Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
B 144 Bilag 3
Offentligt
1528563_0001.png
Miljøudvalgets medlemmer
Sendt på mail
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Danmark
Telefon 3324 4266
[email protected]
www.skovforeningen.dk
11. maj 2015
Hvordan får vi biologisk mangfoldighed i skovene?
I forlængelse Miljøudvalgets høring om biodiversitet den 6. maj 2015 noterede vi os at:
Carsten Rahbek, Københavns Universitet, vurderede at udlæg af urørt skov er det vigtigste
instrument til at bremse tabet af biodiversitet. Carsten Rahbek henviste til DØRS rapport fra 2012
(Diskussionsoplæg fra Det Miljøøkonomiske råd).
Jesper Fredshavn, Aarhus Universitet, supplerede med at dansk natur har behov for indsats på
andre vigtige områder end skovene.
Det vigtigste for skovbruget er, at politikernes beslutninger (fx i forbindelse med behandlingen af B
144 den 13. maj) træffes på et oplyst grundlag og på baggrund af en nærmere analyse:
1. At frembringe urørt skov tager lang tid og kræver forvaltning
Den type af urørt skov som Christian Rahbek fremfører som optimal for biodiversiteten, er
en mosaik af lysåben natur og gamle løvskovsbevoksninger med stor andel dødt ved samt
våde områder. Den naturtype fremkommer ikke ved blot at udlægge dele af statens skove
urørt. Det forudsætter indgreb i omlægningsfasen (aktiv forvaltning), og det koster penge
udover tabt produktionsværdi og arbejdspladser.
Bemærk også, at DØRS-rapporten omfatter udlæg af betydelige private skovarealer.
2. Skov med højt biodiversitetsindhold omfatter mere end urørt skov
Vi mangler en analyse af hvordan en ændret skovdrift med flere biodiversitetshensyn kan
fremme biodiversiteten i skovene. Der bør ikke ensidigt satses på urørt skov.
DØRS-rapporten bygger på forskernes vurdering af, at urørt skov er det bedste for
biodiversiteten i følge udenlandske erfaringer, men der mangler danske erfaringer. Der kan
også opnås gode resultater ved at vælge aktive skovdriftsformer med biodiversitetsformål,
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
 B 144 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 11/5-15 fra Dansk Skovforening
1528563_0002.png
som samtidig giver en træproduktion på arealerne. Det er den kombination, som bl.a. Grib
skov-forsøget skal vise.
Derfor er det nødvendigt at undersøge og analysere, hvilke skovområder der egner sig
bedst (statslige og private), hvilke initiativer der skal igangsættes og finde en
driftskombination, der giver mest biodiversitet for pengene.
3. Mest biodiversitet for pengene bør være det politiske mål
Økonomien bør belyses grundigt. Omkostningerne til at gennemføre B144 med udtag af 20
procent af statens skove er anslået i bemærkningerne til 10 millioner kr. om året i mistede
indtægter fra træproduktionen. DØRS-rapporten har andre tal - og højere tal - for hvad det
koster at udlægge arealer til urørt skov. Derudover skal andre samfundsmæssige
omkostninger i form af tab af arbejdspladser og værdiskabelsen i det primære skovbrug og
følgeindustrien medtages i beregningen.
Vi uddyber meget gerne dine eventuelle spørgsmål, og vi ser frem til en snarlig fremsættelse af
den plan for de danske skove (det nationale skovprogram), som skal lægge rammerne for
skovpolitikken i årene fremover.
Med venlig hilsen
Jan Søndergaard/Tanja Blindbæk Olsen
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
2