Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 25 Bilag 3
Offentligt
1435391_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Journalnummer
1
2014 - 19985
ALO
16. december 2014
Idet der henvises til Folketingets igangværende behandling af
Folketingsbeslutning om et dansk militært til NATOs Resolute Support
Mission i Afghanistan (B25) kan jeg oplyse, at FNs Sikkerhedsråd den
12. december 2014 vedtog vedlagte resolution 2189 (2014) til støtte for
NATOs Resolute Support Mission.
I resolutionen hilser Sikkerhedsrådet indgåelsen af Status of Forces
Agreement (SOFAen) mellem Afghanistan og NATO velkommen.
Sikkerhedsrådet noterer sig, at den bilaterale aftale mellem NATO og
Afghanistan samt den afghanske regerings invitation til NATO om at
etablere Resolute Support Mission udgør et solidt juridisk grundlag for
Resolute Support Mission.
Sikkerhedsrådet understreger desuden vigtigheden af fortsat international
støtte til stabiliseringen af situationen i Afghanistan og til yderligere
forbedring af de afghanske sikkerhedsstyrkers kapabiliteter og
kapaciteter, og Sikkerhedsrådet hilser i den sammenhæng aftalen mellem
NATO og Afghanistan om etableringen af Resolute Support Mission
med henblik på at træne, rådgive og støtte de afghanske
sikkerhedsstyrker velkommen.
Sikkerhedsrådet ser desuden frem til samarbejdet mellem missionens
ledelse og den afghanske regering samt, hvor relevant, koordination og
samarbejde med FNs mission i Afghanistan (UNAMA) og FNs
generalsekretærs særlige repræsentant i Afghanistan.
Martin Lidegaard