PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Sagsnr.

2014 - 20070

Doknr.

179004

Dato

10-11-2014

Folketingets Skatteudvalg har d. 13. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 23

(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 23:

”Vil ministeren oplyse det varige provenutab, hvis grundskylden bliver beregnet efter

følgende model?:



Der skal indføres en form for grundskyldsloft på 20.000 kr. ved 16 promille i

grundskyld.

Har kommunen en grundskyldspromille, som er over 16, betaler boligejeren

forskellen mellem de 16 promille og den aktuelle promille af den afgiftspligtige

grundværdi. Denne grundskyld over 16 promille tillægges de 20.000 kr., og

summen er således den samlede grundskyld, som boligejeren skal betale. Så-

fremt loftet på 20.000 ved 16 promille ikke rammes, beregnes den samlede

grundskyld som tidligere, dvs. den fulde grundskyldspromille gange den af-

giftspligtige grundværdi.

Grundskyldsloftet på 20.000 kr. ved 16 promille i grundskyld skal reguleres

med inflationen én gang om året.”



Svar:

Modellen indebærer i forhold til de gældende regler ingen ændringer i fastsættelsen af

den afgiftspligtige grundværdi, som grundskylden beregnes af, men blot af selve be-

regningen af grundskylden der beregnes som en promille af den afgiftspligtige grund-

værdi. De enkelte kommuner fastsætter selv promillen, der kan variere mellem 16 og

34.

Modellen medfører, at der fastsættes et grundskyldsloft på 20.000 kr. af de første 16

promille. Det foreslåede loft indebærer reelt, at for den del af grundværdien, der over-

stiger 1.250.000 kr., vil der komme et nedslag på 16 promille. Såfremt grundskyldslof-

tet fastsættes til 25.000 eller 30.000 kr. af de første 16 promille, jf. spørgsmål 24 og

25, vil rabatten på grundskylden træde i kraft ved grundværdier, der overstiger hen-

holdsvis 1.562.500 kr. og 1.875.000 kr.

I tabel 1 nedenfor er vist konsekvenserne af et grundskyldsloft på 20.000 kr. af de

første 16 promille for forskellige kombinationer af grundværdi og grundskyldspromille.

For en ejendom med en afgiftspligtig grundværdi på 500.000 kr., vil et grundskyldsloft

på 20.000 kr. ikke have virkning. For en ejendom med en grundværdi på fx 2 mio. kr.

vil forslaget medføre en reduktion i grundskylden på 12.000 kr., og for en ejendom

med en afgiftspligtig grundværdi på fx 3 mio. kr. vil forslaget medføre en reduktion i

grundskylden på 28.000 kr.

Eksemplerne illustrerer, at et grundskyldsloft medfører større reduktion af grundskyl-

den, des større den afgiftspligtige grundværdi er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Eksempler ved et

grundskyldsloft på 20.000 kr.

Grundskylds-

promille

Grundskyld ved

gældende regler

(kr.)

8.000

14.000

32.000

56.000

48.000

84.000

Grundskyld ved

grundskyldsloft

på 20.000 kr.

(kr.)

8.000

14.000

20.000

44.000

20.000

56.000

Forskel

(kr.)

-12.000

-28.000

Afgiftspligtig grundværdi (kr.)

500.000

2.000.000

3.000.000

Der er i nedenstående tabel vist provenutabet i årene 2015-2020 og det varige min-

dreprovenu ved indførelse af et grundskyldsloft på henholdsvis 20.000 kr., 25.000 kr.

og 30.000 kr. af de første 16 promille.

Tabel 2. Provenumæssige kon-

sekvenser af et grundskyldsloft

Mio. kr.

Grundskyldsloft på 20.000 kr. (spm. 23)

Umiddelbar provenuvirkning

Virkning efter tilbageløb

Grundskyldsloft på 25.000 kr. (spm. 24)

Umiddelbar provenuvirkning

Virkning efter tilbageløb

Grundskyldsloft på 30.000 kr. (spm. 25)

Umiddelbar provenuvirkning

Virkning efter tilbageløb

-140

-110

-160

-120

-190

-140

-220

-160

-250

-190

-280

-210

-470

-240

-180

-280

-210

-320

-240

-360

-270

-400

-300

-440

-330

-620

-430

-320

-470

-360

-530

-400

-580

-440

-640

-490

-710

-530

-870

2015

2016

2017

2018

2019

Varig

2020 virkning

Anm: Beregninger er foretaget i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse,

august 2014, samt i det reviderede konvergensprogram, august 2014. Det indebærer bl.a. at både kontant-

prisen på byggegrunde samt forbrugerpriserne stiger med ca. 1,8 pct. årligt fra 2025 og frem.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen.

Det fremgår, at den varige virkning efter tilbageløb på moms og afgifter skønnes til et

mindreprovenu på henholdsvis ca. 0,9 mia. kr., ca. 0,6 mia. kr. og ca. 0,5 mia. kr. ved

indførelse af et grundskyldsloft på henholdsvis 20.000 kr., 25.000 kr. og 30.000 kr. af

de første 16 promille.

Første års virkning er mere begrænset. Det skyldes, at de afgiftspligtige grundværdier

stiger mere end inflationen på kort sigt, og flere ejendomme vil derfor på længere sigt

få en nedsættelse af grundskylden ved et grundskyldsloft på 20.000 kr. Den væsent-

ligste årsag hertil er, at mange ejendomme i dag er omfattet af det såkaldte grundskat-

teloft, der indebærer, at den afgiftspligtige grundværdi maksimalt kan stige med stig-

ningen i det kommunale udskrivningsgrundlag + 3,0 pct. enheder, dog maksimalt 7

pct. om året. Værdien af grundskatteloftet begrænses på længere sigt, hvor den af-

giftspligtige grundværdi vil være lig med den aktuelle vurdering.

Det skønnes, at der i 2011 var ca. 30.000 ejendomme med en afgiftspligtig grundvær-

di på over 1.250.000 kr., og som derfor ville få en nedsættelse af grundskylden ved et

grundskyldsloft på 20.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i beregningerne ikke taget højde for adfærd af grundskyldsloftet, dvs. påvirk-

ningen af priser på ejerboliger og grunde på baggrund af ændringen i beskatningen.

Det er endvidere ved beregningen antaget, at grundskyldsloftet alene indføres for

ejerboliger, da både spørgsmålets formulering og størrelsen af de foreslåede grund-

skyldslofter indikerer, at der hentydes til ejerboliger.

Beregningerne inkluderer derfor ikke ejendomme som f.eks. udlejningsejendomme,

andelsboligforeninger og boligselskaber, hvor det forslåede grundskyldsloft kunne

have stor virkning på grundskylden som følge af, at de ofte er placeret på et større

grundareal, og derved har en højere grundværdi. Såfremt modellen udvides til at om-

fatte andre boligformer end ejerboliger, vil mindreprovenuet være større end vist i

tabel 2.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard