Humanistisk Samfund
Vester Voldgade 96, 5. tv
1552 København V
Tlf. 42432010
København, den 20. april 2015
Notat om Civilregistrering
I forbindelse med at Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Henning Hyllested (EL) har fremsat beslutningsforslag
om at flytte civilregistrering fra Folkekirken til kommunerne har Humanistisk Samfund udarbejdet dette
notat om civilregistrering
Den nuværende situation
Staten har uddelegeret en del af sine beføjelser vedr. civilregistrering til Folkekirken.
Den evangelisk-lutherske kirke har som opgave at registrere navngivningen for alle spædbørn i Dan-
mark uanset deres religion. Også navneændringer skal senere i livet meldes til kirken.
Man skal konkret henvende sig til kirkekontoret i det sogn, hvor man bor. Det kan ske pr. brev eller per-
sonligt. Der er også en elektronisk løsning, personregistrering.dk, hvis man gerne vil undgå at skulle
forbi kirkekontoret. Hvis man benytter den, gives der elektronisk besked til det lokale kirkekontor. Den
kan kun bruges de første 10 dage efter barnets fødsel.
Sådan er det i hele landet, undtagen det tidligere Sønderjyllands Amt. Efter Sønderjylland i 1864 kom
under tysk herredømme, besluttede man efter preussisk forvaltningsskik, at civilregistreringen skulle
foregå på kommunekontoret. Da Sønderjylland i 1920 kom tilbage til Danmark, besluttede staten ikke
at ændre dette. Man regnede med, at resten af landet snart ville følge efter og flytte civilregistreringen
til kommunerne. Det skete som bekendt ikke.
Det er også i den evangelisk-lutherske kirke, at dødsfald registreres. Sognepræsten fungerer samtidig
som begravelsesmyndighed. Det betyder, at en evangelisk-luthersk præst skal behandle alle anmod-
ninger om begravelse eller ligbrænding, jf. Begravelsesloven § 7, skrivelse nr. 12001/1977: ”Borgerlig
begravelse må i intet tilfælde finde sted, forinden præsten har truffet sin afgørelse.” Det er derfor også
præsten, der skal behandle sagen, hvis de pårørende ikke kan blive enige om, hvordan begravelsen
skal finde sted.
I vores nabolande Norge og Sverige sker civilregistrering ved en ren civil myndighed (folkeregisteret og
Rigsskatteværket). I eksempelvis Holland har civilregistreringen været uden for kirken siden 1811.
Problemer ved den nuværende ordning
Den nuværende ordning er til ulempe for personer uden for Folkekirken og til fordel for Folkekirken.
Der er eksempler på, at ikke-troende forældre har fået materiale fra Folkekirken stukket i hånden, der
argumenterer for, at det er en god ide at få sit barn døbt. Det er ikke acceptabelt, at man som borger
udsættes for religiøs agitation, når man henvender sig til en myndighed for at få foretaget en offentlig
opgave.
Samtidig er placeringen af civilregistreringen et signal til personer uden for kirken om, at deres livssyn
er unormalt og mindre fint end det, de fleste bruger her i landet.
Endvidere er ordningen et eksempel på statens diskrete støtte til Folkekirken. Daværende biskop Jan
Lindhardt beskrev det i 2005 sådan:
” At det for kirkens vedkommende er en klar, om end dyr, fordel, kan der ikke være tvivl om. For ordnin-
gen skaber ’mødesteder’ mellem folkekirken og danskerne. Og den skaber en selvfølgelighed i forhold
1