Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1491691_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 30. januar 2015
”Vil ministeren redegøre for, om formuleringen i Ankestyrelsens principafgørelse
nr. 111-11 "Således at det fastlægges, om NN har sandsynliggjorte merudgifter
til befordring mellem hjem og arbejde, herunder at der tages hensyn til de mer-
udgifter, der måtte følge af, at kørsel i hendes kassebil er dyrere end kørsel i en
almindelig bil." skal forstås således, at det er en bindende retsforskrift, at der
ved beregning af merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 (41) skal ske en
individuel og konkret beregning, der tager hensyn til de faktiske befordringsud-
gifter, herunder om en kassebil er dyrere end kørsel i en almindelig bil?”
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Ankestyrelsen, som
har oplyst følgende:
”Principafgørelse 111-11 går ikke ind i en nærmere beregning af
merudgifter, men vedrører derimod samspillet mellem
merudgiftsreglerne og skattereglerne ved befordring mellem hjem og
arbejde.
Principafgørelsen fastslår, at i det omfang borgeren, efter fratræk af det
ligningsmæssige fradrag, fortsat har en merudgift til befordring mellem
hjem og arbejde i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i
samme livssituation, kan denne merudgift dækkes efter servicelovens §
100. Det er dette, der udgør den principielle udmelding i
principafgørelse nr. 111-11, som kommunerne skal anvende ved
afgørelser i tilsvarende sager.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Den formulering i principafgørelsen, som der henvises til i spørgsmålet,
er ikke en del af den principielle udmelding fra denne principafgørelse,
men er derimod en bemærkning fra Ankestyrelsen til den indsendte
klage. Bemærkningen skal ses i sammenhæng med, at Ankestyrelsen i
den konkrete sag har anmodet kommunen om at foretage en ny
beregning af borgerens merudgifter.
For så vidt angår principielle udmeldinger om selve beregningen af
befordringsudgifter kan Ankestyrelsen bl.a. henvise til principafgørelse
258-10.”
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen