Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
1513539_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 187 (Alm. del):
I brev af 27. februar 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 187:
”Ministeren bedes punkt for punkt kommentere henvendelsen af 17.
februar 2015 fra specialskolerne på Fyn om udfordringer i forhold til
folkeskolereformen, jf. BUU alm. del – bilag 95.
Kan ministeren bekræfte, at specialskolerne ikke kan anvende Forenkle-
de Fælles Mål, men skal anvende de nationale fælles mål, og vil ministe-
ren i givet fald nærmere redegøre for begrundelsen herfor.”
Svar:
Jeg vil gerne takke for henvendelsen fra specialskolerne på Fyn. Jeg sy-
nes, at den peger på nogle centrale udfordringer for specialundervisnin-
gen på specialskoler. Jeg har derfor bedt de relevante afdelinger i Under-
visningsministeriet om, at henvendelsen og tilbuddet om samarbejde
indgår i den fremadrettede indsats for at understøtte implementeringen
af reformen på specialskolerne.
Jeg vil besvare udvalgets spørgsmål 187 ved at kommentere de enkelte
punkter i henvendelsen af 17. februar 2015 fra specialskolerne på Fyn
om udfordringer i forhold til folkeskolereformen, jf. BUU alm. del –
bilag 95.
Forståelse for og viden om specialskolernes arbejdsområde og elevgruppe og kompeten-
ceudvikling
Det overordnede mål for folkeskolens udvikling ”at alle børn skal blive
så dygtige, de kan” og de i reformen fastlagte konkrete resultatmål gælder
for hele folkeskolen og dermed også for specialundervisningen i special-
skolerne.
Hele den indsats, der er rettet mod folkeskolen i forhold til at understøt-
te reformens hovedelementer – en længere og mere varieret skoledag
27-03-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
med flere timer i fagene og understøttende undervisning, forenklede
Fælles Mål, obligatoriske trivselsmålinger og kompetenceløft – omfatter
derfor også specialskolernes organisering og tilrettelæggelse af undervis-
ningen.
Undervisningsministeriet har rettet et særskilt fokus på kvaliteten af un-
dervisningen på specialskolerne gennem projektet ”Kvalitet af undervis-
ningen på specialskoler”, der er gennemført af SFI og Aarhus Universitet
for Undervisningsministeriet i perioden januar 2013 til februar 2014.
107 specialskoler og interne skoler har deltaget i en spørgeskemaunder-
søgelse, og 16 skoler har medvirket i udvikling af kvalitetsindikatorer og
redskaber til evaluering og vurdering af kvaliteten.
Afrapporteringen peger på, at kvaliteten af undervisningen på specialsko-
ler skal fastholdes og udvikles yderligere, for at alle elever bliver så dygti-
ge, som de kan, og en række forskere inden for specialpædagogik og ud-
dannelse har udpeget fem centrale fokusområder for den videre udvik-
ling af kvaliteten:
Samarbejde med kommunen om mål for skolen og for elevernes
faglige udvikling
Prioritering af elevernes faglige udvikling
Evaluerings- og testkultur
Udvikling af personalets kompetencer
Samarbejde med andre skoler, herunder almenskolerne.
Ifølge forskerne er netop disse områder centrale for kvaliteten af under-
visningen og der, hvor der er mulighed for en styrkelse af skolernes
praksis.
Projektets undersøgelser viser fx, at klare mål for skolen og elevernes
faglige udvikling er centralt i udvikling af kvalitet, men at cirka en tredje-
del af skolerne kun drøfter elevernes faglige udvikling med kommunen
på årsbasis eller sjældnere.
Undervisningsministeriet er som led i opfølgningen på projektet i gang
med at udarbejde et inspirations- og vejledningsmateriale om specialun-
dervisning, der skal være til rådighed på EMU.dk – Danmarks Lærings-
portal. Materialet udarbejdes i samarbejde med bl.a. Samrådet af Special-
skoleledere og inddrager overordnet de temaer og udfordringer, der ind-
går i henvendelen fra specialskolerne på Fyn.
Det er, som det også fremgår af henvendelsen fra de fynske specialsko-
ler, den enkelte kommunes ansvar at fastlægge skolestrukturen og orga-
niseringen af den specialpædagogiske bistand.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Det gælder også for målsætningen om fuld kompetencedækning og ef-
teruddannelse, at den kommunale kompetenceudviklingsindsats skal
målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sam-
menhæng med folkeskolens mål og behov.
Det undervisende personale på specialskoler kan selvfølgelig have behov
for efteruddannelse inden for de særlige områder, der nævnes i henven-
delsen, men det bør ikke betyde, at den fagspecifikke efteruddannelse
nedprioriteres. Det kan fx være til stor gavn at have viden om læse-, sta-
ve- og matematikudvikling i undervisningen af elever med særlige behov.
Trivselsmålingerne og test
Et af de tre centrale resultatmål for folkeskolen er, at elevernes trivsel
skal øges. Det skal bl.a. understøttes af obligatoriske årlige trivselsmålin-
ger blandt eleverne i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin på alle fol-
keskoler.
Det er skolens ansvar at tilrettelægge trivselsmålingen, så elever får den
fornødne hjælp til at forstå spørgsmålene og gennemføre besvarelsen.
Læreren kan eksempelvis hjælpe med at forklare ord og begreber i triv-
selsmålingen.
Udgangspunktet er, at alle elever – og herunder også elever med særlige
behov – deltager i trivselsmålingen. Afviklingen af trivselsmålingen må
tilpasses til de elever, der skal deltage. I forhold til fx elever med svære
psykiske handicap må læreren vurdere, om det giver mening, at den på-
gældende elev deltager.
Det kommende inspirations- og vejledningsmateriale vil indeholde mate-
riale om trivselsmålinger i sammenhænge, hvor den ”almindelige triv-
selsmåling” ikke giver mening i forhold til den enkelte elev.
Den målstyrede undervisning i folkeskolen skal understøttes af en evalu-
eringskultur, hvor elevens progression fra det eksisterende til det ønske-
de er en naturlig del af det pædagogiske indehold i skolens undervisning.
Formelt foretages evalueringen af alle elever igennem de obligatoriske
elevplaner, nationale test og 9.-klasseprøverne.
For elever med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse kan der tilbydes
særlige prøvevilkår og hjælpemidler i forbindelse med aflæggelse af test
og prøver. Der er også muligheder for fritagelse for både aflæggelse af
test og prøver.
I de tilfælde, hvor eleverne fritages for at aflægge test, skal der fastlægges
andre metoder til evaluering. Det kan fx være ved hjælp af læringstavler,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
der visualiserer læring og udvikling hos eleven, smileyskemaer eller særli-
ge læse- og matematiktest. Alle elever har krav på, at der foretages evalu-
ering med henblik på, at alle bliver så dygtige, de kan.
Hvis der sker fritagelse for 9. klasseprøverne, skal der på anden måde ske
en tydeliggørelse af elevens progression i forhold til de opstillede læ-
ringsmål for eleven.
Det er planen, at det kommende inspirations- og vejledningsmateriale
om specialundervisning skal indeholde materiale om evaluering og evalu-
eringskultur i specialundervisning, og at materialet skal være klar til sko-
leåret 2015/2016.
Forenklede Fælles Mål/Målstyret undervisning og læring
Folkeskolens undervisning skal leve op til Fælles Mål, og forenklingen og
præciseringen af Fælles Mål skal understøtte, at elevernes faglige niveau
løbende forbedres, og at eleverne dermed opnår et højere fagligt niveau.
Forenklingen skal endvidere i højere grad understøtte nye arbejdsformer,
varieret undervisning og anvendelse af alternative læringsmiljøer, praksis-
og anvendelsesorienteret undervisning og øget brug af it i undervisnin-
gen.
Tydeligere mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige ni-
veau for både fagligt stærke og svage elever, og også for elever med et
funktionsniveau, der ligger under skolealderniveau.
Undervisningsministeriet er ikke enigt med de syv skoler i, at de forenk-
lede Fælles Mål ikke kan anvendes som udgangspunkt for fastsættelse af
læringsmål for elever med et funktionsniveau svarende til førskolebørn.
Den læringsmålstyrede undervisning skal tilpasses elevernes funktionsni-
veau, og der kan for specialklasser udarbejdes særlige læseplaner, der
tager højde for elevernes udviklingstrin og funktionsniveau.
Som opfølgning på henvendelsen fra de fynske specialskoler har Under-
visningsministeriets Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver
allerede aftalt et møde med de syv skoler om udarbejdelse af særlige læ-
seplaner.
Med venlig hilsen
Christine Antorini