Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 129:

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015. 1. behandling 06.05.2015. Betænkning 19.05.2015).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der vil udtale sig? Hr. Lars Dohn som Enhedslistens ordfører.

Tak. Jeg skal lige begrunde, hvorfor Enhedslisten ikke vil stemme for forslaget, som det foreligger.

Det er jo klart, at der med de centraliseringer, der skete i 00'erne, med lukning af hundredvis af folkeskoler og andre former for centraliseringer – der er rådhuse, hvor der ikke længere er lys – så er behov for at få Danmark i balance, bl.a. ved at vægte placeringen af statslige arbejdspladser. Så under fornuftige former og nogle bestemte forudsætninger er Enhedslisten oplagt indstillet på at medvirke til at foretage det, især ved nyplacering af statslige arbejdspladser, men også i forbindelse med eksisterende arbejdspladser, altså forudsat at opgaven kan løses fornuftigt.

Men det ligger jo sådan med det her forslag, at der er lavet en løsning på det her. Enhedslisten har tilsluttet sig en beretning fra SF's beslutningsforslag B 17, som altså går på, at regeringen udarbejder en samlet udredning med udgangspunkt i de mange emner, som er nævnt i beslutningsforslaget, og det er rigtig mange vigtige emner for Enhedslisten. Kataloget skal fremlægges for Udvalget for Landdistrikter og Øer inden den 15. september, og det skal indgå i en forhandling om en aftale om en handleplan, så det kan ske i tide i forhold til finanslovsforhandlingerne. Så langt har vi aldrig rigtig været med konkrete beslutninger omkring landdistriktsforhold. Af de mange emner, som skal indgå i kataloget, bliver der konkret nævnt statslige arbejdspladser.

Så det vil sige, at der er truffet en beslutning om, at vi har opnået, at der inden den 15. september skal ligge et katalog, der kan forhandles og indgår i finanslovsforhandlingerne. Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil jo så medføre, at der skal laves et dobbeltarbejde i Folketinget, og med det ry og rygte, folketingsarbejdet har ude i befolkningen, tror jeg ikke det er en god ting.

Vi opfordrer i stedet for Dansk Folkeparti til at indgå i de konkrete forhandlinger, som S og SF har sikret gennem beslutningen i B 17 om en handleplan for styrkelse af landområderne, og der er altså her tale om et forslag, som i bedste fald er overflødigt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Ja, vi sidder hernede i grebningen og undrer os over, at Enhedslisten mener, at der er lukket tusindvis af folkeskoler i 00'erne. Er Enhedslisten klar over, hvor mange folkeskoler der er sådan totalt set, siden der kan være lukket tusindvis af folkeskoler?

Ordføreren.

Jeg siger, at på baggrund af de centraliseringensreformer, der skete i 00'erne, så er der et ekstra behov for, at vi ser på mulighederne for udflytning af statslige arbejdspladser. De reformer, som blev gennemført dengang, gjorde jo også, at massevis af statslige arbejdspladser blev flyttet til et mere centralt sted, og det vil sige, at dem, der blev tabere i det her spil, blev landdistrikterne. I går var debatten oppe omkring landbetjente. Okay, ja, men det er jo så også en følge af politireformen.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg ved ikke, om Enhedslistens ordfører ikke hørte mit spørgsmål. Jeg spurgte om antallet af folkeskoler, hvor vi forstod, at Enhedslisten mente, at der var lukket tusindvis af folkeskoler i 00'erne, og så bad jeg Enhedslisten forholde sig til det, og så fik jeg en snak om noget fuldstændig andet.

Ordføreren.

Jeg tror, det er spørgeren bekendt, at kommunalreformen har medført, at der er sket en voldsom centralisering af de danske skoler. Hvis jeg ikke tager helt fejl, så mener jeg, at der er lukket 3.000 folkeskoler. Og det er klart, at det jo også har været med til at give et pres på landdistrikterne, at dem, der skulle have arbejdet på de arbejdspladser, så er rykket mere centralt.

Der er et par nye korte bemærkninger. Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Jeg vil bare lige sikre mig, inden ordføreren forlader stolen deroppe: Det er jo pudsigt, at man en gang imellem skal høre nogle beskyldninger, som ikke sådan helt holder vand. Hvis der var lukket 3.000 folkeskoler i 00'erne, så har vi altså haft ca. 4.500 folkeskoler tidligere mod de ca. 1.500, der var i 2010. Er det korrekt, eller er der et eller andet tal, der ikke sådan lige helt stemmer?

Ordføreren.

Altså, der er jo lukket rigtig, rigtig mange folkeskoler, og hvis tallet ikke er korrekt, så beklager jeg selvfølgelig.

Ikke mere? Hr. Alex Ahrendtsen for en kort bemærkning.

Det er godt, at ordføreren har beklaget. Nu er vi jo begge skoleordførere, og der er ca. 1.500 folkeskoler i dag i Danmark. Hvis der var lukket 3.000, så havde vi haft et underskud på 1.500, så det er godt, at ordføreren har trukket det tilbage. Vi kan jo alle sammen komme til at forivre os i debatten.

Nej? Så er der en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Jeg vil bare sige, at lidt sandsynlighedsregning siger, at det er 30 i hver kommune. Så det lyder, og det vil jeg tro passer, som om ordførerens folkeskole er lukket for længe siden.

Ordføreren.

Jeg er godt nok jyde. Jeg kom vist til at lægge momsen til. Det plejer vi ikke at gøre i Jylland. ( Munterhed ).

Så siger jeg tak til Enhedslistens ordfører. Er der andre, der ønsker ordet? Hr. Thomas Danielsen som Venstres ordfører.

Jeg tror, at jeg vil skifte lidt emne i forhold til det, som den foregående ordfører var inde på her til sidst, og så forholde mig til det beslutningsforslag, som vi drøfter. Der er en væsentlig forskel på det og så det, som Enhedslisten bruger som figenblad for at afvise det her beslutningsforslag, fordi man henviser til B 17, som går ud på, at man vil have det administrative system til at komme med nogle anbefalinger til, hvad man kan gøre inden for landdistriktsområdet. Og det kan jeg godt forstå Enhedslisten efterlyser, fordi vi nu har haft en landdistriktsminister i snart 4 år, som endnu ikke har fremsat sit første reelle lovforslag på området.

Nu kommer der så et konkret beslutningsforslag, som alle har råbt og skreget på – også det socialdemokratiske bagland, også kandidater ude i landet og sådan set også folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet – om, at man vil udflytning af statslige arbejdspladser, men vi kan ikke få over landdistriktsministerens læber, at, ja, man vil en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Det er det, som vi begræder, og derfor stemmer vi for beslutningsforslaget, som jo altså går ud på, at vi skal give det som et politisk opdrag at sikre en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser inden for de respektive ressortområder for en kommende regering.

Det, at man så læner sig op af, at man på sigt også gerne vil have nogle anbefalinger til, hvordan man kan udflytte nogle statslige arbejdspladser, når vi kommer på den anden side af et valg, er så lavt, at jeg simpelt hen ikke har nogen kommentarer til det. Vi har haft en landdistriktsminister i 4 år, som ikke har kunnet finde ud af det her, og så kommer man og siger, at efter næste valg begynder man at ville udflytte statslige arbejdspladser. Jeg synes, det er et tyndt grundlag at afvise forslaget på.

Der er par korte bemærkninger.

Jeg vil godt sige, at det jo i virkeligheden er fuldstændig slendrian, for det her handler jo ikke om en debat om ændringsforslaget, men om forslaget som helhed; men vi lader det køre, når vi nu er i gang.

Hr. Henning Hyllested, en kort bemærkning.

Er det ikke rigtigt, at den beretning, som et flertal har vedtaget i forbindelse med beslutningsforslag B 17, siger, at der skal gennemføres en analyse, hvis resultater skal forelægges partierne senest den 15. september, og at der skal medfølge et katalog over forslag til initiativer, som skal indgå i de politiske drøftelser efterfølgende, med henblik på at det skal indgå i finanslovsforhandlingerne og optræde på finansloven. Skal jeg forstå hr. Thomas Danielsen sådan, at Venstre så ikke til den tid ønsker at indgå i de forhandlinger, fordi man anser det for at være for lavt, eller hvad det var, der blev sagt?

Ordføreren.

Ja, nu bliver det så en debat om B 17 måske, men det, som B 17 vil, er, at man vil have en lang række forslag til, hvad man kan tage af initiativer. Det er der, hvor vi så stille og roligt siger, at det måske er lidt sent at komme med dem den 15. september, når vi har haft en landdistriktsminister i 4 år, som endnu ikke har fremsat sit første reelle lovforslag.

Fint, at der kommer nogle anbefalinger. Vi spørger bare, om man ikke har en politisk vilje til en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser, og den dialog har vi haft. Og det er jo netop udflytning af statslige arbejdspladser, som det her beslutningsforslag går på.

Vi har drøftet det i salen, og vi kunne ikke få over ministerens læber, at, ja, man vil egentlig gerne en udflytning af statslige arbejdspladser – det er det, vi begræder. Her kommer så et helt konkret forslag til en udflytning af statslige arbejdspladser, og så er vi kede af, at der er et flertal i Folketinget, som ikke vil støtte op omkring det.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen kan ordføreren da ikke bekræfte, at det indgår i den beretning, som et flertal har vedtaget i forbindelse med B 17, som vi ikke må diskutere, men som klart siger, at der også skal ses på hele problemet omkring udflytning af statslige arbejdspladser? Og så vidt jeg ved, for det var ikke med i det oprindelige beslutningsforslag, så var det da ikke mindst på ministerens foranledning – så vidt jeg husker – at det kom med i den flertalsberetning, som er vedtaget i forbindelse med B 17.

Ordføreren.

Det er ikke helt sandt, men det er rigtigt, at det indgår som en del af beslutningsforslaget, at der skal komme nogle anbefalinger til, hvordan man vil kunne udflytte nogle statslige arbejdspladser, og om man kan gøre det. Vi siger bare: Vi kan udflytte statslige arbejdspladser, hvis vi vil, og Venstre vil en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Det viser vi jo bl.a. ved det her beslutningsforslag, men desværre spænder Enhedslisten jo så ben for det ved at stemme imod beslutningsforslaget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl.

Så lad os da prøve at tage et konkret eksempel, fordi for nogle år siden var der jo f.eks. en debat om udflytning af en politiskole til Sønderborg, og der husker jeg det ikke, som om Venstre var fortaler for det. Nu kunne jeg så se i går, at nu skal den ligge i, var det Herning? Jeg synes, der var lidt forskellige meldinger, også fra Venstrefolk, men hvorfor bakkede man ikke op om et konkret forslag, der var for 2 år siden? Kan Venstre ikke fortælle lidt om det?

Ordføreren.

Altså, Venstre har historisk i den grad sikret en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Vi havde gode erfaringer med at udflytte SKAT, den digitale tinglysning, Sikkerhedsstyrelsen, miljøcentrene osv. Desværre oplever vi bare, at man i højere og højere grad centraliserer flere og flere statslige arbejdspladser – flere af dem, vi lige har flyttet ud, til trods for at der er rigtig mange synergieffekter ved det, til trods for at der er driftsfordele ved det. Man får en billigere husleje. Vi oplever, man får mere loyale medarbejdere, lavere sygefravær osv. ov. Derfor er der en masse gode synergieffekter ved at udflytte statslige arbejdspladser.

Vi er positive over for at udflytte både statslige arbejdspladser og flere uddannelsesinstitutioner. Vi indgår gerne i sådan en dialog. Derfor håber vi sådan set også, at man, når der kommer forslag op som f.eks. om politiskolen, kunne få et flertal for det.

Hr. Jonas Dahl.

Jamen forslaget om politiskolen var oppe for et par år siden, hvor der var et forslag om at flytte den til Sønderborg. Hvorfor støttede Venstre ikke det?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at det, vi bestemmer politisk, er, hvor mange betjente vi vil have. Og når Herning Kommune så kommer med det forslag, kigger vi selvfølgelig på det. Vi har ikke taget endeligt stilling til, om den skal ligge i Herning eller den skal ligge andre steder. Herning tager vi i betragtning, fordi det er nogle af dem, der har været forslagsstillere.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Var det en kort bemærkning, eller var det som ordfører?

Der er noget, der siger mig, at vi også kommer til at fornøje os med politiskolen på et senere tidspunkt.

Der er bare lige en ting, som jeg godt vil have opklaret, ved det her forslag. For som jeg husker kritikken af handlingsplanen, var det netop, at den skulle ligge i et ministerium, og at det var et ministerium, der skulle udarbejde løsningsforslag. Hvad er det egentlig lige, der er forskellen på det og så det her forslag? Så vidt jeg kan se, lægger man op til, at det er ministeriet, der skal pege på, om der skal ske udflytning. Mener ordføreren, at det så nu er en god idé, og hvordan skal det sikre, at den her udflytning kommer i gang?

Ordføreren.

Der er en meget, meget stor forskel, for vi foreslår, at det skal være et ministeransvar at sikre en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Vi foreslår ikke ligesom SF, at det er et ministerie, der skal prøve at kigge på, hvad der kunne være af muligheder for at udflytte nogle statslige arbejdspladser. Så der er da en væsentlig forskel på det, og at man politisk siger: Vi vil en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Vi begræder så, at et flertal i Folketinget i dag siger, at det vil man ikke, men til et kommende valg vil man gerne se på mulighederne, og det beder man så nogle embedsmænd om at kigge på.

Vi har bare erfaret, at det nu i 4 år ikke er lykkedes for jer at sikre en udflytning af statslige arbejdspladser. Tværtimod har man bare med en trækken på skulderen centraliseret Kystdirektoratet osv. Og fordi man har lavet en ministerrokade, flytter man f.eks. uden videre nogle statslige arbejdspladser fra Lemvig Kommune til København osv. osv. Derfor er det, vi siger, at vi gerne vil have noget politisk handling, så vi får sikret en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Venstres ordfører må have mig meget undskyldt, men jeg kan simpelt hen ikke se, hvad forskellen er på, at SF foreslår, at et ministerium skal kigge på, hvordan man udflytter statslige arbejdspladser, og så det forslag, der ligger her. Jeg vælger at tro, at det er, fordi man nu har et lille forklaringsproblem, at man forsøger at sno sig ud af det her.

Jeg synes, Venstre har et forklaringsproblem, fordi de ikke bakkede op om den handlingsplan, som de klart sagde de ville støtte i Folketingssalen. Og jeg synes, det er en virkelig dårlig strategi at stille sådan et spinforslag her, når man udmærket godt ved, at der er et arbejde i gang, som man kunne have støttet og have fået indflydelse på. Men det valgte man at lade være med.

Ordføreren.

Altså, det pudsige ved det her er så, at det forslag, der er fremsat af Dansk Folkeparti, er en genfremsættelse. Så det vil sige, at det faktisk har været fremsat, før SF kom med sit forslag, og man valgte så at stemme imod. Så nu tror jeg, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt skal begrænse sit engagement i Landdistriktsudvalget – eller måske ikke – hvis hun vil bevæge sig ud på det område. For det er sådan, at det sådan set er fru Karina Lorentzen Dehnhardt selv, der har stemt imod den her plan. Det, der så er ved B 17, selv om det ikke må handle om det, er, at det handler om en lang række andre ting end alene, hvordan man kan udflytte statslige arbejdspladser.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu er der jo ikke noget nyt i, at oppositionspartier går ind for udflytning af statslige arbejdspladser. Sådan var det også i de 10 år, hvor vi havde en VK-regering. Da gik Socialdemokraterne meget ind for det, og VK-regeringen udflyttede ikke arbejdspladser.

Men det, der interesserer mig en lille smule, er påstanden om det her med miljøcentrene. Som jeg husker det, var det tilbage i 2010, at der blev nedlagt en række statslige miljøcentre, og det var, så vidt jeg husker, under VK-regeringen. Så det var altså et udtryk for en centralisering og ikke det modsatte.

Ordføreren.

Det er korrekt, at der blev færre miljøcentre. Forskellen mellem den nuværende regering og den foregående regering er bare, at når man laver stordrift, kan man godt gøre det decentralt. Man behøver ikke centralisere alt i København. Så der kan være fordele ved stordrift. Det kan der også være inden for miljøcentrene og mange andre områder. Vi opponerer bare imod, at man altid skal tænke, at det skal flyttes til København. Så ja, vi kan godt lave stordrift, men så lav det decentralt.

Hr. Per Clausen.

Det vil sige, at den måde, vi kan se frem til at Venstre vil udflytte statslige arbejdspladser på i fremtiden, er, at man vil tage nogle et sted i provinsen og flytte dem et andet sted hen i provinsen, og så vil man påstå, at det er decentralisering og udtryk for en ihærdig indsats for at gøre noget for landdistrikterne. Er det i virkeligheden ikke bare sådan, at Venstrekandidater nu skal ud at føre valgkamp i alle dele af landet for, at her skal der være statslige institutioner, og at der så bagefter vil ske præcis det, der skete, sidst vi havde en VK-regering, nemlig absolut ingenting?

Ordføreren.

Altså det, der skete i den sidste regeringsperiode, var jo, at vi ville sikre en aktiv udflytning i forhold til SKAT, den digitale tinglysning, Sikkerhedsstyrelsen osv. Og derfor er det, at jeg ikke helt kan forstå, at hr. Per Clausen siger, at man alene laver stordrift. Men det betyder jo ikke, at vi ikke går ind for at effektivisere. Der kan være fordele ved at effektivisere og lave stordrift i visse dele af vores offentlige forvaltning. Og gør vi det, siger vi bare, at man godt kan gøre det decentralt i stedet for hele tiden at have den tankegang, at alt skal flyttes til hovedstadsområdet, hvor jo næsten 50 pct. af de statslige arbejdspladser ligger i dag.

Nu skal jeg spørge, om det er rigtigt forstået, at hr. Peter Juel Jensen på utraditionel vis vil komme med en kort bemærkning til sin egen ordfører. Nej, det er ikke rigtigt forstået. Så siger jeg tak til Venstres ordfører. Er der andre, der ønsker ordet som ordfører? Det gør fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Jeg vil sige, at jeg jo blev rigtig glad, da der tegnede sig et flertal for at støtte SF's forslag B 17 om at lave en handlingsplan for første gang nogen sinde for vores yderområder, så vi kan få en samlet strategi for, hvordan vores yderområder skal udvikle sig, og vi i det mindste kan få taget fat på nogle af de vigtige prioriteringer, så vi sikrer, at Danmark ikke bliver skævvredet endnu mere, end det er i forvejen, og sikrer, at der ikke er områder, som bliver hægtet af, hvilket desværre er ved at være virkeligheden nu. Det flertal bestod faktisk af højrefløjen og Enhedslisten, men da det kom til realpolitik, viste det sig, at den handlingsplan måtte vi lave med regeringen. Den handlingsplan kommer til at omhandle statslige arbejdspladser, og der er sat et arbejde i gang.

Selv om vi vedtog det forslag, der nu ligger her, fra oppositionen, var det nok tvivlsomt, om det kunne betyde, at der kom et forslag til udflytning af statslige arbejdspladser, før de initiativer, som SF, Enhedslisten og regeringen har sat i gang, er færdige. Og derfor synes jeg, at det her er et drilleforslag, at det er et valgkampsoplæg. Det kan godt være, at SF tidligere har stemt nej til et beslutningsforslag om statslige arbejdspladser – det skal jeg ikke gøre mig klog på – men virkeligheden var, at der var et flertal for at se på det her, og der valgte højrefløjen at være med.

Så jeg synes, at det her er ærgerligt. Og så må jeg bare sige, at en del af kritikken af handlingsplanen netop var, at den skulle forankres i et ministerium, at det var et ministerium, der skulle levere et løsningskatalog, og nu foreslår man simpelt hen det samme, nemlig at et ministerielt udvalg skal tage ansvar for udflytningen af arbejdspladser.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at det her skal ende i polemik. Jeg synes, at man skulle have valgt at gå ind i det arbejde, der nu var, og det flertal, der nu var opstået på ny, om at lave en handlingsplan for vores yderområder. Jeg synes, at den her sag er for vigtig til, at det skal gå op i politisk polemik og dril.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Hjermind Dencker.

Jeg bemærkede, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt indledte sin tale med at sige, at SF foreslog som det første parti nogen sinde, at der skulle være en handlingsplan for yderområderne. Sov SF i timen for 2 år siden, da Dansk Folkeparti stillede forslag om en handlingsplan for yderområderne?

Ordføreren.

Det var et ganske andet forslag om en handlingsplan, som SF fremsatte som beslutningsforslag. Det er meget mere grundigt, meget mere uddybende og omhandler flere elementer. Og ja, det kan da godt være, at vi er blevet klogere, men det oplæg, som lå dengang i vedtagelsen, er i hvert fald ikke det samme oplæg som det, SF er kommet med, og som man sagde at man ville støtte i Folketingssalen. I stedet for at lave polemik på den her vigtige sag kunne vi i fællesskab have løftet det her og fået skabt en handlingsplan for vores yderområder. Derfor var jeg meget overrasket over, at højrefløjen pludselig valgte at trække sig fra det her arbejde. Det synes jeg var ærgerligt. Vi skulle have fundet et fælles fodslag, fordi den her sag er vigtig for Danmark.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Vi kan jo ikke være uenige om, at det var en ganske anden handlingsplan, som SF fremsatte, i og med at den overhovedet ikke var konkret på nogen måder, og i Dansk Folkeparti anerkendte vi jo også behovet for, at der skal være en handlingsplan, det var det, vi selv havde fremsat, men det viste sig så, at SF overhovedet ikke var parat til at gå i dybden med noget som helst og ville lægge det hele over til ministerierne. Så står SF's ordfører her fra Folketingets talerstol og anerkender, at hun ikke kan kende forskel på, om man lægger det hos et ministerie eller hos en minister. Der er altså i Dansk Folkepartis øjne stor forskel på, om det er ministerier, der skal sidde og udarbejde det, eller om det er noget, vi gør politisk.

Ordføreren.

Jeg tvivler nu på, at der er nogen ministre, der sidder og udarbejder et forslag af sig selv. Jeg tror, at det helt almindelige er, at han henvender sig til sine embedsmænd. I forhold til en handlingsplan må jeg bare sige, at der lå en meget, meget kortfattet vedtagelsestekst om en handlingsplan fra højrefløjen engang, og det er altså noget helt andet end et mere uddybet beslutningsforslag fra SF, som også indeholdt ting om socialøkonomiske virksomheder, som jeg ikke har en fornemmelse af at højrefløjen ellers normalt er så optaget af, men man sagde dog i Folketingssalen: Ja, det her vil vi godt stemme for, vi vil allerhelst have, at der skal stemmes om det med det samme, men da man kom til at kunne have en mulighed for at påvirke det, vips, så var man væk.

Så kom der et par korte bemærkninger yderligere. Hr. René Christensen.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren ikke mener, at magten skal tilbage til Folketingssalen. Det, vi har set, er, at der jo er sket udflytninger. Vi har set det med SKAT, vi har set det med statsforvaltningerne. Hvis man kigger på statsforvaltningerne nu og går ud og ser, hvor mange stillinger der blev flyttet ud, så var det rigtig mange. Hvor mange er der tilbage derude? Så har embedsværket jo stille og roligt fået trukket stillingerne tilbage igen, og derfor er det så vigtigt, at vi politikere tager magten tilbage. Der skal sidde en minister for bordenden. Det skal være en minister, der har ansvaret for, at når vi træffer nogle beslutninger om at udflytte statslige arbejdspladser, så skal der ikke sidde nogen djøf'ere bagefter og trække det tilbage igen over en kort årrække. Er SF dog ikke enig i det?

Ordføreren.

Men jeg kan jo bare ikke se, at der i øvrigt sidder politikere med i det, som man foreslår nu. Man sætter godt nok en minister for bordenden, men man kunne have valgt at sætte nogle folketingsmedlemmer ind. Nogle gange har jeg en fornemmelse af, at vi folketingsmedlemmer, som faktisk ser problemerne ude i vores folketingskredse og ved, hvor skoen trykker, ville have god gavn af at sidde med i sådan et udvalg, men det er jo ikke det, der er foreslået her. Og vi ved jo alle sammen godt, at når en minister skal spørge eller skal lave forslag, så henter han forslagene fra sit embedsværk.

Vi er jo ikke uenige om, at der skal udflyttes statslige arbejdspladser, så lad os dog forenes om den fælles udfordring og gøre noget ved det. Og nu er der et løsningskatalog på vej, og når det kommer i september, og hvis det ikke er tilfredsstillende, så står jeg gerne skulder ved skulder med Dansk Folkeparti og Venstre om at få løst den udfordring.

Hr. René Christensen.

I den virkelige verden er det jo sådan, at vi har styrelserne, og med styrelserne er der sådan et armslængdeprincip, og det er der sådan set også fra ministeren. Så er det jo, at vi sidder hver gang og siger, at hvordan kan det være sådan med de her stillinger. Nu har vi truffet en beslutning om at flytte dem ud. Efter en kort årrække kan vi se, at der bliver færre og færre. Og så får man jo svaret tilbage, at det sådan er uden for det politiske armslængdeprincip. Det er styrelserne, der gør det, og de skal selv styre det, og de skal rationalisere. Derfor er det vigtigt, at der kommer politisk styring.

Derfor er det vigtigt, at der sidder en minister for bordenden, ligegyldigt hvad farve den minister har, sådan at der er et politisk ansvar, og sådan at vi tager ansvaret her i Folketingssalen. Det er sådan set det, ændringsforslaget går ud på, nemlig at der skal være en politisk forankring, så vi hver især ud fra hvert vores ståsted kan følge op på de her sager. Er SF enig i, at det er vores ansvar som politikere, at det her sker?

Ordføreren.

Jo, vi politikere har bestemt et ansvar, når det handler om udflytning af statslige arbejdspladser, og noget af det, SF i øvrigt også har foreslået, som vi har stemt om i dag, er jo, at hvert eneste lovforslag skal konsekvensvurderes, så vi politikere, hver eneste gang vi har lavet et lovforslag, kan se, hvad det betyder for yderområderne, så vi kan tage stilling til, hvad det er, der skal ske. Men det har man jo også stemt imod her i dag. Det ville ellers have givet os et rigtig godt redskab til at lave politisk styring.

Så er der igen et par korte bemærkninger. Først hr. Thomas Danielsen.

Ordføreren roder noget rundt i det gamle beslutningsforslag, som hedder B 17, og så det beslutningsforslag, der handler om en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. For det, som vi er kede af, er, at man ikke vil støtte op omkring en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Det kan vi jo så også se i selve politikken, man har udført i praksis, at det har man ikke gjort.

Men når nu ordføreren så siger, at beslutningsforslaget, som man hellere vil have, udflytter statslige arbejdspladser, så prøv lige at citere, hvor i beslutningsforslaget der står, at man vil en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser eller en udflytning af statslige arbejdspladser. Det, det drejer sig om, er, at man vil have nogle flere arbejdspladser inden for bioøkonomi og grøn vækst i yderområderne, og man vil have bedre adgang til velfærdsydelser osv. osv. – alt mulig andet.

Her har vi altså et konkret beslutningsforslag, der går på, at vi vil en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Hvorfor i alverden er det så, at et flertal i Folketinget bestående af venstrefløjen stemmer imod det, hvis det er det, man går og siger og italesætter, men ikke gør i praksis?

Ordføreren.

Nu lovede man jo, at man ville stemme for beslutningsforslaget under alle omstændigheder, men så lavede vi jo en beretning, som man også havde mulighed for at tiltræde, hvor netop statslige arbejdspladser var med. Men det arbejde ville man ikke indgå i, og det synes jeg er ærgerligt, når vi nu alle sammen har en fælles interesse i, at det sker.

Hr. Thomas Danielsen.

Så er jeg med nu, fordi det jo så er på grund af, at ordførerens engagement i Landdistriktsudvalget måske ikke har været enormt stort, og at hun ikke har været ude i landet og set, hvad det er, vi har haft af udfordringer. For vi er i de seneste 4 år blevet gjort bekendt med en lang række udfordringer, som man har, og med konkrete ønsker til nye initiativer osv., og hvordan man kan gøre rammevilkårene bedre. Man kan selvfølgelig også se det i form af, hvor mange lovforslag der kommer fra landdistriktsministeren.

Men hvis ordføreren så går ind og læser bemærkningerne, kan hun se en lang række konkrete tiltag, som vi foreslår man kan gå ind at gøre her og nu, men som der ikke er vilje til. Det er derfor, at vi måske griner lidt af, at B 17 lægger op til, at der efter et valg skal være kommet nogle anbefalinger, som vi kan tage initiativer ud fra.

Vi har altså haft 4 år nu. Vi ved udmærket, hvad det er, der skal til af initiativer, og så vil man have endnu en syltekrukke, endnu en tænketank og endnu en visionsgruppe – det holder altså ikke.

Så er det ordføreren.

Hvis jeg skal være helt ærlig, begynder jeg efterhånden tro, at ordføreren er pigesur over, at det er lykkedes SF og Enhedslisten sammen med regeringen at få vedtaget, at nu skal der kigges på statslige arbejdspladser. Så skal man bare finde et hår i suppen og sige: Det er ikke godt nok.

Nu kommer der endelig til at ske noget, og jeg lover Venstres ordfører, at hvis det løsningskatalog ikke lever op til forventningerne, står jeg gerne skulder ved skulder med ordføreren om at kræve udflytning af statslige arbejdspladser. Det er vi sådan set meget villige til at indgå i et samarbejde om.

Men nu er der sat noget i gang; det kommer om ganske få måneder. Skulle vi nu ikke lige slå koldt vand i blodet og se, hvad der hostes op med?

Så er det hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg bed mærke i, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt i forbindelse med det svar, der blev givet til min kollega fru Mette Dencker, om den her analyse, som vi har anbefalet i Dansk Folkeparti for 2 år siden, og hvor SF jo brillerede ved ikke at kunne støtte Dansk Folkepartis forslag, nævnte, at Dansk Folkeparti heller ikke nærer dybere følelser for de socialøkonomiske virksomheder. Der vil jeg gerne spørge ordføreren, hvad der ligger i det. For hvis vi går tilbage og kigger på det lovforslag, L 146, som der var, og som blev behandlet, og som jeg var ordfører på, jeg tror, det var tilbage i 2013, kan man se, at vi faktisk støttede L 146. Jeg var faktisk oppe på selv samme talerstol, hvor ordføreren står i dag, og sige »æres den, der er æres bør« til hr. Manu Sareen for som minister at have fremsat det her lovforslag.

Så jeg vil gerne have, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt i hvert fald trækker påstanden her i Folketinget i dag om, at vi ikke har accepteret og er gået ind for at give bedre vækst- og rammebetingelser også for de socialøkonomiske virksomheder, tilbage.

Ordføreren.

Det, jeg måske siger, er, at det ikke er højrefløjen – med al respekt for højrefløjen – der har båret de socialøkonomiske virksomheder frem. Det kan godt være, man har tilsluttet sig ideen tidligere, men det har i høj grad været SF, og det var også SF, da vi havde posten som vækst- og erhvervsminister og senere socialminister, der satte gang i det her vigtige arbejde, som så er blevet afsluttet under den radikale socialminister. Det er vi sådan set godt tilfredse med.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Ja, det kan godt være, at ordføreren er tilfreds, men jeg er ikke tilfreds med, at ordføreren står her i Folketinget siger, at Dansk Folkeparti ikke har støttet op om de bedre rammevilkår for de socialøkonomiske virksomheder, når vi jo netop har støttet regeringens lovforslag nr. L 146, som kom på baggrund af finanslovsaftalen i 2013, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med det. Jeg gik op som ordfører og støttede det, og så står ordføreren for SF hernede i dag og siger: Jamen I mener det jo ikke. Altså, jeg synes, det er mangel på respekt for folkestyrets arbejde.

Ordføreren.

Jamen det er jo dejligt, at man er glad for socialøkonomiske virksomheder. Jeg siger bare, at det ikke er højrefløjen, der har båret den tankegang frem, og det var ikke en del af det forslag til vedtagelse om en handlingsplan, som man fremsatte her i Folketingssalen.

Tak til SF's ordfører. Er der flere, der gerne vil udtale sig?

Det er ikke tilfældet.

Så er forhandlingen om ændringsforslaget i hvert fald slut, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (V, DF, LA og KF) som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så er der selvfølgelig formelt mulighed for en forhandling om forslaget som helhed, men jeg mener, jeg har iagttaget, at den har fundet sted. Er der flere, der gerne vil have ordet?

Det er der ikke. Så går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 53 (V, DF, LA, KF og ALT), imod stemte 56 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er forkastet.