FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-15 fra Margrethe Nielsen vedr. den nationale studieordning og hvilke bekymringer lokale studieordninger kan give anledning til, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 20. april 2015 har Rasmus Prehn efter ønske fra udvalget stillet mig føl-

gende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 222 (Alm. del - bilag 167)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. april 2015 fra Margrethe Niel-

sen vedr. den nationale studieordning og hvilke bekymringer lokale studieordnin-

ger kan give anledning til, jf. FIV alm. del – bilag 167

Svar

Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i januar 2015 en udviklingspro-

ces, der skal lede til, at de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, her-

under også jordemoderuddannelsen, fra sommeren 2016 reguleres inden for en ny

juridisk ramme og med justering af det faglige indhold som følge af ændrede kom-

petencebehov i det danske sundhedsvæsen.

Henvendelsen fra Margrethe Nielsen indeholder to elementer: For det første

spørgsmålet om processen, dvs. om udviklings- og beslutningsprocessen i sig selv,

og for det andet spørgsmålet om den fremtidige juridiske ramme for uddannelsen,

dvs. spørgsmålet om national studieordning eller ej.

Processen

Helt overordnet vil jeg gerne tilkendegive, at den proces, der er tilrettelagt gennem-

føres i et meget tæt samarbejde mellem ministeriet og professionshøjskolerne.

Der er tilrettelagt en proces, hvor ministeriet har søgt at få en meget bred inddra-

gelse af de centrale aktører på området. Alle centrale aktører er repræsenteret på

alle niveauer i projektet. Konkret er underviserne repræsenteret gennem repræsen-

tanter for professionshøjskolerne. Derudover er de faglige organisationer, KL, Dan-

ske Regioner, Sundhedsstyrelsen og de studerende repræsenteret.

Aktørerne er repræsenteret både på strategisk niveau i projektets styregruppe og på

mere operationelt niveau i de grupper, der skal udarbejde konkrete forslag til ind-

hold i uddannelserne.

Arbejdet med at beskrive det konkrete indhold i f.eks. jordemoderuddannelsen er

ikke igangsat endnu. Jeg har en forventning om, at det især er i forhold til den kon-

krete beskrivelse af indhold i uddannelserne, at undervisere og uddannelsesledere

18. maj 2015

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

15/010212-04

Side

1/3

FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-15 fra Margrethe Nielsen vedr. den nationale studieordning og hvilke bekymringer lokale studieordninger kan give anledning til, til uddannelses- og forskningsministeren

får en rolle. Denne del af udviklingsarbejdet igangsættes op mod sommerferien

2015.

Den juridiske ramme for uddannelsen

Det er korrekt, som det fremgår af henvendelsen, at der med en ændring af den

juridiske ramme for uddannelserne ikke længere vil være en national studieordning

pr. uddannelse. Men der vil fortsat være ét nationalt kompetenceniveau for f.eks.

færdiguddannede jordemødre – og for mig og for parterne i styregruppen er det

helt afgørende.

Det betyder, at man som studerende på f.eks. jordemoderuddannelsen opnår de

samme kompetencer uanset, hvilken professionshøjskole man er uddannet på.

Vejen til at nå slutmålet kan variere – og det gør det også i dag – men man opnår

de samme slutkompetencer og ret til samme autorisation.

En fremtidig juridisk ramme indeholder følgende:

1. Uddannelsesbekendtgørelse, der f.eks. fastsætter varighed for uddannel-

sen, herunder fordeling mellem praktik og teori.

2. Uddannelsesbilag til uddannelsesbekendtgørelsen, der pr. professionsba-

cheloruddannelse fastsætter mål for læringsudbytte beskrevet som viden,

færdigheder og kompetencer.

3. Institutionsspecifik studieordning, der fastsætter den konkrete tilrettelæg-

gelse af uddannelsen pr. professionshøjskole. Som en del af den instituti-

onsspecifikke studieordning beskrives en række fælles uddannelseselemen-

ter, som skal gennemføres inden for uddannelsens første to år. Disse ud-

dannelseselementer er fælles for alle udbud af f.eks. jordemoderuddannel-

sen.

Uddannelserne reguleres i dag med både uddannelsesbekendtgørelse og uddannel-

sesbilag, der fastsætter mål for læringsudbytte for en uddannelse. Dette videreføres

uændret som styringsredskab.

Ændringen på styringsniveau bliver derfor alene i forhold til studieordningsni-

veauet. Den fremtidige juridiske ramme adskiller sig fra den nuværende juridiske

ramme ved, at der fremover alene bliver en institutionsspecifik studieordning –

ikke både en national og en institutionsspecifik studieordning.

Der har i uddannelsessektoren generelt været en efterspørgsel efter større fleksibi-

litet i rammerne for uddannelserne. Den fremtidige juridiske ramme giver profes-

sionshøjskolerne bedre muligheder for f.eks. at udnytte praktikpladser, tilrettelæg-

ge tværfaglige uddannelsesforløb og nedbryde nogle af de barrierer, der generelt er

peget på som hindring for udvikling af uddannelserne.

Netop konsekvenserne af ændring fra national studieordning til institutionsspecifik

studieordning er blevet drøftet grundigt og belyst i arbejdet. For at imødekomme

en del af bekymringen og usikkerheden har professionshøjskolerne besluttet, at der

som en del af studieordningen beskrives en række uddannelseselementer, der vil

være fælles pr. uddannelse – på tværs af professionshøjskolerne. Disse uddannel-

seselementer placeres som minimum inden for en uddannelses første to år.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/3

Det er en enig styregruppe, der bakker op om den juridiske ramme for uddannel-

sen, således som den er beskrevet ovenfor.

Med venlig hilsen

Sofie Carsten Nielsen

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/3