Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1518206_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. marts 2015 har udvalget efter ønske fra Jonas Dahl (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 205 (Alm. del)
Finder ministeren det fornuftigt, at studerende og forskere ved historiestudiet
på Aarhus Universitet ikke længere vil have adgang til statens arkiver på en
lokalitet i Aarhus?
Svar
Rigsarkivet er en institution under Kulturministeriet. Rigsarkivaren har som øver-
ste chef for Rigsarkivet besluttet, at Erhvervsarkivet i Aarhus lukkes med udgangen
af 2015 og flyttes sammen med Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Rigsarkivet
oplyser, at den opnåede effektiviseringsgevinst ved flytningen af aktiviteterne i
Aarhus er et afgørende element i at sikre, at Rigsarkivet fortsat kan løse sine opga-
ver indenfor de givne rammer, idet Rigsarkivet ligesom alle andre statslige institu-
tioner er pålagt løbende besparelser og effektiviseringskrav. Jeg har tillid til, at
beslutningen om flytningen er truffet på baggrund af de forpligtigelser, Statens
Arkiver har i forhold til at stille arkivmateriale til rådighed for offentligheden.
Jeg er bekendt med, at der foregår en dialog mellem Aarhus Kommune, Aarhus
Universitet og Rigsarkivet. Jeg håber, at parterne i samarbejde finder nogle gode
løsninger på de udfordringer, flytningen giver.
Jeg finder det fortsatte arbejde med at digitalisere arkivalierne positivt. Det betyder
bl.a., at de historiestuderende får langt bedre mulighed for arkivstudier, og at de
kan tilgå arkivalierne, hvor og hvornår det passer dem.
14. april 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/008030-02
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1