Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1436982_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 17. december 2014
Sagsnr.: 28529
Dok.nr.: 757066
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 93 (FLF alm. del) stillet den 20.
november 2014 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 93:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Forskere: Økologi er en katastrofe for mennesker og
miljøet” fra Landbrugsavisen den 18. november 2014, herunder uddybende kommentere
synspunktet fra de svenske forskere om, at økologi medfører, at der kræves næsten dobbelt areal
for at producere det samme.”
Svar:
Vedr. areal og udbytter
Én af forskernes hovedpointer er, at hvis hele det svenske landbrug blev omlagt til økologi, så
skulle man bruge et næsten dobbelt så stort areal for at producere den samme mængde fødevarer.
Forskerne har regnet med ca. 40 % lavere udbytte ved økologisk produktion.
Det er rigtigt, at økologiske udbytter i den vestlige del af verden ikke er så store som de
konventionelle. I udviklingslandene, derimod, tyder det på, at økologisk produktion kan øge
udbytterne. En UNEP-UNCTAD analyse af 114 projekter i Afrika viste for eksempel, at udbytterne
steg i gennemsnit med 116 % ved at gå over til økologisk dyrkning.
1
At overgå til økologisk
produktion i Afrika er altså en reel mulighed for at øge mængden af fødevarer og sikkerheden af
fødevareforsyningen. I denne del af verden er kemiske inputs som kunstgødning og sprøjtemidler
typisk uden for økonomisk rækkevidde af de små familielandbrug.
I forhold til om en øget omlægning til økologisk drift vil føre til et øget arealforbrug, så er det af
FDB i Danmark i øvrigt dokumenteret, at når man køber økologisk, så spiser man noget mindre
kød og flere grøntsager
2
, hvilket giver et fødevareforbrug med et lavere arealforbrug. Så de
svenske forskeres ”alt andet lige” betragtning kan bestemt udfordres
UNCTAD-UNEP (2008) ‘Organic Agriculture and Food Security in Africa’,
http://unctad.org/en/docs/presspb20086_en.pdf
2
FDB (2010)
http://forum.fdb.dk/fdb/presse/nyheder/Sider/Okologiskeforbrugerebelasterklimaetmindre.aspx
1
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1436982_0002.png
Dermed ikke sagt, at landbrugsproduktionen, både den konventionelle og den økologiske, ikke skal
videreudvikles. Der arbejdes stadig med at øge udbytterne i økologisk jordbrug, og det støtter
Fødevareministeriet, at der forskes i. Der er i 2014 bl.a. givet støtte til et projekt om forbedret
skadedyrs- og sygdomsresistens i økologiske hestebønner, samt støtte til arbejdet med at
identificere udenlandske sorter af hestebønner med forbedret udbyttepotentiale tilpasset danske
forhold.
Vedr. miljø- og klimaeffekter
Vedrørende miljø- og klimaeffekter nævner forskerne eksplicit kvælstofudvaskning (N) og
udledning af drivhusgasser, som ifølge dem, skulle være større fra økologisk landbrug end fra
konventionelt. Denne påstand er ikke i overensstemmelse med den forskning, international såvel
som national, som Fødevareministeriet kender til.
Ifølge en europæisk metaundersøgelse
3
er kvælstofudvaskningen pr. ha 31 procent lavere for
økologisk landbrug. Og i forbindelse med Vandmiljøplanerne (VMPIII) blev effekten af omlægning
fra konventionelt til økologisk landbrug i Danmark, vurderet til en reduceret udvaskning på 17 kg
kvælstof (N)/ha i gennemsnit i perioden 2007-2011
4
. Den lavere udvaskning skyldes primært
økologik mælkeproduktion, hvor udvaskningen ligger ca. 40 kg N/ha under udvaskningen på
konventionelle bedrifter. Der er ikke nævneværdige forskelle i N-udvaskningen mellem økologiske
og konventionelle plantebedrifter pr. ha., men målt pr. kg er udvaskningen ca. 7 kg N/ha større
ved økologisk produktion end ved konventionel.
5
Da mælkeproduktionen er den dominerende
driftsform inden for økologien, giver det i gennemsnit en reduceret udvaskning. Siden 2011
vurderes miljøtiltag i det konventionelle landbrug at have forbedret kvælstofudvaskningen en
smule, hvorfor den samlede positive effekt ved økologi i dag vurderes at ligge mellem 10-17 kg
kvælstof pr. ha.
I forhold til udledning af drivhusgasser viser den før nævnte europæiske meta-analyse, at der
generelt er lavere drivhusgasudledning pr. ha ved økologisk drift, men større udledning pr.
produceret enhed. Men ifølge direktør for ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk
Jordbrug og Fødevaresystemer, Niels Halberg, er CO2-udledningen per enhed generelt lige for
økologiske og konventionelle produkter
6
. Der er således uklarhed om udledningen pr. produkt, men
det danske datagrundlag viser, at der under ét, er en positiv klimaeffekt ved omlægning fra
konventionelt landbrug til økologi på ca. 1 ton CO2-ækv./ha. pr. år.
7
Dermed ikke sagt, at der ikke er klima- og miljøudfordringer i visse dele af den økologiske
produktion. Det ved jeg, at der bliver gjort en stor indsats for at finde løsninger på. Eksempler er
Økologisk Landsforenings arbejde med klimahandlingsplaner og Landbrug & Fødevarers arbejde
med bæredygtighedsmålinger.
Tuomitso et al (2012) ’Does organic farming reduce environmental impacts? A meta-analysis of European research,
Journal of Environmental Management,
vol. 112, p. 309-320
4
Børgersen et al. (2013) ’Udviklingen i kvælstofudvaskningen og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden
2007-2011’, DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug, rapport nr. 031, Aarhus Universitet.
5
Notat om økologisk jordbrugs bidrag fra DCA- Nationalt center for fødevarer og jordbrug Aarhus Universitet
fra 2008 og opdateret til brug for Natur- og Landbrugkommissionen i 2013
6
http://www.organictoday.dk/okologisk-landbrug-under-urimelig-beskydning/
7
Schelde og Olesen (2014) ’Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden 2007-2015. DCA – National
Center for Fødevarer og Jordbrug, notat til NaturErhvervstyrelsen, 24. februar 2014.
3
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Men de svenske forskere underkender generelt, at der er en række samfundsmæssige fordele ved
økologisk drift, som f.eks. bedre miljø-, natur- og grundvandsbeskyttelse bl.a. på grund af den
lavere kvælstofudvaskning såvel som på grund af fravalget af pesticider og den mindre brug af
husdyrgødning. Denne mere ekstensive drift giver også en forbedret biodiversitet, der bl.a. sikrer
bestøvning.
Dan Jørgensen
/Liv la Cour Belling
3