Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 74:

Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftaler, der skal bidrage til effektiv udmøntning af afsoning i hjemlandet og til tættere samarbejde om efterforskning og kriminalitetsforebyggelse.

Af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF).

(Fremsættelse 17.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er justitsministeren.

Tak for det. Hvis jeg har forstået det ret, er forslaget, som vi skal behandle nu, ret enslydende med forslag, der er fremsat tidligere, senest B 11, som blev fremsat i sidste folketingssamling, og mon ikke diskussionen i dag kommer til at minde lidt om de diskussioner, der har været tidligere.

Jeg kan allerede nu starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte forslaget her. Jeg vil samtidig også gerne sige, at når det handler om dømte udlændinge, kan der ikke være nogen som helst tvivl om, at de udlændinge, der kommer til Danmark og bruger vores gæstfrihed til at begå kriminalitet, skal udvises, hvis de overhovedet kan det. Og det siger sig selv, at domfældte udlændinge, der allerede er udvist fra Danmark, i videst muligt omfang selvfølgelig skal overføres til afsoning i det land, som de kommer fra. Når vi alligevel ikke kan støtte forslaget her, er det, fordi Justitsministeriet vurderer, at beslutningsforslaget ikke vil bidrage til, at flere dømte udlændinge vil kunne overføres til afsoning i hjemlandet, og det er jo sådan set det, der er formålet med det.

Når vi ser på spørgsmålet om at arbejde for en revision af den EU-rammeaftale og de regler, der er på området, vil jeg gerne gøre forslagsstillerne opmærksomme på, at de EU-regler, der gælder i dag, er omfattet af det danske retsforbehold. Derfor vil Danmark ikke kunne deltage i vedtagelsen af nye EU-regler på området, og eventuelle nye EU-regler, selv hvis de skulle være bedre, vil i givet fald ikke gælde for Danmark. Dermed risikerer vi, og her vil jeg godt have at forslagsstillerne lytter godt efter, at falde uden for det eksisterende samarbejde i Europa og dermed stå uden de virkemidler, vi har i retspolitikken, hvad angår at overføre domfældte udlændinge til afsoning i hjemlandet.

Jeg er helt overbevist om, at det ikke er hensigten med forslaget her, men jeg håber, at man vil lytte efter, når jeg i dag siger, at Danmark vil risikere at falde uden for det allerede eksisterende samarbejde. Mange af forslagsstillerne og vi i regeringen er jo enige om, at vi skal af med forbeholdet på retsområdet. Danmark skal være en del af kernen i det europæiske samarbejde, ikke mindst på politiområdet, men så længe der er et retsforbehold, vil jeg altså ikke anbefale beslutningsforslaget her, fordi vi simpelt hen risikerer at komme helt uden for det europæiske samarbejde, der er.

Jeg har skrevet om problemstillingen her til den nye Kommission, og Kommissionen har i et brev i starten af marts måned oplyst mig om, at 22 medlemsstater på nuværende tidspunkt har implementeret EU-rammeafgørelsen om overførsel af domfældte, og at de øvrige medlemsstater efter det oplyste er i gang med en implementering. Det siger sig selv, at alle lande skal med, så reglerne kan komme til at virke over det hele. I den forbindelse har jeg også bemærket, at forslagsstillerne i begrundelsen for forslaget har anført, at det er problematisk, at bl.a. Litauen ikke har implementeret rammeafgørelsen, og jeg kan i forhold til det oplyse Folketinget om, at Litauen har implementeret rammeafgørelsen, og at den litauiske lovgivning på området er trådt i kraft den 1. april 2015.

Ud over de her to punkter lægger forslagsstillerne op til, at vi i regeringen skal optage forhandlinger bilateralt med relevante lande både i og uden for EU, som skal indebære, at udlændinge, der mangler at afsone helt ned til 1 måned af den idømte straf, kan overføres til afsoning i hjemlandet. Jeg tror, at vi bliver nødt til at være realistiske på det her punkt. Det vurderes i hvert fald fra vores side at være ret urealistisk, at en række lande skulle forpligte sig på mere end det, vi har kunnet opnå enighed om på europæisk plan. Og jeg har ikke kunne finde nogen eksempler på, at andre skulle have indgået den form for aftale. Hvis de findes, vil jeg selvfølgelig meget gerne høre derom.

Derudover vil jeg også gerne lige have lov til helt stille og roligt at dvæle ved noget, som ikke ret ofte indgår i diskussionen om det her med overførsel af dømte. Mange lande, og det gælder også Danmark, stiller selvfølgelig krav om domstolsafgørelse, når udenlandske fængselsstraffe skal fuldbyrdes. Det gør vi i Danmark, og det gør man altså også i en række andre lande. Det er sådan set en af årsagerne til, at der kan være forsinkelse på, hvornår dømte kan overføres. Derfor bliver man også nødt til, tror jeg, at være realistisk og praktisk, for når der skal ske en domstolsafgørelse i hjemlandet, vil man meget sjældent kunne effektuere det her på 1 måned, som det er foreslået her.

Vi vil arbejde videre med det her område, det siger sig selv. Jeg mener, at den europæiske ramme er den rigtige. Derudover vil vi selvfølgelig fortsat have en række bilaterale kontakter for at sikre et så godt samarbejde som overhovedet muligt med de lande, der desværre har en række statsborgere, som kommer til Danmark enten for at begå kriminalitet eller under deres ophold begår kriminalitet.

Derudover kunne jeg godt lige tænke mig at gøre Folketinget opmærksom på, at regeringen i 2012 jo indgik en flerårsaftale, også med nogle af de forslagsstillende partier, nemlig Liberal Alliance og De Konservative. En del af den aftale gik ud på at forstærke indsatsen for at sikre, at flere udvisningsdømte udlændinge kan sendes ud af Danmark til afsoning i deres hjemland.

Der er opsat nogle klare mål for myndighedernes behandling af sagerne: det gælder sagsbehandlingstiden, og det gælder i forhold til antallet af overførselssager vedrørende udvisningsdømte, der skal rejses. Der blev også lavet en særlig Task Force Hjemsendelse, som er placeret i Justitsministeriet, og som har til formål at sikre en så smidig og effektiv behandling af sagerne her.

I forbindelse med at den taskforce blev etableret, er der nu bilaterale kontakter bl.a. med Litauen, Polen og Rumænien. Det er jo lande, hvor der desværre er mange statsborgere, der sidder i danske fængsler. Derudover har der også været bilaterale møder med Serbien og Rumænien med henblik på at styrke samarbejdet med de lande.

Hvis vi ser på, hvordan det egentlig går med at få udsendt udenlandske afsonere til afsoning i hjemlandet, så går det jo den helt rigtige vej, for hvor det kun lykkedes at få udsendt ganske få dømte under den tidligere regering, så er det jo faktisk lykkedes at få tallet ret pænt i den rigtige retning. Vi er på ingen måde i mål, men det går den rigtige vej.

Endelig måske bare lige et par ord også om forslaget omkring hastebehandling ved domstolene af udlændinges straffesager. Jeg forstår godt synspunktet. Det eneste, jeg kunne have lyst til at sige i den forbindelse, er, at det efterhånden er et forslag, der kommer frem ved rigtig mange former for kriminalitet. Jeg tror, vi er enige om, at vi gerne vil have de unge igennem vores retssystem så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi har oplevet terror i Danmark for kort tid siden; der har vi en interesse i, at sagerne behandles hurtigt. Tænk på de kvinder, der voldtages, de mennesker, der udsættes for vold på gader og stræder, de kvinder, der bliver slået af deres mænd. Der er faktisk ganske mange kriminalitetsformer, vi ønsker en hurtig sagsbehandling af, og derfor vil jeg bare advare mod, at man på enkeltområder siger, at her vil man gerne have hastebehandling, for det betyder jo forsinkelse andre steder.

Derfor vil min opfordring, hvad det punkt angår, være, at vi kigger på den samlede straffesagskæde i fællesskab og ser på, hvordan vi i det hele taget kan få nedbragt sagsbehandlingstiderne både af hensyn til ofrene og dermed i virkeligheden også det øvrige samfund, men faktisk også af hensyn til gerningsmændene eller de formodede gerningsmænd, for der kan være nogle, der er uskyldige, som selvfølgelig skal have deres sager afgjort hurtigt, så de kan komme videre med deres liv.

Må jeg ikke bare til sidst sige, at jeg er glad for interessen fra Folketingets side i forhold til udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Jeg vil også gerne sige meget klart, at jeg har ganske enkelt utrolig svært ved at forstå, hvorfor man vælger at begå kriminalitet, når man kommer til Danmark som gæst, som udlænding, bliver modtaget ordentligt af det danske samfund og af danskerne og bruger det ophold til at begå kriminalitet. Det er et problem for os alle sammen; det er et problem for de udlændinge, der ikke begår kriminalitet, og det er en belastning af vores retssystem og vores almindelige dagligdags velfærd.

Endnu værre bliver det, når udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, bliver udvist og efterfølgende vender tilbage på trods af en udvisningsdom og begår ny kriminalitet. Her er et område, hvor vi skal være på dupperne. Vi skal ikke på nogen som helst måde være tilbageholdende med at få sendt folk ud både til afsoning og i forhold til at blive udvist af Danmark.

Men jeg er ikke sikker på, at de redskaber og de metoder, der lægges op til i forslaget her, er de rette. Personligt ville jeg være meget bekymret ved udsigten til, at Danmark risikerer at ryge ud af det eksisterende europæiske samarbejde, selv om intentionen er god nok.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Det er sådan en pseudoforklaring, sådan en juristforklaring, justitsministeren kommer med om, hvorfor man afviser det her forslag, og det er jeg egentlig lidt ked af. Vi har et til retsforbehold, og hvis vi arbejder for at lave reglerne om, risikerer vi at ryge ud. Så kan man jo ikke bruge sit EU-medlemskab til ret meget på retsområdet, og det er jo meget mærkeligt, at ministeren arbejder aktivt for PNR-registeret, som jo også er noget, som er forbeholdsbelagt. Der er ministeren meget aktiv, der skal vores danske indflydelse virkelig gøres gældende. Ministeren går ud med den store fane, på trods af at det er forbeholdsbelagt. Der vil jeg bare spørge justitsministeren, hvad forskellen egentlig er på det her og så PNR-registeret? Begge dele er forbeholdsbelagt.

Justitsministeren advarer her imod, at vi siger et eneste pip i Danmark, når det handler om at afsone i hjemlandet, men når det handler om PNR-registeret, skal vi gøre vores indflydelse gældende. Er der ikke bare tale om en enorm dobbeltmoral fra justitsministerens side, der dækker over, at man i virkeligheden ikke ønsker at gøre noget ved det store problem, vi har med udenlandske afsonere? Udlændinge i danske fængsler skal afsone i deres hjemland.

Justitsministeren.

Jeg kunne have lyst til at stille et spørgsmål tilbage, fordi hvorfor i alverden skulle en dansk justitsminister, ligegyldigt hvem vedkommende måtte være, ikke have en interesse i, at udenlandske dømte afsoner i hjemlandet. Hvorfor i alverden skulle jeg have som mål, som sigte, som ambition, at udenlandske kriminelle, der intet har at gøre i Danmark skal fylde fængselspladser op eller sidde i vores arresthuse? Tror Venstre ikke, at jeg hellere vil bruge midlerne i Kriminalforsorgen til den forebyggende, resocialiserende indsats, der skal sikre, at der bliver mindre kriminalitet i Danmark? Tror Venstre virkelig, at der er nogen som helst politikere i den nuværende regering, der vil have et ønske om at fylde danske fængsler op med udenlandske kriminelle? Svaret er selvfølgelig nej. Det eneste, jeg appellerer til, er, at vi tager en praktisk, realistisk diskussion af, hvilke virkemidler der virker bedst, og det, jeg kan konstatere, er, at der er udsendt markant flere kriminelle udlændinge under den her regering end under den tidligere, så der er noget, der tyder på, at de virkemidler, der er taget i brug, faktisk er de rette.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Justitsministeren er stolt over det arbejde, der er lavet. Jeg synes ikke, der er ret meget at være stolt over. Ud af 290 EU-borgere, der sad i danske fængsler i 2014 har Justitsministeriet og Kriminalforsorgen udsendt 31. Det er 290 versus 31. Synes justitsministeren, at det er et specielt imponerende antal, der er sendt til afsoning i hjemlandet i 2014? Det er 31 ud af 290.

Justitsministeren.

Jeg har ikke talt om, at noget er imponerende. Jeg har bestemt heller ikke brugt begrebet at være stolt. Det, jeg konstaterer, er, at det går i den rigtige retning, og det, jeg samtidig konstaterer, er, at det her er et uhyre svært område. Venstre bliver jo nødt til at forholde sig til, at det i dag lykkes at udsende flere end under den tidligere regering, og derfor må der jo være noget, der går i den rigtige retning. Det her er et svært område, fordi der desværre i nogle af de lande, hvor der er statsborgere, der også rejser til Danmark og begår kriminalitet, ikke er den nødvendige – i mine øjne – velvilje til at få tingene til at glide hurtigt, og der er det europæiske samarbejde selvfølgelig den rigtige ramme. For det må og skal være sådan, at EU-landene selvfølgelig tager egne statsborgere hjem, hvis de begår kriminalitet i et andet EU-land.

Fru Mai Mercado, en kort bemærkning.

Altså, man kan vel næppe sige, at det går i den rigtige retning, når det er, at man hjemsender færre i 2014, end man gjorde i 2013, jævnfør det svar, som Justitsministeriet har givet til Folketinget. Men jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at spørge om noget, nemlig hvad der er sket, siden man havde den her debat sidste år. Hverken ministeren deltog i den eller jeg deltog som ordfører, for jeg var ikke ordfører dengang, og ministeren var ikke minister, men hvad er der sådan set sket helt præcis, siden man havde debatten sidste år? For jeg kan forstå, at man da også sagde, at det er vældig vigtigt, og at vi selvfølgelig også skal gøre noget. Men hvis der ikke er sket ret meget, tyder det jo på, at man har siddet på hænderne, og at man sådan set ikke har ønsket at sikre, at man får hjemsendt flere af dem.

Ministeren.

Jamen der er simpelt hen noget i diskussionen, jeg ikke forstår, for som jeg sagde det før til Venstres ordfører: Hvilken interesse skulle jeg som dansk justitsminister dog have i, at udenlandske dømte ikke sendes til afsoning i hjemlandet? De optager dyre danske fængselspladser. Ud over at vi har en kriminalforsorg, som skal straffe og sanktionere, hvis ikke man overholder de fælles spilleregler, der er opstillet i samfundet, så er hele formålet med den danske kriminalforsorg jo at lave resocialiserende arbejde, sådan at flere vender kriminaliteten ryggen og får et liv med job og uddannelse.

Men hele den resocialiserende indsats bliver jo besværliggjort, når der sidder – og det gør der desværre – så mange udenlandske kriminelle i danske arrester og fængsler. Hvilken interesse skulle jeg dog have i, at de personer ikke vender hjem? Det er da et mærkeligt synspunkt at anføre i debatten.

Fru Mai Mercado.

Nej, for det her kan jo kun lede til én konklusion, og det er lige præcis ingenting. For med det ikkesvar, der lige blev givet til salen her, så kan vi jo konstatere, at Justitsministeriet ikke har gjort noget som helst for at presse på, for at skubbe på, for at sikre, at de kriminelle udlændinge, vi rent faktisk har, vender hjem, og problemet er jo, at de her kriminelle udlændinge ser det som en win-win-situation. Hvis de slipper af sted med kriminaliteten, er de jo glade, og hvis de ryger i et dansk fængsel, er de sådan set også glade, for det er ikke lige så slemt, som hvis det er, at de bliver sendt hjem, og de ved, at sandsynligheden for at blive sendt hjem ikke er specielt stor. Jeg tror, der sidder rigtig, rigtig mange, som synes, at Justitsministeriet og i øvrigt også ministeren her sidder på hænderne. Det må være muligt at kunne træffe nogle flere beslutninger, som sikrer, at de kriminelle udlændinge, vi har siddende i fængslerne, i højere grad bliver ekspederet hjem, hvor de kommer fra.

Justitsministeren.

Jo, men den måde, vi får udsendt flere på, er jo ved at samarbejde med de lande, der desværre har statsborgere, der er kriminelle, bl.a. i Danmark, så de tager deres borgere hjem. Men må jeg ikke også minde Det Konservative Folkeparti om, som havde justitsministerposten under den tidligere regering, at der i dag hjemsendes markant flere kriminelle udlændinge end dengang, der var en borgerlig regering i Danmark.

Hr. Leif Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Som jeg hører ministeren, er ministeren også optaget af det her problem og mener, at det er et problem for Danmark, som vi alle egentlig burde stå sammen om at klare, hvis vi ellers er enige om, at det er så stort et problem. Så er det lidt ærgerligt, at ministeren sådan set bruger det meste af sit indlæg på at pege på, hvorfor ministeren nu ikke kan støtte det her.

Så er det nærliggende spørgsmål: Hvad så? Hvad har ministeren så tænkt sig at gøre, når vi kan se i en opgørelse fra maj måned 2013, at der er 417 udlændinge, der afsoner i danske fængsler, og som fylder voldsomt op? Det er kun et fåtal af dem, der kommer tilbage til deres hjemland. En ting er så at lave fejlfinding i det her beslutningsforslag, minister. Men hvad vil ministeren så gøre ved problemet? Det synes jeg ville være interessant at få at vide.

Ministeren.

For det første tror jeg lige, det er vigtigt at huske hinanden på, at mange af de kriminelle eller potentielt kriminelle udlændinge, der sidder i danske fængsler, er varetægtsfængslede. Varetægtsfængslede kan vi jo ikke hjemsende, for varetægtsfængslede venter på, at der afsiges dom i deres sag i Danmark. Så den gruppe, som er den store gruppe, skal ligesom tages ud af regnestykket.

For det andet tror jeg på, at det er den europæiske vej, vi skal gå. Jeg ser meget gerne, at vi får strengere, strammere regler på europæisk plan, men jeg vælger også at anskue det på den måde, at forudsætningen for, at vi kan få det, er, at vi kommer af med vores forhold. Vi kan godt stå i Danmark og sige: Hvis der kommer borgere fra det ene eller andet EU-land og begår kriminalitet i Danmark, skal de tilbage. Det er også min holdning.

Men hvis det skal lykkes, er det den europæiske vej, vi skal gå. Det vil sige, at vi skal holde ordentlig kontakt til de pågældende lande, men vi skal også sørge for, at EU-reglerne bliver bedre. Deri er vi ikke uenige. Det et spørgsmål om, hvordan og hvornår vi gør det her på den rette måde.

Hr. Leif Mikkelsen.

Jo, men den europæiske vej er den, der er gået ad, og det betyder, at vi må konstatere, at vi i Danmark med ministerens egne ord har et problem, der er for stort, på det her område.

Derfor er sagen jo, at vi så må prøve at gå så langt som overhovedet muligt og tænke anderledes end bare at læne os op af at ville gå den europæiske vej, som bevirker, at man altså sidder i danske fængsler og måske endda synes, det er et fantastisk godt ophold, man har i Danmark, hvilket er aldeles utilfredsstillende.

Beslutningsforslaget her peger på, at det er vi sådan set nødt til at stå sammen om at gøre noget ved, og det er derfor, jeg igen vil nævne, at det er ærgerligt, at ministeren i højere grad laver fejlfinding på det her i stedet for at komme med løsninger og pege på, hvor ministeren eventuelt er villig til at gøre noget mere, end der er blevet gjort indtil nu. Der er blevet gjort for lidt, for ellers havde vi ikke haft de her tal, og derfor er det jo stadigvæk et åbenlyst problem for os alle.

Ministeren.

Jamen problemet kan ikke diskuteres – jo altså, det kan godt diskuteres, men det, at der er et problem, kan ikke diskuteres. For det er et problem.

Det er et problem, at vi oplever, at der er så relativt mange udlændinge, der kommer til Danmark og begår kriminalitet. Det er et grundlæggende brud på den kontrakt, man indgår, når man kommer og besøger vores land og vores samfund og i øvrigt bliver taget utrolig godt imod. Det er også et problem, at vi ikke har den tilstrækkelig effektive organisation på europæisk plan til hurtigt at få dem hjemsendt, så de kan afsone i hjemlandet.

Vi har bare samtidig at gøre med et område, hvor tingene er lidt lettere sagt end gjort. F.eks. tror jeg godt, at forslagsstilleren ved, at forslaget om, at alle skal kunne sendes tilbage efter en måned, er svært at gennemføre, hvis der skal ske en reel prøvelse ved domstolene i de respektive lande. Og husk igen lige på, at der i dag bliver udsendt markant flere, end dengang vi havde en borgerlig regering.

Tak til justitsministeren. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Forslaget, som vi behandler her i dag, er ikke nyt, og det er problemstillingen desværre heller ikke, for der kommer udlændinge til Danmark, der ikke formår at overholde vores lovgivning – desværre. Nogle kommer sågar med det ene formål at begå kriminalitet. Det er på ingen måde rimeligt. De her mennesker er ikke velkomne i Danmark, og de bliver aldrig velkomne i Danmark.

Det er netop også derfor, at regeringen fra dag et har haft fokus på at sende så mange som muligt af disse udlændinge hjem til afsoning i deres hjemland. Og lad mig i den forbindelse bemærke – som jeg også har gjort det de tidligere gange, hvor vi har diskuteret det her forslag – at den tidligere regering ikke løftede den her opgave særlig effektivt. To personer – to personer – blev sendt hjem til afsoning i 2010, mens tallet var langt over 30 i både 2013 og 2014. Og må jeg ikke også bemærke, at det da kan undre, at hverken Dansk Folkeparti eller Venstre er med i den aftale om kriminalforsorgen, der netop har fokus på effektiv hjemsendelse med Task Force Hjemsendelse i spidsen.

Vi Socialdemokrater er fuldstændig enige i, at de, der kan sendes hjem til afsoning i deres hjemland, skal sendes hjem. Samarbejde på tværs af EU-landene er nøglen til at sikre denne hjemsendelse, og derfor kan det da også undre, at to af forslagsstillerne bag dagens beslutningsforslag er modstandere af det fælles EU-samarbejde.

Der skal lægges pres på de lande, der ikke hjemtager deres egne statsborgere til afsoning. Det er ikke rimeligt, at de sidder i de danske fængsler for danske skatteyderes regning. De, der kan hjemsendes ved straksudvisning, skal udvises med det samme, og i den forbindelse noterer vi Socialdemokrater os, at antallet af administrativt udviste er steget mærkbart de seneste år, med op til 100 pct.

Når det handler om dem, der har begået så grov kriminalitet, at de ikke kan udvises med det samme, er vi Socialdemokrater tilhængere af retssikkerheden. Man skal stilles for en dommer. Absolut hovedparten af de udlændinge, der afsoner i de danske fængsler, er varetægtsarrestanter, og denne gruppe afventer altså, at deres sag kommer for en dommer. Så når de fire borgerlige partier nævner den samlede gruppe af udlændinge, der sidder i de danske fængsler, kunne det da være interessant at få at vide, om varetægtsarrestanter ikke længere skal stilles for en dommer. Er der med det her forslag tale om en ny retspraksis, hvor man skal bryde med det grundlæggende retsprincip, der har været gældende for vores retsstat i mere end 100 år?

Forslagsstillerne ønsker, at Danmark skal indgå bilaterale aftaler med de lande, hvor de pågældende kriminelle kommer fra, og i den forbindelse må jeg pege på, at reglerne på området på grund af retsforbeholdet meget vel kan betyde, at Danmark så vil falde ud af de eksisterende samarbejdsaftaler. Fokus må derfor være på det praktiske samarbejde. Og jeg har noteret mig, at justitsministeren har rettet henvendelse til Kommissionen, som har oplyst, at 22 lande har implementeret EU-reglerne, og at der pågår drøftelser, som også genoptages i år, der handler om at sikre, at de sidste lande kommer med. Det er den bedste vej til at sikre, at de her udlændinge kommer hjem, og at de ikke sidder i de danske fængsler.

Lad mig igen gøre det fuldstændig klart: Udlændinge, der kan hjemsendes til afsoning, skal hjemsendes. Vi skal fastholde presset. Det er ikke rimeligt, at de sidder i de danske fængsler. Vi skal ikke opfinde alverdens lappeløsninger og økonomisk bistand til de lande, der i bund og grund har en forpligtelse til at hjemtage deres afsonere. De har bare at tage deres kriminelle hjem, og så længe de ikke gør det, skal vi blive ved med at presse på.

Og lad mig igen bemærke, at noget tyder på, at vores indsats virker. Set i forhold til situationen under den tidligere regering får vi langt flere hjem i dag, end vi gjorde bare i 2010. Langt flere udvises administrativt, men så længe der er udlændinge, der kan sendes hjem og ikke bliver det, er vi ikke i mål endnu.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Nu sagde justitsministeren, at hun ikke var stolt, men fru Trine Bramsen har tidligere sagt, hun var stolt over den aftale om Kriminalforsorgen, der blev indgået, for den ville sikre effektiv hjemsendelse. Jeg skal bare spørge fru Trine Bramsen, om hun kan bekræfte, at pr. 1. december 2014 var 1.090 af de indsatte i de danske fængsler udlændinge. Det svarer til 30 pct.

Det er selvfølgelig rigtigt, at nogle af dem var varetægtsfængslede, men hvis man kigger på tallet, vil man se, at 441 sad inde og afsonede, og ud af de 441 i 2014 hjemsendte man så 31. Det var i øvrigt 3 færre end i 2013. Og så vil jeg bare spørge fru Trine Bramsen, som jo er så stolt over den fantastiske aftale, om ikke hun mener, at der er et vist rum for forbedring – et vist rum, i det mindste.

Ordføreren.

Rønnebærrene er sure på mange områder i de her dage, og jeg synes da, det er bemærkelsesværdigt, at Venstre, der ikke selv er en del af den kriminalforsorgsaftale, der netop har sikret, at vi er gået fra to hjemsendte i 2010, da Venstre havde ansvaret, til mere end 30 hjemsendte i 2013 og 2014, er så gruelig meget irriteret. Det er korrekt, at der sidder alt for mange udenlandske afsonere i de danske fængsler, og stod det til mig, sad der ikke en eneste, men man skal bare lige huske, at flertallet af de afsonere, der er i de danske fængsler, er varetægtsarrestanter.

Derfor vil jeg da også gerne høre Venstre, når Venstre selv kommer på talerstolen, om Venstre mener, at man skal bryde med, at man skal stilles for en dommer i Danmark. Er det en udmelding fra Venstres side om, at man ikke længere skal have en rettergang?

Hr. Karsten Lauritzen.

Det er fru Trine Bramsen velkommen til at spørge om, når jeg på Venstres vegne skal holde min ordførertale. Jeg tror, fru Trine Bramsen kender svaret i forvejen, men fair nok, hvis vi skal være polemiske. Der er 441, der afsoner pr. 1. december 2014, og der er 31, der er blevet sendt hjem, så der er altså et vist rum for forbedring. Alene fra Rumænien var der 42. Jeg kan sige til fru Trine Bramsen, at grunden til, at Venstre ikke var med i aftalen om Kriminalforsorgen, var, at den ikke løser problemet.

Igen vil jeg godt stille fru Trine Bramsen et spørgsmål: Er det nogen succes, når man sidste år sendte 31 ud af potentielt 1.100 udlændinge, der sidder i danske fængsler, hjem – er det nogen succes?

Ordføreren.

Lad mig gentage det, som jeg også fire gange gjorde meget klart i min tale: Nej, vi er ikke i mål endnu. Så længe der sidder udlændinge i de danske fængsler, der kan hjemsendes, skal vi arbejde målrettet på, at de bliver hjemsendt. Det er ikke i orden, at de sidder her. Men løsningen er ikke – vupti – at opfinde fiduser, som ikke har gang på jord, og med hvilke vi risikerer at falde ud af det eksisterende samarbejde. Løsningen er at gå igennem EU-samarbejdet, holde fast i og fastholde det pres, at de lande, der har afsonere i Danmark, skal hjemtage deres afsonere.

Så må jeg igen sige: to personer hjemsendt i 2010, da Venstre havde ansvaret, men over 30 i 2013 og 2014. Nok er det ikke nogen succes, men det er da bedre end det, Venstre formåede.

Fru Mai Mercado, en kort bemærkning.

Jeg tror ikke, der er nogen, der ønsker vuptifiduser, men, altså, der ligger jo et forslag, som er meget konkret. Men nu blev justitsministeren jo lige før spurgt om, hvad hun har gjort, siden det her forslag blev diskuteret sidste år, og svaret var bare et kæmpestort rungende: ingenting!

Så bliver fru Trine Bramsen en smule mere konkret og siger: Jamen der er rettet henvendelse til Europa-Kommissionen, og vi afventer implementering, og der skal sendes nogle skrivelser. Altså, jeg tror, at hvis der rent faktisk sidder nogle og følger den her debat nu, så tænker de: Hold da op, de kan da godt nok ikke tage det ret seriøst i den regering, at vi har nogle kriminelle udlændinge, som man gerne vil sende tilbage til afsoning i hjemlandet.

Det eneste, man foretager sig, er at sende nogle skrivelser frem og tilbage til EU – altså, kom nu ind i kampen. Hvis ikke I kan bakke op om det her konkrete forslag, som jo ellers er mægtig godt, så kom på banen med nogle løsninger, sådan at man kan få dem, som er kriminelle udlændinge, verfet ud af Danmark.

Ordføreren.

Nu tjener det jo De Konservative til ære, at de trods alt er med i den aftale, der har sikret, at langt flere udlændinge end tidligere bliver sendt hjem. Så jeg må kvittere for, at De Konservative trods alt bakker op om den indsats. Jeg må sige, altså, at den indsats, der pågår, er bedre end det, man gjorde tidligere.

Nej, vi er ikke i mål endnu, og er der nogle, der fremkommer med et forslag, der kan løse det her problem, ser vi fra Socialdemokraternes side meget positivt på det. Men det beslutningsforslag, vi behandler i dag, er bare ikke et godt forslag; det løser ikke problemerne. Og det er derfor, vi Socialdemokrater ikke kan støtte det.

Fru Mai Mercado.

Jo, det forslag her vil da lige præcis løse problemerne. Altså, hvis det er, at man sikrer, at man kan hjemsende til afsoning i hjemlandet ved domfældelser, som er på under 6 måneder – altså vi foreslår jo 1 måned – jamen så kan vi jo sende langt flere tilbage. Hvis man sikrer, at der bliver indgået de bilaterale aftaler og de aftaler, som gør, at man kan få dem ud af vagten, jamen så vil vi da netop sikre, at vi får hjemsendt flere til afsoning.

For det, vi ser i dag, er jo, at det er en win-win-situation for kriminelle udlændinge at komme til Danmark. Det er en win-situation, hvis det er, at de rent faktisk slipper af sted med den kriminalitet, som de begår, men det er så sandelig også en win-situation, hvis det er, at de bliver fanget, for de bliver ikke sendt tilbage til afsoning i hjemlandet, men kan rykke ind på Hotel Gitterly i Danmark. Og det har jeg da indtryk af at der ikke er så mange som synes er den helt store straf herhjemme.

Ordføreren.

Forslaget løser ikke problemet. Det, som fru Mai Mercado siger her, er, at man skal droppe muligheden for en reel rettergang; at man skal bryde med et retsprincip, som har været kendt i Danmark i århundreder. Det er vi ganske enkelt ikke enige i hos Socialdemokraterne.

Den anden del handler om den bilaterale aftale. Som det er gjort fru Mai Mercado klart flere gange, vil vi risikere, at Danmark ryger helt ud af samarbejdet, og dermed vil vi komme tilbage til nul og risikere, at vi slet ikke kan udsende kriminelle til afsoning i deres hjemland – og derved vil vi altså have tabt.

Så kom med et forslag, som giver en reel ændring, så ser vi meget gerne på det, men det her forslag løser ikke problemet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Susanne Eilersen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det, formand. Nye tal fra Kriminalforsorgen viser endnu en gang en stigning i antallet af indsatte fra Østeuropa i de danske fængsler. Tallene viser, at rumænere udgør den største gruppe blandt de østeuropæiske kriminelle. Også Letland og Litauen ligger højt på listen. Nogle af disse tre lande har vores naboland Norge indgået bilaterale aftaler med om et tættere samarbejde mellem politiet i Norge og de pågældende lande med henblik på at optrævle kriminelle grænseoverskridende aktiviteter. Sådanne initiativer bør vi også tage fra dansk side over for lande, hvor borgerne ofte idømmes og afsoner en frihedsstraf her i landet.

Jeg kan så forstå på ministeren i dag, at man har indgået nogle aftaler med Litauen i forbindelse med den her rammeafgørelse fra EU, og det er da glædeligt at høre. Så må vi så se, om velviljen fra Litauen også kan ses i stigningen af antallet af borgere, som bliver hjemsendt i de kommende år.

Dansk Folkeparti ønsker, at Danmark skal arbejde målrettet for at ændre reglerne om, at hjemlandet kan afvise at tage imod afsoningspligten for de dømte.

Så finder Dansk Folkeparti det også problematisk, at der er mange kriminelle udlændinge, der ikke kommer i betragtning til afsoning i deres hjemland, deriblandt dem, der udelukkende rejser på organiserede indbrudstogter i Danmark – og de kommer jo også især fra Østeuropa.

Problemet med østeuropæiske kriminelle er, at det kan betale sig for en rumæner at tage til Danmark og stjæle. Omsætningen af det udbytte, som de får, kan forsørge familien derhjemme, og samtidig kan de bo på et enkeltværelse i et dansk fængsel, sove i en varm seng, få et dagligt bad og mad tre gange om dagen – endda med mulighed for at tjene ekstra penge. Og det har ikke den afskrækkende eller forebyggende effekt på en kriminel, når man ser, hvilke forhold de kommer fra i hjemlandet. Selv Kim Østerby, formanden for Fængselsforbundet, mener ifølge BT i går, at det eneste, der vil være afskrækkende, er, at de kommer hjem og afsoner.

Med andre ord vil incitamentet til at stjæle måske ikke være så stort hos den kriminelle, hvis der er en risiko for, at vedkommende ville komme til at afsone i et fængsel i hjemlandet, og hvis sagen samtidig blev hastebehandlet, sådan at den kriminelle hurtigst muligt ville blive hjemsendt.

For at imødekomme de lande, som det lykkes Danmark at indgå bilaterale aftaler med, pålægger vi regeringen at afsætte en pulje på 20 mio. kr. til bl.a. at opbygge fængselskapacitet. Puljen skal finansieres via den mindre udgift til Kriminalforsorgen, som det øgede antal hjemsendte vil medføre.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for ordet, formand, og tak til forslagsstillerne for forslaget. Jeg tror ikke, min tale bliver så lang igen. Jeg er først og fremmest meget enig med den socialdemokratiske ordfører, og så er det jo en genfremsættelse fra de borgerlige partiers side.

Vi Radikale er også for, at flere udenlandske statsborgere afsoner i deres hjemland. Det er der flere fordele ved. For det første kan vi spare skattekroner, hvilket er godt. For andet er det ofte bedre for resocialiseringen, hvis man kan snakke med fængselspersonalet, hvis man kan få besøg af sin familie osv. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder for at få sendt flere ud, og det gør vi, og det gør EU også allerede. Vi er ikke i mål endnu, men vi gør det allerede. Der er skabt resultater. I 2011 overførte vi kun to fanger, og nu ligger vi trods alt væsentlig højere. Men implementeringen af EU-reglerne her på området er ikke færdige endnu, så jeg forventer da også, at tallet vil stige de kommende år. Det vil vi Radikale gerne være med til at arbejde for, men det er altså gennem EU, vi skal arbejde videre med området. Jeg tror ikke ret meget på bilaterale aftaler, når EU allerede presser på, og vi skal altså huske på, at vi er et lille land, og vi har altså ikke ret meget pondus. Det har vi i højere grad, hvis vi gennem EU presser på.

Jeg glæder mig over forslagsstillernes få pointer i forslaget om et større EU-samarbejde osv. Vi skal dog være opmærksomme på, at hvis vi udvikler samarbejdet for meget, risikerer vi, at det kommer til at ryge ind under vores nuværende retsforbehold, og så kan Danmark slet ikke være med. Det er jo altså lidt sjovt, at f.eks. Dansk Folkeparti som tilhængere af de nuværende retsforbehold presser så meget på, at vi faktisk kan ryge ud af samarbejdet med at overføre fanger. Man kan jo selvfølgelig også bare overveje at vælge at stemme ja ved den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet, for så kan vi sikre, at hvis samarbejdet om at overføre afsonere mellem EU-landene udvides, har vi fortsat mulighed for at være med.

Så for at opsummere ganske kort vil jeg sige, at vi altså deler intentionen i det her forslag, men at det er ikke de rette håndtag, som de borgerlige partier her foreslår at dreje på. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Lauritzen.

Tak for at omtale dele af forslaget positivt. Jeg skal bare høre hr. Jeppe Mikkelsen, om hr. Jeppe Mikkelsen er enig med justitsministeren i, at når vi har et forbeholdsbelagt område, kan Danmark ikke sige noget, fordi vi på grund af de ændringer, der er på nogle af retsakterne og rammeaftalerne, risikerer, at det så ryger over i noget, vi ryger ud af, hvis vi ikke får afskaffet vores retsforbehold. Er Det Radikale Venstre, som jo gerne vil have afskaffet retsforbeholdet, enig med ministeren i, at vi helt skal holde vores mund, at vi slet ikke skal forhandle, at vi slet ikke skal sige noget som helst eller presse på, for så ender det med, at vi kan risikere at ryge ud af nogle aftaler, hvis vi ikke får ændret vores retsforbehold? Er Det Radikale Venstre af den samme opfattelse som justitsministeren?

Ordføreren.

Først og fremmest håber jeg på, at vi får ændret vores retsforbehold, sådan at vi også kan være med i det mere overstatslige samarbejde. Det synes jeg ville være rigtig godt, og jeg vil gerne takke for den aftale, der for nylig er indgået mellem Venstre, Konservative, SF og regeringen, om lige præcis at se på, om vi ikke kan få ændret vores retsforbehold, så der bliver større fleksibilitet. Det er det første skridt.

Når det er taget, synes jeg i hvert fald, at det bliver et mere relevant spørgsmål at se på, om vi kan udvide arbejdet. At gå i gang med det lige nu, hvor vi ikke ved, om Danmark kan være med eller ej, ved jeg altså ikke om er rigtigt at bruge Justitsministeriets ressourcer på. Jeg må nok give justitsministeren ret i, at det da er fornuftigt i hvert fald at vente til den anden side af en folkeafstemning for at se, om det kan lade sig gøre eller ej.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Men kan ordføreren så forklare mig, hvorfor vi arbejder aktivt for at påvirke EU's politik, hvad angår det her PNR-register, som er præcis det samme, og som jo også kommer til at være forbeholdsbelagt? Hvorfor arbejder vi aktivt her, når vi samtidig ikke kan arbejde aktivt for afsoning i hjemlandet? Altså, vi bliver jo ramt af det samme. Kan hr. Jeppe Mikkelsen forklare mig og dem, der måtte lytte med, hvad forskellen er på de to ting? For EU-mekanismen er præcis den samme.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke om jeg kan. Altså, det, man i hvert fald kan sige, er, at der allerede ligger en række muligheder for at udvikle det samarbejde, vi har, og det er sådan set også mit indtryk, at justitsministeren bidrager til det, men ved at holde det på et niveau, hvor vi ikke bliver ramt af vores forbehold. Jeg tror da, at meget vil løse sig, hvis danskerne vælger at stemme for ændringen af retsforbeholdet om senest et års tid, for det vil give flere muligheder for, at vi kan udvikle dansk retspolitik, når det handler om grænseoverskridende fænomener, som det her lige præcis er.

Tak til den radikale ordfører. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Tak for det. Jeg gør rede for SF's holdning til det her forslag på vegne af SF's retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

I SF er vi overordnet enige i, at udenlandske kriminelle skal sendes til deres hjemland for at afsone deres straf. Det vil gøre det lettere for de dømte at afsone deres straf, når de er tæt på deres hjem og de omgivelser, de er vant til, og samtidig letter vi de danske fængsler, som i forvejen er temmelig pressede. Vi har ingen tilbud, der passer i vores fængsler, som kan være målrettet præcis disse kriminelle, og derfor skal de heller ikke være her i Danmark efter løsladelse.

Vi har taget den her diskussion før, og det gælder stadig, at SF ikke kan støtte det her forslag. Som det allerede er nævnt i foregående ordførertaler og fra justitsministerens side, gør vi i Danmark allerede noget på det her område. Der er lavet sagsbehandlingsmål, som skal sikre, at der er fremdrift i sagsbehandlingen. Vi har nedsat en taskforce, som skal sikre, at det sker mest effektivt. Derudover har vi lavet en udrejseafdeling til de udenlandske kriminelle, da det ikke giver nogen mening, at de, der skal sendes ud, skal have tilbud i kriminalforsorgen.

Forslagsstillerne foreslår, at vi skal afsætte penge til ombygning af fængselskapacitet i de lande, som vi overfører de udenlandske kriminelle til afsoning til. Det synes vi ikke er en god idé, når vi faktisk har nogle regler, der tilsigter, at det pågældende hjemland på anmodning fra Danmark skal tage de her indsatte til afsoning. Derfor er det et forkert signal at sende, at vi vil give de her lande penge for noget, som de er forpligtet til at gøre.

SF kan derfor stadig ikke støtte dette forslag.

Tak til SF's ordfører. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Det er tredje gang inden for de seneste par år, at vi sidder med det her forslag. Jeg har også fundet mine gamle ordførertaler frem, og når jeg kigger ned over de forhandlinger, kan jeg se, at det er præcis de samme argumenter, der også bliver fremført i dag.

Derfor vil jeg ikke bruge meget af Folketingets tid, men blot sige, at Enhedslisten er, som vi har sagt det mange gange før, fuldstændig enige i, at det er bedst for alle parter, hvis en person kan afsone en fængselsdom i sit hjemland. Det gælder selvfølgelig for de danske fængsler, men det gælder jo også for den indsatte selv, at det at afsone i nærheden af familie og venner faktisk er bedre for resocialiseringen. Det er også derfor, at vi i Danmark meget gerne tager imod vores egne statsborgere, hvis de bliver dømt for en kriminel handling i udlandet. Nogle gange slås vi endda diplomatisk over lange, lange perioder for at hente vores egne statsborgere hjem og lade dem afsone en fængselsdom herhjemme. Vi går også meget op i at fordele fængselspladserne geografisk rundtom i Danmark, så man er i nærheden af sin familie og venner, når man afsoner, fordi vi ved, at det er bedst for resocialiseringen.

Så vi er alle sammen enige om, at vi gerne vil have udlændinge, som er dømt for en kriminel handling i Danmark, og som er udvist, til at afsone den dom i hjemlandet. Vi har bl.a. lavet en kriminalforsorgsaftale, som forsøger at gøre det bedre. Der er en stigning i antallet af folk, der faktisk bliver sendt til afsoning i hjemlandet.

Det er godt, og vi er på rette vej. Kommer vi nogen sinde op på nul udenlandske afsonere i danske fængsler? Det tror jeg ikke. Kommer vi nogen sinde ned på, at de kun sidder her 1 måned, før de bliver sendt til afsoning i hjemlandet? Det tror jeg heller ikke. Men jeg tror, at den indsats, der er i gang, er god og effektiv, og den synes jeg vi skal fortsætte med.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Leif Mikkelsen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Liberal Alliance er med i dette beslutningsforslag, som har til formål at sikre mulighed for at bidrage effektivt til udmøntning af afsoning i hjemlande og det tættere samarbejde om efterforskning og kriminalitetsforebyggelse.

På det område er Liberal Alliances politik fuldstændig klar: Vi mener, det er af stor vigtighed, at flere kriminelle udlændinge udvises af Danmark, og at deres strafafsoning først og fremmest sker i deres hjemlande. Det er jo desværre ikke tilfældet i dag. Ifølge den seneste opgørelse fra 2013 var der 417, der sad i danske fængsler. Det problem er sådan set kun blevet større siden. Derfor er det vigtigt at gøre alle forsøg på at få ændret den udvikling.

For det første skal straffesager mod udlændinge, som vurderes at ville kunne føre til overførsel til afsoning i hjemlandet, hastebehandles i vores domstolssystem. Det forslag ligger i naturlig forlængelse af den allerede gældende målsætning om, at særlige voldssager skal behandles inden for 37 dage.

For det andet skal reglerne ændres, så domfældte udlændinge, der mangler at afsone ned til 1 måned af en idømt straf, overføres til afsoning i hjemlandet. I dag betyder EU-retten desværre, at hjemlandet kan afvise at indlede en overførselssag, hvis der mangler op til 6 måneder. Det er afgørende at få gjort op med den praksis, hvis vi skal forhindre kriminelle udlændinge i at udvikle skadelige netværk i Danmark under afsoning, og hvis vi skal sikre, at færre udlændinge begår kriminalitet i landet.

For det tredje skal der laves ordninger, der effektivt understøtter internationalt samarbejde om domfældte udlændinges afsoning i hjemlandet, og som sikrer et tættere samarbejde, der skal styrke efterforskningen og den forebyggende indsats over for grænseoverskridende kriminalitet. Sådanne tætte samarbejder kendes i dag fra Norge, hvor der gives bistand til oplæring og uddannelse af myndighedspersoner, herunder politifolk, hvor politifolk fra Norge og de pågældende lande samarbejder tættere end ellers om optrævling af organiserede kriminelles grænseoverskridende aktiviteter. Initiativerne bør naturligvis målrettes de lande, hvis borgere vi hyppigst har dømt, og som afsoner frihedsstraf her i landet.

For det fjerde vil vi afsætte 20 mio. kr. til opbygning af fængselskapacitet i de lande, som Danmark har indgået og indgår bilaterale aftaler med om overførsel til afsoning i hjemlandet. Storbritannien har et lignende program, der løbende bidrager til modernisering af fængsler og uddannelse af fængselspersonel i relevante lande, mod at statsborgerne fra de respektive lande, der idømmes ubetinget fængselsstraf i Storbritannien, kan hjemsendes til afsoning i eget land. Vi vil finansiere puljen ved hjælp af den mindre udgift i kriminalforsorgen, som et stigende antal overførsler til afsoning i hjemlandet medfører.

Liberal Alliance stemmer altså for det her forslag, og vi kan konstatere, at alle er enige om problemet. Der er bare en del, der åbenbart ikke ønsker at gøre noget ekstraordinært ved det, og det er desværre dem, der sidder på regeringsbænkene i øjeblikket. Det kan vi håbe ændrer sig, og derfor noterer vi med tilfredshed, at hele blå blok står sammen om det her beslutningsforslag i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Fru Mai Mercado som konservativ ordfører.

Tak, formand. Der er jo blevet sagt rigtig mange ord i den her sag, men det har på en eller anden måde mest været de borgerlige, som har givet deres holdning til kende. Beslutningsforslaget her er jo en genfremsættelse, og det er der faktisk en rigtig god grund til. For for os som konservative er det rigtig vigtigt at holde fast i, at Danmark hele tiden skal forsøge at gøre alt, hvad man overhovedet kan, og som overhovedet er muligt, for at sende udlændinge til afsoning i hjemlandet.

For mange er det blevet den her win-win-situation, hvor man enten slipper af sted med at begå sin kriminalitet her i Danmark – det betyder, at man altså skaffer sig værdier, beriger sig og slipper af sted med det – eller, og det er jo den anden win, hvis man rent faktisk bliver fanget, så har man udsigt til Hotel Gitterly i Danmark, som jo er noget mere lukrativt, end hvis man bliver sendt til afsoning i hjemlandet. Den her win-win bliver vi altså nødt til at få stoppet. Netop derfor er det helt afgørende, at flere udlændinge bliver sendt til afsoning i hjemlandet.

Derudover ønsker vi også et opgør med den her 6-månedersregel. For nylig var der igen eksempler på udlændinge, som stjal kobberledninger. Det er åbenbart en lukrativ forretning at stjæle kobberledninger. De kan i hvert fald omsættes på et marked. Det er blevet set flere gange, at de kriminelle udlændinge, som stjæler de her kobberledninger, bliver idømt milde straffe og faktisk slipper med under ½ års fængsel. Så ud over at de stjæler, og at de lammer en stor del af vores infrastruktur med alle de gener, det har for helt almindelige mennesker, som skal på arbejde, så har de fleste endda kalkuleret med, at de kommer til at tage straffen i Danmark, og den straf er de villige til at tage. Derfor ønsker vi 6-månedersreglen reduceret til 1 måned, og vi ønsker en generel opstramning på området. Vi mener også, at det må være i regeringens interesse at sætte hårdt ind over for de udlændinge, som kommer til Danmark for at begå kriminalitet.

Jeg synes, diskussionen i dag godt kunne have været mere opløftende. Jeg synes, vi ser en regering, som sidder på hænderne, og som ikke har nogen løsninger. Det er beklageligt, og det er desværre en hån over for alle de danskere, som oplever at blive ramt af kriminalitet begået af udlændinge.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Lauritzen fra Venstre.

Tak. Jeg vil godt takke for debatten, som vi har haft her i dag. Det er vigtigt – det mener vi i hvert fald i de borgerlige partier – at diskutere, hvad vi gør ved det desværre voksende problem, at udlændinge fylder mere og mere i kriminalitetsstatistikkerne og som konsekvens deraf fylder mere og mere i fængslerne. De seneste tal, vi har – pr. 1. december 2014 – viser, at nær ved hver tredje, altså omkring 30 pct., som sidder og afsoner i de danske fængsler, er udlænding, dvs. ikkedansk statsborger. Og det er altså et tal, der er stigende. Hvis man kigger på antallet af personer fra Østeuropa eller andre EU-borgere, der sidder i danske fængsler, er det et rekordhøjt antal.

Det ønsker vi i den borgerlige blok at gøre noget ved. Det har vi ønsket siden 2011, og vi har også ønsket det før. Og jeg skal da være den første til at beklage det og sige, at vi kunne have gjort det meget bedre i forhold til at sende kriminelle udlændinge til afsoning, da vi havde regeringsmagten. Grunden til, at vi ikke gjorde noget ved det, var, at da havde vi ikke de EU-regler, vi har i dag, og det er jo svært at bruge noget, man ikke har. Men selvfølgelig kunne vi så have gjort mere.

Jeg er dog tilsvarende skuffet over, at den nuværende regering tilsyneladende ikke ønsker at gøre mere. Man siger, at man gerne vil gøre mere, men når det kommer til handling, sker der ikke mere. Man har indgået en aftale om kriminalforsorgen, og dengang den blev indgået, sagde man: Det her er en succes, det fører til, at rigtig mange kommer til at afsone i hjemlandet. Og vi så da også en lille stigning i 2013, men så igen et fald i 2014. Og det er altså et faktum, at ud af de små 300 indsatte fra andre EU-lande, der sidder i danske fængsler, blev der sidste år hjemsendt 31. Det er ikke noget at være stolt af. Der er et kæmpe rum for forbedring.

Derfor har vi i den borgerlige blok fremsat det her beslutningsforslag, som indeholder en lang række elementer, der drejer sig om, at man skal forbedre EU-reglerne, men også indgå bilaterale aftaler med en række af de lande, som vi har rigtig, rigtig mange afsonere fra. Alene fra Rumænien sidder der i øjeblikket 42 og afsoner i danske fængsler – det viser de seneste tal, vi har – som burde sidde og afsone i rumænske fængsler.

Jeg vil sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at justitsministeren vælger at sige, at det her kan vi ikke presse på for i EU-systemet, for så risikerer vi, at rammeaftalen bliver lavet om, sådan at vi bliver ramt af det danske forbehold. Og jeg synes også, det er ganske dobbeltmoralsk af justitsministeren, al den stund justitsministeren siger, når det handler om PNR-registeret, altså registeret over flypassagerer, som jo er præcis det samme, hvor Danmark også bliver ramt af vores forbehold, at der skal vi forhandle, der skal vi føre os frem; det er meget vigtigt, og det skal vi endda bruge som et argument for at få afskaffet vores retsforbehold. Så synes jeg jo, vil jeg sige til justitsministeren, at det vil være nærliggende at gøre det samme i forhold til det med at afsone i hjemlandet, altså presse på for at få forbedret reglerne, så de rent faktisk kommer til at virke, og bruge det som et argument for at afskaffe vores retsforbehold.

Jeg tror, at ministerens og ministeriets modstand mod at gøre det her, jo i virkeligheden dækker over, at man ikke prioriterer det her område højt nok; man synes, det her register over flypassagerer er meget vigtigt, men man synes tilsyneladende, at det her område med afsoning i hjemlandet er mindre vigtigt. Og jeg må sige, at i den borgerlige blok – i hvert fald i Venstre – deler vi ikke den prioritering.

Jeg synes også, det er ganske uheldigt, at vi ikke har set nogen nye initiativer fra regeringens side i forhold til at sikre en effektiv afsoning i hjemlandet. Man har indgået den her aftale om kriminalforsorgen, hvor man har fastsat en lang række processuelle mål for, hvordan man får udlændinge til at afsone i hjemlandet, men man har ikke sat noget effektmål, og det var grunden til, at Venstre ikke gik med i aftalen. Venstre ønskede, at vi skulle have en regel om, at x antal af de udlændinge, der sidder i danske fængsler, og som det er muligt at sende hjem, skal sendes hjem. Det ønskede man ikke at imødekomme i de forhandlinger. Man fik i stedet for et processuelt mål, og det processuelle mål må vi sige ikke har været nogen voldsomt stor succes, al den stund der kun var 31 sidste år, der blev sendt hjem, ud af ca. 1.100 – den lille tredjedel af udlændinge, som sidder i danske fængsler og fylder op.

Hvorfor er det her med afsoning i hjemlandet så centralt? Det handler jo om, at det er et voksende problem med udlændinge, der ikke afsoner i hjemlandet, men i danske fængsler, og vi ser, at det er der, kriminalitetsudfordringen er. Og jeg vil bare nævne to historier om udenlandske kriminelle, som har ladet sig interviewe og fortæller om, hvordan det er at sidde i et dansk fængsel. Den ene er en rumænsk indsat, der hedder Jackie, og som lod sig interviewe til Berlingske for nogle år siden. Han sad i Vestre Fængsel i København, og nu er han færdig med at afsone. Der står:

Men den rumænske fange i cellen på østfløjen foretrækker nu alligevel det danske fængsel.

Og så siger han:

Lad mig være helt ærlig. Det her er hundrede gange bedre end et rumænsk fængsel, siger Jackie.

Der står videre:

Indtil videre har han ifølge eget udsagn siddet fængslet i Spanien, Bulgarien, Tyskland og Rumænien. Det er tredje gang, han er bag tremmer i Danmark, og denne gang for overtrædelse af et indrejseforbud. I Vestre venter han på sin udvisningsdom og en enkeltbillet til Rumænien.

Og så siger han, og nu citerer jeg igen:

Men jeg kommer igen, det kan du være sikker på.

Og hvorfor kommer Jackie igen? Det gør han, fordi han får lov til at afsone i et dansk fængsel, hvor man i parentes bemærket kan tjene mere i ufrihed ved at løfte ens beskæftigelsesforpligtelse, end man kan i frihed i hans eget hjemland ved tage et ganske almindeligt job. Derfor kommer han tilbage. Har regeringen gjort noget for at lave det om? Det korte svar er: Nej.

Vi kan tage et andet eksempel. Det er også en rumæner, der er idømt 3 års fængsel, og som har et permanent indrejseforbud i Danmark for at have begået 24 – 24 – indbrud i danske hjem. Det bekymrer ikke den her rumæner, der lader sig interviewe til metroXpress. Han siger som et opråb til andre kriminelle i Rumænien:

Tag til Danmark, vil jeg sige til dem. Tag derhen og lav kriminalitet. Det er let og dejligt.

Det er let og dejligt! Og det er altså en person, der sidder og afsoner. Det er en person, der skulle afsone i et rumænsk fængsel og ikke i et dansk fængsel. Og indtil vi får lavet regler, der gør, at de her personer kommer til at afsone i deres hjemlandes fængsler, indtil vi får lavet regler, der gør, at de bliver behørigt straffet for deres forbrydelser, så kommer de jo igen, og så vil vi se, at det er en voksende kriminalitetsudfordring i det danske samfund. Og i Venstre – og jeg tror, jeg taler for de øvrige borgerlige partier – vil vi ikke finde os i det. Vi køber ikke, at det skulle være nogen succes, at man har sendt 31 ud af potentielt små 300 EU-borgere hjem. Det er ikke nogen succes. Der er et betydeligt rum for forbedring. Og der skal vi da presse på, både i EU-sporet, såvel som i bilaterale aftaler.

Er det muligt at presse på i EU-sporet? Selvfølgelig er det det. Hvor der er vilje, er der vej. Er det muligt at presse på i det bilaterale spor? Selvfølgelig er det det. Norge, som jo ikke er et EU-medlemsland, har lavet en bilateral aftale med et baltisk land, hvor man hjælper med at opbygge fængselsforsorgen – et ungdomsfængsel tror jeg sågar det er – og har fået en effektiv mulighed for hjemsendelse af personer fra Norge til det pågældende baltiske land. Jeg tror, det er Letland. Der skal vi da i Danmark gøre det samme, men det forudsætter jo, at dem, der har magten, også har viljen og ikke blot snakker om at gøre noget, men også gør noget. Og jeg må sige, at den her regering i små 4 år har snakket om at gøre noget ved det her, men resultaterne taler for sig selv: Blot 31 ud af 1.100 udlændinge, der sidder i de danske fængsler, er sendt til afsoning i hjemlandet i 2014. Der er et væsentligt potentiale for forbedring. Det ønsker vi i den borgerlige blok, hvis vi skulle få flertallet, at gøre noget ved. Det kan jeg love her fra Folketingets talerstol. Det kan blive meget bedre, men det forudsætter, at man ikke blot snakker om det, men også har viljen til at handle.

Tak for debatten.

Der er en kort bemærkning fra fru Trine Bramsen.

Jeg vil gerne spørge ind til Venstres ordførers brug af tal. Jeg går ud fra, at de 1.100, som ordføreren konstant refererer til i sin tale, kommer fra den opgørelse, der blev lavet den 1. januar 2014, som viser, at der er 1.019 udlændinge i de danske fængsler. Det er fair nok, at man så runder op til 1.100. Det er en overdrivelse, men det kender vi fra Venstre. Men ud af de personer her er der jo 580 varetægtsfængslede. Ønsker Venstre at bryde med princippet om, at man skal stilles for en dommer, så de 580, altså langt mere end halvdelen af de indsatte udlændinge i danske fængsler, bliver sendt hjem uden at have været for en dommer?

Ordføreren.

Jeg skal sige, at jeg bruger faktisk det svar, der er givet fra Justitsministeriet den 5. december 2014, hvor man siger, at det er 1.090. Hvis der er kommet et nyt tal, skal jeg selvfølgelig beklage. Men med tallet fra den 1. december 2014 er det altså små 1.100, nemlig 1.090, og det synes jeg at det er fair nok at henvise til. Tallet er i hvert fald stigende, så vidt jeg er orienteret.

Med hensyn til det med folk, der afsoner, skal de selvfølgelig have en behørig rettergang, men når vi har sagt, at vi ønsker hastighed ved domstolene i de her sager, er det jo, for at de ikke skal sidde og vente i varetægt i lang tid. Det er i øvrigt, som jeg har forstået det, regeringens egen politik, at man skal sidde i varetægt så lang tid som overhovedet muligt. En af grundene til, at man venter, er, at der er en ventetid i domstolssystemet, og derfor ønsker vi at rette op på det. Så får vi folk hurtigere dømt, og så kan vi hurtigere får dem sendt hjem til afsoning i deres respektive hjemlande.

Fru Trine Bramsen.

Ordføreren svarer sådan set ikke på mit spørgsmål. Det er jo ordføreren, der bruger tallet 1.100. Han siger, at der sidder 1.100, der burde sendes hjem. Men mener ordføreren, at de 580, der er varetægtsfængslet, skal sendes hjem uden rettergang?

Ordføreren.

Man må selvfølgelig afvente den domstolsprøvelse, som de pågældende personer får. Men jo hurtigere, den domstolsprøvelse kan ske, jo hurtigere kan vi se, om de er skyldige eller uskyldige, og så kan de sendes hjem. Der skal selvfølgelig være en retssikkerhed for udenlandske kriminelle. Men det ændrer jo bare ikke ved, at der sidder små 1.100, omkring 30 pct. af de indsatte i de danske fængsler, som er udlændinge.

Så er det selvfølgelig rigtigt, at en del af dem sidder og venter på en dom, og det kan da være, at der er enkelte af dem, der er uskyldige. Det skal jeg slet ikke kunne afvise. Men jeg tror nu også, at ret mange af dem faktisk er skyldige. Der skal være retfærdighed, men det skal være en retfærdighed, der sker hurtigt, så de, hvis de bliver dømt, kan blive sendt til afsoning i deres hjemland.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.