investorer får mulighed for at blive hørt som del af høringspro-
cessen i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen, hvorved de
respektive interesser kan varetages.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer i
lovforslagene.
3.12.4. Garantiformuens dækning og tilbagebetaling
Finansrådet bemærker, at forslaget skaber en væsentlig usikkerhed om
hvorvidt indlån, som hidtidig har været dækket, f.eks. strukturerede ind-
lån og puljeindlån, fremover vil være dækket. Tilsvarende gælder for
indskud i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til arveloven og
værgemålsloven. Finansrådet finder det vigtigt, at det klart fremgår af
loven og bemærkningerne hvilke indskudstyper, der fremover vil være
dækket. Dette bør ikke alene baseres på en fortolkning foretaget af Finan-
siel Stabilitet.
Advokatrådet bemærker, at det af forslaget til § 9 i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning fremgår, at indeståender på advokaters klient-
bankkonti ikke længere vil være omfattet af undtagelsen til maksimum-
dækningen på 100.000 euro. Advokatrådet bemærker, at den særlige
dækning af indeståender på klientbankkonti har været gældende siden
garantiordningens indførelse i 1987. Der er tale om en ordning, som er af
meget væsentlig betydning for klienternes tillid til klientkontosystemet,
og dermed muligheden for at advokater kan udfylde en vigtig samfunds-
mæssig rolle i forhold til både konfliktløsning og gennemførelse af over-
dragelsesaftaler. Det er ganske betydelige summer, der til enhver tid in-
destår på klientbankkonti. Der gør sig det gældende, at indehaverne nor-
malt ikke ville have sådanne summer likvide. Alene fordi midlerne skal
anvendes i forbindelse med en typisk transaktion, er det nødvendigt, at
disse er likvide og til stede hos den medvirkende advokat. De beskyttel-
seshensyn, som har båret direktivets art. 6, nr. 2, litra a, er således lige så
relevante for andre indeståender på klientbankkonti.
Advokatrådet og Danske Advokater bemærker ligeledes, at det efter deres
opfattelse må forventes, at advokater vil se sig nødsaget til at flytte bank-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0036.png
36/41
forretninger fra mindre pengeinstitutter til SIFI-institutter. Forslaget kan
således påvirke konkurrencen mellem pengeinstitutterne, hvilket ikke kan
antages at være tilsigtet med forslaget.
Danske Advokater tilføjer i den forbindelse, at ændringen også vil inde-
bære en administrativ ekstrabyrde for advokatvirksomhederne, da det kan
forventes, at advokatvirksomheder vil forsøge at opnå konkret samtykke
fra deres klienter til den specifikke placering af klientkontomidler, såle-
des at der opnås klarhed over, at advokaten ikke har et ansvar for eventu-
elt tab, hvis pengeinstituttet går konkurs. Samtidig må det forventes, at
advokatvirksomheder vil indrette sig efter de nye regler ved at anvende
konti i flere pengeinstitutter.
En anden konsekvens kan ifølge Advokatrådet og Danske Advokater væ-
re, at advokaterne ser sig nødsaget til at tegne forsikring for betroede
midler over 100.000 euro, hvor omkostningen i sidste ende vil skulle bæ-
res af klienterne.
Advokatrådet bemærker, at såfremt forslaget om at fjerne den fulde dæk-
ning for advokaters klientkonti fastholdes, så er det efter Advokatrådets
opfattelse afgørende at præcisere, hvilke krav der stilles i forhold til at
identificere, hvem det pågældende indskud faktisk tilhører. Advokater
opererer med to forskellige former for klientbankkonti, samle konti og
særskilte klientbankkonti. De særskilte klientbankkonti vil have påteg-
ning om den pågældende klients navn, hvilket efter Advokatrådets opfat-
telse ubetinget vil opfylde kravet til identifikation af den reelle indehaver
af midlerne. På samleklientbankkontoen indestår beløb fra flere, eventuelt
mange klienter. Det følger af bkg. nr. 908 af 16. september 2009, klient-
kontovedtægten, at advokaten skal føre et nøjagtigt klientbogholderi, så-
ledes at advokaten til enhver tid kan redegøre for sit tilsvar – dvs. det
oppebårne beløb – over for den enkelte klient. Advokatens klientboghol-
deri vil således dokumentere, hvilke klienter der har andel i indskuddet på
samleklientbankkontoen og med hvilket beløb. Det er Advokatrådets op-
fattelse, at klientbogholderiet i forhold til samleklientbankkonti udgør den
nødvendige dokumentation for de reelle indskyderes identitet.
Advokatrådet forudsætter, at forslagets § 9, stk. 3-5, finder anvendelse på
alle indskud af den nævnte karakter, uanset om indskuddet måtte være
foretaget på klientbankkonto eller deponeringskonto af advokat.
Finansrådet bemærker, at bekendtgørelsen om Garantifonden for Indsky-
dere og Investorer, § 4, stk. 2, har følgende ordlyd: "Hvis et pengeinstitut
ophører med at have dækkede nettoindskud i løbet af det pågældende
kalenderår, tilbagebetales en forholdsmæssig del af instituttets indbetalte
årlige bidrag. Den forholdsmæssige del beregnes fra kvartalet efter pen-
geinstituttets udtræden og frem til kalenderårets udgang". Denne hjemmel
til at få indbetalte bidrag tilbage i tilfælde af ophør medfører, at en banks
årlige bidrag til Indskydergarantifonden udgiftsføres i banken hen over
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0037.png
37/41
årets fire kvartaler i stedet for at udgiftsføre den fulde udgift én gang i 4.
kvartal.
Med det foreliggende forslag til § 7, stk. 4, 3. og 4. pkt., er der imidlertid
ændret på denne tilbagebetaling og dermed på muligheden for at udgifts-
føre over årets fire kvartaler. Bestemmelsen er foreslået som følger: "Den
forholdsmæssige tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter pengeinsti-
tuttets udtræden og frem til kalenderårets udgang. Tilbagebetaling af bi-
drag herudover kan ikke finde sted, ligesom der ikke skal ske tilbagebeta-
ling, såfremt pengeinstitutafdelingen har foretaget udbetalinger inden for
de seneste 12 måneder forud for medlemsskabets ophør." I bemærknin-
gerne til bestemmelsen angives følgende: "Derudover fastslås det, at der
ikke skal ske tilbagebetaling, hvis Garantifonden inden for de seneste 12
måneder har haft udbetalinger, da instituttets bidrag i givet fald vil være
brugt."
Denne ændring har en betydelig regnskabsmæssig konsekvens for ban-
kerne, eftersom kvartalsvis udgiftsførelse af bidraget til Indskydergaranti-
fonden herved kun er mulig, såfremt der ikke har været anvendt af fon-
dens midler i 12 måneder. Det indebærer, at i nogle år (de år, hvor der
ikke har været udbetalinger fra Garantifonden) skal der ske kvartalsvis
indregning, mens der i andre år (de år, hvor der har været udbetalinger fra
Garantifonden) skal ske indregning på én gang. Den forskellige udgiftsfø-
relse i bankernes kvartalsregnskaber er ikke hensigtsmæssig.
For at imødekomme ovenstående regnskabsmæssig problemstilling anbe-
faler Finansrådet, at lovforslagets § 7, stk. 4, 3. og 4. pkt., ændres til føl-
gende (ændringsforslag fremhævet med understregning):
"Den forholdsmæssige tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter penge-
instituttets udtræden og frem til kalenderårets udgang. Tilbagebetaling af
bidrag herudover kan ikke finde sted, ligesom der ikke skal ske tilbagebe-
taling, såfremt pengeinstitutafdelingen har foretaget udbetalinger som
følge af, at det udtrædende pengeinstitut er blevet nødlidende inden for de
seneste 12 måneder forud for medlemsskabets ophør."
Bemærkningerne til bestemmelsen foreslås konsekvensændret som følger
(ændringsforslag fremhævet med understregning):
"Derudover fastslås det, at der ikke skal ske tilbagebetaling, hvis Garanti-
fonden inden for de seneste 12 måneder har haft udbetalinger som følge
af, at det udtrædende pengeinstitut er blevet nødlidende, da instituttets
bidrag i givet fald vil være brugt."
Kommentar
Forslaget medfører en række ændringer i hvad og hvor meget, der dæk-
kes af Garantiformuen. Den klare hovedregel er, at indskud op til
100.000 euro dækkes af Garantiformuen. Derudover vil en række særlige
indskud, herunder indskud i forbindelse med transaktioner vedrørende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
38/41
privates boliger, indskud med et særligt socialt formål i henhold til lov,
samt visse forsikrings- og erstatningsydelser have en højere dækning i en
begrænset periode.
I det nuværende forslag til lov om en indskyder- og garantiordning er det
Finansiel Stabilitet, der på vegne af Garantiformuen fastlægger praksis.
For at sikre gennemsigtighed og klarhed for både indskydere og pengein-
stitutter, vil der i forslaget blive indsat en bemyndigelse for erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af ind-
skud og produkter der dækkes af Garantiformuen. Det vil ikke på forhånd
være muligt at fastlægge alle indskud og produkter, som omfattes af Ga-
rantiformuens dækning, hvorfor bemyndigelsen sikrer en tilstrækkelig
fleksibilitet til en fremtidig udvikling og tilpasning. Finansiel Stabilitet
skal dog fortsat på vegne af Garantiformuen være i stand til at vurdere,
hvorvidt et indskud eller produkt type falder inden eller uden for Garanti-
formuens dækning, således at pengeinstitutterne kan få oplysning herom,
inden de udvikler nye produkter. En afgørelse truffet af Finansiel Stabili-
tet om, at et produkt er omfattet, skal tilføjes bekendtgørelsen snarest
efter. Det forventes, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentan-
ter fra relevante ministerier og branchen, som fastlægger Garantiformu-
ens dækning. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med
lovforslaget.
Forslaget ændrer også i Garantiformuens dækning af blandt andet advo-
katers klientkonti. Disse konti har i dag fuld dækning, men vil fremadret-
tet være dækket op til 100.000 euro pr. indskyder, hvilket er i overens-
stemmelse med hovedreglen. Den særlige beskyttelse af advokaters kli-
entkonti har, som Advokatrådet anfører, været gældende siden lovens
oprindelse i 1987. Det bemærkes, at advokaters klientkonti, samt en ræk-
ke andre indskud ikke var med i det oprindelige lovforslag som blev frem-
sat, men først blev indarbejdet efter en betænkning. Det fremgår ikke
klart af betænkningen, hvad baggrunden for tilføjelsen af advokaters kli-
entkonti har været.
DGSD indeholder en udtømmende liste over hvilke indskud, som grundet
deres karakter, skal have en særlig dækning. Det er ikke muligt på bag-
grund af den udtømmende liste at indføre en generel regel om, at advoka-
ters klientkonti skal have en særlig dækning. Det fremgår dog klart af
direktivet, at der skal lægges vægt på, hvem et indskud faktisk tilhører
(berettiget indskyder). Det betyder blandt andet, at for advokaters klient-
konti vil hver klient være berettiget til det indskud, som loven ellers ville
give, havde de selv sat pengene ind i pengeinstituttet. Dette medfører dog
også, at en indskyder med indskud i samme pengeinstitut som advokatens
klientkonti, ikke vil opnå dobbeltdækning. Indskyderen vil eksempelvis
opnå en samlet dækning på 100.000 euro, selvom indskyderen har ind-
skud i eget navn samt på advokatens klientkonti. Indskyderne stilles der-
for ikke anderledes, end havde de selv indsat pengene i det pågældende
pengeinstitut. Af hensyn til indskydernes mulighed for at vurdere, hvor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0039.png
39/41
dan deres dækning af indskud på blandt andet advokaters klientkonti i
praksis vil være, vil identifikationskravene for en berettiget indskyder
blive præciseret i bemærkningerne i overensstemmelse med Advokatrå-
dets ønske.
Det fremgår af præamblen til DGSD, at et ensartet beskyttelsesniveau for
indskydere i hele Den Europæiske Union er af betydning for at fjerne
markedsforvridninger. Hvorvidt en advokat vælger at oprette en klient-
konto i det ene eller andet pengeinstitut eller eventuelt flere institutter
eller vælger at tegne en forsikring, vil være en forretningsmæssig beslut-
ning. Der findes allerede i dag klientkonti, som ikke har samme beskyttel-
se som advokaters klientkonti, men hvor midlerne er betroede til den på-
gældende person eller virksomhed på en tilsvarende måde som hos advo-
kater. Her tænkes der særligt på forsikringsmæglere, som ligeledes hånd-
terer kundemidler, men disse konti har ikke en særlig dækning i den gæl-
dende lov.
Forslaget indeholder en ændring af tilbagebetalingsforpligtelsen for Ga-
rantiformuen i tilfælde af, at et institut ophører med at være medlem af
Garantiformuen. Forslaget indebærer, at Garantiformuen ikke skal tilba-
gebetale et indbetalt bidrag, hvis Garantiformuen inden for de seneste 12
måneder har foretaget en udbetaling. Forslagets formål er at sikre, at
Garantiformuen ikke er forpligtet til at tilbagebetale bidrag, når disse
allerede er ”brugt”. Forslaget vil få regnskabsmæssige konsekvenser for
pengeinstitutterne, som i dag kan udgiftsføre bidragsbetalingen til Ga-
rantiformuen kvartalsvis. Den foreslåede ændring vil ikke længere gøre
den kvartalsvise udgiftsførelse mulig, hvorfor Finansrådets foreslåede
tilpasning indsættes i lovforslaget.
3.12.5 Overgangsbestemmelser
Finansrådet finder, at da der er stor usikkerhed om, hvilke indskud som
ikke længere vil være dækket eller kun dækket i en kortere periode end
tidligere, bør ændringerne i forslaget til § 9 først gælde fra lovens ikraft-
træden eller tidligst fra lovens fremsættelse. Finansrådet mener endvide-
re, at der er uklart, hvad der menes med udløbsdato for de indlån, som
ikke længere er omfattet af en dækning, hvorfor dette bør præciseres i
bemærkningerne.
Kommentar
DGSD indeholder en klar skæringsdato for hvilke indskud, der kan op-
retholde deres nuværende dækning indtil udløb. Skæringsdatoen er fast-
sat til den 2. juli 2014. Formålet med direktivet er at give indskyderne en
forbedret adgang til indskudsgarantiordninger som følge af blandt andet
et præciseret omfang af dækning. På den baggrund præciseres det i over-
ensstemmelse med formålet, at den ændrede dækning først træder i kraft
ved lovens ikrafttræden, da indskyderne ikke forventes at vide, at de nye
regler principielt allerede trådte i kraft den 2. juli i år. Det vil som følge
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439528_0040.png
40/41
heraf også blive præciseret i lovtekst og bemærkninger, hvad der menes
med udløbsdato for indlån.
3.13. Overgangs- og territorialbestemmelser
Det Færøske Finansministerium har bemærket, at lovforslaget ikke inde-
holder bestemmelser om, at dele af loven, der omhandler færøsk særom-
råde, ikke kan sættes i kraft for Færøerne.
Kommentar
Realkredit er et færøsk særområde, som alene Lagtinget kan långive om.
I lovforslaget vil der blive indsat en territorialbestemmelse, hvorefter
loven helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, med
de tilpasninger de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
3.14. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen,
CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity
Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktio-
nærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Mariti-
me, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relati-
ons Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk
Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytiker-
forening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH
– Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet,
Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Lea-
sing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsfører for Udenlandske Forsikringsselskaber, For-
eningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter,
FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivillig-
rådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet,
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-
ringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kommu-
neKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandS-
tandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsor-
ganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes,
Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets Danmark
A/S, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41/41
Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs-
og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Øko-
nomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i
Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre
via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsom-
budsmanden i Grønland, Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, For-
svarsministeriet, Justitsministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeri-
et, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljøministe-
riet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Forsk-
ning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Va-
remærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Ministeriet for
børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Statsministeriet, Sø-
fartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling Danmark - International
Pension & Social Sikring, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet,
Økonomi- og Indenrigsministeriet, Den Europæiske Centralbank
3.15. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærk-
ninger med indhold:
Forbrugerrådet
Tænk,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Advokatsamfundet, Dansk Fondsmæglerforeningen, FSR - Danske
Revisorer, Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter, Realkreditrådet,
Realkreditforeningen, Dansk Aktionærforening, Færøske myndigheder,
Rigsrevisionen, Erhvervsstyrelsen, Danmarks Nationalbank, CLS, Dan-
marks Skibskredit, Danske Advokater, Datatilsynet og DI.