Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1429506_0001.png
3. december 2014
J.nr. 14-5100763
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 125 af 10. november 2014 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Benny Engelbrecht
/ Jesper Wang-Holm
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429506_0002.png
Spørgsmål
Er kompensation ved fjernelse af spærringer samt opkøb af foderkvoter for danske dam-
brug frem til den 15. december 2014 skattepligtig?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”I perioden fra 1. november til 15. december 2014 kan kommunerne søge Naturstyrelsen
om tilskud til at indgå frivillige aftaler med dambrug om ophør af driften, herunder fjer-
nelse af opstemninger af vandløb mod kompensation. Med aftalen ophører dambrugs-
driften og samtidig bortfalder dambrugets foderkvote og retten til indvinding af vand fra
vandløbet, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion skal bringes til
ophør. Aftalen tinglyses på ejendommen.
En erstatning beskattes, ifølge praksis, som det, den træder i stedet for.
En erstatning for nedlæggelse af dambrug vil være omfattet af reglerne i ejendomsavan-
cebeskatningsloven om afståelse af fast ejendom. Aftalen om ophør af dambrugsdrift vil
blive anset som en delafståelse, da der opgives en ret til at drive dambruget. Den fortjene-
ste, som knytter sig til kompensationsbeløbet for nedlæggelsen af driften, vil derfor som
udgangspunkt være skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Fortjenesten kan dog være skattefri, hvis der konkret er tale om en ekspropriationssituati-
on. Hvorvidt der er tale om en ekspropriationssituation vil afhænge af de konkrete om-
stændigheder, herunder om der på aftaletidspunktet er hjemmel til ekspropriation, og om
ekspropriation må påregnes at ske i mangel af frivillig aftale.”
Side 2 af 2