Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1425141_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 25. november 2014
Hvordan forholder ministeren sig til, at man på nogle herberger er begyndt at
risikovurdere brugerne - og at folk, som har afsonet deres domme for f.eks.
mord, vold m.v. i flere tilfælde er blevet forment adgang til enkelte herberger i
København, efter at de er blevet løsladt - og at det muligvis kan hænge sammen
med de drab, der var på Saxenhøj, hvor flere herberger efterfølgende
har sat fokus på sikkerhed, og derfor er begyndt at udelukke dømte borgere
på forhånd?
Indledningsvist vil jeg understrege, at når man har afsonet sin dom, så skal man
have mulighed for at vende tilbage til samfundet og få en ny start.
Forsorgshjem er et midlertidigt opholdssted for hjemløse med særlige sociale
problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som derfor har
behov for et botilbud samt for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp. Kortlægningen af hjemløse i Danmark udarbejdet af Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd (SFI) i 2013 viser, at 44 pct. af de hjemløse, som har
ophold på et forsorgshjem har en psykisk lidelse, og 70 pct. har et misbrug.
Optagelse på forsorgshjem kan ske ved, at borgeren henvender sig direkte til
tilbuddet, det såkaldte selvmøderprincip, eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder. Det er lederen af forsorgshjemmet, som har kompetencen til at
træffe afgørelse om optagelse på tilbuddet og på baggrund af oplysninger om
borgerens samlede situation vurdere, om pågældende hører inden for målgrup-
pen for tilbuddet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
En generel afvisning af borgere på baggrund af deres tidligere strafhistorie vur-
deres ikke at være forenelig hermed.
Ved optagelse bør det bl.a. vurderes, om borgeren har behov for en særlig be-
handlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en kortere eller længere-
varende periode som f.eks. ophold på et botilbud for personer med en psykisk
lidelse. I disse tilfælde skal henvises til bo- og behandlingstilbud målrettet det
konkrete behov.
Lederen af forsorgshjemmet er samtidig også ansvarlig for driften af tilbuddet,
herunder beboersammensætningen og personalets og de øvrige beboeres sik-
kerhed. I vurderingen af om en borger kan optages, må det derfor også indgå,
om borgeren har en behandlingskrævende psykisk lidelse eller et misbrug og i
øvrigt en adfærd, hvor det vurderes, at pågældende er til fare for sig selv og sine
omgivelser, og derfor falder uden for målgruppen, som kan profitere af tilbuddet
i et forsorgshjem.
Forsorgshjemmene kan have en udfordring i forhold til at sikkerhedsvurdere
borgerne, fordi personalet ofte ikke har forudgående viden om de borgere, som
søger om optagelse på tilbuddet. Regeringen er optaget af, at sikkerheden for
både medarbejdere og beboere på forsorgshjem er i orden. Regeringen har net-
op sammen med satspuljepartierne afsat 15,5 mio. kr. til en pulje, som skal
styrke sikkerheden og forebygge vold på botilbud og forsorgshjem. Med puljen
får forsorgshjem og botilbud mulighed for at afprøve metoder, der skal give
personalet et systematisk redskab til at vurdere risikoen for voldelig adfærd hos
en borger samt en metode, der skal styrke borgerens egenmestring samt styrke
samarbejdet med regionen.
Samtidig er der iværksat en tværministeriet kortlægning, der skal samle regler
og initiativer på området. Kortlægningen skal give øget viden om, hvilke mulig-
heder der findes til at forebygge vold bedre.
Derudover er der også igangsat en audit af sager om grov vold på botilbud, så vi
kan lære af erfaringerne fra lignende tilfælde. Og endelig har jeg taget initiativ til
at udarbejde retningslinjer for forebyggelse af vold. Retningslinjerne vil bl.a.
omfatte snitfladerne mellem den kommunale sociale indsats og regionen samt til
Arbejdstilsynet.
Manu Sareen
/ Johanne Lykke Aggergaard