Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1529749_0001.png
bekoso
Bilag 1: Sagsresume for sager i perioden 2010 – 2015, hvor den ene forælder har dræbt eller er sigtet for at
have dræbt den anden forælder til et mindreårigt barn
________________________________________________________________________________________________
Sag 1.
Børnenes far er dømt for drab på børnenes mor. Børnene var på drabstidspunktet 1 år og 5 år.
Børnenes far og børnenes morforældre søgte om forældremyndighed over børnene. Børnenes far trak sin ansøgning
om forældremyndighed tilbage. Morforældrene fik forældremyndigheden over børnene.
Børnene boede allerede inden drabstidspunktet hos deres morforældre og blev med kommunens samtykke boende
hos morforældrene under sagen.
Børnene havde ikke samvær med deres far under sagen, ligesom de ikke på anden måde havde kontakt med ham.
Børnenes far har fået afslag på fastsættelse af samvær. Afslaget er blandt andet begrundet i, at børnenes far ikke kan
få udgang fra fængslet, at børnene ikke tidligere har besøgt deres far i fængslet, og at børnenes morforældre har
modsat sig samvær, herunder at bringe børnene til samvær i fængslet. Det er vurderet, at det ikke er det bedste for
børnene i den situation, at der fastsættes samvær.
Børnenes far blev dømt for drab og udvist af Danmark efter strafafsoning. Statsforvaltningen er ikke bekendt med,
hvor lang fængselsdom børnenes far har fået. Strafferammen var den for straffelovens § 237 gældende - 5 år op til
livstid.
Der er ikke i Statsforvaltningen gennemført samtaler med børnene, idet de var for små til at deltage i en
børnesamtale. Der er indhentet erklæringer om barnet og erklæring om og vurdering af morforældrene hos
kommunen.
Der er forespurgt til eventuelt børnetestamente.
Sag 2
Barnets far er tiltalt for drab på barnets mor. Barnet var på tidspunktet for morens død 4 år.
Barnets mormor har søgt om at få forældremyndigheden over barnet. Barnets far har ikke på nuværende tidspunkt
søgt om forældremyndigheden over barnet. Der er truffet en midlertidig afgørelse om forældremyndighed, hvorved
forældremyndigheden med accept fra barnets far og mormor midlertidigt er tillagt en advokat.
Barnet boede på tidspunktet for morens død sammen med sin mor hos mormoren. Barnet har siden været i
netværkspleje hos mormoren
Barnets far har været varetægtsfængslet i isolation og har ikke samvær med barnet. Barnets far er under psykologisk
udredning, og det er i den forbindelse frarådet, at der fastsættes samvær..
SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om antallet af drabssager i nyere tid, hvor en forælder har dræbt den anden forælder, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Statsforvaltningen er ikke bekendt med, hvilken straffelovsbestemmelse, der rejses tiltale efter, ligesom
Statsforvaltningen ikke er bekendt med, hvorvidt faren erkender sig skyldig i at have dræbt eller på anden måde at
have forvoldt barnets mors død.
Der er ikke i Statsforvaltningen gennemført samtaler med barnet på grund af dets alder.
Statsforvaltningens sagsbehandling afventer endelig afklaring af, hvorvidt barnets far ansøger om forældremyndighed.
I givet fald vil sagen skulle afvente endelig dom.
Sag 3
Barnets far har erkendt at have dræbt børnenes mor. Der er ikke faldet dom i sagen. Statsforvaltningen er ikke
bekendt med, hvilken straffelovsbestemmelse, der rejses tiltale efter. Børnene var på drabstidspunktet 4 år og 2 år.
Børnenes far søgte om forældremyndighed over børnene. Børnenes morbror og dennes ægtefælle samt børnenes
farbror søgte ligeledes om forældremyndighed. Børnenes farbrors ansøgning var sekundær til børnenes fars
ansøgning.
Børnenes far har fået forældremyndigheden over børnene.
Børnene boede på drabstidspunktet sammen med begge forældre, men flyttede herefter med kommunens samtykke
til deres morbror og dennes ægtefælle. Børnene bor nu hos deres farforældre.
Børnene har under sagen ugentligt været på samvær hos deres far.
Der er i Statsforvaltningen ikke gennemført samtaler med børnene på grund af deres alder. Kommunens
familieafdeling har gennemført en samtale med det ældste barn. Statsforvaltningen har gennemført samtaler med alle
ansøgere. Kommunen har ligeledes gennemført samtaler med alle ansøgere og med børnenes farforældre.
Kommunen har på baggrund af sine samtaler og øvrige oplysninger i sagen foretaget en vurdering af børnenes behov,
ansøgernes ressourcer og deres evne til at imødekomme børnenes behov.
Der er forespurgt til eventuelt børnetestamente.
Der er indhentet rets psykiatrisk erklæring om børnenes far.
Sagen er indbragt for retten.
Sag 4
Barnets far er tiltalt for drab på børnenes mor. Barnet var på tidspunktet for morens død 5 år.
Barnet boede på tidspunktet for morens død sammen med moren hos mormoren. Barnet blev under sagen med
kommunens samtykke boende hos mormoren, som søgte om at få forældremyndigheden over barnet. Barnets mor
havde forældremyndigheden over barnets alene. Barnets far har ikke søgt om at få forældremyndigheden over
barnet, og har ikke svaret på Statsforvaltningens henvendelser i sagen.
Mormoren har fået tillagt forældremyndigheden over barnet.
SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om antallet af drabssager i nyere tid, hvor en forælder har dræbt den anden forælder, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Barnets far havde før morens død jævnligt samvær med barnet, primært ved besøg hos barnet hjemme hos moren.
Barnets far har ikke under sagen haft samvær med barnet, men har efter afgørelsen om forældremyndighed søgt
samvær fastsat. Ansøgningen, som er indkommet februar 2015, er under behandling i Statsforvaltningen.
Statsforvaltningen er ikke bekendt med, hvorvidt barnets far har erkendt at have dræbt eller på anden måde at have
forvoldt barnets mors død, ligesom Statsforvaltningen ikke er bekendt med, hvilken straffelovsbestemmelse, der
rejses tiltale efter.
Statsforvaltningen har ikke afholdt en samtale med barnet. Statsforvaltningen har afholdt samtale med ansøgeren,
ligesom Statsforvaltningen har indhentet erklæring hos kommunen om barnets behov og om ansøgers ressourcer og
evne til at imødekomme barnets behov.
Der er forespurgt til eventuelt børnetestamente.
Sag 5
Barnets far er dømt for at have dræbt barnets mor. Barnets far blev idømt 12 års fængsel for drab.
Barnet var på drabstidspunktet 13 år og blev ved morens død anbragt hos plejefamilie, hvor det fortsat bor.
Barnets ældre myndige bror søgte som den eneste om at få forældremyndigheden og fik forældremyndigheden over
barnet. Barnets far samtykkede til, at storebroren fik forældremyndigheden.
Barnet havde ikke samvær med sin far, mens sagen blev behandlet. Statsforvaltningen er ikke bekendt med, hvorvidt
der efter sagens afgørelse er aftalt samvær.
Der er i Statsforvaltningens behandling af sagen indhentet erklæring fra kommunen om barnets behov og erklæring og
vurdering af ansøgerens ressourcer og evne til at imødekomme barnets behov. Statsforvaltningen har afholdt samtale
med barnet og med barnets storebror. Barnets far er hørt skriftligt.
Der er forespurgt til eventuelt børnetestamente.
Sag 6
Barnets far er dømt for at have slået barnets mor ihjel. Barnet var på drabstidspunktet 7 år.
Barnet boede på drabstidspunktet sammen med begge forældre.
Barnets far er idømt 10 års fængsel for drab.
Barnets far ansøgte som den eneste om at få forældremyndigheden over barnet. Faren fik tillagt
forældremyndigheden idet kommunen vurderede, at han var egnet som forældremyndighedsindehaver. Barnet blev
under sagen anbragt hos en plejefamilie, men er efterfølgende anbragt på en børneinstitution. Barnet havde under
sagen ikke samvær med sin far.
Der er i Statsforvaltningens behandling af sagen indhentet erklæring fra kommunen om barnets behov og erklæring og
vurdering af ansøgerens ressourcer og evne til at imødekomme barnets behov. Der er indhentet oplysninger om
barnet og om ansøger hos kommunen. Der er forespurgt til eventuelt børnetestamente.
SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om antallet af drabssager i nyere tid, hvor en forælder har dræbt den anden forælder, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold