Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1493628_0001.png
MINISTEREN
Socialudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. februar 2015
2015-255
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Socialudvalget har i brev af 13. januar 2015 stillet mig følgende spørgsmål (SOU
alm. del), som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 148:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke postadresser der er gyldige, hvis man er
førtidspensionist og rejser til udlandet i 0 til 6 måneder, og vil modtage post fra
sygesikringen eller andre offentlige myndigheder. Spørgeren tænker på, om der
kan benyttes postboksadresser til campingpladser eller andet?
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at Post Danmark A/S - i lighed med andre post-
virksomheder - til brug for postbefordringen kan indhente relevante oplysnin-
ger i elektronisk form fra Det Centrale Personregister (CPR). Oplysningerne
vedrører alle personer med bopæl her i landet. Post Danmark kan desuden få
oplysninger om navngivne nyfødte og indrejste med bopæl her i landet. Der-
med er grundlaget for postbefordringen i Danmark den adresse, som vedkom-
mende person har ifølge Folkeregisteret.
Post Danmark modtager ikke oplysning om, hvorvidt postmodtagere oppebæ-
rer førtidspension eller modtager andre sociale ydelser.
Post Danmark er ikke forpligtet til at eftersende posten i forbindelse med flyt-
ninger, men har valgt at tilbyde denne service. Hvis en person midlertidigt flyt-
ter til en anden adresse her i landet eller i udlandet, tilbyder Post Danmark at
videresende brevpost til den midlertidige adresse for en periode på mindst 14
dage og højst 6 måneder. Det gælder også, hvis den midlertidige adresse er en
postboksadresse.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke