Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1429071_0001.png
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir
Det talte ord gælder
Anledning:
Samråd i SAU 6. november 2014 vedr. ECOFIN
7. november
Tid og sted: Kl. 10.00.
A1
Indledning
Jeg vil først give en generel orientering om de største skattesager
under italiensk formandskab med fokus på informationsudveksling
(direktivet
om
administrativt
samt
sagen
om
samarbejde),
finansielle
energibeskatningsdirektivet
transaktionsskatter (FTT). FTT er også på dagsordenen for
rådsmødet i ECOFIN i morgen.
Jeg vil herefter nævne sagen om moder-/datterselskabs-direktivet,
der også er på dagsorden for ECOFIN i morgen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429071_0002.png
Det italienske formandskab:
Administrativt samarbejde på beskatningsområdet
Vi opnåede politisk enighed om ændringen af direktivet om
administrativt bistand på skatteområdet på ECOFIN den 14.
oktober. Forslaget ventes vedtaget formelt senere i 2014.
Forslaget indebærer, at finansielle institutter i alle EU-lande skal
indberette oplysninger til skattemyndighederne i deres eget land
om konti og afkast heraf til personer og selskaber i andre EU-
lande.
Disse
oplysninger
skal
automatisk
sendes
til
skattemyndighederne i modtagerens hjemland.
Den automatiske informationsudveksling bliver obligatorisk og
samtidig udvidet, idet flere typer indtægter bliver omfattet. Det er
også nyt, at reglerne skal omfatte selskaber, og ikke kun personer
som i dag.
Automatisk
udveksling
af
oplysninger
vil
gøre
skatte-
myndighederne i EU-landene bedre i stand til at sikre, at
forskellige former for indkomst i andre EU-lande bliver beskattet
efter hjemlandets regler.
Der er tale om et vigtigt tiltag, der sikrer en EU-ramme for
automatisk udveksling af oplysninger, som er i overensstemmelse
med OECD’s globale model, der er opnået enighed om.
Informationsudvekslingen skal starte i september 2017 og vedrøre
oplysninger om økonomiske forhold i 2016. Østrig har ønsket ét år
længere til at få det tekniske på plads og skal først udveksle
oplysninger i september 2018 vedrørende 2017, men vil om muligt
gøre det før.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429071_0003.png
Jeg er meget tilfreds med de globale fremskridt mod automatisk
informationsudveksling og enigheden om en fælles ramme i EU.
Det er jo en sag, som vi fra dansk side har arbejdet aktivt for i
mange år, og som der løbende har været fokus på her i udvalget.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429071_0004.png
Energibeskatningsdirektivet
Vi diskuterede også energibeskatning på ECOFIN den 14.
oktober, og her nåede vi desværre ikke et resultat.
Danmark har løbende støttet Kommissionens forslag fra 2011 og
arbejdet for at fremme forslaget under vores formandskab i 2012.
Forslaget er godt for EU’s klima- og energipolitik. Forslaget flugter
også godt med strukturen i det danske afgiftssystem, da forslagets
minimumsafgifter indeholder både en energiafgift og en CO2-
afgift, ligesom forslaget indebærer højere minimumsafgifter. Det
giver bedre konkurrencevilkår for danske erhverv.
Danmark har generelt et højt ambitionsniveau m.h.t. EU’s regler
for
energibeskatning.
Formandskabet
havde
fremlagt
et
kompromisforslag, som ikke var lige så ambitiøst, som vi kunne
ønske. Minimumsniveauet for energibeskatningen var lavere end i
Kommissionens forslag efter ønske fra en stor gruppe lande.
Kompromisforslaget indeholdt imidlertid fortsat et afgiftssystem,
hvor EU’s minimumsafgifter har en ny CO2-afgiftskomponent og
en energiafgiftskomponent. Og forslaget medførte ikke en
forpligtelse til at tilpasse benzin- og dieselafgifterne til samme
niveau.
Vi støttede derfor, at man arbejder videre på grundlag af dette
forslag, som netop var et forsøg på kompromis i lyset af landenes
meget delte holdninger i sagen. Der var også andre lande, der
støttede forslaget, men der var omvendt lande, som ikke støttede
forslaget eller foretrak, at man ikke arbejder videre med
energibeskatningen på nuværende tidspunkt.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429071_0005.png
Der er således desværre ikke udsigt til enighed foreløbig.
Formandskabet konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig støtte til
deres kompromis, men at EU bør komme tilbage til sagen.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429071_0006.png
Beskatning af finansielle transaktioner (FTT)
Situationen er fortsat, at en gruppe af EU-lande har til hensigt at
indføre en skat på finansielle transaktioner (FTT) inden for
rammerne af et forstærket samarbejde. ECOFIN skal have en ny
statusdrøftelse af sagen. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT
der evt. vil kunne opnås endelig enighed om.
De deltagende lande fremsatte ifm. ECOFIN i maj en fælles
erklæring. Den siger bl.a., at en FTT i de deltagende lande skal
indføres trinvist og først omfatte aktier og nogle derivater (dvs.
finansielle instrumenter hvis værdi afhænger af et andet
værdipapir, fx en aktie). Erklæringen siger, at dette første trin skal
være gennemført i de deltagende lande senest den 1. januar
2016.
De deltagende landes udmøntning af deres erklæring udestår. Et
centralt spørgsmål er, hvilke principper afgiften skal bygge på. Det
har betydning for, hvordan afgiften kan påvirke de lande, der ikke
deltager. De deltagende lande drøfter desuden principper for
fordeling af et provenu fra afgiften.
Udstedelsesprincippet betyder, at transaktioner med finansielle
aktiver udstedt i et FTT-land som udgangspunkt er omfattet af
beskatning. Etableringsprincippet betyder ifølge forslaget, at
finansielle institutioner udenfor FTT-landene anses som etableret i
et FTT-land, når de handler med finansielle institutioner i et FTT-
land, og derfor skal betale afgift til dette FTT-land. Rådet Juridiske
Tjeneste vurderer, at denne del af etableringsprincippet ikke er i
overensstemmelse med EU-traktaten.
Vi lægger fra dansk side fortsat vægt på, at der tages højde for
ikke-deltagende medlemslandes interesser i arbejdet med FTT’en.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429071_0007.png
ECOFIN den 7. november 2014:
Ændring af moder-/datterselskabsdirektivet
Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag til
ændringer af det eksisterende moder/datterselskabs-direktiv. Det
overordnede formål med reglerne er at undgå dobbeltbeskatning
af
udbyttebetalinger
mellem
et
datterselskab
og
dets
moderselskab. Der er bred enighed om, at reglerne ikke skal
medføre dobbelt
ikke-beskatning.
Rådet vedtog 8. juli i år den første del af Kommissionens forslag,
som blev forelagt udvalget den 19. juni. Formålet med denne del
var at modvirke tilfælde af dobbelt
ikke-beskatning.
Dobbelt ikke-
beskatning kan bl.a. opstå i forbindelse med låneinstrumenter, der
både har elementer af gæld og egenkapital. Det er tilfældet, hvis
f.eks.
instrumentet
i
datterselskabslandet
behandles
som
fradragsberettiget gæld, mens instrumentet i moderselskabslandet
behandles som en skattefri udbetaling af udbytte.
Den
vedtagne
del
af
forslaget
indebærer
derfor,
at
moderselskabets land skal beskatte moderselskabets modtagne
udbytter,
når
udbyttebetalingen
er
fradragsberettiget
for
datterselskabet.
Vi skal nu drøfte den resterende del af forslaget, hvor
Kommissionen har lagt op til, at det skal gøres obligatorisk for EU-
landene, at de i national lovgivning vedtager en bestemmelse om
bekæmpelse af misbrug af direktivet.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429071_0008.png
Formandskabets kompromisforslag lægger op til, at direktivet skal
fastsætte en bestemmelse om bekæmpelse af misbrug, der skal
være en obligatorisk minimumsbestemmelse, som landene skal
indarbejde i national lovgivning og som supplerer landenes
eksisterende bestemmelser om bekæmpelse af misbrug. Der
ventes enighed om dette forslag.
Ændringen af direktivet vil medføre, at Danmark skal indføre en
generelt formuleret bestemmelse om bekæmpelse af misbrug af
direktivet
i
dansk
skattelovgivning,
idet
den
foreslåede
bestemmelse vurderes at have et bredere anvendelsesområde
end den nuværende praksis.
8