PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 11. december 2014

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMKFH

Sags nr.: 1406695

Dok nr.: 1598543

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. november 2014

stillet følgende spørgsmål nr. 204 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-

byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem

Sara Cekic (SF).

Spørgsmål nr. 204:

”I forlængelse af SUU alm. del - spørgsmål 133, bedes ministeren særligt be-

lyse følgende aspekter i forhold til henvendelsen vedr. transpersoners ret til

informeret samtykke, jf. SUU alm. del - bilag 65:

– Hvordan vil ministeren sikre, at transkønnede i hormonbehandling ikke risi-

kerer at få deres behandling afbrudt på grund af ventetider?

– Er det korrekt, at konsekvensen af den nye vejledning om behandling af

transkønnede, der er i høring nu, vil være, at der kun er mulighed for ét be-

handlingstilbud (sexologisk klinik), og dermed ingen valgmuligheder?

– Hvilke muligheder får transkønnede ifølge udkastet til ny vejledning for at

anvende andre behandlingstilbud til hhv. hormonbehandling og kønsskifteope-

rationer?

– Hvilke planer har ministeren om at udvide antallet af mulige behandlingstil-

bud?

– Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til at sikre bedre geografisk

tilgængelighed af behandlingstilbud?

– Hvad skal der til, for at et nyt behandlingstilbud?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet om bidrag fra Sundheds-

styrelsen, som oplyser følgende:

”Sundhedsstyrelsen forstår første spørgsmål som foranlediget af, at en prakti-

serende speciallæge i september 2014 meddelte offentligt, at han har valgt at

ophøre med at behandle transpersoner med kønshormoner. Hertil skal Sund-

hedsstyrelsen henvise til Sundhedsstyrelsens udmelding af 23. november

2012, hvoraf det fremgår, at læger, der har myndige transpersoner i hormon-

behandling, indtil videre kan fortsætte behandling af de patienter, de allerede

behandler.

Under hensyn til patienterne opfordrede Sundhedsstyrelsen derfor endvidere

med skrivelse af 29. september 2014 Region Hovedstaden inden for rammer-

ne af den forsyningsforpligtelse, der er tilknyttet højtspecialiserede funktioner i

sygehusvæsenet, om at sikre, at disse patienter i givet fald kan få en hurtig

vurdering og et relevant behandlingstilbud ved den højtspecialiserede team-

funktion.

I forbindelse med spørgsmålene kan Sundhedsstyrelsen oplyse, at Sundheds-

styrelsens kommende vejledning om udredning og behandling af transperso-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

ner vil præcisere lægers omhu og samvittighedsfuldhed ved udredning og be-

handling af transpersoner, som ønsker kønsmodificerende behandling, lige-

som den vil fastlægge ansvarsfordelingen mellem de involverede sundheds-

personer. Vejledningen vil stille en række krav til lægerne med det formål at

sikre patientsikkerheden og kvaliteten under samtidig respekt for transperso-

ner i forbindelse med udredning og behandling. Den kommende vejledning ta-

ger endvidere udgangspunkt i den nu reviderede lovgivning på området.

Den sundhedsfaglige udredning af kønsidentitetsproblemer er alene relevant,

når den transkønnede har et ønske om kønsmodificerende behandling i form

af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration. Udredning og eventuel

behandling skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle situation og foretages

med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problem-

stilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker.

Gennemførelse af et kønsskifte er en proces med betydelige legemlige og

psykiske ændringer og mulige sociale konsekvenser for den enkelte. De le-

gemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et

forløb med kønsskifte skal processen altid starte med de ændringer, som er

reversible, inden for denne vejlednings rammer. Det er derfor vigtigt med en

grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan

ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsæt-

ninger herfor i øvrigt er opfyldt.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for

kønsmodificerende behandling, samt afklare eventuelle samtidige legemlige

eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder også misbrug og sociale pro-

blemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Jo mere indgribende en behandling er, jo større krav stilles der af patientsik-

kerhedsmæssige hensyn til den udredning, der lægges til grund for det givne

behandlingstilbud. Det er således Sundhedsstyrelsens generelle vurdering, at

der kan være tale om manglende omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisati-

onsloven § 17, hvis en læge ordinerer en behandling med et lægemiddel,

f.eks. en behandling med kønshormon, på baggrund af patientens ønske og

uden yderligere sundhedsfaglig vurdering. Dette gælder helt generelt, og ikke

kun i forbindelse med kønsmodificerende behandling.

I dag er den højtspecialiserede teamfunktion, som omfatter Sexologisk Klinik

ved Psykiatrisk Center København samt de gynækologiske og plastikkirurgi-

ske klinikker på Rigshospitalet, det eneste sted, som i henhold til Sundheds-

styrelsens specialeplan kan varetage udredning og behandling af transperso-

ner, som ønsker at opstarte kønsmodificerende behandling.

Sundhedsstyrelsens kommende vejledning om udredning og behandling af

transkønnede vil præcisere rammerne for, at en patient efter udredning i det

højtspecialiserede multidisciplinære team vil kunne fortsætte vedligeholdel-

sesbehandling med kønshormoner andre steder, f.eks. på lokalt sygehus eller

hos praktiserende gynækolog.

Der vil således fortsat være mulighed for geografisk tilgængelig varetagelse af

vedligeholdelsesbehandling for transkønnede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der skal til for godkendelse af et højt

specialiseret behandlingstilbud kan Sundhedsstyrelsen generelt oplyse, at

Sundhedsstyrelsen fastsætter de højtspecialiserede funktioner under hensyn

til faglige krav til kvalitet og volumen, herunder bl.a. behovet for multidiscipli-

nært teamsamarbejde og behovet for rutine og erfaring i henhold til princippet

om, at ”øvelse gør mester”.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Kirstine F. Hindsberger