Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1519686_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. april 2015
2015-1102
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Anne Bastrup (SF).
Spørgsmål 477
Vil ministeren oplyse, om ministeren i lyset af oplysningerne om anlægs-,
drifts- og vedligeholdelsesudgifterne for de danske motorveje – som efterspør-
ges i TRU alm. del - spm. 473 og 474 – finder, at der er dokumentation for, at
disse udgifter mere end opvejes af den "økonomiske vækst", som motorveje
ifølge ministeren (bl.a. i Berlingske den 7. februar 2014) medfører? Ministeren
bedes forholde sig til dette på både nationalt og regionalt niveau?
Svar:
I artiklen i Berlingske af 7. februar 2014 fremhæver jeg, at fremkommelighed er
en vækstmotor. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer vores vejinvesteringer, så
de giver de største forbedringer af fremkommeligheden, herunder også på mo-
torvejsnettet.
Fremkommelighed er en forudsætning for økonomisk vækst. Vores vejinveste-
ringer skal være med til at forbedre mulighederne for at varer, tjenesteydelser
og arbejdskraft kan komme hurtigere frem. Det forbedrer erhvervslivets mulig-
heder for vækst, og giver borgerne bedre mobilitet.
Nogle af disse effekter afspejles i den økonomiske vækst, men infrastruktur er
også med til at skabe en række andre positive effekter for samfundet, blandt
andet at borgerne skal bruge mindre tid på transport. For at vurdere de samle-
de fordele og ulemper af et vejprojekt gennemføres der samfundsøkonomiske
analyser, som indgår i beslutningsgrundlaget. Det er typisk trafikanternes tids-
besparelser, der udgør de største positive effekter af et infrastrukturprojekt.
Som det fremgår af svaret på TRU spørgsmål nr. 473 (alm. del) stillet den 27.
februar 2015, er det beregnet, at genanskaffelsesværdien af det danske motor-
vejsnet er knap 100 mia. kr. (2015-priser).
Den samfundsøkonomiske værdi af motorvejsnettet vurderes umiddelbart at
være meget større. Den økonomiske vækst i Danmark de sidste mange år ville
formentlig have været væsentligt lavere, hvis der ikke var blevet anlagt motor-
veje.
TRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministeren finder, at der er dokumentation for, at disse udgifter mere end opvejes af den "økonomiske vækst", som motorveje ifølge ministeren (bl.a. i Berlingske den 7. februar 2014) medfører, til transportministeren
1519686_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke