Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1439223_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
J.nr. mst 001-12260
Den 19. december 2014
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 3. december 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 70 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 70 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvilke klagemuligheder og hvilken retsbeskyttelse
støjplagede naboer til vindmøller har?
Svar
Hvis naboer til vindmøller er generet af støjen skal de henvende sig til kommunen,
som skal føre tilsyn med, at reglerne i vindmøllebekendtgørelsen overholdes.
Jeg kan endvidere henvise til mit svar af 9. december 2014 på alm del spørgsmål
72 til Folketingets Miljøudvalg, hvoraf det fremgår, at ”Miljøbeskyttelseslovens
§ 68 fastlægger, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet er af underordnet betydning. Af lovens § 69
fremgår det, at tilsynsmyndigheden i de i § 68 nævnte situationer skal meddele
den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Lovens
§ 69 fastlægger i den forbindelse, at tilsynsmyndigheden bl.a. har mulighed for at
forbyde fortsat drift eller at påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige
tilstand.
Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller giver ikke tilsynsmyndigheden hjemmel til
at dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, og tilsynsmyndigheden er derfor
forpligtet til at foranledige en fysisk lovliggørelse af forholdet med henblik på, at
ulovlig forurening af omgivelserne bringes til ophør”.
I forhold til vindmøllenaboers klagemuligheder vil jeg gerne henvise udvalget til
mit svar på alm del spørgsmål 71.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk