PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 35
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2015

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2015-0038-0040

1489300

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om bedre behandling af voldtægtsofre. (B 35), som Folke-

tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2015.

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om bedre behandling af voldtægtsofre (B 35):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. februar

2015, fra Udviklingshæmmedes Landsforbund, jf. B 35 - bilag

1.”

Svar:

Det fremgår bl.a. af henvendelsen fra Udviklingshæmmedes Landsfor-

bund, at forbundet finder det vigtigt, at udviklingshæmmede tænkes ind i

beslutningsforslaget.

Forbundet anfører i den forbindelse, at udviklingshæmmede voldtægtsofre

bør have mulighed for at blive videoafhørt med en støtteperson til stede, at

de bør have tilbydes støtte i form af samtalegrupper med andre udviklings-

hæmmede, og at der bør gives en ordentlig begrundelse, hvis der ikke rej-

ses tiltale i en voldtægtssag. Endelig støtter forbundet, at uagtsom voldtægt

kriminaliseres.

Retsplejeloven indeholder regler om brugen af videoafhøring af børn

som bevis for retten i en straffesag. Det følger bl.a. af retsplejelovens §

872, at politiets afhøring af et barn, når afhøringen er optaget på video (vi-

deoafhøring), kan benyttes som bevis under hovedforhandlingen. Retsple-

jelovens § 745 e indeholder nærmere regler om politiets gennemførelse af

en videoafhøring. Retsplejelovens regler om afhøring af børn anvendes i

praksis analogt på unge og voksne udviklingshæmmede. Der er således al-

lerede i dag mulighed for at anvende videoafhøring af et formodet vold-

tægtsoffer, der er udviklingshæmmet.

Rigspolitiet har i øvrigt over for Justitsministeriet oplyst, at Rigspolitiet i

2014 iværksatte et større analyseprojekt kaldet ”Projekt Afhøring” med det

formål at udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan politiet kan anvende

afhøring som et mere effektivt efterforskningsværktøj. Analyseprojektet

omfatter også brugen af video- og lydoptagelser under politiets afhøringer

af den formodede forurettede. Analyseprojektet forventes afsluttet med en

endelig rapport i 2015.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har

om den sociale indsats over for udviklingshæmmede, der har været udsat

for seksuelle overgreb, oplyst følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Det kan […] oplyses, at der som led i satspuljeaftalen i 2010

blev afsat 4,5 millioner kroner til udvikling af en metode til

behandling af mennesker med udviklingshæmning, der har

været udsat for seksuelle overgreb. Det overordnede formål

med udviklingsprojektet var at bidrage til, at disse mennesker

får adgang til en relevant og virkningsfuld social- og sund-

hedsfaglig behandling. Hovedsigtet har været, at deres følge-

virkninger af seksuelle overgreb mindskes, og at reducere ri-

sikoen for nye overgreb gennem udvikling af mestringsstra-

tegier.

Socialstyrelsen har gennemført en kortlægning af internatio-

nale og danske erfaringer, der har dannet grundlag for at ud-

arbejde en psykoterapeutisk guide til behandling af borgere

med udviklingshæmning. Både i kortlægningen og afprøv-

ningen har der været nedsat en ekspertgruppe bestående af

fagfolk på området. Guiden har i perioden ultimo 2012 til

medio 2014 været afprøvet hos Center for Seksuelle Over-

greb (København) og Center for Voldtægtsofre (Aarhus). Der

er i alt gennemført 25 behandlingsforløb.”

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har om behandlingstilbud ved

landets regionale voldtægtscentre oplyst følgende:

”[M]odtagelsen af kvinder og mænd, der har været udsat for

voldtægt eller andre seksuelle overgreb, [varetages] på i alt ni

centre for voldtægtsofre fordelt på udvalgte sygehuse i hver

region. Centrene er placeret på Rigshospitalet, Hillerød Hos-

pital, Nykøbing F. Sygehus, Holbæk Sygehus, Odense Uni-

versitetshospital, Kolding Sygehus, Aarhus Universitetsho-

spital, Regionshospitalet Herning og Aalborg Sygehus. Efter-

følgende er endnu et center etableret på Bornholms hospital.

Tilbuddene på centrene omfatter bl.a. akut lægeundersøgelse

og -behandling, psykologisk støtte samt inddragelse og råd-

givning af pårørende. En henvendelse kræver ikke henvisning

fra egen læge, og centrene stiller ikke krav om politianmel-

delse af overgrebet.

I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2013 – 2016

blev der årligt afsat 4,4 mio. kr. til forbedring og ensartning

af tilbuddene på landets voldtægtscentre. Forbedringen af til-

buddene følger anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport

”Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsof-

re” fra marts 2012 udarbejdet som følge af en folketingsbe-

slutning af 1. juni 2011 om at forbedre og ensarte tilbuddene

på landets voldtægtscentre. Anbefalingerne vedrører bl.a. den

lægefaglige behandling, efteruddannelse af personale, tilbud

om psykologbehandling, herunder gruppebehandling, samt

inddragelse af pårørende i indsatsen. Det er Ministeriet for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhed og Forebyggelses vurdering, at bevillingen udgør et

væsentligt løft af den behandlende indsats for voldtægtsofre.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i januar og ok-

tober 2014 modtaget statusnotater fra hhv. Danske Regioner

og Region Sjælland om implementeringen af anbefalingerne,

som generelt vurderes tilfredsstillende.

Det fremgår bl.a. af de nævnte anbefalinger i rapporten, at:

Det anbefales, at voldtægtsofre, som vurderes egnede hertil,

tilbydes psykologisk gruppebehandling. Såfremt det enkelte

center ikke har et tilstrækkeligt antal egnede voldtægtsofre til

etablering af tilbuddet, bør voldtægtsofrene orienteres om

muligheden for gruppebehandling på et andet center og tilby-

des henvisning hertil. Tilbuddet kan ikke erstatte tilbuddet

om individuel behandling, men må betragtes som et supple-

ment til den individuelle behandling for voldtægtsofre, som

vurderes egnede til gruppebehandling.

Det uddybes i rapporten, at behandlingsformen (psykologisk

gruppebehandling) tillige kræver et tilstrækkeligt antal pati-

enter og et jævnt flow af egnede patienter for, at det vil være

muligt at oprette grupper på regelmæssig basis. Det kan der-

for muligvis være vanskeligt at få et tilbud om gruppebehand-

ling til at fungere i praksis på de mindre centre, og der bør

derfor etableres samarbejde på tværs af centrene.

Dette vil naturligvis så meget desto mere gøre sig gældende i

forhold til samtalegrupper for patienter med ensartede fysiske

og psykiske handicap.

Idet regionerne har driftsansvaret for de enkelte centre, kan

tilrettelæggelsen og organiseringen af tilbuddene følgelig va-

riere i et vist omfang fra center til center. Det er således (på

trods af anbefalingen oven for) ikke tilfældet i dag, at der på

samtlige centre tilbydes gruppesamtaler som en del af det

samlede tilbud til voldtægtsofrene. Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse har dog en klar forventning om, at regioner-

ne indretter de enkelte centre – herunder eventuelle samtale-

grupper og sammensætningen heraf – på en sådan måde, at

det afspejler det konkrete behandlingsbehov på centeret, og at

der leveres en sundhedsfaglig indsats af høj kvalitet for ofre-

ne. Det er endvidere ministeriets forventning, at der i over-

ensstemmelse med anbefalingen henvises til gruppebehand-

ling i nødvendigt omfang, og at man i den sammenhæng er

opmærksom på særlige forhold, der gør sig gældende for den

enkelte patient.”

Rigsadvokaten har om anklagemyndighedens begrundelse i sager, hvor

der ikke rejses tiltale mod en sigtet person, oplyst følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 1, at forurettede al-

tid skal underrettes om en afgørelse om påtaleopgivelse (dvs.

en afgørelse om ikke at rejse tiltale mod en sigtet). I praksis

sker dette som det klare udgangspunkt ved, at der sendes en

skriftlig afgørelse til den forurettede. I de tilfælde, hvor der

foreligger oplysninger om, at forurettede er under værgemål,

jf. værgemålslovens § 5, vil en afgørelse om påtaleopgivelse

normalt blive sendt til værgen, som varetager den forurette-

des interesser.

Anklagemyndighedens afgørelse skal indeholde en nærmere

begrundelse for påtaleopgivelsen. Det følger af forvaltnings-

lovens § 24, som også angiver de nærmere krav til begrundel-

sen. Det fremgår bl.a., at hvis en afgørelse beror på et admi-

nistrativt skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der

har været bestemmende for skønsudøvelsen. Herudover skal

begrundelsen indeholde en kort redegørelse for de oplysnin-

ger om sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsent-

lig betydning for afgørelsen.

Det er mit generelle indtryk, at anklagemyndigheden er me-

get opmærksom på og omhyggelig med at udfærdige fyldest-

gørende begrundelser, der kan give forurettede en forståelse

for, hvorfor anklagemyndigheden efter en helt konkret vurde-

ring af den pågældende sag mener, at det ikke er muligt at fø-

re det tilstrækkelige bevis til en domfældelse for voldtægt.

Det gælder selvfølgelig også i sager, hvor forurettede er ud-

viklingshæmmet.

Det følger endvidere af Rigsadvokatens meddelelse nr.

8/2007 om vejledning af forurettede mv., at anklagemyndig-

heden i tilfælde, hvor der ikke rejses tiltale i en sag, der må

antages at have medført en ganske særlig belastning for foru-

rettede, skal overveje, hvordan der mest hensigtsmæssigt gi-

ves forurettede underretning herom. Der bør som udgangs-

punkt tilbydes den pågældende en samtale om sagen, hvor

der kan gives en mere fyldestgørende redegørelse for politiets

og anklagemyndighedens overvejelser i sagen. Denne frem-

gangsmåde kan bl.a. være relevant i sager om voldtægt eller

andre grove seksualforbrydelser.

Der vil i øvrigt i sager om voldtægt som udgangspunkt være

beskikket en bistandsadvokat for den forurettede, jf. retspleje-

lovens § 741 a, stk. 2. I voldtægtssager skal der således be-

skikkes en bistandsadvokat, medmindre den forurettede ud-

trykkelig frabeder sig det. Bistandsadvokaten kan vejlede og

bistå den forurettede under sagen, og det gælder også i relati-

on til en eventuel afgørelse fra anklagemyndigheden om påta-

leopgivelse. Bistandsadvokaten eller en anden, som den foru-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettede ønsker bistand af, vil som udgangspunkt også kunne

deltage i en uddybende samtale som nævnt ovenfor.”

Spørgsmålet om kriminalisering af uagtsom voldtægt er grundigt be-

handlet i Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydel-

ser, side 213-230. Det fremgår af betænkningen, at Straffelovrådet efter en

samlet vurdering af argumenterne for og imod ikke kan anbefale, at uagt-

som voldtægt kriminaliseres.

Det er i den forbindelse i pkt. 3.2.4. i de almindelige bemærkninger til for-

slag til lov om ændring af straffeloven mv. (Seksualforbrydelser) (L 141,

folketingsåret 2012-13) anført, at Justitsministeriet af de grunde, Straffe-

lovrådet havde anført, var enig i, at der ikke var grundlag for at kriminali-

sere uagtsom voldtægt.