Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1424616_0001.png
Ditte Reedtz
Gartnervænget 17
7100 Vejle
[email protected]
Kære Ditte Reedtz
Tak for dit brev, hvori du beskriver dine planer om at etablere et
krise/akutcenter for udsatte børn og unge, som skal kunne anvendes anonymt,
ved behov for hjælp som følge af f.eks. overgreb eller mistrivsel.
Jeg vil gerne kvittere for din interesse for at hjælpe udsatte børn og unge. Jeg er
meget enig med dig i, at udsatte børn og unge skal have den hjælp, de har
behov for, og at der skal sættes ind så tidligt som muligt med henblik på at
sikre, at barnets eller den unges tarv varetages bedst muligt.
I dit brev spørger du til, hvordan der kan bygges bro mellem dit private projekt
og det offentlige. Regeringen er generelt meget optaget af, hvordan samspillet
mellem private organisationer/ frivillige foreningers indsats med det offentlige
kan understøttes, og vi har i den forbindelse bl.a. fornyet ”Charter for samspil
mellem det frivillige Danmark og det offentlige (2013)” i samarbejde med
repræsentanter fra bl.a. frivillige organisationer, fagforeninger og kommunerne.
Formålet med charteret er fortsat at bidrage til nye og bedre velfærdsløsninger.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er grænser for frivilligheden,
da ingen borgere må være afhængige af fx frivillige foreninger for at kunne
opretholde en god og værdig tilværelse. Udsatte børn og unge hører til blandt
samfundets mest sårbare grupper, og derfor har det offentlige et helt særligt
myndighedsansvar for at sikre, at børnene får den hjælp og støtte, de har brug
for. Det gælder ikke mindst i de situationer, hvor et barn eller en ung har akut
behov for hjælp som følge af omsorgssvigt i hjemmet eller lignende.
Serviceloven indeholder derfor i dag en række bestemmelser, som pålægger
kommunerne at iværksætte hjælp og støtte til udsatte børn og unge. En række af
reglerne har netop til formål at sikre indsatsen over for børn, som er udsat for
overgreb. Jeg kan f.eks. henvise dig til regeringens ”Overgrebspakke”, som blev
gennemført i 2013, og som bl.a. førte til oprettelsen af landsdækkende
”børnehuse”, samt krav om at kommunen senest 24 timer efter modtagelsen af
en underretning skal vurdere, om der er behov for en akut indsats. Du kan evt.
læse mere på: www.Socialstyrelsen.dk
/born-og-unge/overgreb
.
Helt grundlæggende har kommunerne i dag pligt til at iværksætte en tidlig og
målrettet indsats, som skal tilrettelægges ud fra en vurdering af barnets eller
den unges behov. For at sikre, at barnet eller den unge altid høres og inddrages
tidligt i sin egen sag, skal der tales med barnet eller den unge allerede ved
gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50.
Barnet eller den unge har også ret til en bisidder, som skal sikre at barnet bliver
hørt, og at det forstår de afgørelser, som bliver truffet. Hvis der bliver iværksat
en anbringelse uden for hjemmet, skal der udarbejdes en handleplan, som skal
sikre, at indsatsen understøtter barnets tarv.
Side 1 af 2
Holmens Kanal 22 • 1060 København K • Tlf. 33 92 93 00 • E-mail [email protected] • www.sm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424616_0002.png
Det er et grundlæggende princip, at barnets bedste altid skal være centrum for
indsatsen, jf. servicelovens § 46. Hvis der er modsætning mellem barnets og
forældrenes interesser, skal det altid sikres, at det er barnets tarv, som vægtes
højest. Der vil i sådanne tilfælde være tale om en hårfin balance i mellem en
række forskelige hensyn. I langt de fleste tilfælde vil det dog være til barnets
bedste, at støtten gives med udgangspunkt i et tæt samarbejde med forældrene,
herunder at forældrene får hjælp til at bakke op om barnets opvækst. Det er
således et gennemgående hensyn i serviceloven, at barnets eller den unges
forældre så vidt muligt inddrages i indsatsen.
Der kan dog være særlige situationer, hvor f.eks. en anbringelse uden for
hjemmet må vurderes at være til barnets eller den unges bedste under
hensyntagen til barnets sundhed eller udvikling, uanset forældrenes manglende
samtykke. Sådanne former for indgreb kræver imidlertid klar hjemmel i
lovgivningen, sådan som det fx er tilfældet i servicelovens § 58 og § 58, stk. 4,
hvorefter der kan træffes afgørelse om anbringelse og herunder om akut
anbringelse af barnet eller den unge uden forældrenes samtykke.
En anbringelse uden for hjemmet uden forældresamtykke er en indgribende
afgørelse over for barnet eller den unge såvel som for forældrene. Der er derfor
en række betingelser, der skal være opfyldt, for at det kan ske. Bl.a. skal sagen
behandles i kommunens børne- og ungeudvalg, og der skal være en
velbegrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller
den unge fortsat bor hjemme. Forældrene har i den forbindelse ret til at blive
hørt og til at klage til Ankestyrelsen og evt. til domstolene, hvis de ikke er enige
i afgørelsen.
Som det fremgår, er det offentlige sociale system i dag nøje indrettet med det
formål at sikre barnets tarv via en række forskellige lovkrav og grundlæggende
rettighedsprincipper, som skal sikre, at den kommunale indsats er faglig og
retssikkerhedsmæssig forsvarlig. Dette er bl.a. med til at sikre, at der kan sættes
hurtigt og kvalificeret ind med hjælp til de børn og unge, der f.eks. har været
udsat for overgreb, og som derfor kan have behov for akut hjælp og støtte.
Jeg mener derfor ikke, at der er fagligt eller juridisk grundlag for at etablere et
nyt akutcenter, som i privat regi skal vurdere børnenes behov for hjælp, uden at
deres forældre har kendskab til, hvor de opholder sig eller, hvilke sociale
indsatser der bliver iværksat uden deres samtykke.
Med venlig hilsen
Manu Sareen
Side 2 af 2
Holmens Kanal 22 • 1060 København K • Tlf. 33 92 93 00 • E-mail [email protected] • www.sm.dk