Henvendelse vedrørende ’En Ungdom Uden Kriminalitet’
Regeringen har den 22. april lanceret et udspil om en styrket indsats over for ungdomskriminalitet, hvoraf det fremgår, at
politiet i videre omfang får mulighed for at anvende zoneforbud over for personer, der tidligere er straffet for salg af nar-
kotika. Zoneforbuddet pålægges af politiet og indebærer, at man ikke må bevæge sig inden for en radius af enten 500
eller 1.000 meter – afhængigt af de konkrete omstændigheder – fra det sted, hvor man har handlet f.eks. hash. En over-
trædelse af forbuddet, skal ifølge udspillet, straffes med op til 40 dages fængsel.
Streetmanager-foreningen ønsker at diskutere det sociale aspekt af regeringens udspil. Vi anerkender, at ungdomskri-
minalitet er et samfundsproblem, der skal tages hånd om, men vi mener ikke, at løsningen med zoneforbud er den mest
hensigtsmæssige i forhold til bekæmpelse og forebyggelse heraf. Det juridiske grundlag for zoneforbuddene er ikke
fokuspunktet for denne henvendelse. Streetmanagerforeningen sætter sin lid til, at regeringen og dennes embedsmænd
har gennemtænkt det (potentielt) problematiske i, at man efter at have udestået sin straf, risikerer at få et forbud mod at
færdes i et bestemt område uden, at man nødvendigvis har givet anledning til nye problemer – og uden forudgående
rettergang og dom. De juridiske spørgsmål er der desuden mange politikere og eksperter indenfor området, der allerede
har sat fokus på.
Uanset om zoneforbuddene er lovhjemlede eller ej, mener vi ikke, at disses præventive effekt er ligefrem. Regeringen
tager desuden ikke tilstrækkeligt højde for, at der i størstedelen af tilfældene er tale om unge mennesker, der bor i de
områder, hvor de begår deres kriminalitet. Skønt regeringen skal roses for sin opprioritering af de sociale tiltag, lader
disse også en del tilbage at ønske. Derfor foreslår Streetmanager-foreningen en alternativ model.
Hvad gør man med unge kriminelle, som bor i forbudszonen?
Det er et kendt faktum, at kriminelle unge oftest har en stærk territoriel tilknytning og primært færdes i områder, som de
betragter som
”deres egne”.
En stor del af de unges identitet er knyttet til deres respektive boligområde, og det ses ofte,
at kriminelle ungdomsgrupper ligefrem navngiver deres gruppe efter boligområdet eller gadenavnet, hvor de er vokset
op. Den stærke territoriale tilknytning medfører, at de unge typisk begrænser deres kriminelle handlinger til de områder,
hvor de har deres adresse. Dette fremgår af Det Kriminalpræventive Råds rapport om de
Problemskabende Ungdoms-
grupper i Danmark,
og det er desuden også Streetmanagerforeningens egen erfaring fra vores arbejde med de kriminel-
le og kriminalitetstruede unge. Regeringens forslag om zoneforbud betyder, at
de unge ikke vil kunne opholde sig i nær-
heden af det sted, hvor de begik deres kriminalitet
- nærmere bestemt
inden for en radius af 500 til 1.000 meter af-
hængigt af omstændighederne.
Som vi læser udspillet, vil dette resultere i, at unge kriminelle forbydes adgang til de
områder, hvor de bor og har deres dagligdag. I så fald afskæres de ikke kun fra hashmarkedet – men også fra deres
familie og øvrige sociale netværk, skole, klubtilbud mv. Kort sagt alle de aktører og institutioner, hvis opbakning og støtte
er afgørende for de unges vej ud af kriminaliteten.
Streetmanagerforeningen ønsker det nærmere belyst, hvad man gør med unge kriminelle, som skal have et zoneforbud,
men som rent faktisk bor i det område, som de forbydes adgang til? Vi er bekymrede for, om zoneforbuddet betyder, at
den unge (og dennes familie) skal tvinges til at flytte, eller om den unge reelt sættes i ”husarrest”, fordi vedkommende
ikke må bevæge sig rundt i den bydel, han/hun bor i?
Zoneforbuddenes præventive effekt?
Streetmanagerforeningen mener ikke, at zoneforbuddet vil afholde de unge fra at begå ny kriminalitet. De unges krimi-
nelle handlinger er sjældent resultat af et rationelt valg, hvor den unge vurderer fordele og ulemper ved at udføre forbry-
delsen. finder vi det aldeles tvivlsomt, om risikoen for at blive pålagt et zoneforbud vil have en præventiv effekt i forhold
til de unge, som allerede befinder sig i miljøet.
Ved at fjerne hashhandelen fra gadebilledet kan zoneforbuddene ganske vist tænkes at have en forebyggende effekt i
forhold til næste genereration af børn/unge i de udsatte boligområder, men hvis det bare kræver, at ”storebror” tager
”lillebror” 500 meter længere ned ad gaden, synes dette ikke som en uoverkommelig forhindring for rekrutteringen. Et
problem løses ikke ved at gemme det af vejen.