Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 203
Offentligt
1525008_0001.png
Henvendelse vedrørende ’En Ungdom Uden Kriminalitet’
Regeringen har den 22. april lanceret et udspil om en styrket indsats over for ungdomskriminalitet, hvoraf det fremgår, at
politiet i videre omfang får mulighed for at anvende zoneforbud over for personer, der tidligere er straffet for salg af nar-
kotika. Zoneforbuddet pålægges af politiet og indebærer, at man ikke må bevæge sig inden for en radius af enten 500
eller 1.000 meter – afhængigt af de konkrete omstændigheder – fra det sted, hvor man har handlet f.eks. hash. En over-
trædelse af forbuddet, skal ifølge udspillet, straffes med op til 40 dages fængsel.
Streetmanager-foreningen ønsker at diskutere det sociale aspekt af regeringens udspil. Vi anerkender, at ungdomskri-
minalitet er et samfundsproblem, der skal tages hånd om, men vi mener ikke, at løsningen med zoneforbud er den mest
hensigtsmæssige i forhold til bekæmpelse og forebyggelse heraf. Det juridiske grundlag for zoneforbuddene er ikke
fokuspunktet for denne henvendelse. Streetmanagerforeningen sætter sin lid til, at regeringen og dennes embedsmænd
har gennemtænkt det (potentielt) problematiske i, at man efter at have udestået sin straf, risikerer at få et forbud mod at
færdes i et bestemt område uden, at man nødvendigvis har givet anledning til nye problemer – og uden forudgående
rettergang og dom. De juridiske spørgsmål er der desuden mange politikere og eksperter indenfor området, der allerede
har sat fokus på.
Uanset om zoneforbuddene er lovhjemlede eller ej, mener vi ikke, at disses præventive effekt er ligefrem. Regeringen
tager desuden ikke tilstrækkeligt højde for, at der i størstedelen af tilfældene er tale om unge mennesker, der bor i de
områder, hvor de begår deres kriminalitet. Skønt regeringen skal roses for sin opprioritering af de sociale tiltag, lader
disse også en del tilbage at ønske. Derfor foreslår Streetmanager-foreningen en alternativ model.
Hvad gør man med unge kriminelle, som bor i forbudszonen?
Det er et kendt faktum, at kriminelle unge oftest har en stærk territoriel tilknytning og primært færdes i områder, som de
betragter som
”deres egne”.
En stor del af de unges identitet er knyttet til deres respektive boligområde, og det ses ofte,
at kriminelle ungdomsgrupper ligefrem navngiver deres gruppe efter boligområdet eller gadenavnet, hvor de er vokset
op. Den stærke territoriale tilknytning medfører, at de unge typisk begrænser deres kriminelle handlinger til de områder,
hvor de har deres adresse. Dette fremgår af Det Kriminalpræventive Råds rapport om de
Problemskabende Ungdoms-
grupper i Danmark,
og det er desuden også Streetmanagerforeningens egen erfaring fra vores arbejde med de kriminel-
le og kriminalitetstruede unge. Regeringens forslag om zoneforbud betyder, at
de unge ikke vil kunne opholde sig i nær-
heden af det sted, hvor de begik deres kriminalitet
- nærmere bestemt
inden for en radius af 500 til 1.000 meter af-
hængigt af omstændighederne.
Som vi læser udspillet, vil dette resultere i, at unge kriminelle forbydes adgang til de
områder, hvor de bor og har deres dagligdag. I så fald afskæres de ikke kun fra hashmarkedet – men også fra deres
familie og øvrige sociale netværk, skole, klubtilbud mv. Kort sagt alle de aktører og institutioner, hvis opbakning og støtte
er afgørende for de unges vej ud af kriminaliteten.
Streetmanagerforeningen ønsker det nærmere belyst, hvad man gør med unge kriminelle, som skal have et zoneforbud,
men som rent faktisk bor i det område, som de forbydes adgang til? Vi er bekymrede for, om zoneforbuddet betyder, at
den unge (og dennes familie) skal tvinges til at flytte, eller om den unge reelt sættes i ”husarrest”, fordi vedkommende
ikke må bevæge sig rundt i den bydel, han/hun bor i?
Zoneforbuddenes præventive effekt?
Streetmanagerforeningen mener ikke, at zoneforbuddet vil afholde de unge fra at begå ny kriminalitet. De unges krimi-
nelle handlinger er sjældent resultat af et rationelt valg, hvor den unge vurderer fordele og ulemper ved at udføre forbry-
delsen. finder vi det aldeles tvivlsomt, om risikoen for at blive pålagt et zoneforbud vil have en præventiv effekt i forhold
til de unge, som allerede befinder sig i miljøet.
Ved at fjerne hashhandelen fra gadebilledet kan zoneforbuddene ganske vist tænkes at have en forebyggende effekt i
forhold til næste genereration af børn/unge i de udsatte boligområder, men hvis det bare kræver, at ”storebror” tager
”lillebror” 500 meter længere ned ad gaden, synes dette ikke som en uoverkommelig forhindring for rekrutteringen. Et
problem løses ikke ved at gemme det af vejen.
SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 203: Henvendelse af 29/4-15 fra Den Sociale Retshjælps Fond og Streetmanager-foreningen om "En Ungdom Uden Kriminalitet"
1525008_0002.png
Dersom de unge mennesker som nævnt er meget knyttede til deres respektive boligområde, frygter vi også, at de unge
gentagne gange vil forbryde sig mod deres zoneforbud uden de store overvejelser om konsekvenserne heraf. Resultatet
vil blive, at flere unge idømmes fængselsstraf. De 40 dages fængsel, som en ung kriminel kan ikendes ved overtrædelse
af forbuddet, kan meget vel tænkes at øge den negative socialisering, som indsatte bliver udsat for i fængslerne. De
unges kontakt til sociale netværk uden for de kriminelle miljøer svækkes, imens der til gengæld er rig lejlighed til at styr-
ke netop relationen til kriminelle netværk i fængslet.
Streetmanagerforeningen mener således, at zoneforbuddene kan have en kontraproduktiv effekt. Generelt mener vi, at
regeringens udspil har for meget fokus på
konsekvens.
Ikke dermed sagt, at de unge ikke skal straffes for kriminelle
handlinger, men der bør i højere grad sættes ind socialt præventivt. Der skal være større fokus på de sociale initiativer,
som kan sikre, at de unge ikke havner i kriminalitet til at begynde med. De unge skal tilbydes alternative fællesskaber og
aktiviteter, så de ikke henfalder til kriminalitet af mangel på andre stimuli. Vi er opmærksomme på, at regeringens udspil
også indeholder sådanne sociale tiltag, og det bifalder vi. Men de instanser og fagpersoner, som forventes at løfte opga-
ven, har ikke nødvendigvis de bedste forudsætninger herfor. Ikke fordi disse ikke er fagligt kompetente, men simpelthen
fordi de ikke har tilstrækkelig adgang til de unge mennesker. De særlige spilleregler og den indesluttede, hierarkiske
kultur, som eksisterer på gadeplan, sætter grænser for hvem, der kan få adgang til at hjælpe de unge. Det er afgørende,
at de personer, der opsøger de unge, har tilstrækkeligt kendskab til og legitimitet hos målgruppen, som er vant til at
møde ”systemet” med mistro. På baggrund af ovenstående foreslår Streetmanagerforeningen et alternativt redskab til
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som vi selv har/ har haft stor succes med.
Streetmanagerforeningen
Streetmanagerforeningen har sammen med Den Sociale Retshjælps Fond indgået et projektsamarbejde med en gruppe
ressourcestærke unge, der har personlig tilknytning til udsatte boligområder i København og Aarhus, og som derfor har
et unikt kendskab til disse miljøer og de unge mennesker, som færdes der. Projektet går under navnet
”Streetmanagers”
og dets formål er at hjælpe kriminelle og kriminalitetstruede unge mennesker til en bedre fremtid ved at præsentere dem
for nogle sunde rollemodeller (Streetmanagerne), der har samme baggrund, som de unge selv, men som har formået at
vende deres erfaringer til noget positivt og er blevet ressourcestærke samfundsborgere.
Flere af Streetmanagerne har tidligere været del af det kriminelle miljø og har i det hele taget kæmpet med mange af de
samme problemer, som de unge i de udsatte boligområder i dag kæmper med. De ved bedre end nogen fagperson,
hvad det kræver at vende en kriminel livsstil ryggen, og deres personlige erfaringer er aldeles værdifulde i forhold til at
sikre, at andre unge ikke begår de samme fejl/ hjælpe de unge på rette kurs. Streetmanagerne får kontakt til de unge
mennesker via opsøgende gadearbejde, afholdelse af sociale arrangementer i de udvalgte områder og gennem vores
mentor- og bande-exit program.
Streetmanagerne kan hjælpe de unge til en normal tilværelse uden kriminalitet og kan rådgive de unge indenfor en lang
række sociale problemer, som vi har erfaret, at de unge typisk sidder med. Det værende sig ludomani, misbrug, fysiske
og psykiske lidelser mv. Selve behandlingen står Streetmanagerne ikke selv for, men de ved, hvortil de skal henvise de
unge, såfremt disse har behov for professionel hjælp. På denne måde bygger Streetmanagerne ”bro” mellem det etable-
rede hjælpesystem og de unge i boligområderne. Streetmanagerne kan desuden hjælpe de unge med at komme i gang
med en uddannelse eller få et arbejde. Gennem Streetmanagernes samarbejde med Den Sociale Retshjælps Fond
bliver der yderligere taget hånd om de juridiske og økonomiske problemstillinger, som de unge eventuelt måtte have, og
som kan være af stor betydning for deres videre tilværelse. Streetmanager-foreningen håber på, at vores model kan
tjene som et eksempel til inspiration for regeringens fremtidige sociale tiltag overfor ungdomskriminalitet.
Skulle der være spørgsmål til ovenstående, kan undertegnede kontaktes på telefon 51 34 13 70 på hverdage mellem kl.
9.00 og kl. 17.00 eller via e-mail på
sm@socialeretshjaelp.dk
Med Venlig Hilsen
Sandy Madar
Direktør ved Den Sociale Retshjælps Fond og bestyrelsesmedlem i Streetmanager-foreningen