Mange tak for det.
Som statsministeren ganske rigtigt nævnte i sit indlæg, bygger samarbejdet mellem Danmark og Grønland jo på selvstyreloven og på dens forudsætninger om kompetencefordelingen.
Det er sådan, at Grønland selv har ansvaret for den økonomiske politik, og det skal der naturligvis ikke være nogen tvivl om.
Når det er sagt, er det selvfølgelig også vigtigt, at vi her i Folketinget kan have en respektfuld debat om situationen og om de økonomiske udfordringer for én part i rigsfællesskabet, i det her tilfælde for Grønland.
Og det er sådan, at Grønland står over for store udfordringer i forhold til vækst, i forhold til beskæftigelse og i forhold til finanspolitisk holdbarhed.
Der har været et fald i den økonomiske aktivitet i Grønland siden 2012, ledigheden ligger omkring 10 pct., og udviklingen skyldes en tilbagegang i både investeringer, privatforbrug og eksport.
Der har gennem nogle år været store forhåbninger til råstofområdet i Grønland, men der er sket en opbremsning i efterforskningsinvesteringerne, som har svækket konjunkturerne.
Og udsigterne på lidt længere sigt er heller ikke længere så gunstige.
Regeringen og landsstyret har netop offentliggjort en fælles rapport om erhvervsudviklingen i Grønland, og rapporten beskæftiger sig særlig med råstof- og turismeområderne.
Det fremgår af rapporten, at der fra international side vurderes at være potentiale for udvinding af råstoffer i Grønland, og vedtagelsen af storskalaloven og ophævelsen af nultolerance over for uran understøtter den vurdering.
Vigende råstofpriser og begrænset international erfaring med at operere i Grønland gør det dog vanskeligt at tiltrække finansiering til mineprojekter.
Den fælles rapport, der er udgivet, indeholder en række anbefalinger om et styrket dansk-grønlandsk samarbejde, som kan bidrage til erhvervsudviklingen i Grønland på kommercielle vilkår til gavn for både grønlandske og danske virksomheder.
Det drejer sig bl.a.
om initiativer, som kan medvirke til at øge finansieringsmulighederne for mineprojekter, herunder at der oprettes en arktisk låneramme i Den Nordiske Investeringsbank, og at der søges adgang til kapital fra Den Europæiske Investeringsbank.
Det anbefales også i rapporten, at Eksport Kredit Fonden hjælper med at identificere sunde mineprojekter i Grønland, hvor der så vil kunne stilles en garanti, som gør finansieringen af indkøb hos danske underleverandører til mineindustrien i Grønland mere tilgængelig.
Også på turismeområdet er der potentiale for et udbygget dansk-grønlandsk samarbejde, og det anbefales bl.a.
i rapporten, at man øger samarbejdet mellem Visit Greenland og VisitDenmark med fokus på produktudvikling og fælles markedsføring.
Når det gælder den grønlandske eksport, har den i flere år været stagnerende, og det er en udvikling, som især afspejler aktiviteten i fiskeriet.
I det vigtige rejefiskeri er kvoterne sænket med over 40 pct.
siden 2011, og den biologiske rådgivning anbefaler, at kvoterne reduceres yderligere.
Stigende verdensmarkedspriser har siden 2010 så til gengæld betydet, at der fortsat er en god økonomi i rejefiskeriet.
Fiskeriet af makrel har bidraget til at styrke den økonomiske aktivitet, men det har ikke kunnet forhindre en tilbagegang i den samlede økonomi i 2014.
Forudsat at makrelfiskeriet er bæredygtigt og at bestanden er tilstrækkelig robust, vil det kunne give et vigtigt vækstbidrag til Grønland i de kommende år.
Den svage udvikling på det grønlandske arbejdsmarked udgør et alvorligt problem, der ikke kun skyldes et beskedent vækstpotentiale i økonomien, men også store strukturelle udfordringer.
Uddannelsesniveauet i Grønland er lavt internationalt set – kun omkring halvdelen af en ungdomsårgang får en kompetencegivende uddannelse.
Derfor er der en betydelig import af højtuddannet arbejdskraft til Grønland.
Og samtidig er der også en del udenlandske ufaglærte i Grønland, hvor der ikke stilles krav om særlige kvalifikationer.
Så de strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet vedrører derfor både arbejdsstyrkens kvalifikationer, men jo også forhold i forbindelse med mobilitet og incitamenter.
Konjunkturudviklingen har bidraget til, at indkomstmuligheden og den relative fattigdom i Grønland er vokset lidt i de senere år, og der er i forvejen en lidt mere skæv indkomstfordeling og en lidt højere relativ fattigdom i Grønland end i Danmark og de øvrige nordiske lande.
Dertil kommer, at der de seneste år har været en øget netto udvandring fra Grønland; befolkningens størrelse er faldet med godt 450 personer eller 0,8 pct.
siden 2012, og det er en udvikling, der har fulgt konjunkturudviklingen.
Når det gælder landskassens drifts- og anlægsbudget, har der været overskud siden 2010, men konjunkturudviklingen og de tillægsbevillinger, der er givet, hvor landsstyret har fremrykket renoverings- og anlægsopgaver, har medvirket til, at der i 2014 var et underskud i landskassen på op mod 275 mio.
kr., svarende til 2 pct.
af BNP.
Og derfor står landsstyret over for et konsolideringsbehov på kort sigt.
Endnu vigtigere er det, at antallet af ældre i Grønland kommer til at stige markant i de kommende mange år, og det vil medføre et yderligere pres på de offentlige finanser.
De seneste beregninger fra Grønlands Økonomiske Råd viser, at der er behov for budgetforbedringer på op mod 900 mio.
kr.
eller 6½ pct.
af BNP hvert år i årene frem mod 2040 for at sikre en holdbar økonomi.
Omregnet til danske forhold vil det svare til omkring 90 mia.
kr.
om året, og det siger sig selv, at det er en meget stor udfordring.
Det er også rådets vurdering, at der skal findes nye indtægter og gennemføres reformer, der sænker de offentlige udgifter, for at få balance på budgettet fremadrettet.
Og her skal det understreges, at nye indtægter, f.eks.
råstoffer, ikke i sig selv, sådan som situationen ser ud lige nu, kan løse Grønlands økonomiske udfordringer.
Uanset om der skabes nye indtægter, er der også behov for reformer, hvis der skal skabes balance.
Det er i det nye landsstyres koalitionsgrundlag anført, at der skal skabes stabile samfundsforhold i Grønland ved at gennemføre nødvendige reformer, og at udgifter og indtægter i finanslovsbudgettet så vidt muligt skal holdes i balance.
Det følger også af koalitionsgrundlaget, at landsstyret vil etablere et aktieselskab, som skal stå for store anlægsinvesteringer i bl.a.
lufthavne.
Og landsstyret vil samtidig etablere en udviklingsfond, som skal foretage investeringer i storskalaprojekter i Grønland.
Landsstyret fremlægger om kort tid sit forslag til finanslov for 2015, og det vil give et første konkret indblik i landsstyrets arbejde med at imødekomme udfordringerne for Grønlands økonomi.
Senere i år vil landsstyret komme med en samlet vækst- og holdbarhedsplan, og formanden for Grønlands Økonomiske Råd – det er professor Torben M.
Andersen – har i den sammenhæng udtalt, og jeg citerer:
at det bliver helt afgørende, hvordan planen kommer til at se ud, hvis udviklingen skal vendes.
Som nævnt indledningsvis har Grønland selv ansvaret for den økonomiske politik og for at gennemføre nødvendige reformer og sikre nye indtægter, så man sikrer velfærden også i fremtiden.
Men regeringen er, som statsministeren også understregede, selvfølgelig indstillet på at samarbejde med Grønland og tilbyde administrativ bistand i forhold til nogle af de reformer og initiativer, som landsstyret planlægger at gennemføre.
Det kan f.eks.
være inden for modernisering af den offentlige sektor eller udgiftsstyring, hvor vi i Danmark har erfaringer, som vi meget gerne deler med Grønland.
Jeg havde i starten af januar måned lejlighed til at tage en indledende drøftelse med min nye grønlandske kollega, landsstyremedlem Andreas Uldum, om de her spørgsmål, og landsstyret overvejer nu deres mulige ønsker og behov i forhold til det tilbud, der er givet.
Jeg håber, at landsstyret tager imod invitationen, og at vi kan få etableret et godt og konstruktivt samarbejde mellem Danmark og Grønland på det administrative område.
Jeg ser frem til en god debat her i dag om Grønlands økonomi.
Det er et vigtigt emne, som har stor betydning for mange mennesker i Grønland og i rigsfællesskabet.
Tak for ordet.