Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1492236_0001.png
2. februar 2015
J.nr. 15-0115625
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 374 af 16. januar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492236_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er rimeligt, at en borger kan blive udsat for dobbeltbeskatning,
hvis der er flere lande, der mener, at de har ret til beskatning – eksempelvis hvis en borger
får udbetalt sin løn i Spanien, som indeholder spansk skat, men de danske skattemyndig-
heder mener, at det i stedet er Norge eller Danmark, der har beskatningsretten, for i så-
danne tilfælde vil SKAT ikke give credit efter ligningslovens § 33, fordi SKAT ikke aner-
kender, at den indeholdte skat i Spanien skulle være opkrævet? Vil ministeren tage initiativ
til, at skattemyndighederne afklarer, hvem der har beskatningsretten, så dobbeltbeskat-
ning undgås?
Svar
Efter ligningslovens § 33 kan skat, der er betalt til en fremmed stat og opkrævet af ind-
komst fra kilder dér, fradrages i den skat, der bliver beregnet i Danmark af den pågælden-
de indkomst. Lempelsen udgør det beløb, der er betalt i skat i udlandet af den udenland-
ske indkomst, men kan dog højst udgøre den del af den samlede danske skat, der falder
på den udenlandske indkomst.
Som det fremgår af ligningslovens § 33, er det altså kun skat, der er betalt i kildelandet,
der er omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at indkomsten skal hidrøre fra samme stat,
som har beskattet indkomsten, jf. også princippet i de dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster, som Danmark har indgået. Er denne betingelse ikke opfyldt, gives der ikke lempelse
for skatten.
Jeg antager, at baggrunden for spørgsmålet er, at SKAT i en konkret sag måtte være
kommet frem til, at Spanien ikke er kildeland, hvorfor der ikke er givet lempelse for den i
Spanien indeholdte skat. I den forbindelse bemærkes, at jeg ikke kan udtale mig om et
konkret ligningsmæssigt spørgsmål.
Side 2 af 2