Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1435734_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
16. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 68 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 19. november 2014.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19/11-14 fra Translatørfor-
eningen m.fl. vedrørende opfølgning på deres foretræde for udvalget den
6/11-14, jf. ERU alm. del - bilag 52.
Svar:
Som opfølgning på Translatørforeningens m.fl. foretræde for udvalget
den 6. november 2014 sender jeg hermed mine kommentarer til forenin-
gernes svar på de af udvalget stillede spørgsmål.
Den af Translatørforeningen m.fl. vedlagte liste over lovgivning indehol-
dende henvisninger til ”translatør” kan give det indtryk, at krav om trans-
latørbeskikkelse er mere udbredt i lovgivningen end det reelt er tilfældet.
Eksempelvis er nogle af de nævnte love eller bekendtgørelser ændringer
til eksempelvis lov om translatører og tolke, mens andre igen blot nævner
”translatør” som en mulighed og ikke et krav.
Retsplejeloven er også med på listen. Retsplejeloven er dog allerede fore-
slået ændret i forbindelse med en ophævelse af lov om translatører og
tolke. Præciseringen af retsplejeloven, hvor henvisning til ”translatør”
foreslås erstattet af en henvisning til ”uddannet translatør eller lignende”,
vil formentlig også kunne benyttes ved ændring af lovgivning i øvrigt
som konsekvens af den foreslåede ophævelse af lov om translatører og
tolke.
Som oplyst tidligere foretager Erhvervsstyrelsen i forbindelse med be-
skikkelsen en kontrol af, om ansøgeren som udgangspunkt har bestået en
cand.ling.merc. med translatør- og tolkeprofil eller en translatøreksamen.
Derudover foretages der en kontrol af straffe- og restanceattest.
Det er korrekt, at beskikkede translatører og tolke er underlagt lov om
translatører og tolke, som indeholder bestemmelser om strafansvar og
derudover en bestemmelse om, at de skal udføre de dem betroede hverv
med omhu og nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaf-
fenhed tillader. Loven indeholder ikke regler om tilsyn med translatørers
virksomhed, og der er således ingen myndighed, der efterprøver, hvorvidt
translatørerne udfører deres erhverv med omhu og nøjagtighed.
Jeg mener generelt, at man skal udføre sit hverv med omhu og nøjagtig-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/3
hed, uanset om man er underlagt lovbestemmelser herom. For så vidt
angår de straffebestemmelser, der vedrører fortrolighed, er der intet til
hinder for, at køber og sælger af oversættelsesydelser kan indgå fortrolig-
hedsaftaler efter privatretlige regler. Det er allerede i dag sådan, at en
lang række oversættelser foretages af ikke-beskikkede translatører med
behov for at håndtere fortrolighed og krav til omhu og nøjagtighed i over-
sættelsen.
Det fremføres i foreningernes svar, at Translatørkommissionen under
Erhvervsstyrelsen fastlægger bestemmelser for beskikkelse samt eksa-
menskrav. For en god ordens skyld skal jeg hertil bemærke, at Transla-
tørkommissionen er rådgivende for Erhvervsstyrelsen, og det er således
ikke Translatørkommissionen, der fastlægger bestemmelser.
Det fremføres endvidere, at erhvervet allerede er udsat for konkurrence.
Regeringen er optaget af ikke at opstille unødvendige forhindringer for en
effektiv konkurrence. Personer med en offentlig beskikkelse opnår en
konkurrencemæssig fordel på markedet i forhold til personer med en til-
svarende uddannelsesmæssig baggrund eller tilsvarende kompetencer
eller erhvervserfaringer, som ikke har en sådan beskikkelse. Uagtet at
andre oversættere end beskikkede translatører har adgang til en stor del af
markedet, er det alene sidstnævnte, som kan udnytte den fordel, der ligger
i at kunne markedsføre sig som beskikkede translatører.
Foreningerne anfører, at udlandet efterspørger ”bekræftede oversættel-
ser”, og at en notarpåtegning i disse tilfælde ikke er nok. Derfor vil opga-
verne fremadrettet gå til udlandet. Desuden anføres, at en påtegning hos
en notar vil betyde ekstra omkostninger for kunden, for så vidt angår no-
tarens påtegning samt translatørens transportudgifter. Bekræftede over-
sættelser udgør – ifølge erhvervet og foreningerne selv – en ganske lille
andel af behovet for oversættelser, selvom den vedlagte liste er lang.
Den gældende lov om translatører og tolke regulerer ikke de såkaldte
”bekræftede oversættelser”. Anvendelsen af bekræftede oversættelser
baserer sig således på praksis og en forståelse, der har udviklet sig gen-
nem tiden. En oversættelse, som ingen andre har tjekket, der er stemplet
og underskrevet af en beskikket translatør, er ikke i sig selv en garanti for
oversættelsens rigtighed eller kvalitet.
Det bemærkes desuden, at der er en lang række sprog, for hvilke der ikke
findes beskikkede translatører. På disse områder er brugerne allerede i
dag henvist til at gå via en notar, hvis der er behov for en legalisering i
forhold til udlandet.
Afskaffelsen af beskikkelsesordningen vurderes ikke at medføre, at opga-
verne vil gå til udenlandske oversættere i lande, som måtte have en auto-
risationsordning. For det første udgør bekræftede oversættelser som
nævnt en ganske lille andel af behovet for oversættelser. For det andet må
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/3
det antages, at danske translatører, fortsat vil have en konkurrencefordel
på det danske marked for oversættelser.
Ved en ophævelse af lov om translatører og tolke vil der således ikke
længere være ”beskikkede translatører”, der kan underskrive sig som så-
dan. Det ændrer imidlertid ikke ved, at de pågældende personer har deres
uddannelsesmæssige baggrund og erhvervsmæssige kvalifikationer og fx
vil kunne betegne sig og underskrive sig som ”uddannet translatør”. Det
ændrer heller ikke ved, at de pågældende fortsat vil kunne underskrive
deres oversættelser med en angivelse af, at de indestår for, at oversættel-
sen er en tro og nøjagtig gengivelse af originalteksten. Det kan desuden
nævnes, at hvis en person markedsfører sig og sælger tjenesteydelser un-
der påskud af at have en særlig uddannelse, uden at dette er tilfældet, kan
det medføre strafbar overtrædelse af markedsføringsloven og i visse til-
fælde straffeloven.
For så vidt angår danske myndigheders krav om autoriserede oversættel-
ser til dansk eksempelvis i forbindelse med etablering i Danmark, kan jeg
bemærke, at de regler, der findes i dag, er lavet på baggrund af den nuvæ-
rende lovgivning. Ved en ophævelse af lov om translatører og tolke, vil
det selvfølgelig være nødvendigt at foretage en konsekvensrettelse af den
relevante lovgivning.
For så vidt angår brugen af translatører i forbindelse med oversættelser af
retsdokumenter, er der ikke tilsigtet ændringer i forhold til domstolenes
anvendelse af tolke og translatører i praksis. Som det fremgår ovenfor, er
retsplejeloven foreslået præciseret således, at det fremgår, at der skal væ-
re tale om en ”uddannet translatør eller lignende”. Det forudsættes i den
forbindelse, at der tages udgangspunkt i de eksamenskrav, som i dag gæl-
der for, at en person kan blive beskikket translatør, når det skal vurderes,
om en person er uddannet translatør. Der er alene tale om en præcisering
af bestemmelsen i retsplejeloven som følge af, at betegnelsen translatør
ikke længere er begrænset til personer, som er beskikket efter lov om
translatører og tolke. Det forudsættes således, at domstolene også i frem-
tiden så vidt muligt anvender uddannede translatører, ligesom domstolene
må antages i praksis i vidt omfang at anvende Rigspolitiets tolkeoversigt.
Advokatvirksomheder og lignende, der har brug for at ansætte translatø-
rer, må i forbindelse med ansættelse af translatører fremadrettet undersø-
ge personens uddannelsesmæssige baggrund.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at Danmark på grund af retsforbeholdet
ikke implementerer direktiv 2010/64/EU om retten til oversættelse og
tolkning i straffesager.