EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 14. november 2014

Kl. 9.45

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,

Jacob Lund (S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen

(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia

Adelsteen (DF) og Lars Barfoed (KF).

Udenrigsminister Martin Lidegaard, forsvarsminister Nicolai Wam-

men og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen

Desuden deltog:

Punkt 1. Evaluering af udvalgsrejse til Ungarn den 2.-4. november 2014 og

godkendelse af rejserapport

EUU alm. del (14)

–

bilag 84 (udkast til rejserapport

–

intern)

EUU alm. del (14)

–

bilag 88 (brev fra Ungarns ambassadør)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Punkt 2. Drøftelse af praksis for tidlige forhandlingsmandater

EUU alm. del (14)

–

bilag 87 (notat af 31/10-14 fra Tænketanken Europa:

Folketingets EU-beslutningsproces er utidssvarende)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

167

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3346 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 17.-18.

november 2014

Udenrigsministeren

ville forelægge de væsentligste punkter fra rådsmødet vedrørende

udenrigsanliggender. Punkterne var alle til orientering.

1. Ebola



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3346

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 26, senest behandlet i EUU 10/10-14)

Udenrigsministeren:

Ebola er på dagsordenen igen på det kommende rådsmøde. Det

er forventningen, at drøftelsen vil fokusere på status over

ebolaudbruddet og EU’s re-

spons som opfølgning på det forrige udenrigsrådsmøde og Det Europæiske Råd den 23.-

24. oktober, herunder på den vedtagne koordinerede EU-mekanisme for evakuering af

udsendt sundhedspersonale. Den udpegede EU-koordinator, Christos Stylianides, vil

sandsynligvis deltage i drøftelsen og fortælle om sine første indtryk af situationen efter

besøg i de berørte lande. Jeg kan desuden oplyse, at det er forventningen, at FAC (ud-

vikling) i december vil have en bredere drøftelse af de mere langsigtede konsekvenser af

ebolakrisen for landene i regionen.

Det aktuelle udbrud af ebola i Liberia, Sierra Leone og Guinea i Vestafrika er fortsat me-

get bekymrende, og det er en udfordring, som det internationale samfund må prioritere

meget højt. I nogle områder af de tre berørte lande begynder man nu at se færre smitte-

de, mens man i andre områder ser en stigning i antallet af smittede. Situationen i regio-

nen har udviklet sig til en krise med sammenbrud af sundhedssystemerne og med meget

store økonomiske, sikkerhedsmæssige og humanitære implikationer. Antallet af bekræf-

tede og mistænkte tilfælde er p.t. ca. 14.100, heraf ca. 5.147 dødsfald.

FN har været hurtig til at oprette en mission til håndtering af ebolakrisen, United Nations

Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER), der er baseret i Accra. Generelt set

har det internationale samfund den seneste måned mobiliseret store ressourcer til hånd-

teringen af ebola

–

det gælder både finansiel støtte og andre måder at bistå på, f.eks.

udsendelse af sundhedspersonale.

Fra dansk side har vi øget støtten markant og har indtil nu givet tilsagn om at støtte med i

alt ca. 190 mio. kr. Vi støtter bl.a. via Beredskabsstyrelsen, indkvarteringsfaciliteter for

internationalt sundhedspersonale i Liberia og Sierra Leone, FN’s luftbro, UNICEF’s vigti-

ge og forebyggende informationsindsats

samt FN’s og Verdensbankens

ebolatrustfonde.

170

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Derudover støtter vi med noget af det, der er allermest behov for, nemlig udsendelse af

sundhedspersonale. Forsvaret og Sundhedsministeriet er i gang med at rekruttere op til

25 personer, og vi håber at kunne udsende første hold snarest muligt. Vi håber, at flere

lande vil bidrage med at udsende yderligere sundhedspersonale. For der er brug for

mange flere for at få knækket smittekurven og inddæmmet epidemien.

Netop for at få udsendt yderligere internationalt sundhedspersonale til de berørte lande,

besluttede Det Europæiske Råd den 24. oktober i opfølgning på seneste FAC at etablere

en koordineret humanitær EU-mekanisme for evakuering og behandling af internationalt

personale udsendt til ebolakrisen. Mekanismen indebærer tre forskellige muligheder i

tilfælde af smitte af udsendt sundhedspersonale: 1. behandling i det pågældende land i

Vestafrika, 2. en såkaldt medicinsk evakuering med kommercielt fly

–

altså et almindeligt

passagerfly - eller 3. i sidste instans evakuering med specialfly, som Kommissionen har

opfordret medlemsstaterne til at stille til rådighed. EU-mekanismen lægger op til, at be-

slutningen om evakuering af sundhedspersonale og nødhjælpsarbejdere vil blive vurderet

fra sag til sag og kan finansieres med op til 100 pct. af ECHO, såfremt civile kommercielle

fly eller andre løsninger ikke er mulige.

Siden det sidste FAC-møde har regeringen også overvejet, om vi fra dansk side kan bi-

drage til denne koordinerende mekanisme i EU. Jeg forventer, at vi i løbet af weekenden

bliver enige om at tilmelde den danske C-130-transportkapacitet

til EU’s koordinerede

mekanisme til eventuel brug i situationer, hvor alle andre muligheder for evakuering er

udtømte. Det er indledt tekniske sonderinger med Kommissionen, og en eventuel tilmel-

ding vil ske under hele klare betingelser, herunder at EU finansierer eventuelle evakue-

ringer 100 pct. Vi har også her til morgen drøftet muligheden for, at vi fra dansk side stiller

behandlingskapacitet til rådighed for

EU’s koordinerende mekanisme. Regeringen har

endnu ikke taget stilling til det. Vi mangler stadig informationer om visse udestående

punkter, men vil tage stilling i løbet af weekenden, hvis vi kan få de informationer, vi skal

bruge.

Jakob Ellemann-Jensen

roste regeringen for at skride til handling nu, hvor WHO havde

sat den 1. december som måldato for at få alting på plads.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om det var via Beredskabsstyrelsen, man ville sende et fly af

sted, eller om det var et forsvarsbidrag? Og hvorfor valgte Danmark at bidrage via EU-

paraplyen og ikke via FN?

Udenrigsministeren

takkede for opbakningen. Danmark bidrog også via Verdensbanken

og med sundhedspersonale. EU-initiativet var et led i bestræbelsen på at skaffe

sundhedspersonale nok og sikre fælles behandling af det. Det gav god mening. Flyet

hørte under Forsvarsministeret, men ministeren understregede, at det ikke var at

sidestille med en militær indsats, men derimod en civil indsats.

171

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

2. Ukraine



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3346

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 35, senest behandlet i EUU 10/10-14)

Rådsmøde 3332

–

bilag 1 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 15/8-14)

Udenrigsministeren:

Siden sidste EU-udenrigsministermøde den 20. oktober har vi set

et vellykket ukrainsk parlamentsvalg,

som ifølge OSCE’s foreløbige vurdering generelt

levede op til de europæiske standarder. Valget viste, at et klart flertal i den ukrainske be-

folkning bakker op om den proeuropæiske kurs. En uge senere - den 2. november - blev

der i områderne kontrolleret af de prorussiske separatister afholdt såkaldte lokalvalg. Val-

gene var ulovlige, farceagtige og i strid med Minskaftalen.

Jeg er glad for, at et samlet EU efterfølgende har understreget, at de såkaldte lokalvalg

var ulovlige, og at man ikke anerkender dem. Desværre har Rusland sendt ganske ander-

ledes og anerkendende signaler om lokalvalgene. Samtidig er der bekymrende tegn på,

at separatisterne med russisk støtte er ved at indlede en ny offensiv for at udvide deres

territorium. OSCE har rapporteret om lange militærkonvojer på vej fra separatisternes

højborge mod kontaktlinjen til Ukraines sikkerhedsstyrker.

På den baggrund forventer jeg, at vi på mandag bl.a. vil drøfte EU’s sanktioner, og hvor-

dan vi bedst muligt kan skærpe EU's sanktionsregime, hvis situationen tilsiger det. Her vil

jeg arbejde for en balance, der fastholder enigheden i EU og samtidig sikrer, at Ruslands

destabiliserende adfærd har en pris. Helt konkret har jeg en forventning om, at der i første

omgang kan komme flere navne på EU’s

sanktionslister i lyset af den seneste udvikling.

Men man kan ikke udelukke stærkere stramninger. Det afhænger af udviklingen og af,

hvad der kan opnås enighed om blandt de 28 medlemslande. Jeg vil gerne understrege,

at i mit optik er et splittet EU det værste scenario, og det vil kun styrke Rusland. Derfor

må vi finde den rette balance og i fællesskab bevare presset for Minskaftalens implemen-

tering.

Netop signalet

om Danmarks og EU’s

fokus på en politisk løsning på konflikten var en af

de vigtigste grunde til, at jeg igen besøgte Ukraine tidligere i denne uge. Det var mit fjerde

besøg i Ukraine på 8 måneder. Der synes altid at være en ny og afgørende udvikling i

gang, når man besøger landet. Denne gang var det i konteksten af nye, intensiverede

kampe i det østlige Ukraine og

–

mere positivt

–

intense forhandlinger om en ny rege-

ringskoalition med en stærk reformdagsorden.

Fra mine samtaler med premierminister Arsenij Jatsenjuk og udenrigsminister Pavlo

Klimkin var det tydeligt, at der er en stor bekymring for Minskprocessen i den ukrainske

regering. Våbenhvilen var i praksis en fiktion. Våben og militante strømmede ind over

grænsen fra Rusland, og fangeudvekslingerne var sat i bero.

172

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Jatsenjuk og Klimkin var helt klar over, at den nye regering vil blive målt på to parametre:

stabilisering af situationen i øst og reformer.

Jeg understregede over for begge ministre, at Danmark og EU vil fortsætte med at støtte

Ukraine

–

i solidaritet,

og fordi det er i vores egen interesse. Fra EU’s

side vil vi bl.a. på

rådsmødet formelt lancere den civile CSDP-mission til Ukraine, der skal bidrage til at re-

formere og styrke Ukraines civile sikkerhedssektor. Fra dansk side tilbød jeg desuden

assistance til et af de vigtigste reformspor overhovedet, nemlig Ukraines reform af ener-

gisektoren. Ukraines energiudfordring bidrager til flere af landets største problemer: af-

hængighed af Rusland, korruption, overdreven centralisering og manglende økonomisk

vækst. Ved at sætte ind her kan vi gøre en afgørende forskel. I lyset af Danmarks spids-

kompetencer inden for energiplanlægning og energieffektive løsninger er det oplagt, at vi

tager en førende rolle. Konkret foreslog jeg en energikonference, der skal fremme en me-

re strømlinet og strategisk indsats

–

gerne i samarbejde med EU. Ideen blev positivt mod-

taget af både Jatsenjuk og Klimkin. Jeg forventer derfor at drøfte ideen med naboskabs-

kommissær Hahn i næste uge.

Hvis man vil have bevis for, at EU stadig kan og skal spille en central rolle i Ukraine, bør

man kigge på gennembruddet i forhandlingerne om russiske gasleverancer til Ukraine.

Efter benhårdt diplomatisk arbejde fra den afgående energikommissær Günther Oettinger

lykkedes det den 30. oktober at nå til en aftale, der sikrer gasforsyningen hen over vinte-

ren. Aftalen viser, at vi kan opnå politiske løsninger mellem partnerne, når der er kom-

promisvilje til stede

–

og altså med en god portion benarbejde fra EU.

Det skal dog tilføjes, at gasaftalen udløber allerede den 1. marts 2015. Aftalen giver var-

me hen over vinteren, men ændrer ikke på Ukraines grundlæggende energisikkerhed.

Dermed er vi tilbage ved behovet for, at Danmark yder en særlig indsats på energiområ-

det. Evner forpligter. Fra dansk side har vi knowhow og vilje til at drive energireformerne

fremad.

Lad mig slutte af med at sige et par ord om Georgien, som jeg besøgte umiddelbart efter

Ukraine. Generelt er Georgien en af de mest positive historier i den østlige naboskabsre-

gion. Med parlamentsvalget i oktober 2012 og præsidentvalget i 2013 har landet set en

bemærkelsesværdig demokratisk konsolidering. I juni undertegnede EU associeringsafta-

len med Georgien, som blev ratificeret af et enstemmigt georgisk parlament. Men jeg må

desværre tilføje, at vi i de seneste år har set et meget stort antal retssager og domme

rettet mod højtstående medlemmer af den politiske opposition. Det har skabt bekymring

for, om retsvæsenet bliver anvendt i en politisk proces.

Senest udtalte forsvarsminister Irakli Alasania den 4. november, at anklager mod fem

højtstående militærfolk er åbenlyst politisk motiverede. Det førte til, at premierminister

Irakli Garibashvili fyrede forsvarsministeren, som for sin del trak sit parti ud af regerings-

koalitionen. Den 5. november tog en række ministre deres afsked i protest mod regerin-

gens kurs, herunder min tidligere kollega udenrigsminister Maia Panjikidze. I den seneste

uge har regeringen arbejdet hårdt for at understrege, at polemikken ikke indebærer en

173

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

svækkelse af landets europæiske orientering. Få timer før min ankomst sendte regerin-

gen et stærkt signal i den retning ved at udnævne Tamar Beruchashvili, en meget proeu-

ropæisk personlighed, til ny udenrigsminister. Jeg besøgte Georgien dels for at lykønske

den georgiske regering og befolkning med at have fastholdt deres europæiske orientering

trods stærkt pres fra Rusland, dels for at minde premierministeren om, at der med tættere

europæisk integration også kommer større forpligtelser - ikke mindst i forhold til retssik-

kerhed og en klar adskillelse af den udøvende og den dømmende magt.

Besøget bekræftede mit indtryk af, at der er sket store fremskridt i Georgien, men også at

landets demokrati er ungt og stadig mangler at rodfæste sig. Med associerings- og fri-

handelsaftalen har Georgien fået en skræddersyet køreplan for sin demokratiske konsoli-

dering. Det må vi fortsætte med at støtte fuldt op om både med anerkendelse, konstruktiv

kritik og konkret støtte igennem naboskabsprogrammet.

Jakob Ellemann-Jensen

havde svært ved at finde ud af Danmarks position. Den 10.

november havde udenrigsministeren i henhold til et Ritzautelegram sagt, at EU bør være

mere fleksibel, hvad sanktionsinstrumenterne angår, og sende nogle robuste signaler til

Rusland. Dagen efter lød meldingen fra ministeren, at EU ikke skal stramme skruen, og

at Danmark skal lægge sig i midten, og dagen efter igen kom det russiske militærs inva-

sion. Var det et mål for regeringen hele tiden at forblive i midten, også hvis midten den

rykker sig? Og har Danmark ikke en interesse i at trække i en retning og sikre, at Rusland

forstår, at det ikke er acceptabelt at invadere andre lande? Eller er målet bare at holde

sammen i EU? Kunne ministeren sige noget om risikoen for, at landene glider fra hinan-

den, hvis ikke Danmark påtager sig rollen som limen, der holder dem sammen? Det måt-

te der være overhængende risiko for, siden Danmark lagde vægt på den rolle frem for at

give Rusland ren besked.

Holger K. Nielsen

fandt regeringens ukraineposition fornuftig. Det var afgørende at stå

sammen i EU og skærpe sanktionspolitikken på et fælles grundlag. Der var ikke meget

andet at gøre. Kunne ministeren her efter sin rejse sige noget om, hvorvidt man diskute-

rer perspektivet i den ukrainske regering? Der optrappes meget i Østukraine - både fra

separatisternes og fra Ukraines side

–

og hadet til Kijevregeringen bliver større og større.

Flere og flere civile bliver dræbt eller såret, man forventer en snarlig borgerkrig, og landet

kan ikke vinde en militær kamp mod Rusland. Derfor mente han, at man måtte dæmpe

sig lidt for at få styr på situationen. Der var ingen militær løsning, hvilket Porosjenko for-

mentlig var klar over, men der var også nationalistiske kræfter i Ukraine med meget ag-

gressive holdninger.

174

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Nikolaj Villumsen

syntes, det var dybt bekymrende at høre om russiske soldater og

tunge våben ved fronten i Østukraine. Det ukrainske parlamentsvalg styrkede på mange

måder ikke de helt højreekstreme kræfter, men premierministerens parti blev styrket på

baggrund af en meget offensiv dagsorden, der vil øge de militære angreb fremover. Man

kunne frygte, at separatisterne og den ukrainske regering vil indlede voldsomme

offensiver med store tab. Nikolaj Villumsen var enig med Holger K. Nielsen i, at løsningen

ikke er af militær karakter, men man havde nu rent faktisk havde været i krig i mere end

et halvt år

–

en borgerkrig og på mange måder også en krig mod Rusland. I Berlingske

havde den ukrainske ambassadør efterlyst våben til Ukraine. Nikolaj Villumsen

opfordrede udenrigsministeren til at være meget klar i mælet om, at hverken Danmark

eller EU vil efterleve den opfordring.

Nikolaj Villumsen mente, at situationen kunne blive så meget værre, at man burde

overveje at få fredsbevarende FN-styrker ind mellem parterne i det østlige Ukraine.

Ulempen var, at det ville give russerne stor indflydelse på udviklingen i det østlige

Ukraine, men det havde på den anden side vist sig, at den ukrainske regering ikke kunne

løse noget ved forskellige militære offensiver. Styrkeforholdet stod ikke til at ændre, og

der ville bare komme flere russiske våben ind. Kunne ministeren sige noget om, hvad

yderligere sanktioner indebærer? Kunne det f.eks. være et stop for allerede indgåede

militære kontrakter?

Hvad angår Georgien var det svært at finde en georgisk politiker, der ikke er

proeuropæisk

–

i hvert fald hvis det var det samme som antirussisk. Det samme gjorde

sig gældende for den tidligere præsident, men han havde desværre tendens til at kyle

alle, der ikke var enige med ham, i fængsel. Noget tydede på, at noget lignende var ved

at ske igen. Eftersom man i Folketinget behandlede en associeringsaftale, der var bygget

på respekten for demokratiske værdier og menneskerettigheder, var det relevant at tale

om, hvorvidt udviklingen skal have en konsekvens.

Jacob Lund

var enig i, at konflikten ikke skulle løses militært. Det gjaldt om at holde den

ukrainske befolkning med varme denne og måske også kommende vintre. Russerne

havde budgetteret med en oliepris på 105 dollars pr. tønde, men i øjeblikket var man

nede omkring 80 dollars, så noget tydede på, at sanktionerne hjalp. Russerne er så

pressede, at de har lavet gasaftaler med Kina, på trods af at de slet ikke kan levere på

grund af manglende forbindelse til Kina. Hvilke muligheder var der for at hjælpe

folkestemningen i Ukraine i den rigtige retning?

Hvad angik Georgien, henviste Jacob Lund til en rapport om demokratiprocessen fra

Europarådet. Den indeholdt gode observationer og bemærkninger om, hvad man skal

være opmærksom på i forhold til Georgien.

175

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Udenrigsministeren

kunne godt forstå Jakob Ellemann-Jensens forvirring. Ministeren

var blevet fejlciteret i ritzautelegrammet fra den 11. november. Det var dog blevet rettet få

timer senere. Det er Danmarks opfattelse, at EU bør svare proportionalt med Ruslands

adfærd. Hvis Rusland optrapper konflikten, bør EU stramme sanktionsregimet. Danmark

mener, at situationen skal have en konsekvens for russerne, mens andre lande i EU

mener, at man under ingen omstændigheder skal gå længere. Hvis sanktionerne skal

skærpes, er det meget vigtigt, at det sker i enighed, og derfor ligger Danmark strategisk i

midten

–

dog hælder Danmark mod den fløj, der ønsker yderligere stramninger. Danmark

har i denne omgang haft et tæt samarbejde med Tyskland, Frankrig og Storbritannien om

at klargøre de tiltag over for Rusland, som man kan skrue op og ned for. P.t. handler det

om at udvide personlisten med en række nye personer, og man har også taget fat på de

økonomiske sanktioner, hvor man også udvider i dybden med sektorer. Ministeren mente

ikke, at det var klogt at sanktionere over for en hel sektor med undtagelse af

våbenindustrien, som der er lukket helt ned for. I stedet er man enige om at tage det bid

for bid og bevare noget ammunition i skuffen.

Ministeren pointerede, at jo strammere sanktionsregimet bliver, des sværere bliver det for

EU-landene at enes, fordi de russiske gengældelser gør mere og mere ondt. Nogle

europæiske lande er f.eks. meget afhængige af den russiske gas og frygter derfor en

hård vinter. Der tegnede sig ikke længere et klart billede af, at de østeuropæiske lande

bare vil have hårdere sanktioner, mens de andre lande er mere forbeholdne. Det var dog

ministerens forventning, at EU kan stå sammen, og at udmeldingen fra EU vil være, at

hvis Rusland eskalerer, gør EU det samme. Regeringen var enig i det spor. Som også

fremhævet af Holger K. Nielsen, var der ikke meget andet at gøre. Man vil ikke ind i en

militær konflikt, så sanktioner er redskabet.

Ministeren uddybede, at det var tydeligt for enhver, at der var et anspændt forhold mellem

den ukrainske præsident og premierministeren. Arsenij Jatsenjuk er hårdere i retorikken

over for russerne, men dilemmaet er, at hvis Rusland går ind i Ukraine, kan Ukraine ikke

løse det militært. Russerne er meget stærkere, og det er svært at være regering i

Ukraine, fordi befolkningen er enormt vrede på russerne. Der er 400.000 internt

fordrevne, navnlig i det østlige Ukraine. Forventningen i befolkningen er, at det skal have

konsekvenser for russerne, og regeringen er samtidig bevidst om, at der er grænser for,

hvor langt man kan gå. Balancen er svær, for det er et demokratisk land, og når

befolkningen begynder at trække i en retning, er det svært at stå imod. Et tegn på, at

regeringen i Kijev står imod, er, at Kijev i øjeblikket forsyner hele det østlige Ukraine med

varme, gas og elektricitet uden at få betaling. Hvis man ikke gør det, kan Rusland spille

propagandakortet, og det vil samtidig have store humanitære konsekvenser for de mange

mennesker på flugt. Det sagde noget om, at regeringen var ansvarlig og ønsker en

redelig løsning. Man kan frygte, at Rusland har en interesse i at destabilisere ukrainerne

på langt sigt og presse dem væk fra reformer og fra EU.

Ministeren havde også været på besøg i den russisktalende region Odessa, hvor mange

frygter en russisk invasion. Der var ikke noget aktuelt trusselsbillede, men situationen var

meget skrøbelig.

176

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Det var ministerens forståelse, at sanktionerne gør mere og mere ondt på Rusland og

afføder intern kritik af Putin og offentlige diskussioner. Det er dyrt for Rusland, og man

kan håbe på, at debatten kan flytte den russiske opinion, men det så svært ud.

Hvad angår Georgien, sagde ministeren, at han havde mødtes med ngo’er af forskellig

slags. Det overordnede indtryk var, at der er sket et klart fremskridt på

menneskerettighedsområdet. Det ændrer dog ikke på, at der stadig er bekymrende

sager. Ministeren havde taget dem op igen med premierministeren og havde også

fremført nogle budskaber på vegne af EU. Georgien ville også blive taget op på et møde i

EU den følgende mandag. Ministeren fremhævede, at det er et stærkt EU-instrument, at

man har lagt en sti ud med en gulerod om en aftale med samhandel på betingelse af

demokratisering af Georgien.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i, at man skal undgå en militær konfrontation, men

også i, at Rusland ikke ønsker en fredelig løsning. Meldingen fra NATO om, at russisk

personel og materiel den 12. november havde bevæget sin ind i Ukraine var vel at

sidestille med en invasion. Mente ministeren, at meldingen var rigtig? Hvis ja, var det så

ikke på tide at stramme sanktionerne yderligere?

Nikolaj Villumsen

påpegede, at ministeren ikke havde svaret på, om Danmark vil afvise

at sende våben til Ukraine. Det håbede han. Hvad drøftede man i øvrigt i FN angående

Ukraine? Og ville man fra dansk side arbejde for, at FN kommer mere på banen og se på

muligheden for at indsætte fredsbevarende styrker? Hvis Rusland har en langsigtet

strategi om destabilisering, handler det om at få stoppet kamphandlinger. I den

forbindelse vil det være FN og ikke EU, der er vejen frem.

Udenrigsministeren

mente, at hvis man bringer sagen for Sikkerhedsrådet, hvor

Rusland har veto, giver man Rusland for meget indflydelse. Han troede mere på OSCE

som en multilateral ramme uden vetoret til et land, men med mulighed for en afbalanceret

forhandlingsposition. Det er også det spor, Danmark støtter. Ham bekendt var der ingen,

der havde planer om at sende våben til Ukraine.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt ministeren havde tillid til

NATO’s melding.

Udenrigsministeren

troede bestemt på NATO’s

melding. Også fra andre kilder lød det,

at der var blevet optrappet, og det var desværre ikke kun våben og materiel, men også

tropper. Det var en eskalering, og derfor forventede han en udvidelse af sanktionslisten.

Der var usikkert, hvad der ville blive resultatet af mødet, men man ville formentlig kigge

på økonomiske sanktioner.

177

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

3. Mellemøsten/Gaza



Politisk drøftelse/(Evt.) rådskonklusioner

Rådsmøde 3346

–

bilag 2 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 33, senest behandlet i EUU 10/10-14)

Rådsmøde 3332

–

bilag 1 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 15/8-14)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at Rådet vil drøfte den aktuelle situation i Mellem-

østen og tage udgangspunkt i den redegørelse, som

EU’s nye udenrigsrepræsentant,

Frederica Mogherini, vil give om sit besøg i sidste uge hos parterne. Det står allerede

klart, at det ikke bliver en opmuntrende redegørelse. Det kan jeg konstatere efter mit be-

søg i Israel og Palæstina i sidste uge. Tilliden mellem de to parter er på et lavpunkt - et

meget lavt et af slagsen - og udviklingen på jorden er yderst bekymrende. Særlig i Østje-

rusalem er situationen anspændt. Israel er siden Gazakonflikten kommet med en række

bosættelsesudmeldinger i kontroversielle områder i Østjerusalem. EU og jeg selv har for-

dømt dem. I den seneste tid er volden eskaleret med flere dødsfald til følge.

På min tur kunne jeg konstatere, at konflikten har to helt overordnede og centrale pro-

blemstillinger, hvorfra alle de øvrige utallige konfliktpunkter stammer. Den første er, at

Israel p.t. ikke har politisk vilje til at indgå i reelle forhandlinger om fred. Den anden er,

at palæstinenserne ikke fremstår samlet og derfor ikke kan stille med en samlet forhand-

lingspart over for omverdenen, herunder Israel. Begge problemstillinger bruges til gensi-

dige bebrejdelser og er ren gift for en genoptagelse af fredsforhandlingerne. Ligeledes

giver de svære betingelser for forhandlingerne i Cairo om en holdbar våbenhvile i Gaza,

som på egyptisk foranledning er midlertidigt indstillede på grund af et terrorangreb i det

nordlige Sinai sidst i oktober.

Jeg besøgte også Gaza som den anden udenrigsminister fra EU efter de meget blodige

angreb i juni måned. Israels blokade af Gaza siden 2007 omfatter varer og personer og

har skabt en grundlæggende humanitær, udviklingsmæssig og rettighedsmæssig krise.

Gazakonflikten i sommer betød, at 20.000 boliger blev ødelagt. Derudover har 40.000

boliger behov for reparationer. Mere end 100.000 mennesker er fortsat internt fordrevne

og har ingen andre udsigter end at blive boende hos værtsfamilier eller i opsamlingslejre.

Derudover er infrastruktur som vand, el og veje blevet ødelagt, og mange private virk-

somheder har fået ødelagt produktionsapparatet. Der udestår derfor en omfattende gen-

opbygning af infrastruktur i kommunerne, reparationer og genopbygning af private hjem,

ligesom der er behov for støtte til genstart af virksomheder. Den danske regering bevilge-

de på den baggrund yderligere 25 mio. kr. i humanitær bistand til Gaza i sidste måned.

Danmark har tidligere i 2014 allokeret 36,5 mio. kr. til humanitære indsatser i Palæstina

og for palæstinensere i regionen. Dertil kommer et kernebidrag på 90 mio. kr. til FN’s Or-

ganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA). Sidstnævnte er meget aktiv og gjorde et

meget overbevisende indtryk i Gaza.

178

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Danmarks og andre landes ekstraordinære bidrag kan og skal ikke blive en sovepude for

de ansvarlige. Uden en politisk løsning både i forhold til Israel og internt på den palæsti-

nensiske side vil det ikke være muligt at skabe et levedygtigt samfund. Følelsen af isola-

tion, frustration og skuffelse over det internationale samfund er steget kraftigt i Gaza i de

seneste måneder. Israels ødelæggende blokade af Gaza må derfor ophøre

–

og samtidig

må der selvsagt tages de nødvendige skridt til at indlede en afmilitarisering af Gaza. De

udsatte forhandlinger om en holdbar Gazavåbenhvile må derfor genoptages snarest mu-

ligt.

Det kræver en kraftanstrengelse, hvis fredsprocessen skal komme ud af det limbo, den i

øjeblikket er i. Det er vanskeligt at se, hvordan parterne af sig selv skal tage de nødven-

dige skridt

–

så havde de nok gjort det allerede. Men det er omvendt nødvendigt, at de

meget voldsomme spændinger, som vi oplever nu, særlig i Østjerusalem, bliver håndteret

rigtigt. Det er mit håb og min ambition, at EU kan gøre mere og gøre det bedre end hid-

til. Det er tydeligt, at udviklingen har bragt EU-landene tættere på hinanden. Der synes at

være en erkendelse af, at man ikke blot kan lade stå til.

Jeg tror ikke, at EU kan sætte sig for bordenden og tvinge en løsning igennem. Det har

USA sådan set forsøgt flere gange. Og EU har hjulpet til hver gang. Hver gang er det

endt uden resultat. Men jeg tror, at EU må komme tydeligere på banen over for parterne -

både med gulerod og stok. Det er vigtigt, at det bliver et samlet EU, der gør det. Derfor vil

jeg tro, at EU særlig kan og bør fokusere på bosættelserne. De er ødelæggende for

fredsmulighederne, fordi bosættelserne splitter Palæstina op i stumper, og fordi de efter-

lader et indtryk af, at Israels regering ikke har en reel fredsvilje. Jeg håber derfor, at den

kommende rådsdrøftelse vil føre til, at vi i EU gør os klar til at tage et større ansvar. Det

er nemlig ikke en løsning at lade de to befolkninger i stikken.

179

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Jakob-Ellemann Jensen

spurgte, om den danske indsats også inkluderer justeringerne i

finansaftalen, som skulle medføre ekstra penge til Det Danske Hus i Ramallah. I udvalget

havde man tidligere drøftet, at EU tilsyneladende i årevis har finansieret løn til

embedsmænd, der ikke har været på arbejdet i flere år. Fandt det stadig sted? Hvis ja,

måtte man gøre noget ved det.

Holger K. Nielsen

var enig i, at der var tale om en bekymrende udvikling, men savnede

en plan for, hvad EU vil gøre. Vil EU fremføre en klarere fordømmelse af bosættelserne

efter rådsmødet? Og vil EU sige til Israel, at det vil få konsekvenser, hvis de ikke stopper

bosættelsespolitikken? Og vil man inddrage de handelspolitiske instrumenter? Den

manglende transparens i den palæstinensiske administration, som Jakob Ellemann-

Jensen henviste til, var han bekendt med. Israel har ikke vilje til fred, og palæstinenserne

er splittede - det udgør to væsentlige problemer. Efter hans mening skabte det første det

andet. Splittelsen blandt palæstinenserne skyldes, at de moderate palæstinensere

konstant er blevet undermineret af den israelske regering. Abbas har ikke kunnet levere

noget til befolkningen, hvilket betyder, at Hamas er blevet styrket. Folk er trætte af dem,

men Israels aggression er blevet en løftestang for Hamas. De moderate og Abbas er

uden indflydelse, og derfor er det afgørende med en politik, der styrker ham. Holger K.

Nielsen mente, det ville være et vigtigt skridt at anerkende Palæstina som stat, som

Abbas har bedt om. Sverige havde allerede gjort det.

Nikolaj Villumsen

sagde, at der var mulighed for en positiv udvikling på grund af

samlingsregeringen i Palæstina, der betyder, at man kan afholde et valg, få en samlet

palæstinensisk stemme og dermed indlede en fredsproces. Det dårlige scenario var, at

Israel lykkes med deres provokationer. Hvis man starter en ny intifada, kan det være, at

de moderate kræfter i Palæstina kaster håndklædet i ringen eller ikke kan kontrollere

situationen længere, og så vil rigtigt mange mennesker dø. Hvis man ønskede den

positive udvikling, måtte man lægge pres på Israels handelsrelationer til EU. Signalerne

fra udenrigsministeren var dermed positive. Det var der god anledning til at gøre, idet

blokaden var et klart brud på Israels forpligtelser. Det gav grund til at stoppe

associeringsaftalen med EU, der bygger på, at Israel opfører sig ordentligt.

Regeringen havde sagt, at man som EU-land ikke kan anerkende Palæstina, før alle

andre gør det. Sverige havde nu valgt at anerkende Palæstina,

og samtidig havde EU’s

nye udenrigsrepræsentant sagt, at det ikke ligger inden for EU’s kompetence

anerkende Palæstina. Det er en syret situation, at Danmark ikke vil anerkende Palæstina,

fordi EU skal gøre det, men EU kan ikke gøre det. Hvorfor ville regeringen ikke

anerkende Palæstina, som svenskerne havde gjort det, og hvad gik presset på den

israelske regering mere præcist ud på?

180

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Udenrigsministeren

sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at pengene til Det Danske Hus i

Ramallah, der indgår i Finanslovsforhandlingerne, kommer oven i den finansiering, han

havde nævnt. Ministeren var enig i, at situationen med embedsmændene havde været

helt grotesk. Grunden til, at man var havnet i en situation med en dyb konflikt mellem

Hamas og Fatah, var, at EU havde givet støtte til en slags statsdannelse for

palæstinenserne, så de kunne forberede forvaltningen af Vestbredden og Gaza. Så sker

det, at Hamas vandt valget i Gaza i 2007, og smider alle Fatah-embedsmændene ud og

ansætter deres egne. Men EU vil ikke finansiere dem, fordi det foregår på den måde. På

den anden side vil EU heller ikke stoppe finansieringen af Fatahembedsmændene, fordi

man håber, at situationen kun er midlertidig. Og så ender man altså i en uacceptabel

situation, hvor man finansierer de embedsmænd, der er sendt hjem.

Ministeren mente, at Abbas gør meget for freden, men at han samtidig har meget lidt lyst

til at tage det fulde ansvar for Gaza og for at rydde op og genopbygge. Der er brug for et

kompromis, så det ikke er enten, eller i forhold til om det er Fatah- eller

Hamasembedsmænd. Over for Abbas havde han rejst problemet med ikke at ville tage

fulde ansvar og svaret var, at det var fordi, Hamas ikke ville, og at han ikke kunne

udskrive valg, uden at Hamas indvilliger.

Ministeren var enig i, at der ikke er anden vej end at finde en forhandlet løsning mellem

Fatah og Hamas. Hamas må afskrive terror, og Fatah må gå med til afholde et

parlamentsvalg for hele området

–

både Vestbredden og Gaza - og få en regering, der er

folkevalgt, og som vil kunne stille krav til Israel ved forhandlingsbordet.

Ministeren så frem til at anerkende Palæstina, når en regering kan overtage styringen

med området, og når der er en realistisk fredsaftale for statens overlevelse. Rent juridisk

er der ikke noget i vejen for, at det enkelte land anerkender Palæstina, men der var en

politisk pointe i, at EU gør det samlet. Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at man kan

bruge bosættelserne til at presse Israel til at genoptage fredsforhandlingerne. I

modsætning til ukrainesagen har EU haft svært ved at finde fælles fodslag i

Mellemøstkonflikten,

På Nikolaj Villumsens spørgsmål svarede ministeren, at handelspolitikken er EU-ressort,

hvilket betyder, at Danmark ikke kan gå enegang. Der er en privilegeret handelsaftale

mellem Israel og EU, men dens fulde potentiale er ikke udnyttet, idet den grundet

bosættelsespolitikken blev sat i stå i 2008. EU har listet de israelske virksomheder, der er

aktive inden for bosættelsesområdet, og lavet guidelines, så europæiske virksomheder

kan undgå at samarbejde med dem, der bidrager aktivt i bosættelsesområderne. Der

findes dog ingen lovbaserede regler for det. Det var ministerens indtryk, at det havde lagt

et stort pres på Israel. Hvis man anerkender Palæstina, kan det give Abbas rygstøtte,

men det er ikke noget, Israel bliver stærkt påvirket af. Ministeren forventede stærkt

sprogbrug på det kommende rådsmøde angående Israels bosættelsespolitik. Det var

nødvendigt, og ministeren havde heller ikke lagt fingre imellem, da han var i Israel.

Bosættelsespolitikken underminerer fredsprocessen, og den problematik skal et samlet

EU have fokus på.

181

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Jakob Ellemann-Jensen

påpegede det groteske i, at den midlertidige situation viste sig

at være mere permanent her 7 år efter. Hvis man stadig betalte embedsmændene, ville

han anbefale, at man brugte pengene til noget andet.

Holger K. Nielsen

anerkendte, at det ville være et stort skridt fremad, hvis et samlet EU

anerkender Palæstina, men det var jo ikke på dagsordenen. Sverige var gået enegang,

og han syntes, det var vigtigt at støtte Sverige for at få en europæisk diskussion. Han

håbede, at Danmark ville optræde proaktivt. Det var selvfølgelig langt det bedste, hvis

man med tiden kunne få en samlet anerkendelse fra alle lande i EU.

Nikolaj Villumsen

var helt enig med Holger K. Nielsen i, at Danmark bør bakke op om

Sverige og dermed om det, som de moderate kræfter i Palæstina har arbejdet for. De har

ikke fået nogen succes med det, de gør, og det gør det svært for dem at få folkelig

opbakning. Udenrigsministeren siger, at man ikke kan anerkende den nuværende

regering, men det var jo en samlingsregering, som godt nok består af bureaukrater, men

som man er blevet enige om for at kunne afholde valg. Den danske regering havde på

den anden side valgt at anerkende regeringen i Kijev, som reelt var etableret i strid med

den ukrainske forfatning. Så hvorfor havde man problemer med at anerkende en

samlingsregering, der ham bekendt ikke stred imod den palæstinensiske forfatning? Man

kan vælge ikke at gøre det for ikke at provokere Israel, men han var uenig i, at man skal

tage det hensyn, fordi israelerne agerer dumt. Ministeren havde sagt, at han forventede

et skarpt sprogbrug på det kommende møde i forhold til bosættelserne, men ville det få

konsekvenser for Israel?

Lars Barfoed

sagde, at han bakkede op om udenrigsministerens position. Han mente

–

modsat Nikolaj Villumsen

–

at det vil være ødelæggende for processen og et signal til de

ekstreme kræfter i Palæstina, hvis man anerkender Palæstina på et tidspunkt, hvor

Hamas netop har sendt raketter ind over Israel, og hvor Hamas bestemt ikke anerkender

Israels ret til at eksistere. Der skal lægges pres på begge parter for, at de forhandler sig

frem til en løsning. Der vil ikke blive lagt pres på Palæstina, hvis forskellige europæiske

lande og helt uden koordination i EU giver sig til at anerkende landet. Hvis man presser

parterne til at forhandle, kan man forhåbentlig ende med en palæstinensisk stat, som EU

kan anerkende.

Udenrigsministeren

ville det fremskredne tidspunkt taget i betragtning ikke gentage sig

selv omkring hele Israel-Palæstina-dossieret. Han var orienteret om, at der ville være

lejlighed til at diskutere det i Folketingssalen, og det ville han se frem til.

Til Jakob Ellemann-Jensen sagde han, at han var optimistisk over for de forhandlinger,

som skal føre til, at EU kan finansiere et sæt fungerende embedsmænd i Gaza. Alt andet

var uholdbart.

182

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

4. EDA-budget, CSDP-operationer og sikkerhedssituationen i nærområdet



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3346

–

bilag 1 (samlenotat side 1)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Libyen



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3346

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 2)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Bosnien-Hercegovina



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3346

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 5)

Udenrigsministeren:

Det forventes, at drøftelsen af situationen i Bosnien-Hercegovina

vil have to hovedomdrejningspunkter. For det første situationen efter valget i oktober. Re-

sultatet er nu kendt, men regeringer på statsligt og entitetsniveau er endnu ikke dannet.

For det andet vil vi tage hul på drøftelserne af et tysk-britisk forslag om, hvorledes der kan

opnås fremdrift i Bosnien-Hercegovinas EU-spor, herunder ikrafttrædelsen af stabilise-

rings- og associeringsaftalen ved at udbrede reformdagsordenen med Bosnien-

Hercegovina. På rådsmødet i december forventer man rådskonklusioner om Bosnien. Fra

dansk side er vi positivt indstillede over for det britisk-tyske forslag og lægger vægt på, at

lederne i Bosnien tager ansvar for en reformdagsorden, der kan få landet på

økonomisk ret køl og sikre fremskridt på den europæiske vej.

183

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Holger K. Nielsen

sagde, at en delegation fra Folketinget på en rejse til Bosnien i

september måned havde konstateret, at situationen var afsindig vanskelig. Kunne

ministeren sige mere om det britisk-tyske forslag? Går det på, at man vil sætte

målsætninger for, hvilke reformer der skal igangsættes? Reformpolitikken var gået helt i

stå, fordi Republika Srpska og regeringen i Sarajevo var uenige og ikke kunne få den

føderale sammenhæng til at fungere. Ville man sætte tommelskruerne på og sige, at de

skal gøre sådan og sådan, ellers vil man stoppe forhandlingerne?

Udenrigsministeren

uddybede, at EU-initiativet indeholdt tre faser. For det første skal

de politiske partiledere underskrive en langsigtet skriftlig forpligtelse til at implementere

en række nødvendige reformer, som skal gøre landet klar til EU. Det gælder navnlig

implementeringen af den såkaldte Sejdic-Finci-afgørelse. De skal også indvillige i, at EU

udarbejder en reformdagsorden for Bosnien-Hercegovina med fokus på

Københavnskriterierne og den nylige vækst- og beskæftigelsespagt, der har til formål at

modernisere den stagnerende økonomi. I anden fase skal EU aktivere en stabilitets- og

associeringsaftale, og når man har konstateret de første fremskridt, vil Rådet invitere

Bosnien-Hercegovina til at søge om EU-medlemskab. Den tredje fase starter, når en

række centrale reformer er fuldt implementeret og Rådet beder om Kommissionens

holdning til EU-ansøgningen.

Nikolaj Villumsen

havde været valgobservatør i landet, og han kunne skrive under på, at

der var behov for at det ændre problem, som Sejdic-Finci-dommen forholder sig til.

Sagens kerne er, at Daytonaftalen delte landet meget sekterisk op i kroater, bosniere og

serbere. I det område, hvor han havde været valgobservatør, var der ni afstemninger,

fordi området havde været internationalt område. Folk bliver i forbindelse med

afstemningerne tvunget til at vælge, om de betragter sig selv som serbere, kroatere eller

bosniere. Sejdic og Finci er henholdsvis en roma og en jøde og kan f.eks. ikke stille op til

præsidentposten i Bosnien, fordi de falder uden for de tre kategorier. Problemet var altså,

at Daytonaftalen havde skabt fred, men også et sekterisk system. Det var svært at

ændre, fordi aftalen var skrevet ind i landets forfatning. Desværre er det også sådan, at

den sekteriske opdeling er en meget stor fordel for de partier, der orienterer sig meget

sekterisk, for hvis man er det dominerende serbiske parti, har man stor fordel af, at alle

serbere er tvunget ind under den paraply. Det fordrer korruption og medfører, at der er

150 ministre og under 4 millioner mennesker i landet. Han opfordrede til, at Bosnien får

hjælp fra Danmark og det internationale samfund.

184

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

7. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

185

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3347 (almindelige anliggender inkl. samhørighed) den 18.-

19. november 2014

Udenrigsministeren

ville forelægge de væsentligste punkter på rådsmødet vedrørende

almindelige anliggender den 18.-19. november. Alle punkterne var til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 18.-19. december 2014 (kommenteret

dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3347

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (14)

–

bilag 83 (fortroligt) (udkast til kommenteret dagsorden)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 18-19/12-14

–

bilag 1, dfto.ft.dk)

Udenrigsministeren:

Den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd

den 18.-19. december vil blive præsenteret, og Rådet ventes at tage den til efterretning.

Som vanligt finder substansdrøftelsen af dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd

først sted på vores møde den 16. december umiddelbart forud for topmødet.

Jeg forventer, at mødet i december vil blive domineret af de økonomiske emner. Den nye

kommissionsformand har annonceret en plan, der skal sikre 300 mia. euro i investeringer,

som kan være med til at puste liv i økonomien. Kommissionen og Den Europæiske Inve-

steringsbank har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til europæiske

investeringsprojekter, herunder også brugen af private midler. Jeg forestiller mig, at der i

pakken vil være fokus på projekter inden for infrastruktur, f.eks. det europæiske energi-

net, der styrker energisikkerheden. I regeringen støtter vi op om processen og vil tage

stilling, når vi har set et forslag.

Herudover forventer man en mere generel drøftelse af den økonomiske situation i EU.

Jeg forventer, at drøftelsen bl.a. vil tage afsæt i Kommissionens årlige vækstundersøgel-

se, som vil blive præsenteret på mødet. Afhængigt af udviklingen vil Det Europæiske Råd

også drøfte aktuelle udenrigspolitiske emner, herunder håndteringen af ebola.

Pia Adelsteen

sagde, at økonomer havde foreslået, at nogle lande træder ud af euroen

midlertidigt og får mulighed for at devaluere. Hvad var ministerens mening om det? Man

ser gang på gang, at det ikke går som forventet med væksten i EU. Var der noget nyt om

at øge væksten, eller kommer de 300 mia. euro slet ikke til at flytte noget, fordi man har

en forkert konstruktion omkring euroen?

Udenrigsministeren

havde ikke hørt om et forslag om, at nogle lande skulle træde ud af

euroen. Vækstplanen var i høj grad baseret på private midler, men man diskuterer, hvor-

dan man også kan benytte offentlige midler til at igangsætte væksten

–

f.eks. via forskel-

lige former for garantier, risikoafdækninger etc. Man har fokus på investeringer, fordi de

skaber job på den korte bane og også er gode

for EU’s konkurrenceevne på den lange

bane. Hvis EU bruger flere midler på at investere i infrastruktur, uafhængig energi, forsk-

186

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

ning etc. og færre midler på bevidstløs støtte til landbruget, mente han, at EU vil stå

stærkere. Man afventede en mere konkret plan for investeringerne.

Pia Adelsteen

uddybede, at økonomerne mente, at der grundet euroens konstruktion

ikke kommer vækst, uanset hvor mange milliarder man bruger. Det er spild af penge.

Nikolaj Villumsen

sagde, at den strenge økonomiske politik ikke havde fået gang i be-

skæftigelsen, og at Danmark bør arbejde for at få gang i økonomien. Det var interessant,

at Italien og Frankrig havde sagt, at de ikke vil følge eurokriterierne - og havde fået lov til

det. Man lader altså nu lande slippe for at følge eurokriterierne. Det fandt han positivt og

mente, at Danmark bør støtte en politik, der skaber arbejdspladser, grøn omstilling og

energiuafhængighed.

Udenrigsministeren

ville undlade at kaste sig ud i en diskussion om euroen, om end det

var fristende. Dog ville han sige, at det ikke er euroen, der er skyld i den manglende

vækst. I eurolandet Tyskland har man opnået den største vækst ved at gennemføre nati-

onale reformer. Han syntes, investeringspakken var en god idé, og det var godt, at Dan-

mark forsøgte at sætte så mange fingeraftryk på den som muligt.

187

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

2. Præsentation af rule of law-mekanismen



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0158

Rådsmøde 3347

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2014) 0158

–

bilag 2 (Europaudvalgets udtalelse til Kommissionen af

15/5-14)

KOM (2014) 0158

–

bilag 3 (Kommissionens svar på Europaudvalgets

udtalelse)

EUU alm. del (12)

–

bilag 262 (fællesbrev til Kommissionsformanden vedr.

monitorering af grundlæggende værdier i EU)

EU-note (13)

–

E 16 (note af 13/3-14 om retsstatsprincippet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 393 (side 778, senest behandlet i EUU 14/3-14)

Udenrigsministeren:

Det næste punkt på dagsordenen er retsstatsprincippet i EU. Det

er en vigtig sag, som handler om, hvordan vi beskytter EU’s grundlæggende værdier.

Det

er også en følsom sag, som vækker stærke følelser i mange medlemslande.

I marts i år forelagde jeg den meddelelse om en ramme for beskyttelsen af retsstatsprin-

cippet i EU, som netop var blevet vedtaget af Kommissionen. Kommissionens meddelel-

se var bl.a. en reaktion på et brev, som den daværende danske udenrigsminister sam-

men med sine hollandske, finske og tyske kollegaer havde skrevet til kommissionsfor-

manden i marts 2013. Brevet indeholdt en opfordring til at se på mulighederne for en bed-

re monitorering af og dialog om beskyttelsen af EU’s grundlæggende værdier, demokrati

og retsstatsprincipper i medlemslandene.

På rådsmødet skal vi drøfte, hvordan Rådet kan få en rolle i forhold til retsstatsprincip-

perne i EU. Fra dansk side har vi foreslået, at Rådet bl.a. skal kunne afholde tematiske

drøftelser om specifikke emner i relation til retsstatsprincippet eller best practices fra ud-

valgte lande, hvilket der synes at være tilslutning til. Ideen er, at man gennem tematiske

drøftelser får taget hul på nogle svære overvejelser uden at udstille enkeltlande direkte.

Der pågår også drøftelser om, hvorvidt Rådet i særlige tilfælde skal kunne drøfte mere

specifikke problemer i enkeltlande. Sådanne drøftelser vil have en anden karakter, og her

er der stadig betydelig modstand fra nogle lande.

Pia Adelsteen

gjorde opmærksom på, at de skeptiske lande mente, at EU ikke havde

kompetence til at stille forslaget. Var der lavet en dansk vurdering af det?

Nikolaj Villumsen

fandt retsstatsprincippet yderst relevant i forhold til Ungarn. Udvalget

havde besøgt landet, og situationen var bekymrende. EU har ikke været i stand til at læg-

ge pres på landet, og Europarådet har også været forbeholdent. Det sker formentlig, fordi

nogle af de samme lande, der siger, at det ikke ligger under

EU’s kompetence, siger

Europarådet, at Europarådet ikke skal bruge sin tid på at kritisere EU-lande. Man kan

risikere, at det tjener til inspiration i andre lande, at Ungarn slipper af sted med at krænke

188

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

menneskerettighederne. Det initiativ, ministeren omtalte, var derfor positivt. Hvordan for-

ventede han, at det ville gå med det?

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvorvidt man havde fulgt op på det brev om retsstats-

princippet, som Danmark i samarbejde med Finland, Holland og Tyskland havde sendt i

2013, og på den politiske udtalelse, som udvalget havde sendt i foråret. Skal en EU-

retsstatsmekanisme vedtages ved enstemmighed? Det ville formentlig gøre det vanske-

ligt.

Udenrigsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at hele diskussionen var en op-

følgning på det nævnte brev. Princippet var enstemmighed, hvilket gjorde det noget van-

skeligere. Over for Pia Adelsteen fastslog ministeren, at der var retsgrundlag for initiati-

vet, fordi Kommissionen og Rådet i henhold til artikel 7 allerede har kompetence til at ind-

føre meget indgribende sanktioner. Ministeren syntes, at en politisk aftale ville være ele-

gant i stedet for at bruge atombombeløsningen og fratage et medlemsland stemmeretten

i Rådet. Initiativet udstiller ikke enkeltlande, og alle lande har en interesse i at diskutere

det, før man står i en situation, hvor et land har bevæget sig i en hel gal retning.

Pia Adelsteen

mente, at mange vil synes, at det er fint at nå til enighed om en mellem-

mekanisme i stedet for en atombombeløsning. Men hvad havde man forestillet sig, hvis

der skal være enstemmighed, og man ikke kan nå til enighed om en mellemmekanisme?

Så kommer der jo ikke til at ske noget, og artikel 7 i traktaten bliver ikke brugt.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at Ungarn havde fået hårde straffe for ikke at følge euro-

politikken, mens det var uden konsekvenser at krænke menneskerettigheder.

Holger K. Nielsen

syntes, det var vigtigt med en fast procedure for retsstatsprincippet. I

forbindelse

med EU’s sanktioner mod Østrig

i 2001 var der kaos og ingen fastlagt proce-

dure

–

det mindede om et møde i Socialistisk Folkepartis hovedbestyrelse.

Formanden

spurgte, om ministeren kunne kommentere landepositionerne i forhold til

retsstatsprincippet.

Udenrigsministeren

sagde, at han gerne ville komme ind på landepositioner, men for

lukkede døre. Han kunne konstatere, at der i udvalget var enighed om det hensigtsmæs-

sige i at have en fast procedure. Det betyder, at man kan rettidigt kan hive fat i et land,

der er på vej ud ad en tangent. Han understregede over for Nikolaj Villumsen, at det har

en konsekvens, hvis man forbryder sig mod reglerne, men man kunne godt ønske sig en

politisk mere forebyggende proces. Til Pia Adelsteen sagde han, at han ikke havde opgi-

vet håbet om enighed. Politik er kompromiserne kunst, og det var for tidligt at udelukke, at

det kan lykkes. At man ikke tyer til artikel 7 med det samme, er ikke det samme, som at

den ikke har en betydning.

Formanden

bad ministeren om at uddybe landepositionerne for lukkede døre.

189

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Udenrigsministeren

sagde, at de lande, som især stritter imod ikke overraskende er Ungarn,

men også Litauen. De andre havde man en forhåbning om at kunne lirke. Litauen plejer man

at kunne tale med, og man kan måske opnå en løsning, hvis Ungarn kommer til at stå helt

alene.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad Litauens problem var.

Udenrigsministeren

sagde, at de ungarske argumenter under sidste drøftelse var, at EU

ikke skal blande sig, og at man var nervøs for at blive hængt ud, hvis man ikke kan leve

op til kravene. Til det var svaret: Jamen, det er jo EU-lovgivning. Stenen i skoen for Litau-

en er, at man her kan få kritik for ikke at behandle sit russiske

mindretal i henhold til EU’s

regler.

3. Opfølgning til Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014: Den strategiske

dagsorden

–

energi og klima



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3347

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (14)

–

bilag 82 (note vedrørende den strategiske dagsorden -

energi og klima (rådsmøde 3347 almindelige anliggender - opfølgning til

DER d. 26-27/6-14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 42, senest behandlet i EUU 10/10-14)

EUU alm. del (14)

–

bilag 40 (side 1265, vækstkapitlet senest behandlet i

EUU 26/9-14)

Udenrigsministeren:

Formandskabet har som bekendt igangsat en proces, hvor Rådet

for Almindelige Anliggender en gang om måneden drøfter et af de fem kapitler i den stra-

tegiske dagsorden, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni. På det kommende

rådsmøde vil kapitlet om klima og energi være på dagsordenen.

Det er forventningen, at drøftelsen vil basere sig på en status over de indeholdte områder

i kapitlet. Der er særlig fokus på energipriser, energisikkerhed og klimadagsordenen. Et

vigtigt element er selvfølgelig 2030-rammen, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i

oktober 2014.

Hvis jeg skal sige det kort, vil vi fra dansk side fortsat fremhæve argumentet om, at grøn

energi ikke er en hindring for økonomisk vækst, men snarere en forudsætning herfor.

Grøn energi vil samlet set bidrage til øget energisikkerhed, konkurrencedygtighed og

vækst i Europa.

Formandskabet ventes i december at udarbejde en samlet rapport til Det Europæiske

Råd på baggrund af Rådets drøftelser om de fem kapitler i den strategiske dagsorden.

190

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

4. Styrkelse af interinstitutionel årlig og flerårig programmering



Orientering

Rådsmøde 3347

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3341

–

bilag 5 (skriftlig forelæggelse af 16/10-14)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men modtog spørgsmål.

Jakob Ellemann-Jensen

havde forstået det således, at man fastlægger nogle samar-

bejdsprocedurer for Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Timmermanns får en markant

rolle i forhold til nærhedsprincippet, og man vil sikre en større inddragelse af medlems-

landene. Det skulle vedtages i Rådet, men ville regeringen præsentere det i Europaud-

valget? Og hvilke tanker gjorde regeringen sig om en ny proces?

Udenrigsministeren

bekræftede, at den nye vicepræsident for Kommissionen skulle kig-

ge på nærhedsprincippet. Dertil kommer, at Rådet foretager fem strategiske prioriteringer.

På det seneste rådsmøde for almindelige anliggende fik formandskabet mandat til at ind-

lede en dialog med Kommissionen og Europa-Parlamentet om den årlige og flerårlige

programmering af lovgivningsarbejdet. Det handler om, hvad EU skal fokusere på i 2015

og i de kommende år, og det var forventningen, at Rådet ville få en afrapportering fra

formandskabets dialog med de to andre institutioner og have en indledende drøftelse af

lovprogrammeringen for 2015. Drøftelsen vil basere sig på et netop udsendt brev fra

Kommissionen

–

et såkaldt letter of intent

–

som er Kommissionens først udmelding om

de forventede elementer i arbejdsprogrammet for 2015. Kommissionen havde tilkendegi-

vet, at arbejdsprogrammerne ville være i overensstemmelse med kommissionsformanden

plan for den nye Kommission og de strategiske prioriteringer. Det er forventningen, at

Kommissionens arbejdsprogram for 2015 bliver vedtaget af kommissærkolleget ultimo

december.

Jakob Ellemann-Jensen

forstod det således, at regeringen vil præsentere det for udval-

get forud for møde i december. Men forventede man, at det ville give anledning til en ny

proces for Rådet?

5. Udkast til Rådskonklusioner om sjette samhørighedsrapport om økonomisk, social og

territoriel samhørighed



Rådskonklusioner

KOM (2014) 0473

Rådsmøde 3347

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

191

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

6. Samhørighedspolitikken og midtvejsgennemgangen af EU 2020 strategien



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0130

Rådsmøde 3347

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

KOM (2014) 0130

–

bilag 1 (Regeringens indspil af 31/10-14 til

Kommissionens midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien)

Rådsmøde 3342

–

bilag 3 (henvendelse af 21/10-14

fra DI: DI’s høringssvar

til EU-Kommissionens offentlige høring om Europa 2020-strategien)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

(Evt.): Status for vedtagelsen af partnerskabsaftaler og operationelle programmer (OP’ere)

Behandling af OP’ere, som ikke kan vedtages ved udgangen

af 2014: indvirkning på

vedtagelsesprocedure og finansielle aspekter (herunder behandlingen af 2014 -

forpligtelser) og relateret timing



Orientering

Rådsmøde 3347

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Anvendelse af art. 10 i Protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser



Status

Rådsmøde 3347

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

EU-note (12)

–

E 41 (EU-note af 11/6-13 om Storbritanniens beslutning om

retsforbehold)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 44, senest behandlet i EUU 10/10-14

–

ingen omtale)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at Storbritanniens genindtræden i retsakter på området

for retlige og indre anliggender kunne blive meget relevant for Danmark i forbindelse med

den lovede folkeafstemning om retsforbeholdet. Han fandt det bekymrende, at der ikke er

enstemmighed om Storbritanniens genindtræden, for Lissabontraktaten siger, at man selv

skal have mulighed for at vælge, hvor man vil træde ind. Hvad vil det få af betydning for

Danmark i forhold til de områder, som Danmark forhåbentlig vælger til? Man nævnte og-

så risiko for operationelle huller. Hvad var det for nogle, og hvad kunne de komme til at

betyde?

Udenrigsministeren

var glad for at kunne sige, at der netop var opnået enighed i Rådet

angående Storbritanniens genindtræden i enkelte retsakter. Det hilste man velkommen.

Både Storbritannien og Danmark har f.eks. brug for at være medlem af Europol.

192

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Jakob Ellemann-Jensen

undrede sig over, at der skal være enstemmighed blandt med-

lemsstaterne, før Storbritannien kan få lov til at indtræde på diverse områder. Var pointen

med en tilvalgsordning ikke, at man selv bestemmer, hvor man kan være med, og havde

de øvrige lande via Lissabontraktaten ikke givet carte blanche til, at man styrer det selv?

Udenrigsministeren

understregede, at Storbritannien og Danmark står i to meget for-

skellige situationer. Briterne træder ud af retsakter og skal derefter forhandle om at gen-

indtræde på de områder, de ønsker. Det skal de andre medlemslande godkende. Dan-

mark forhandlede sig i sin tid frem til en ret til at meddele Kommissionen, når man er klar

til at træde ind i noget. Det kan ingen modsætte sig. Det er altså en noget mere komfor-

tabel situation, Danmark er i.

9. Eventuelt

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

193

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Punkt 5. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål B om den

politiske udvikling i Ungarn

EUU alm. del (14)

–

samrådsspørgsmål B

EUU alm. del (14)

–

bilag 84 (udkast til rejserapport

–

intern)

EUU alm. del (14)

–

bilag 88 (brev fra Ungarns ambassadør)

Formanden

sagde, at det lukkede samråd med udenrigsministeren om Ungarn ville blive

skubbet til anden dag på grund af de mange punkter på rådsmødedagsordenerne. Det

gav Udenrigsministeriet mulighed for at sende det notat over, som udvalget har bedt om,

og som måske gav et bedre grundlag for samrådet. Udvalget så i øvrigt meget frem til

samrådet.

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3346 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 17.-18.

november 2014

Forsvarsministeren

orienterede udvalget om de to dagsordenspunkter på forsvarsdelen

tirsdag den 18. november i forbindelse med rådsmødet for udenrigs- og forsvarsanlig-

gender den 17.-18. november i Bruxelles. For det første ville der være en orientering om

og en drøftelse af EU’s operationer inden for EU’s fælles

forsvars- og sikkerhedspolitik og

for det andet en orientering om og drøftelse af de igangværende kriser i nærområdet.

4. EDA-budget, CSDP-operationer og sikkerhedssituationen i nærområdet



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3346

–

bilag 1 (samlenotat side 1)

Forsvarsministeren:

EU’s nye udenrigsrepræsentant,

Federica Mogherini, vil for første

gang lede forsvarsministermødet, hvor det er forventningen at hun får lejlighed til at orien-

tere om sine prioriteter i den nye stilling. Ligeledes bliver der mulighed for at skabe et

samlet overblik over kriserne i nærområdet.

Jeg kan oplyse, at NATO’s nye generalsekre-

tær, Jens Stoltenberg, deltager i drøftelsen af CSDP-operationerne og kriser i nærområ-

det. Det finder regeringen meget tilfredsstillende, idet vi støtter et tættere samarbejde

mellem EU og NATO.

Hvad angår det første dagsordenspunkt om de igangværende militære CSDP-

operationer, er det oplyst, at EU har deployeret ca. 3.600 mand i fem militære operatio-

ner. Disse omfatter den sømilitære antipiraterioperation ud for Afrikas Horn (ATALANTA)

samt

EU’s træningsmissioner i Somalia (EUTM Somalia), den Centralafrikanske Republik

(EUFOR CAR) og Mali (EUTMA). Dertil er der den fredsbevarende mission i Bosnien-

Hercegovina (ATHEA).

Det er EU’s Fælles Udenrigstjenestes samlede vurdering, at der

194

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

er god fremdrift i CSDP-operationerne. På grund af forsvarsforbeholdet indgår vi fra

dansk side ikke i drøftelsen af dette dagsordenspunkt.

Hvad angår det andet punkt på dagsordenen om kriser i Europas nærområde, kan jeg

oplyse, at EU’s udenrigsrepræsentant vil berøre sikkerhedssituationen i Ukraine,

ISIL-

indsatsen og ebolaindsatsen. Medlemsstaterne får mulighed for at orientere om egne

bidrag og prioriteter. Udenrigsministeren har berørt situationen i Ukraine og ebolasituatio-

nen, og derfor vil mit fokus være på bidrag under mit ansvarsområde i EU-samarbejdet.

Under overskriften

”Kriser

i nærområdet” vil vi fokusere på krisen i Ukraine og dens kon-

sekvenser

for EU’s

fælles forsvars- og sikkerhedspolitik.

EU’s tidligere udenrigsrepræsen-

tant, Cathrine Ashton, har bl.a. i sin tale til Europa-Parlamentet i april 2014 gjort klart, at

krisen i Ukraine sætter EU’s fælles forsvars-

og sikkerhedspolitik i et nyt perspektiv. En-

kelte lande er begyndt at drøfte muligheden for at udarbejde en ny europæisk sikker-

hedsstrategi. Det er forventningen, at nogle lande vil fokusere på, at landenes evne til at

håndtere territoriale trusler bedst sker i tæt koordination med NATO.

Fra dansk side finder vi det væsentligt, at EU holder en tæt kontakt med NATO om euro-

pæiske sikkerhedsudfordringer og om

udviklingen i EU’s forsvarssamarbejde.

Med hensyn til ebolakrisen i Vestafrika støtter regeringen op om en aktiv rolle for såvel

FN som EU i håndteringen af ebolaudbruddet. Regeringen mener, at vi fra dansk side

kan være meget tilfreds med Danmarks bredspektrede indsats mod ebola. Den overord-

nede efterspørgsel i forbindelse med bekæmpelse af ebolaudbruddet er rettet på at skaf-

fe flere sundhedsarbejdere og evakueringsmuligheder for internationale sundhedsarbej-

dere. Jeg kan oplyse, at foruden et roll-on-roll-off-transportskib

til brug for FN’s søtrans-

port til Vestafrika, der afventer endelig sejlplan fra FN, er Forsvarsministeriet ved at forbe-

rede afsendelsen af 25 sundhedsmedarbejdere til Sierra Leone. Efter endt træning i

Danmark og i England forventes de at begynde deres arbejde i Sierra Leone medio de-

cember. Beredskabsstyrelsen har den 12. november udsendt materiel og personale til at

opstille en såkaldt basecamp, som kan rumme op til 100 internationale sundhedsmedar-

bejdere i Sierra Leone. Ligeledes er Forsvaret klar med et C-130J-Hercules-transportfly til

evakuering af ebolasmittet sundhedspersonale. Der er tilknyttet to lette containere, der på

sikker vis kan transportere ebolasmittede og sundhedspersonale. MEDEVAC-flyet kan

afsendes inden for kort tid i forbindelse med en eventuel evakuering, og det er forvent-

ningen, at flyet tilknyttes EU’s responscenter, der bl.a. kan finansiere eventuelle transpor-

ter.

Jeg kan oplyse, at umiddelbart inden selve forsvarsministermødet vil der være et møde i

styringsrådet for det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Drøftelsen i Forsvarsagenturet

skal munde ud i en vedtagelse af Forsvarsagenturets budget for 2015. Endvidere skal der

påbegyndes en proces for udpegning af en ny chef for agenturet, da den nuværende

chefs mandat udløber medio januar 2015. Danmark deltager ikke i dette møde grundet

det danske forsvarsforbehold. På forsvarsministermødet forventer man endvidere at til-

træde CSDP-rådskonklusionerne på baggrund af mødets drøftelser. Regeringen støtter

det foreliggende udkast.

195

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Nikolaj Villumsen

syntes, det var godt at høre, at beredskabsstyrelsen hjælper internati-

onalt. Det skulle den gerne blive ved med, og han havde derfor udtrykt bekymring over

nedskæringerne i det statslige og kommunale redningsberedskab. Men det var en anden

diskussion.

Nikolaj Villumsen spurgte, hvordan man vil gøre det, når der i samlenotatet angående

ISIL stod, at man skal implementere Sikkerhedsrådets vedtagelser. FN slår på, at man

skal gå efter bagmændene, men desværre kunne man se på tyrkisk tv, at tyrkiske solda-

ter stod og sludrede med ISIL-krigere på tyrkisk område, hvorefter ISIL-krigerne gik tilba-

ge og angreb Kobani. Det forlød også, at saudiarabiske droner har hjulpet ISIL med at

erobre flybaser fra den syriske hær. Hvad vil EU gøre ved ISIL’s bagmænd?

Det var må-

ske en sag for udenrigsministeren, men han ville gerne kende regeringens holdning.

Lars Barfoed

spurgte, hvordan ministeren oplevede det at fremlægge Danmarks hold-

ninger til EDA-budgettet og sikkerhedsituationen i nærområder, når han pga. forsvarsfor-

beholdet ikke kunne sige noget om det på mødet. Var det ikke skadeligt for Danmark i en

tid, hvor det er vigtigt, hvordan EU agerer forsvarsmæssigt? Overvejer regeringen at lade

forsvarsforbeholdet komme til afstemning, når der skal stemmes om retsforbeholdet?

Jakob Ellemann-Jensen

roste den håndgribelige danske ebolaindsats. Han nævnte, at

det danske forsvarsforbehold bør afskaffes. Det var en skam, at rådsmødedeltagerne

ikke kom til at høre ministerens holdning, fordi Danmark i modsætning til den norske ge-

neralsekretær ikke har taleret.

Pia Adelsteen

mente, man kunne spørge til, hvorfor den norske NATO-formand har tale-

ret, når Danmark ikke har. Danmark har godt nok et forsvarsforbehold, men Norge er slet

ikke medlem. Hun understregede, at Dansk Folkeparti gerne ville beholde forbeholdet.

Forsvarsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at hans spørgsmål ganske rigtigt pri-

mært lå inden for udenrigsministerens område, men at regeringen ikke havde lagt skjul

på, at indsatsen mod ISIL skal være bredspektret, dvs. både diplomatisk, humanitær,

økonomisk og militær. Og Danmark deltager i den på forskellig vis. Der er opbygget en

bred international alliance med 60 lande, og det er vigtigt, at verdenssamfundet står

sammen om at bekæmpe ISIL, og at alle landene bidrager.

Ministeren var glad for den brede opbakning til Danmarks ebolaindsats. Der var al mulig

grund til at anerkende de udsendte fra Beredskabsstyrelsen og det sundhedspersonale,

man var ved at rekruttere, og til at anerkende de øvrige danske tiltag.

Ministeren svarede Lars Barfoed, at regeringen ønsker forsvarsforbeholdet afskaffet, når

tiden er den rette, men indtil da vil man efterleve det til punkt og prikke. Der var ikke sat

nogen dato for en afstemning om forsvarsforbeholdet. Han kvitterede for Pia Adelsteen

tilkendegivelse, der ikke overraskede ham. Ministeren forstod ikke, at det skulle være et

problem, at

NATO’s generalsekretær

deltog i mødet. Generalsekretæren deltager ikke i

196

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

sin egenskab af nordmand, men i sin egenskab af generalsekretær, præcis som når den

tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen deltog i EU-møder. Det var fornuftigt

at koordinere

NATO’s og EU’s

indsatser.

Lars Barfoed

mente også, at det var udmærket,

at NATO’s generalsekretær uanset nati-

onalitet deltager i drøftelserne. Han havde spurgt, om ministeren vurderede, at forsvars-

forbeholdet skader Danmarks mulighed for indflydelse på forhold, der er væsentlige for

landet. Fremgik det ikke af regeringsgrundlaget, at forbeholdene skal afskaffes i regerin-

gens valgperiode? I så fald måtte afstemningen snart finde sted.

Pia Adelsteen

forstod formuleringen

”når

tiden er den

rette”

som ensbetydende med

”når

meningsmålingerne viser, at forbeholdene

bliver fjernet.”

Det var fint, at EU koordinerer

med NATO. Danmark er medlem af NATO, og derfor talte Stoltenberg også på Danmarks

vegne. Hun forstod ikke, hvad der kunne ske ved at Danmark fik taleret ved mødet. Må-

ske var man medlem af en forkert klub.

Forsvarsministeren

mente ikke, at det var fornuftigt at være med både i EU og NATO.

Man må gøre sig klart, at selv om NATO’s generalsekretær deltager på et møde og taler

på vegne af 28 lande, herunder USA og Canada, kan det være en fordel at komme af

med forsvarsforbeholdet, fordi der bliver truffet en række beslutninger på forsvars- og

sikkerhedsområdet i EU.

Man kan f.eks. ikke være med i EU’s antipiratiindsats og må

derfor deltage på anden måde. Som sagt ville regeringen sætte forsvarsforbeholdet til

afstemning, men man havde ikke besluttet, om det var i denne periode.

197

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3348 (udenrigsanliggender - handel) den 21. november 2014

Handels- og udviklingsministeren

forelagde de væsentligste handelspunkter på råds-

mødet om udenrigsanliggender

–

handel, herunder to lovgivningssager til forhandlingsop-

læg. Desuden forelagde han den gennemgang af handelen med landbrugsvarer mellem

EU og Norge, der pågår inden for rammerne af EØS-aftalens artikel 19.

1. Status på forhandlingerne med Japan og Vietnam



Status

KOM (2012) 0390

Rådsmøde 3348

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 471 (side 888, Japan senest behandlet i EUU 2/5-

14)

EUU alm. del (12)

–

bilag 129 (side 359 FO, forhandlingsoplæg om Japan

forelagt EUU 23/11-12)

EUU alm. del (11)

–

bilag 553 (side 1279, Vietnam senest behandlet i EUU

25/5-12)

Handels- og udviklingsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men be-

svarede spørgsmål fra udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

bemærkede, at forhandlingerne med hhv. Japan og Vietnam

var på dagsordenen og undrede sig over, at der ikke var blevet præsenteret noget for-

handlingsoplæg for forhandlingerne mellem EU og Vietnam, når man forventer en aftale i

løbet af de kommende måneder.

Handels- og udviklingsministeren

svarede, at han ikke havde nævnt forhandlingerne i

sin forelæggelse, fordi han ikke regnede med større debat om emnet. Frihandelsaftalen

mellem EU og Japan var en særlig dansk prioritet, som kunne vise sig at være en mere

indbringende aftale for Danmark end frihandelsaftalen med USA. Kommissionen konklu-

derede i sommer, at Japan havde gjort store fremskridt med at afvikle en række tekniske

handelsændringer. På den baggrund kunne forhandlingerne fortsætte.

Forhandlingerne med Vietnam kunne muligvis afsluttes inden for de kommende måneder,

men aftalen vurderes ikke at være af større rækkevidde, hvorfor der ikke var taget man-

dat. Det oprindelige mandat var givet i forbindelse med ASEAN-forhandlingerne, som

Vietnam oprindelig var en del af.

198

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

2. WTO: Dohaudviklingsrunden



Status

Rådsmøde 3348

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 471 (side 884, senest behandlet i EUU 2/5-14)

EUU alm. del (072)

–

bilag 321 (side 1096 FO, forhandlingsoplæg forelagt

EUU 13/6-08)

Handels- og udviklingsministeren:

Under WTO’s niende ministerkonference

på Bali i

december sidste år nåede man til enighed om den første multilaterale handelsaftale i

WTO’s historie. Baliaftalen

er en pakke af udvalgte emner fra den samlede Doha-

udviklingsdagsorden, DDA’en, bestående af tre dele: en aftale om handelslettelse, ud-

valgte landbrugsemner og udviklingsemnerne.

Baliaftalens videre færd har desværre været mindre gnidningsfri, end vi forestillede os i

december. I juli i år opstod der nemlig krise, da WTO-medlemslandene på grund af mod-

stand fra Indien ikke inden fristen formåede at vedtage den protokol, som juridisk vil gøre

handelslettelsesaftalen til en del af

WTO’s

aftalegrundlag. Men på det seneste er der en-

delig tegn på bevægelse. Det er en meget positiv nyhed, at USA og Indien i denne uge

bilateralt ser ud til at være nået til enighed om et kompromis, der åbner op for at bringe

Baliaftalen tilbage på sporet. Indiens krav har været, at der skulle vedtages en permanent

løsning om WTO-regler for fødevareprogrammer, før man ville stemme for vedtagelsen af

handelslettelsesaftalen. Det handler om, at Indien har en type fødevareprogrammer, hvor

man subsidierer fødevarer til bestemte befolkningsgrupper. Nu ser det ud til, at der bilate-

ralt er fundet et kompromis med amerikanerne, der tillader, at vi kan vedtage handelslet-

telsesaftalen i WTO snart.

Nu forventer jeg en proces, hvor kompromiset skal præsenteres for de øvrige WTO-

medlemmer. Vi kender endnu ikke detaljerne, men det afgørende er, at det giver nyt håb

om at få implementeret Baliaftalen. Uden handelslettelsesaftalen kan WTO nemlig ikke

komme videre med Balipakken og dermed heller ikke med de øvrige emner i den samle-

de udviklingsrunde. Rådet ventes at drøfte forhandlingssituation i WTO i lyset af den nye,

glædelige udvikling.

Danmark lægger vægt på, at en løsning skal søges inden for Baliaftalens rammer. Rege-

ringen støtter, at EU aktivt bakker op om generaldirektør Roberto Azevedos bestræbelser

på at få gennemførelsen af Baliaftalen tilbage på sporet, og at WTO kommer videre med

den samlede Dohaudviklingsrunde. I den forbindelse lægger vi fra dansk side fortsat

vægt på, at de mindst udviklede landes interesser skal varetages. Vi har også stillet en

medarbejder til rådighed for processen og for varetagelsen af hensynet til de mindst ud-

viklede lande.

199

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

3. EU/USA-frihandelsforhandlinger



Status/evt. rådskonklusioner

KOM (2013) 0136

Rådsmøde 3348

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2013) 0136

–

bilag 2 (henvendelse af 4/9-13 fra Forbrugerrådet

Tænk)

EUU alm. del (13)

–

bilag 35 (fortroligt) (forhandlingsdirektiver for en

EU/USA-frihandelsaftale) (papiromdelt på KOM (2013) 0136

–

bilag 3,

dfto.ft.dk)

KOM (2013) 0136

–

bilag 4 (meddelelse om lancering af en offentlig høring

om EU-USA-frihandelsaftale)

KOM (2013) 0136

–

bilag 5 (henvendelse af 30/4-14 fra Forbrugerrådet

Tænk vedr. EU-USA-frihandelsaftale)

KOM (2013) 0136

–

bilag 6 (henvendelse fra Greenpeace Norden m.fl. af

2/5-14 vedr. EU-USA-frihandelsaftale, investor-stat-tvistbilæggelse (ISDS)

KOM (2013) 0136

–

bilag 7 (henvendelse af 10/5-14 fra NOAH om ISDS-

mekanismen om investorbeskyttelse i frihandelsaftalen mellem EU og USA)

KOM (2013) 0136

–

bilag 8 (henvendelse af 11/5-14 fra Corporate Europe

Observatory om ISDS og frihandelsaftalen mellem EU og USA)

KOM (2013) 0136

–

bilag 9 (orienterende notat vedr. beslutning om at

offentliggøre Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen for en EU-USA-

frihandelsaftale)

KOM (2013) 0136

–

bilag 10 (henvendelse af 14/10-14 fra LO vedr.

EU/USA-frihandelsaftale)

KOM (2013) 0136

–

bilag 11 (henvendelse af 28/10-14 fra Dansk

Kunstnerråd vedr. nordisk udtalelse om en EU-USA-frihandelsaftale i forhold

til kulturen og det audiovisuelle område)

KOM (2013) 0136

–

bilag 12 (brev fra det hollandske Tweede Kamer vedr.

de nationale parlamenters rolle i ratificeringen af handelsaftaler

–

EU-USA-

frihandelsaftalen specifikt, samt Kommissionens svar herpå)

KOM (2013) 0136

–

bilag 13 (brev vedr. EU-USA-frihandelsaftale fra 14

handelsministre til EU’s handelskommissær)

KOM (2013) 0136

–

svar på spørgsmål 1-19

KOM (2013) 0136

–

spørgsmål 20

EU-note (13)

–

E 10 (note af 14/2-14 om EU-USA-frihandelsaftale

–

verdens

største frihandelsaftale)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 511 (side 970, senest behandlet i EUU 15/5-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 471 (side 889, behandlet i EUU 2/5-14)

EUU alm. del (12)

–

bilag 395 (side 1123, FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 8/5-13)

Handels- og udviklingsministeren:

Der er lagt op til en drøftelse af status for frihandels-

forhandlingerne med USA, som formandskabet gerne ser munde ud i rådskonklusioner.

200

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Der er nu afviklet syv forhandlingsrunder. Næste runde ventes at finde sted i begyndelsen

af det nye år. Inden da forudser vi en politisk drøftelse mellem den nye handelskommis-

sær, Cecilia Malmström, og hendes amerikanske modpart, den amerikanske handelsre-

præsentant Michael Froman.

Forhandlingerne er trådt ind i en teknisk fase. Parterne har hidtil været koncentreret om at

nå til enighed om de overordnede principper og rammer for forhandlingerne. Nu skal man

til at se på helt konkrete kompromiser og fælles tiltag

–

eksempelvis i forhold til det regu-

leringsmæssige samarbejde. Det er vanskeligt. Det er forhandlinger af en karakter, som

man ikke kender fra lignende frihandelsaftaler.

Jeg forventer, at handelskommissæren på rådsmødet vil give os en orientering om status

og perspektiverne for forhandlingerne efter tiltrædelsen af den nye Kommission. Han-

delskommissæren ventes også at orientere om den offentlige høring, som Kommissionen

har gennemført om brugen af investor til stat-tvistbilæggelse

–

det såkaldte ISDS

–

i afta-

lens investeringsbeskyttelseskapitel. Resultatet forudses i starten af det nye år. ISDS er

et emne, som stadig er genstand for en ganske omfattende offentlig interesse. Det er

godt og sundt med en bred debat. Derfor ser jeg frem til resultatet af den offentlige hø-

ring, som vil igangsætte endnu en runde i debatten.

Fra dansk side bakker vi op om Kommissionens arbejde for at forhandle en ambitiøs fri-

handelsaftale på plads med USA inden for rammerne af de klare retningslinjer, som Rå-

det har givet Kommissionen. Her er det værd at minde om, hvorfor vi forhandler en fri-

handelsaftale med USA. Den vil levere konkrete velstandseffekter som med al frihandel,

den vil styrke de vigtige transatlantiske bånd, og endelig vil den være med til at fremtids-

sikre vores økonomiske og sociale samfundsmodel i en verden under hastig forandring.

Det handler om, at EU og USA gerne vil være dem, der sætter standarderne for, hvordan

verden handler

–

ellers gør andre det.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at der forhåbentlig snart kom en frihandelsaftale mel-

lem EU og USA. Selvfølgelig håbede man på at komme af med de elementer, man ikke

ville have, men der vil altid være noget give and take.

Jakob Ellemann-Jensen

var fuldstændig enig med ministeren i, hvor vigtig aftalen var,

og det fokus, der havde været på tvistbilæggelsesmekanismen, var ganske ude af pro-

portioner. Kommissionens holdning til en tvistbilæggelsesmekanisme fremstod dog lidt

uklar. Kommissionsformanden var imod en tvistbilæggelsesmekanisme, mens kommis-

sær Malmström var så positiv over for den, at formandens folk havde fundet det nødven-

digt at rette i et svar på området fra Malmström. Det var en spændende måde at indlede

et samarbejde på.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at der var en bred kritik fra civilsamfundet af ISDS-

mekanismen, der giver investorer vidtgående rettigheder i forhold til stater, og at Enheds-

listen har stillet en række spørgsmål, som ministeren havde undladt at svare på ved at

henvise til Kommissionens høring om ISDS-mekanismen. Det undrede ham derfor, at

201

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

ministeren havde været med til at lobbye over for kommissæren på området for at bevare

ISDS-mekanismen. Hvorfor kunne ministeren lobbye for den udskældte mekanisme, men

ikke svare på Folketingets spørgsmål om kritikken af den? Han bad ministeren om at be-

gynde at forholde sig til den kritik, som ministeren og udvalget havde modtaget fra en

lang række civilsamfundsorganisationer.

Lars Barfoed

var enig i, at frihandelsaftalen burde gennemføres hurtigst muligt. Hvor

hurtigt vurderede ministeren at det kunne komme til at gå? I sin tid lå det den amerikan-

ske præsident meget på sinde at få den gennemført hurtigt, men efterfølgende har der

ikke været så meget skred i det som forventet. Han havde noteret sig, at ISDS-ordningen

ifølge det fremsendte notat ikke vil få samfundsøkonomiske konsekvenser, men at det

kan få statsfinansielle konsekvenser. Hvorfor har det ikke samfundsøkonomiske konse-

kvenser? Og hvordan vurderede ministeren omfanget af ordningens anvendelsesområ-

de? Kunne det måske dæmpe kritikken, at ordningen er indrammet på en måde, der ikke

giver vidtrækkende konsekvenser?

Holger K. Nielsen

syntes også, det var underligt, at ministeren var medunderskriver på

brevet om ISDS-mekanismen til kommissæren. Der havde ikke været noget klart mandat.

Inden for det sidste halve år havde forskellige civilsamfundsorganisationer og fagbevæ-

gelsen taget diskussionen om mekanismen op. Den tyske regering var også blevet meget

kritisk, hvad ministeren gerne måtte kommentere. Holger K. Nielsen bad ministeren om at

kommentere forhandlingssituationen. Juncker var også skeptisk og mente, at ISDS-

mekanismen måtte tages ud, hvis aftalen skal have offentlig opbakning. Socialistisk Fol-

keparti gik ind for frihandelsaftalen, men man er nødt til at gå ind i diskussionen om kon-

sekvenserne for arbejdsmarkedet, forbrugerne og miljøet i Europa. Det er ikke nok med

abstrakte besværgelser.

Handelsministeren

understregede, at han havde forholdt sig til sagen

–

inden for ram-

merne af Folketingets beslutning

–

i medierne og i forskellige fora. I brevet havde de ikke

lobbyet for ISDS, de havde bare forsøgt at holde den nye kommissær fast på, at TTIPP-

forhandlingerne var vigtige, og at det indtil videre var smart at beholde ISDS-mekanismen

som et tema i forhandlingerne, for hvis man tager den ud, risikerer man, at aftalen går i

opløsning. Det var ikke i nogens interesse. Regeringens holdning stemte fuldstændig

overens med Folketingets vedtagelse under forespørgelsesdebatten i 2014 og var helt

klar: Regeringen kan acceptere en ISDS-mekanisme i moderne form. En del af kritikken

var kommet på baggrund af gamle mekanismer, hvor bl.a. ekspropriation ikke var beskre-

vet præcist nok. Regeringen ønsker en moderne version, der præciserer, hvilke tilfælde

investorer skal kompenseres i, og som ikke begrænser staternes suveræne ret til at regu-

lere på legitime politikområder. Niveauerne skal ikke sænkes. Ministeren havde også

sagt, at ISDS-mekanismen ikke skal stå i vejen for en samlet TTIPP-aftale. Det skal præ-

ciseres, hvornår investorer skal kompenseres. Måske vil man ikke opleve det så meget i

aftalen mellem EU og USA, men hvis ikke man får sådan en mekanisme ind i denne afta-

le, kan man heller ikke få det ind i aftaler med andre lande med mindre valide retssyste-

mer.

202

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at man ikke kunne beslutte sig for, hvordan man vil

forholde sig til ISDS-mekanismen, før Kommissionens høring var færdig. Han syntes ikke,

man kunne klandre ham for ikke at deltage i debatten. Regeringen havde taget en række

initiativer til at diskutere ISDS-mekanismen i Danmark, bl.a. har man lavet en oplysnings-

side om den på Udenrigsministeriets hjemmeside, og han havde skrevet om den i forskel-

lige medier og været rundt i landet at diskutere.

På Lars Barfoeds spørgsmål svarede ministeren, at det var svært at vurdere, hvor længe

forhandlingerne ville vare, men man håbede at nå det, inden USA skifter præsident. Det

ønskede Obama nok også. Der var kommet republikansk flertal i kongressen, og republi-

kanerne var lidt mere frihandelsorienterede end i hvert fald nogle demokrater, så det kun-

ne fremme præsidentens mulighed for at lave en hurtig lovgivningsproces i kongressen.

Ministeren var optimistisk. ISDS-mekanismen skal laves i en moderne version, der tyde-

ligt angiver, hvor den kan anvendes. De tidligere havde været meget brede.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at han havde skrevet en kronik sammen med fag-

bevægelsens leder i Danmark, og de var enige om, at

TTIP’en

vil være god for Danmark

og for danske lønmodtagere, og at ISDS-mekanismen er glimrende, såfremt den ikke

begrænser staternes ret til at regulere på legitime områder. De var også enige om, at

aftalen skal bruges til at hæve arbejdsmiljøstandarder og arbejdstagerrettigheder i ILO-

konventionen, hvad der også var en del af Kommissionens mandat. Den tyske regering

var kritisk. Frankrig var også, men for Tyskland handlede det om, at Vattenfall har anlagt

sag mod Tyskland, fordi de vil kompenseres for, at landet har lukket to af deres atom-

kraftværker. Det har fyldt en del i den offentlige debat i Tyskland. Regeringen havde en

tæt dialog med Tyskland og med de øvrige nordiske lande. Ministeren var enig i, at

Junckers position forekommer lidt uklar, i forhold til hvad kommissær Malmström siger,

men han mente, at den nye Kommission lige skulle have lov at komme på plads.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti var enig i, at frihandelsaftalen var en

god ting, men at Juncker vel var kritisk over for ISDS-mekanismen, fordi han syntes, det

var en håbløs sag i den europæiske offentlighed. Holger K. Nielsen havde hæftet sig ved,

at ministeren godt kunne forestille sig en frihandelsaftale uden ISDS-mekanismen. Det

ville han gerne have uddybet. Det ville også være en fordel for den danske regering i for-

hold til den danske offentlighed at indtage den position. Det kunne give vanskeligheder,

hvis man ikke er kritisk, hvad eksemplet med Vatttenfall også viste. Hvordan kan man

afgrænse ISDS-mekanismen, så man undgår den slags retssager? Det er en endeløs

diskussion, om man ændrer ved en investerings forudsætninger, når man ændrer lovgiv-

ningen på et område, og det kunne der komme en endeløs række sager ud af. Det ville

være en kortslutning af demokratiet, hvis man ikke turde lave lovgivning af frygt for rets-

sager.

Handelsministeren

gentog, at han ikke havde lobbyet for ISDS-mekanismen som sådan,

men bare skrevet et brev til kommissæren om, at det forhandlingsteknisk ville være dår-

ligt at trække ISDS-bestemmelserne ud af forhandlingerne på nuværende tidspunkt. Dels

203

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

fordi man endnu ikke har konkluderet på den igangværende høring, dels fordi USA vil

bede om indrømmelser til gengæld, hvis man kræver at få dem taget ud af aftalen. Han

mente, brevet var i overensstemmelse med Folketingets beslutning på området.

Ministeren vidste ikke, hvad der præcis lå bag Junckers udtalelser, man måtte bare af-

vente, at Kommissionen finder sine ben. Når han havde sagt, at man kunne forestille sig

TTIP uden ISDS, var det, fordi aftalen er så vigtig for Danmark, Europa og USA, at hvis

afgrænsningen af ISDS bliver et afgørende stridspunkt, er TTIPP vigtigere end ISDS-

mekanismen. Vattenfallsagen føres frem i debatten, men den var, som så mange andre

af de kritiske sager, man fremhæver, endnu ikke afgjort. Rigtig mange sager er blevet

afgjort til fordel for staterne frem for for virksomhederne

–

og det var endda ud fra de

gamle aftaler.

Nikolaj Villumsen

var uenig i den opfordring, ministeren havde sendt til kommissæren,

og han så frem til et svar på civilsamfundets kritik. Når man kan udtale sig om, hvorvidt

ISDS-bestemmelserne skal indgå i aftalen, må man også svare på civilsamfundets be-

kymringer, som Nikolaj Villumsen havde beskrevet i en lang række spørgsmål til ministe-

ren. Der var en stor bekymring i civilsamfundet for, at en ISDS-mekanisme selv i sin mo-

derne form vil begrænse mulighederne for at træffe demokratiske beslutninger, der for-

bedrer miljøstandarder, forbrugerstandarder, arbejdstagerrettigheder osv. EU og USA har

netop den slags virksomheder, der oftest benytter sig af ISDS-mekanismer, og derfor

kunne man frygte en meget aggressiv brug af den. At republikanerne havde fået flertal i

den amerikanske kongres, gjorde ham bare endnu mere bekymret. En række centrale

ILO-konventioner var ikke blevet underskrevet af USA og ville nok heller ikke blive det

med et flertal af republikanere.

Handelsministeren

bekræftede, at spørgsmålene ville blive besvaret, men skulle man

give et fyldestgørende svar, måtte man tage udgangspunkt i høringsprocessen og det

omfattende analysearbejde i forbindelse med den.

4. Rådskonklusioner om handel



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3348

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Handels- og udviklingsministeren:

Det italienske formandskab har lagt op til at vedtage

rådskonklusioner om EU’s handelspolitik. Formandskabet

finder, at der er behov for, at

Rådet sender nogle signaler til den nye Kommission om handelspolitiske strategiske prio-

riteringer, i lyset af at verden har ændret sig, siden den afgående Kommission vedtog den

gældende handelspolitiske strategi i 2010.

På trods af at konteksten har ændret sig siden 2010, finder regeringen ikke, at der grund-

læggende er noget nyt, der tilsiger, at vi skal ændre

EU’s handelspolitik væsentligt. Rege-

ringen arbejder derfor for, at konklusionerne bliver relativt korte og proceduremæssige,

og støtter de nuværende grundlæggende handelspolitiske prioriteringer. Da der nu er

204

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

tiltrådt en ny Kommission, kan det give mening at genbekræfte, hvor EU står handelspoli-

tisk både i forhold til den multilaterale og den bilaterale frihandelsdagsorden.

5. Gennemgang af handlen inden for rammerne af EØS-aftalens art. 19



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 21. november, men forventes

vedtaget på et kommende rådsmøde

Rådsmøde 3348

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (13)

–

bilag 737 (notat om åbning af forhandlinger mellem EU

og Norge inden for rammerne af EØS-aftalens artikel 19)

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 174

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 175

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 176

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 177

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 178

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 180

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 471 (side 898, besvarelse af samrådsspørgsmål H

om konflikt mellem EU og Norge om høje norske toldsatser)

Handels- og udviklingsministeren:

Punktet drejer sig om de norske toldforhøjelser på

en række oste- og kødprodukter samt hortensia, som vi har haft oppe et par gange her i

udvalget, og som interesserer mange af os. Som bekendt er samhandelen mellem EU og

Norge reguleret af EØS-aftalen. Artikel 19 i EØS-aftalen vedrører handelen med land-

brugsvarer. Den siger ganske klart, at parterne gradvis skal liberalisere handelen med

landsbrugsvarer. Den siger også, at handelen på dette område skal være genstand for

jævnlige gennemgange. Her evaluerer parterne, hvorvidt implementeringen af aftalen går

som planlagt, og der er mulighed for egentlige forhandlinger om ændring af vilkårene. Det

ser ud til, at EU og Norge starter sådan en gennemgang inden årets udgang, og vi vil i

Rådet inden længe vedtage direktiverne for Kommissionens dialog med Norge. Der for-

udses en egentlig forhandling med Norge, som forhåbentlig vil munde ud i nogle indrøm-

melser fra norsk side på områder af betydning for EU.

Vi har fra dansk side været særdeles aktive over for Kommissionen. Vi har allieret os med

andre medlemslande for at kunne sikre, at en tilbagetrækning af de norske toldforhøjelser

på ost, kød og hortensia er en topprioritet for EU i den forestående gennemgang. Der er

på trods af dette desværre ikke grund til alt for stor optimisme. Den norske regering øn-

sker ganske vist selv at tilbagetrække toldforhøjelserne på ost og kød, men den har des-

værre et flertal imod sig i det norske Storting i denne sag. For så vidt angår omklassifice-

ringen af hortensia, fastholder regeringen fortsat, at der er tale om en rettelse af en admi-

nistrativ fejl. Det betyder ikke, at vi fra dansk side letter det politiske pres på Norge. Vi

fastholder, at EU til stadighed gør det klart for Norge, at sådanne toldforhøjelser er ufor-

enelige med ånden i EØS-aftalen, og at de er udtryk for et uheldigt protektionistisk signal.

Regeringen tager også fortsat denne sag op, når vi mødes bilateralt med den norske re-

gering.

205

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Pia Adelsteen

roste ministeren for at lægge pres på Norge.

Handelsministeren

tog opbakningen til efterretning.

6. Forslag om ændring af rådsforordning 1225/2009 om beskyttelse mod

dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske

Fællesskab, og rådsforordning 579/2009 om beskyttelse mod subsidieret

indførsel fra lande, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab (”de

handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter”)



Generel indstilling

KOM (2013) 0192

Rådsmøde 3348

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Handels- og udviklingsministeren:

Der er tale om Kommissionens forslag om en mo-

dernisering af EU’s handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Sagen er sat på dagsor-

denen for rådsmødet til generel indstilling, men det er usikkert, om formandskabet vil få

held med det, da der hidtil har været et blokerende mindretal, som Danmark er en del af,

på arbejdsgruppeniveau imod kompromisforslaget.

Kommissionen har haft som erklæret

målsætning, at tilpasningen af EU’s handelspolitiske

beskyttelsesinstrumenter sker på en pragmatisk og balanceret måde, der tilgodeser alle

europæiske interesser. Derfor støtter regeringen Kommissionens overordnede intention

om at modernisere de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Når det er sagt, finder

regeringen ikke, at indholdet af Kommissionens forslag står mål med det erklærede for-

mål. Det samme gælder for udkastet til kompromisforslag fra formandskabet.

Regeringen kan derfor ikke støtte Kommissionens forslag eller kompromisforslaget fra

formandskabet. Det skyldes, at begge forslag lægger op til, at EU i visse undersøgelser

ikke skal anvende den såkaldte regel om brug af den mindste toldsats. Reglen anvendes,

fordi beskyttelsestold påfører importører og brugere af de toldbelagte produkter øgede

omkostninger. Reglen sikrer, at disse omkostninger begrænses, samtidig med at de pro-

ducenter, der udsættes for dumping, opnår en reel beskyttelse.

Hvis reglen bliver fjernet på visse områder, kan det i mange sager medføre unødvendige

stigninger i beskyttelsestoldsatserne til mere end det dobbelte. Det vil få store økonomi-

ske konsekvenser for de berørte virksomheder. Som en lille åben økonomi er vi fra dansk

side særligt afhængige af fri og uhindret adgang til handel og globale værdikæder.

Derfor lægger regeringen afgørende vægt på, at der ikke foretages begrænsninger i an-

vendelsesområdet for reglen om den mindste toldsats. Regeringen lægger også vægt på,

at der foretages justeringer af forslaget på andre områder, eksempelvis inden for varsling

af importører om kommende foranstaltninger. Regeringen finder det væsentligt, at varer,

206

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

der er købt og udskibet i god tro, ikke pludselig pålægges en ekstratold ved ankomst til en

havn i EU.

Lad mig afslutte med at bemærke, at regeringen bakker op om flere af de initiativer, som

Kommissionen og formandskabet foreslår. Det gælder bl.a. mulighederne for at få tilba-

gebetalt antidumpingtold, der er opkrævet, efter at dumpingen reelt er ophørt, og ikke

forventes at blive genindført. Det gælder også en styrket gennemsigtighed og forudsige-

lighed på området, herunder for de små og mellemstore virksomheder, der involveres i

Kommissionens antidumpingundersøgelser.

Pia Adelsteen

meddelte, at Dansk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget. Det var

sjældent, man hørte en minister sige så klart, at der var noget, man ikke var med på.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at Venstre støttede forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget,

fordi det lægger op til en aggressiv handelspolitik, som Enhedslisten frygter vil ramme

udviklingslande. En bedre retning at gå i ville være en progressiv handelspolitik med fo-

kus på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø osv., men det her var et an-

greb på statsstøtte og toldsatser.

Lars Barfoed

sagde, at Det Konservative Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

bemærkede, at forslaget handlede om, hvorvidt EU skal spille en me-

re aktiv handelspolitisk rolle globalt set. Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsop-

lægget, men ville gerne kunne diskutere det fortsat. Der var forskellige industripolitiske

interesser på spil: Visse dele af erhvervslivet har fordel af det ene, andre dele har fordel

af det andet. Derfor bad han om et uddybende notat om mulige konsekvenser for dansk

og europæisk erhvervsliv.

Handelsministeren

svarede Holger K. Nielsen, at regeringen gerne bidrog med et notat.

Ministeren tog Nikolaj Villumsens holdninger til efterretning. Han mente ikke selv, der var

tale om en aggressiv handelspolitik. Tværtimod handlede det om, at EU ikke skal opføre

sig aggressivt over for tredjelande og køre på laveste fællesnævner med hensyn til told-

satser, for man mener, at det er vigtigt at have så åbne markeder som muligt. Derfor var

denne handelspolitik, hvad angår told og udbud fra tredjelande, til fordel for dem snarere

end EU. I modsætning til hvad Nikolaj Villumsen sagde, mente han bestemt ikke, det ville

ramme udviklingslande.

Nikolaj Villumsen

anerkendte, at regeringen arbejder for en mindre hidsig brug af straf-

femetoder, men det var stadig en udvidelse

af EU’s mulighed for at

straffe, som Enhedsli-

sten var imod.

Handelsministeren

noterede sig Enhedslistens indvendinger, men mente, at forhand-

lingsoplægget var til fordel for udviklingslande og tredjelande, fordi man vælger ikke at gå

207

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

med på Kommissionens forslag om at skrue op for beskyttelsesmekanismerne. Det vil

være til skade, hvis man lukker markederne for meget af ved f.eks. at indføre modrestrik-

tioner i tredjelande.

Formanden

konkluderede, at der var opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, idet

Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for

tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige

indkøb og procedurer til støtte for forhandlingerne om adgang for Unionens

varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige indkøb



Orienterende drøftelse

KOM (2012) 0124

Rådsmøde 3348

–

bilag 2 (samlenotat side 14)

Handels- og udviklingsministeren:

Der er tale om Kommissionens forslag til en forord-

ning om adgangen for varer og tjenesteydelser fra tredjelande til EU’s indre marked

for

offentlige indkøb. Sagen er sat på rådsmødets dagsorden til orienterende debat. Bag-

grunden for forslaget er, at EU’s marked for offentlige indkøb ifølge Kommissionen er me-

re åbent for varer og tjenesteydelser fra tredjelande end omvendt. Kommissionen ønsker

derfor at styrke sin position ved forhandlingerne af internationale aftaler med tredjelande.

Kommissionen foreslår for det første, at en offentlig ordregiver i EU under visse betingel-

ser får mulighed for at udelukke tilbud fra konkrete EU-udbud, hvis tilbuddet hovedsagelig

består af varer eller tjenesteydelser fra tredjelande, der ikke tilbyder EU samme mar-

kedsadgang. For det andet indebærer forslaget, at Kommissionen får mulighed for at be-

grænse adgangen for varer og tjenesteydelser fra specifikke tredjelande. Det kan ske,

hvis et tredjeland har begrænset markedsadgangen til sit eget offentlige indkøbsmarked

og nægter at indlede forhandlinger, der skal rette op på skævhederne i markedsadgang-

en i EU.

Regeringen frygter, at forslaget

–

hvis det vedtages

–

resulterer i, at tredjelande svarer

igen og lukker deres markeder til skade for konkurrencen om offentlige kontrakter. Euro-

pæiske virksomheders adgang til de globale markeder for offentlige indkøb bør være så

bred som mulig. Det er regeringens holdning, at et åbent EU-marked for offentlige indkøb

er med til at skabe de konkurrencebetingelser, som er afgørende for, at EU’s egne virk-

somheder forbliver produktive og konkurrencedygtige. Helt konkret kan ordregivere i EU

blive afskåret fra at vælge den leverandør, der vurderes som bedst til prisen. Det vil lede

til en dårligere anvendelse af borgernes skattekroner. Forslaget kan også gøre det svæ-

rere for danske virksomheder at vinde EU-udbud, hvis virksomheden har outsourcet pro-

duktionen eller samarbejder med virksomheder i tredjelande. Endelig kan forslaget påføre

både danske virksomheder og danske ordregivere øgede administrative byrder ved at

deltage i EU-udbud.

208

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

Det senere kompromisforslag, som det italienske formandskab har fremlagt, løser ikke

forslagets grundlæggende problemer. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at

ordregivere i EU ikke får mulighed for i konkrete udbud at udelukke tilbud, som hovedsa-

gelig består af varer eller tjenesteydelser fra tredjelande, der ikke giver tilsvarende mar-

kedsadgang til EU-lande. Regeringen lægger også afgørende vægt på, at Kommissionen

ikke får de foreslåede beføjelser til at begrænse adgangen for varer og tjenesteydelser fra

specifikke tredjelande. Regeringen vil i stedet arbejde for, at EU fortsætter med at indgå

handelsaftaler med tredjelande, der åbner markederne for offentlige indkøb i disse lande,

frem for lovgivningsmæssige initiativer som kan få den modsatte effekt og risikerer at

skabe yderligere protektionisme.

Pia Adelsteen

meddelte, at Dansk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at Venstre støttede forhandlingsoplægget. Der var helt

åbenlyst en stor risiko for protektionisme, som man var nødt til at stå imod. Han formode-

de, at Danmark var en del af det blokerende mindretal.

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget, da

regeringens tilgang var endnu mere liberalistisk end Kommissionens. Det ville være posi-

tivt, hvis man kunne udelukke tredjelandes virksomheder fra offentlige kontrakter, hvis

f.eks. tredjelandet havde gang i en ulovlig besættelse, som Israel har det i Palæstina.

Men problemet med dette forslag var, at det ville kræve, at Israel selv udelukker EU. Det

viser, at man har fokus på erhvervslivets interesser og ikke på relevante bekymringer om

menneskerettigheder.

Lars Barfoed

sagde, at Det Konservative Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Som han forstod regeringens oplæg, var den meget skeptisk over for Kommissionens

oplæg og ville fastholde, at EU skal passe på med modtiltag, hvis der er lande, der bruger

urene tricks.

Handelsministeren

bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at Danmark var en del

af det blokerende mindretal. Han svarede Nikolaj Villumsen, at forslaget var til fordel for

tredjelande snarere end for EU.

Formanden

konkluderede, at der var opbakning til ministerens forhandlingsoplæg, idet

Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

209

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14

8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014

8. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.55.

210