Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 35:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre behandling af voldtægtsofre.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 21.11.2014).

Jeg giver igen ordet til justitsministeren.

Tak for det. Nu skal vi behandle et beslutningsforslag om en af de forbrydelser, jeg selv synes er en af de mest grusomme og forfærdelige, nemlig voldtægt. Det er en forbrydelse, der kan have store, uoverskuelige og langvarige konsekvenser for dens ofre, og det er klart, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at behandle vores voldtægtsofre på en god og bedre måde. Den skal være skånsom og professionel, fra sagen bliver anmeldt, til den afsluttes, og der kan også være hjælp til ofrene derefter.

SF foreslår her at gøre uagtsom voldtægt strafbart. Jeg forstår sådan set godt intentionen, men det rejser også nogle vanskelige spørgsmål. Straffelovrådet har behandlet det her spørgsmål indgående, som jeg ved at forslagsstilleren ved, og talt imod at gøre det strafbart. Straffelovrådet peger på den ene side på, at det kunne anføres, at det i sig selv er strafværdigt at have samleje, hvor der f.eks. er udøvet vold, men hvor gerningsmanden ikke har forstået, at volden var afgørende for, at ofret ikke gjorde modstand, men hvor gerningsmanden burde have forstået, at det ikke var frivilligt, og det er jeg sådan set enig i. På den anden side pegede Straffelovrådet bl.a. på, at selv om uagtsom voldtægt gøres strafbart, vil det jo ikke ændre på, at anklagemyndigheden skal kunne løfte mange af de svære bevistemaer som i dag. Straffelovrådet pegede derudover også på, at en kriminalisering af uagtsom voldtægt vil kunne risikere at få den utilsigtede konsekvens, at forhold, der reelt må betegnes som forsætlig voldtægt, i stedet henføres under en mildere bestemmelse om uagtsom voldtægt.

Forslagsstilleren henviser til, at der i Norge, der som det eneste nordiske land i 2000 har kriminaliseret groft uagtsom voldtægt, er sket en stigning i antallet af anmeldelser af voldtægt. Det fremgår også af Straffelovrådets betænkning. Men hvor antallet af anmeldelser af voldtægt er steget i Norge, siden groft uagtsom voldtægt blev kriminaliseret, var antallet af domfældelser i forhold til anmeldelser stadig på samme niveau i Norge som før lovændringen. Erfaringerne fra Norge synes derfor ikke at give et billede af, at det er blevet lettere for anklagemyndigheder at løfte bevisbyrden.

En anden vigtig erfaring fra Norge, som jeg gerne vil understrege, er, at der ses en tendens til, at sager, der efter dansk ret formentlig – og jeg siger formentlig – vil kunne straffes som forsætlig voldtægt på grund af karakteren af den udøvede vold eller trussel om vold, vil kunne bedømmes som groft uagtsom voldtægt i stedet, og det vil jo altså kunne have den betydning, at gerningsmandens straf bliver markant lavere.

Jeg er med mit kendskab til SF helt overbevist om, at det på ingen måde er det, der er hensigten med forslaget her, men det er altså en tendens, som jeg synes vi bliver nødt til at være opmærksomme på. Vi risikerer altså, at voldtægtsmænd får mildere straffe, fordi deres handlinger vurderes til at være uagtsomme i stedet for forsætlige.

Jeg synes altså med andre ord, at Folketinget skal tænke sig grundigt om, inden der kommer en kriminalisering af uagtsom voldtægt. Jeg synes, vores kræfter skal bruges på at gøre livet så godt som muligt for ofrene for voldtægt, og så er det klart, at vi selvfølgelig, når vi kigger på de danske myndigheder, hele tiden skal overveje, om vi kan blive endnu dygtigere. Lige nu gøres der erfaringer med lyd- og videooptagelser af afhøringer, som også i øvrigt er et element i beslutningsforslaget. Der er også hos myndighederne i dag fokus på uddannelse af de personer hos både politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som kommer i kontakt med formodede voldtægtsofre.

Men jeg er ikke tvivl om, at her er et område, hvor vi kan blive endnu bedre, og det synes jeg selvfølgelig vi skal diskutere hvordan vi kan gøre, men samlet set kan vi altså ikke støtte forslaget her.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen jeg havde godt på fornemmelsen, at ministeren ikke ville støtte paragraffen om uagtsom voldtægt. Jeg kommer til at stille nogle spørgsmål om det, så det vil jeg ikke bruge min taletid på her i dag.

Retsudvalget holdt en høring i december om lige præcis voldtægt, og der var det altså et samstemmende billede fra de organisationer, der var med, at der var et sted, hvor man faktisk havde registreret anmeldelserne igennem en årrække, som viste, at omkring 6 pct. af de kvinder, der kom til politiet for at anmelde en voldtægt, ikke fik lov til det. Jeg ved ikke, hvad der ligger i det, men det lyder ret alvorligt, hvis politiet ikke skulle tage imod anmeldelser. Så et af de punkter, der ligger i SF's forslag, handler om, at der skal være bedre statistik på området. Der er en udfordring i at skelne mellem, hvornår noget registreres som en undersøgelsessag, og hvornår det registreres som en egentlig anmeldelse.

Så vil ministeren være med til at tilvejebringe noget bedre statistik på området? For jeg mener faktisk ikke, vi kan leve med, at der på en eller anden måde florerer noget statistik, som viser, at 6 pct. oplever ikke at få lov at anmelde sådan en begivenhed.

Ministeren.

Altså, lad os vente til under udvalgsbehandlingen med at se, om der er behov for statistik, som vi ikke har adgang til i dag. Men der er da noget, som er meget mere alvorligt end det statistiske, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt spørger om, nemlig hvis der er kvinder, der oplever, at de ikke kan få lov til at anmelde en voldtægt.

Jeg vil gerne se det materiale, der kan underbygge det, for det siger sig selv, at man skal kunne anmelde enhver forbrydelse i Danmark og i særdeleshed grove forbrydelser. Jeg er ikke bekendt med den problemstilling, men jeg synes næsten, det er det, der er det mest interessante at få diskuteret.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg tror faktisk, det er gynækologisk afsnit eller sådan noget ved Rigshospitalet, der har lavet den her statistik, og de har faktisk gjort det for en hel del år, så jeg kan sende statistikken over til ministeren. Jeg har allerede spurgt til den her del, og politikredsene har ikke oplevelsen af det her. Men jeg siger bare, at der er mindst fire organisationer, der har oplevelsen af, at det her sker. Derfor er der behov for bedre statistik på området.

Så vil jeg bare spørge til ordningen med bistandsadvokater. Vil ministeren sikre, at der kommer en vagtordning med dem? For der er faktisk lavet en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, som viser, at hvis man har en bistandsadvokat fra starten, er chancen for, at det ender med en domfældelse, sådan set markant højere. Og det er kun i 3 pct. af sagerne, at offeret faktisk sidder med bistandsadvokaten lige fra starten. Vil ministeren lave en vagtordning, så vi sikrer, at der også er bistandsadvokater på de skæve tidspunkter? Ministeren har hjemmel i retsplejeloven til at gøre det.

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald gerne undersøge, om der er problemer på det felt, for det er jo klart, at de rettigheder, man har i forbindelse med bistandsadvokater, skal være tydelige og synlige og efterleves. Det er jo typisk kvinder, der udsættes for voldtægt, og det siger sig selv, at når man er i den uhyre sårbare situation at have været udsat for en af de mest grænseoverskridende forbrydelser, så har man også et særligt beskyttelsesbehov, og derfor skal der tages særlige hensyn. Som jeg sagde før, skal alle myndigheder være opmærksomme på, at der her er tale om en særlig offergruppe, og derfor giver jeg tilsagn om at kigge på det her område, hvis det er nødvendigt – ja.

Tak til ministeren. Hr. Karsten Lauritzen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. SF begrunder det forslag, vi nu behandler, med, at vi under straffesager ofte tager et stort hensyn til gerningsmanden og dennes retssikkerhed, men glemmer hensynet til offeret for den kriminelle handling. I Venstre er vi meget enige med SF i denne principielle overvejelse, og vi mener også, at der i højere grad bør sættes fokus på de forurettede i straffesager i Danmark.

I det forslag, SF her fremsætter, sættes der særligt fokus på ofrene for voldtægt. Forslagsstillerne foreslår en række administrative ændringer, der samlet set vil være med til at sikre en bedre behandling af og et større hensyn til offeret for voldtægten. Det foreslås bl.a., at der skal sættes ind med bedre uddannelse af fagpersonale og myndighedspersoner, der har med voldtægtsofre at gøre. Det skal bl.a. være med til at sikre, at kommunikationen og rådgivningen bliver så nænsom, hensynsfuld og professionel som muligt ud fra de konkrete omstændigheder. Det foreslås derudover, at det analyseres, hvorfor politi og anklagemyndighed ikke lever op til målsætningen om kortere sagsbehandlingstider i voldtægtssager.

Flere af disse administrative ændringer, der foreslås, kan vi i Venstre sådan set godt støtte op om, men det er ikke noget, vi egentlig synes man skal lovgive om. Vi synes også ligesom SF, at der bør tages et helt særligt hensyn til ofre for voldtægt. De personer, der er blevet udsat for en så grov og krænkende forbrydelse, skal føle sig trygge og sikre ved at henvende sig til myndighederne. Og de skal have de bedste muligheder for at komme videre med deres liv.

SF foreslår dog også at indføre kriminalisering af uagtsom voldtægt – et forslag, som bl.a. begrundes med lignende regler i Norge. Straffelovrådet berørte jo begrebet uagtsom voldtægt i deres betænkning om seksualforbrydelser i 2012, og det er interessant læsning, hvis man interesserer sig for området og i øvrigt kan forstå de sådan mere juridiske fagtermer. Jeg vil kort referere fra deres konklusion, som jo altså er, at rådet samlet set ikke mener, at der er et reelt behov for en sådan kriminalisering i Danmark, samt at en række forhold, herunder retssikkerhedsmæssige, taler afgørende – altså afgørende – imod en sådan bestemmelse.

Kendetegnende for en voldtægtsforbrydelse er, at gerningsmanden ved vold eller trusler om vold tvinger offeret til samleje. Der skal altså være en sammenhæng mellem volden eller truslerne om vold og så selve samlejet. Det vil ifølge Straffelovrådets betænkning gælde, uanset om der er tale om en uagtsom voldtægt eller en forsætlig voldtægt. Forskellen vil derfor være, at anklagemyndigheden ved uagtsom voldtægt vil skulle bevise, at gerningsmanden har tilsidesat rimelige handlenormer i situationen, og det tror jeg de fleste kan sige kommer til at være vanskeligt, ja, i realiteten måske faktisk umuligt. Og den vanskelige bevisførelse i de her sager vil derfor føre til, at der i højere grad vil blive sat fokus på offerets adfærd i gerningsøjeblikket. Selve afhøringen og sagsbehandlingen vil derfor kunne virke mere krænkende for offeret end ved forsætlig voldtægt.

Derfor kan vi altså ikke støtte den del af SF's forslag, og det gør også, at vi ikke samlet set kan støtte forslaget. Desuden bør det kort nævnes, at en kriminalisering af uagtsom voldtægt kan medføre en øget risiko for falske anmeldelser og dermed kan føre til fejlagtige anklager og måske også i sidste ende fejlagtige domfældelser.

Venstre finder altså forslaget og bevæggrundene bag sympatiske, men grundet det konkrete forslag om kriminalisering af uagtsom voldtægt kan Venstre samlet set ikke støtte forslaget her fra SF. Og jeg skal sige, at vi faktisk har læst det svar, som justitsministeren har givet, om den her problemstilling med, at der er nogle, der mener, at politiet ikke optager anmeldelserne, men i stedet for opfører dem som undersøgelser. Det er jo rigtigt, at den problemstilling kom frem i forbindelse med den høring, Retsudvalget havde, og jeg har også selv interesseret mig for den. Og der er vi faktisk tilfredse med, at justitsministeren svarer, at Rigspolitiet vil indkalde de pågældende organisationer til en snak, så man i fællesskab kan finde ud af, hvad det er, der sker, for selvfølgelig skal anmeldelser om voldtægt optages som anmeldelser og ikke blot som undersøgelser. Så det tilsagn, som ministeren og politiet har givet i den forbindelse, er vi glade for.

Jeg skal også sige på vegne af Det Konservative Folkeparti, at de heller ikke kan støtte forslaget. De kan desværre ikke være til stede i salen i dag på grund af sygdom, og derfor kunne de heller ikke være til stede under det foregående forslag, hvor jeg havde lovet dem at sige, at de mente det samme som Venstre, altså også i den sag, vi behandlede før, og beklagede, at de ikke kunne være her. Men det skyldes altså sygdom.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det undrer mig rigtig meget, at der fra Venstres side ikke er ret meget hjælp til voldtægtsofre. Der er stort set ikke noget, sådan som jeg lige hørte det, i det her forslag, der er brugbart til noget som helst. Man vil sådan set ikke engang se nærmere på, at vi får en relevant statistik. Det er jo en kritik, der har været fra rigtig mange organisationer i rigtig mange år. Så jeg vil bare høre, om der overhovedet er noget i det her forslag, som Venstre vil indgå i en beretning om?

Ordføreren.

SF rejser jo nogle principielle problemstillinger, men jeg mener sådan set, at meget af indholdet af forslaget, som vi kan bakke op om, er sådan noget, der hører hjemme i en satspuljeordførerkreds. I forhold til indretning af domslokaler og alt mulig andet hører det ikke hjemme i en beretning i Folketingets Retsudvalg. Det er nogle fornuftige ting, og vi støtter gerne op om dem, men det ikke noget, vi synes vi skal lave lovgivning om, og heller ikke noget, vi skal afgive en beretning om. Det siger sig selv, at det er nogle hensyn, som vi ønsker at tage, og nogle ting, man kan fremme i satspuljeforligskredsen eller i andet regi.

Så vores udgangspunkt vil ikke være at skrive en beretning i Folketingets Retsudvalg om det her. Men det betyder ikke, at vi ikke synes, at SF rejser en relevant debat, og det betyder heller ikke, at vi ikke synes, vi skal give en større beskyttelse til ofrene. Vi mener bare, at nogle af de ting, SF peger på her, ikke hører hjemme i en beretningsafgivelse i Folketingets Retsudvalg.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tænk sig, jeg synes faktisk, der er meget lidt, der hører hjemme i satspuljekredsen. Det der med at samle op i forhold til ofrene osv. hører måske hjemme i satspuljekredsen. Men statistikkerne, bistandsadvokaten, måden, man afhører på i politiet, om der skal være mulighed for lyd- og videooptagelser, er da alt sammen Retsudvalgets område, og det er da også forhold, som Folketinget kan tage stilling til. Så vidt jeg husker, var Venstre ude med et sagsbehandlingsloft i forhold til straffesager, men man er ikke interesseret i at gøre noget på det her område, hvor man ovenikøbet har målsætninger. Det har jeg bare meget, meget svært ved at forstå. Jeg forstår ikke, hvorfor Venstre hælder voldtægtsofrene ned af brættet her i dag. Det her er faktisk forhold, som kan hjælpe de her mennesker. Jeg har holdt en lang række møder med organisationer, som arbejder med det her område, og det her er ting, som de peger på.

Ordføreren.

Jo, men som jeg sagde til SF's ordfører, er det jo ikke, fordi vi er uenige i de dele af indholdet, der handler om bedre efteruddannelse og andet. Altså, justitsministeren har jo givet et tilsagn om, at man vil levere bedre statistik, og i øvrigt også om, at man vil indkalde til et møde om det med de lange sagsbehandlingstider.

Nu er der selvfølgelig sket nogle ting i den seneste tid, som kan forklare, at det ikke er sket, men vi ser da meget frem til sådan et møde. Og jeg synes måske, det ville være lidt forkert, hvis vi afgav en beretning omkring det, når ministeren faktisk har givet tilsagn.

Hvis der ikke sker noget på området, er Venstre da selvfølgelig parat til at se på at afgive en beretning, men jeg synes, at ministeren, ministeriet og politiet lige skal have mulighed for at levere de ting, de faktisk har lovet at komme med, inden vi skriver en beretning om det.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Med beslutningsforslaget her pålægges regeringen i indeværende folketingssamling at sikre forbedrede forhold på en række områder for voldtægtsofre. På vegne af Socialdemokraterne vil jeg gerne give min fulde støtte til at forbedre indsatsen for voldtægtsofre og til de tilsagn på området, som justitsministeren tidligere har givet her i salen.

Alle os, der kender et menneske, der har været udsat for denne ugerning, ved, hvor indgribende det er – ikke bare i den øjeblikkelige situation, men langt ind i fremtiden. Netop derfor skal vi altid kunne diskutere, hvordan vi forbedrer indsatsen for voldtægtsofre, og som sagt vil Socialdemokraterne gerne forbedre indsatsen, hvor den kan forbedres.

Men vi er ikke sikre på, at de foreslåede forbedringer står direkte mål med de behov, der er, udover på de områder, som justitsministeren tidligere i dag både gav tilsagn om møder om og et yderligere statistisk grundlag for.

Det er naturligvis afgørende, at vi sætter ind, hvor forbedringen får størst mulig effekt og rammer de uhensigtsmæssigheder, der eksisterer. Den form, som beslutningsforslaget her foreligger i, mener vi ikke sikrer den størst mulige og fornødne forbedring af vilkårene for voldtægtsofre. Og en lille undren går da også på, at de her tiltag ikke blev nævnt under satspuljeforhandlingerne tidligere på året, hvor flere af forslagene helt oplagt hører hjemme. Derfor henstiller vi til, at justitsministeren undersøger de muligheder for forbedringer, som der er givet tilsagn om her fra Folketingets talerstol, og at vi på den baggrund får en drøftelse.

Med de ord skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater i høj grad støtter bedre vilkår for voldtægtsofre, men ikke beslutningsforslaget. Vi ser dog frem til videre drøftelse på baggrund af de håndslag, der er givet fra ministeren i dag.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg håber, at den socialdemokratiske ordfører vil give mig ret i, at voldtægtsofre ikke er udsatte mennesker, og derfor hører det her på ingen måde hjemme i satspuljeforhandlingerne. Det her er retspolitik. Bistandsadvokatordningen er retspolitik. Ministeren har en hjemmel i retsplejeloven til at kunne fastsætte en ordning om bistandsadvokater.

Så jeg vil bare høre, om den socialdemokratiske ordfører er enig med mig i, at når kun 3 pct. får beskikket en forsvarsadvokat, så vedkommende sidder ved offerets side i det øjeblik, offeret bliver afhørt, så er det simpelt hen for lidt, så er det ikke godt nok, specielt når vi ved, at det faktisk betyder, at chancen for, at man får gerningsmanden dømt, stiger, når man har en bistandsadvokat ved sin side.

Ordføreren.

Nu er det ikke nødvendigvis det tema, som jeg henviste til, da jeg sagde, at man kunne rejse det her i satspuljeforhandlingerne, men vi må erkende, at der er vide muligheder for i satspuljeforhandlingerne at tage temaer som det her område op. Og der konstaterer jeg bare helt stilfærdigt, at det gjorde SF ikke tidligere. Som jeg også har gjort det klart, tager vi gerne en drøftelse af de temaer, som justitsministeren også har givet håndslag på kan drøftes videre, men vi kommer ikke uden om, at man også i satspuljeforhandlingerne kan tage sådan et alvorligt tema her op.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Ja, man kan tage det op i satspuljeforhandlingerne, men det er stadig væk ikke det rigtige sted at tage det op. Det handler om udsatte mennesker. Skal vi tage penge fra kontanthjælpsmodtagere og bruge på voldtægtsofre, som kommer fra alle samfundslag? Nej, det synes jeg ikke vi skal. Det her skal ikke op i en satspuljeforhandling. Bistandsadvokater er hjemlet i retsplejeloven, og retsplejeloven hører mig bekendt under Retsudvalget. Så derfor kunne jeg godt tænke mig en principiel stillingtagen til, om det er for lidt, når kun 3 pct. sidder med en bistandsadvokat, som man i øvrigt har ret til at få beskikket i det øjeblik, man bliver afhørt, ved sin side.

Ordføreren.

Jamen lad mig gentage, at vi meget gerne ser på forbedringer for voldtægtsofre, og lad mig vende tilbage til, at man i satspuljeforhandlingerne har mulighed for at tage sådan et tema her op. Det betyder ikke, at vi ikke ser på det i den sammenhæng, vi står i her, men der er flere andre temaer i satspuljeforhandlingerne, som jo ikke nødvendigvis retter sig mod udsatte borgere, men som retter sig mod de mennesker, der har det svært.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Liselott Blixt som Dansk Folkepartis ordfører.

Jeg vil rose ordføreren for at have fremsat beslutningsforslaget. I Dansk Folkeparti mener vi, det er et utrolig vigtigt område, som bliver forsømt. Det er lidt underligt at høre ordførere, som måske ikke lige vil se det rigtige i, at ofrene skal hjælpes. Vi ser desværre alt for tit, at hvad angår dem, der har været udsat for voldtægt, er det noget, man tager sig af, lige efter det er sket, men om man får dømt gerningsmanden er så en anden sag. For der er ikke ret mange, der melder det.

Jeg kunne også godt tænke mig, at vi fik set på de typer af overgreb, der sker – og jeg vil hellere kalde det seksuelle overgreb – for jeg tror desværre, at en af fejlene, når vi taler voldtægt, mange gange er, at vi siger: Hvad er vold? Når der kommer en og påstår, at vedkommende er blevet voldtaget, så bliver der sagt: Jamen du har jo ikke nogen blå mærker. Vold er mange ting. Vold er også psykisk, du kan blive fastholdt med trusler, og det er måske en af grundene til, at der bliver tvivlet på, om man er blevet voldtaget, og derfor, mange kvinder ikke går videre med at anmelde overgrebet.

Jeg vil så sige, at det også kan dreje sig om mænd. Der sker voldtægt fra begge sider, og nogle gange er det kendte og andre gange ukendte gerningsmænd. Uanset hvem det er, er der tale om voldsomme oplevelser for den, der er ramt, og behovet for hjælp er ikke afhængigt af, hvilken type overgreb man har været udsat for, eller hvem der har begået det. Der findes mange forskellige former for overgreb. Vi ser også mere og mere de her drugrapes med unge mennesker, der går i byen, og som pludselig ikke kan huske, hvad der er sket. De har også svært ved at bevise, hvad de har været udsat for, eller sige, om det er noget, de har været med til selv, og så tør de ikke melde det.

Derfor synes vi, det er et rigtig godt forslag, men vi vil så også gerne have nogle højere straffe og nogle minimumsstraffe for voldtægt. Vi skal gøre mere for, at voldtægter bliver anmeldt og efterforsket, sådan at retfærdigheden kan ske fyldest. For voldtægt er en voldsom handling, som har store konsekvenser for ofrene. I mange tilfælde er det altså for resten af deres liv. I forbindelse med en høring i Folketinget den 9. december blev det også oplyst, at mange voldtægter ikke anmeldes, og det synes jeg er rigtig trist at høre. Derfor har Peter Skaarup også kaldt justitsministeren i samråd for bl.a. at høre, om ikke ministeren finder det høje antal uanmeldte voldtægtssager bekymrende, og hvad ministeren agter at gøre ved problemet for at hjælpe ofrene. Vi er derfor enige i forslaget om, at der skal være større fokus på ofrene, for det kan blive langt bedre.

Der er syv punkter i forslaget, og jeg vil gerne tage dem, som vi er enige i, først. Der er efteruddannelse af fagpersonalet, som vi mener er utrolig vigtigt. Der er analyse af sagsbehandlingen og en bedre kommunikation med voldtægtsofre, som vi også støtter. Der er kriminalisering af uagtsom voldtægt. Her mener vi dog at vi skal ind at vurdere, hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Der skal være en bedre statistik. Så er der to punkter, hvor der er nogle ting, vi ønsker en større afklaring af. Det er de forbedrede forhold ved afhøring af ofre for voldtægt samt bedre rådgivning og samtalehjælp til voldtægtsofre. Det er vigtigt, at der beskikkes bistandsadvokater med det samme, hvilket jeg også kan høre at ordførerne har været inde på. Men der står også, at der skal være en garanti for, at voldtægtsofre kan blive afhørt af en person af samme køn. Der tænker vi: Hvor vigtigt er det? Er det ikke vigtigere at sikre, at afhøringen bliver udført af en sagkyndig person og efter ønske fra den afhørte?

Så vi er positivt indstillet, men som jeg sagde tidligere, har vi samtidig også indkaldt ministeren til samråd. Så vi afventer den videre behandling i udvalget og om ikke andet, at der kan ske noget på området.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gøre det ganske kort, for vi Radikale kan selvfølgelig støtte intentionen i det her forslag, nemlig at voldtægtsofre skal have bedre vilkår. Derfor er vi også åbne over for i en videre proces at drøfte stort set alle punkter i forslaget. Særlig er punktet om bistandsadvokater noget, som vi selv har gjort os nogle tanker om, og som vi vil være åbne over for at drøfte med forslagsstillerne. Det er klart, at der kan være noget økonomisk osv., som vi skal have kigget nærmere på, men vi er sådan set åbne over for det og deler intentionen om at skaffe bedre vilkår for voldtægtsofre.

Der er dog en undtagelse, og det er punktet om uagtsom voldtægt. Det synes jeg vi skal være meget påpasselige med at indføre i dansk straffelov. Erfaringerne fra Norge har været dårlige, som justitsministeren har peget på, og noget tyder sågar på, at det muligvis har ført til en nedkriminalisering af voldtægt. Dertil kommer, at bevistemaerne på mange måder vil være de samme, som når man skal bevise almindeligt forsæt, kan man sige.

Derfor kan vi Radikale ikke støtte forslaget, men vi er naturligvis åbne over for at drøfte en række af elementerne, for vi deler intentionen, nemlig at voldtægtsofre skal have bedre vilkår.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil starte med at rose SF for at have taget problematikken op. Vi har hørt alt, alt for mange historier om kvinder, der stadig bliver mødt med en bebrejdende indstilling, når de vil anmelde en voldtægt. Vi har hørt alt for mange advarsler fra krisecentre om sådan en oldnordisk tankegang, når det kommer til behandlingen af ofre for voldtægt. Opfattelsen af voldtægt i vores samfund i dag er stadig i alt for høj grad omgærdet af skyld og skam. I alt for høj grad får kvinderne stadig indirekte skylden for at være blevet voldtaget, når de f.eks. bliver spurgt om, hvilket tøj de havde på den pågældende dag, og når de bliver spurgt om, om de ikke lige skal gå hjem og tænke lidt over det, inden de forsøger at anmelde det. Det er uacceptabelt. Der er brug for en holdningsændring i samfundet generelt, også hos det politi, som håndterer sagerne.

Også stor ros til SF for at tage en retspolitisk debat, der reelt fokuserer på ofrene og ikke på gerningspersonens straf, mens man lader, som om det er for ofrenes skyld, at man taler om strafniveau for gerningsmanden. For en gangs skyld handler diskussionen reelt om offeret, og det er tiltrængt.

Der er bestemt behov for diskussion, og flere af de forslag, som er i SF's beslutningsforslag, burde sådan set have været indført for længst, eksempelvis det om en vagtordning for bistandsadvokater. Vi har rigtig stor sympati for forslagene om bedre afhøringsforhold, efteruddannelse og rådgivning. Vi er enige i, at der er behov for forbedrede statistikker, ligesom sagsbehandlingen trænger til et kritisk eftersyn. Vi har også i Enhedslisten en drøm om at kunne få en særligt uddannet gruppe af polititjenestemænd til at tage sig af voldtægtssager og seksualforbrydelser, hvor ofrene er særlig sårbare. Og ja, som nævnt har vi også et stort håb om at kunne få en vagtordning for bistandsadvokater, så man kan få hjælp, uanset på hvilken tid af døgnet der bliver indgivet en anmeldelse.

Når vi så alligevel ikke kan stemme for forslaget – trods den store begejstring – så er det på grund af punktet om uagtsom voldtægt. Vi har diskuteret det i vores parti, i Enhedslisten, og der er mange forskellige holdninger til det. Derfor er det, når vi afviser forslaget om uagtsom voldtægt, heller ikke et signal om, at vi synes, det er en fuldstændig tosset tanke at komme på. Men det er en svær diskussion, og det tror jeg sådan set alle er enige om. Der er ting, der taler for, og der er ting, der taler imod.

De to afgørende argumenter har for os i Enhedslisten for det første været risikoen for, at personer, der i dag dømmes for forsætlig voldtægt, vil blive dømt efter uagtsomhedsbestemmelsen, og for det andet, at der kan komme mere fokus på offerets opførsel forud for krænkelsen, fordi uagtsomhed jo juridisk indebærer en vurdering af, hvad gerningspersonen burde have indset på grund af omstændighederne. Og den indirekte påføring af skyld til offeret er vi meget lidt interesseret i. Samtidig er der jo også sket en praksisændring efter en højesteretsdom, som betyder, at nogle af de her meget groteske sager, vi har set i tidens løb, hvor omstændighederne helt klart indikerer psykisk tvang og indirekte trusler, og hvor gerningspersonerne på trods af det alligevel er gået fri, ikke længere forekommer.

Vi ville utrolig gerne stemme for det, for vi synes faktisk, der er en samling af rigtig gode forslag her, men vi kan ikke støtte det i sin helhed. Vi vil dog meget gerne indgå i en dialog om en beretning eksempelvis.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Det er på mange stræk et rigtig fint forslag, som SF har fremsat her. Hvis jeg for en gangs skyld helt bevidst må skære en sætning over i to og tage lidt ud af en kontekst, vil jeg citere fru Pernille Skipper for, at det er rart, at SF kommer med et forslag, som tager udgangspunkt i ofrene. Så stopper jeg der med at citere Pernille Skipper, for jeg synes generelt, det er rart, at der er nogle, der kommer med noget, der tager hensyn til ofrene, især fra venstrefløjen. Det synes jeg da er en rigtig god ting.

Vi er sådan set åbne over for seks af de syv forslag. Vi synes, at meget af det, der er her, lyder rigtig fint, for vi vil også gerne være med til at gøre noget for de mennesker, som bliver udsat for voldtægt og seksuelle krænkelser i det hele taget. Men det er, som debatten jo også har vist indtil nu, punkt 6, som ligesom stikker i øjnene. Jeg var faktisk utrolig glad for den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsens, tale, for jeg er sådan set enig i det, som han sagde. Der er så den lille sjove krølle på det, at jeg sådan set ikke har hørt om punkt 6, siden jeg var medlem af Det Radikale Venstre. Dengang var der folk, der også havde de tanker. Det er der forhåbentlig ikke længere. Det er i hvert fald rart, at det er hr. Jeppe Mikkelsen, der tegner linjen.

Vi synes, at det her med uagtsom voldtægt er noget, man skal passe meget på med. Der er en meget, meget stor risiko for, at der er uskyldige, som vil blive dømt, og det skal man selvfølgelig også holde sig for øje, når man diskuterer retspolitikken. Så er der selvfølgelig også de problematikker, som justitsministeren gennemgik, med, at man faktisk kan risikere, at der er færre, som vil blive dømt, og det ville da være frygteligt.

Jeg synes, vi skal gå videre med det her på en eller anden fornuftig måde, hvor vi kan samle os om de ting, som der måske er bredere opbakning til. Og så synes jeg, SF skal lade andre om at leve med de problemer, som uagtsom voldtægt giver. Altså, jeg vil sige, at personligt ville jeg frygte rigtig meget, at der var uskyldige, der risikerede at blive dømt, hvis man indførte uagtsom voldtægt.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Når jeg har været optaget af det her emne, er det, fordi det jo viser sig, at vi måske har et mørketal på 2.000 voldtægter om året. Af dem er det 500 eller færre, der bliver anmeldt, og af dem er det 60-80, der fører til en dom. Det er ufattelig få, der er så heldige, at det ender med en dom, og det tror jeg aldrig nogen sinde vi kommer ud over, fordi det ofte vil være påstand mod påstand.

Derfor har jeg været optaget af: Hvad kan vi gøre, når de her ofre, som stadig væk er ofre, står der uden at kunne få sat et punktum med en dom til en gerningsmand? Er der så noget andet, vi kan gøre, for at de bliver imødekommet som ofre?

Jeg blev på et tidspunkt meget inspireret af en retsfilosof. Jesper Ryberg, hed han. Han sagde, at det, han havde fundet frem til i sin forskning, var, at ofre var langt mere tilbøjelige til at acceptere en lavere straf eller slet ingen straf, hvis processen hen mod det var blevet oplevet som fair og som ordentlig, altså hvis man var blevet godt modtaget ved politiet; hvis man var blevet anerkendt; hvis der var gode tilbagemeldinger; og hvis der var en god forklaring på, hvorfor sagen ligesom ikke rigtig blev til noget – f.eks. at sagen blev henlagt på grund af bevisets stilling og ikke, fordi der ikke blev troet på vedkommende, men fordi de og de omstændigheder i sagen gjorde sig gældende.

Det inspirerede mig faktisk til at tage en snak med organisationerne på området for at høre: Hvordan kan vi så imødekomme voldtægtsofre på en bedre måde, så vi får skabt en god proces omkring dem – når rigtig mange af dem jo vil opleve, at det ikke ender med en dom?

Det er et emne, som optager mig meget, og som også var baggrunden for, at SF i 2010 eller 2011, tror jeg, fik iværksat en undersøgelse af voldtægtscentrene, som faktisk også førte til, at der dér kom en bedre modtagelse af ofrene, fordi det viste sig, at der var en meget forskellig praksis i centrene for, hvad de tilbød.

Jeg noterer mig også, at holdningerne er sådan lidt blandede bolsjer. Nogle synes, at en hel del af forslagene er rigtig, rigtig gode.

Jeg vil gerne sige tak til ministeren for, at hun vil se nærmere på statistikken. Det tror jeg faktisk er afgørende. Jeg synes, det er virkelig uheldigt, at der sidder så mange organisationer til en høring og siger, at de har oplevelsen af, at der er folk, der ikke får lov til at anmelde. Hvis man ikke får lov til at anmelde, kan det være svært at få den hjælp, man skal have, og selvfølgelig skal man have ret til det.

Det vil også være rigtig rart, hvis ministeren for alvor kigger på ordningen med bistandsadvokater. Den er faktisk afgørende for, at flere sager ender med en dom. Det er ikke okay, at kun 3 pct. oplever at have en bistandsadvokat ved deres side i det øjeblik, de bliver afhørt, når det er så afgørende for sagens videre forløb. Det skal vi altså gøre bedre. Og ministeren har en hjemmel i retsplejeloven, hvorefter hun faktisk kan iværksætte en vagtordning, og det håber jeg meget at ministeren vil se på.

Jeg er en lille smule overrasket over, at Venstre ikke er mere optaget af voldtægtsofrene. Det havde jeg egentlig forestillet mig. Jeg kan huske, at Venstre fremsatte et forslag – det har nok været i sommeren 2010 – om, at der skulle være en højere straf for voldtægt. Men det er ikke det, der er problemet i de her sager. Straffen er høj nok. Problemet er, at så få sager ender med en dom til gerningsmanden, og derfor havde jeg egentlig håbet, at Venstre ville være mere optaget af ofrenes stilling i det her, når det ikke ender med en dom.

Der har været nævnt noget om satspuljen. Der er ét forslag, der måske er egnet til satspuljen. Det er det her med, hvordan vi laver samtalegrupper osv. Men jeg synes i princippet ikke, at det hører til der. Voldtægtsofre er ikke udsatte personer, da voldtægtsofre kommer fra alle lag af samfundet. Det er ikke kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller andre, som der afsættes penge i satspuljen til, og derfor synes jeg faktisk ikke, at det er en sag, der hører til der. Det er en sag, der hører til i Retsudvalget.

Jeg vil blandt de forskellige partier prøve at afsøge, om der skulle være flertal for det ene eller det andet i forhold til ofrene, men jeg kan godt se, at det ser rigtig, rigtig svært ud på nuværende tidspunkt. Og det bedste, jeg kan klynge mig til, er, at ministeren også gerne vil være med til at kigge på nogle af de her ting. Det har vi et tilsagn om at der i hvert fald er en åbenhed over for, så det synes jeg er rigtig, rigtig godt.

I forhold til uagtsom voldtægt må vi jo også prøve at få udboret, om den norske paragraf – det kan godt være, at den måske i nogle tilfælde har givet nedsat straf – samlet set har givet flere domme, så der faktisk er flere ofre, der har oplevet at stå med en dom efterfølgende og kunne få sat et punktum i forhold til gerningsmanden. Så kan det faktisk have en værdi at gå lidt videre ad den vej og kigge nærmere på det.

Jeg er klar over, at det er en debat, der ikke modner lige med det samme, men i SF er vi parate til at tage den i dag, og vi tager den også gerne i fremtiden. For vi mener faktisk, det er afgørende, at der kommer flere domme på det her område, og at der ydes en bedre hjælp til voldtægtsofrene, som ikke kun handler om straf, men også om de initiativer, der rent faktisk er rundt om personen, når vedkommende er blevet udsat for det her overgreb. Jeg ærgrer mig over, at der ikke er flertal i dag, men vi fortsætter debatten i Retsudvalget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.