Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 70
Offentligt
1492546_0001.png
Landdistrikternes udfordringer
med kritik af Miljøministeriet
Planlove
Kommunalreformer
Kvælstofkrigen
Afgudsdyrkelsen af den boglige skole
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0002.png
Planlovenes baggrund
Lands-, Region- og Kommuneplaner 1973/77
Zonelov 1969 (by- og sommerhus
rest
landzoner)
Landzoner udpeges til natur og landbrug
(og tømmes dermed for andet aktivitet)
1200 indbyggere til en administrativ enhed
Byzoner opdeles i: Bolig-, erhverv-., off.
institutioner og butikscentre
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0003.png
Planlovens påvirkning af landdistrikter
KL siger i 2011 at der nu er 11.706
nedrivningsmodne ejendomme
Folkeskoler i år 2004 = 1.942 / 2012 = 1.314
Hysteriske forbud imod småerhverv
Grundlovens § 74 krænkes
Opdeling af daglige funktioner – Agenda 21
(Ingen planlov i åndehullet Christiania)
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0004.png
Kommunalreformer
Ikke et folkeligt krav, men centraladm. ønske
Indbyggere/kommune i DK i tusind: 1969 = 4,5
DK 1970
= 17
DK 2007
=
54
2013:
EU gns. =
15
Norge
=
12
Tyskland
=
6
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
4
(>5-6
3
= Skole og plejehjem DK 1966)
Kommuner i Europa hvis netadgang
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0005.png
Kvælstofkrigens omkostninger
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0006.png
Kvælstof som en ressource
Hvad en biolog lærer i Danmark
N og P = forurening (eutrofiering) ligegyldig N/P forhold.
Ingen N og P er det optimale
Med stigende mængder N eller P, des mere miljøbelastning
Hvad en biolog BURDE lærer
Ingen N eller P = intet liv, hverken på land eller i hav, blot N/P
forholdet er 7:1 eller derover er forudsætning for sund
plante/alge vækst til stede.
For hver kg landet konsumfisk medgår
1.000 kg alger via fødekæden
For hver ton Nitrat udledes 3,4 tons ilt (O)
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0007.png
Nitrat (NO
3
) og rødbedesaft
Fra Tidsskriftet Aktiv Træning:
Rødbedesaft er sund doping
Rødbedesaft er det helt nye
buzzword blandt løbere,
cykelryttere, triatleter og andre,
der skal levere en præstation,
som er afhængig af deres
udholdenhed og iltoptagelse.
Magien i rødbedesaft skyldes
stoffet nitrat.
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0008.png
Hvad siger 3 vigtige love
Miljøministen kan, - fastsætter, - godkender osv. optræder følgende antal gange:
1.
2.
3.
4.
Bekendtgørelse af lov om planlægning ……… 50
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse … 100
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse … 200
(Alle 3 ens
f
ormål) § 1. Loven skal medvirke til at
værne natur og miljø,
så samfundsudviklingen kan
ske på et
bæredygtigt
grundlag i respekt for
menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og
plantelivet.
5. Kikke fra byens tage på en uberørt natur. (pind 1)
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0009.png
Landdistrikternes problemløsning 1
Miljøministeriet udfases
Planlovenes - og kvælstofkrigens hærgen er hermed løst
Yderligere begrundelse for udfasning
Miljøministeriet var ilde set, men etablerede samarbejde med
KL, interesseorganisationer og opgaveløser.
Eks. 1: Kommunalbestyrelsens miljøafgørelser kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed
Eks. 2: Den private miljøorganisation DN har hørings- og
klageret på store dele af området der høre under ministeriet.
Trussel imod retssikkerheden og demokratiet, da
vidtrækkende love på planområdet
ikke
bliver behandlet 3
gange i Folketinget, som grundlovens §41 foreskriver.
En stat i staten - Gøgeunge effekt
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0010.png
Problemløsning 2 – Stop N-krigen
Ikke flere modelberegninger
– Ikke mere (miljø)teori
Grundlag for lovgivning – verificerede fuldskalaforsøg
På intet tidspunkt har nogen dansk myndighed kunne
fremføre bevis på, at nitrat (som udledes fra
landbrugets drænrør), isoleret set i fuldskalaforsøg,
har været årsag til iltsvind eller fiskedød i noget
dansk vandløb eller det øvrige marine miljø.
Som en tømmer skal bruge en sav – skal
landdistrikterne (bønderne) bruge kvælstof.
Kvælstof (N
2
) - ej en fjende - men en ven
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0011.png
Problemløsning 3 – flere ”kommuner”
Kompensation for kommunestørrelse
Forsøg i frikommuner hvor storkommunen får en
rolle som Holdingselskab og
lokalråd/borgerforeninger får et økonomisk ansvar.
Den boglige skole:
Hele livet er en skole, man lærer også selvom man
ikke sidder på en skolebænk.
Mindre flugt til universitetsbyerne
Samfundet mere i balance, <udenlandsk arbejdskraft
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0012.png
Respekt om ejendomsretten
Et plus for Landdistrikterne
…retten skal igen respekteres i landzoner !
Grundlovens § 74 ”Alle indskrænkninger i den
fri og lige adgang til erhverv … skal hæves ved
lov” …
MF´er aflægger ed.
Demokratiets kerne er selvejet
(Steen Steensen)
Et stærkt civilsamfund er garant imod magtmisbrug
Privatejede virksomheder decentraliserer samfundet
Jo flere ”skorstene” der ryger - et plus for arbejdstager
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0013.png
Konflikter i juraen
Miljølovens § 3 stk. 2
Ved bedømmelsen af omfanget og arten af
foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af
forurening skal der lægges vægt på hele det kredsløb,
som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på
at begrænse spild af ressourcer mest muligt
Bekendtgørelse af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække
§ 1.
Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af
gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække og om
andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse
udvaskningen af
kvælstof.
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0014.png
Basnæs gadekær før 50 kg nitrat
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0015.png
Basnæs gadekær 1 md. efter
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0016.png
Tilsat: N/P 4:1
Tilsat: N/P 14:1
Fuldskalaforsøg i Canada siden 1969
Professor David Schindler Edmonton, Canada.
Forsøg siden 1969
Adenosintrifosfat
(ATP)
er en
organisk kemisk forbindelse,
der fungerer som
biologisk energi-
og
effektormolekyle og indgår i mange vigtige
cellulære
processer (Tom Fenchel)
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0017.png
Rodzoneanlæg
Ved kloakudløb til Hjarbæk fjord, ud for 5 gamle huse, er der
opstået en tagrørsskov . Tagrør opstår automatisk, hvor der
er forurening til stede.
Se yderligere:
www.uretten.dk/rodzonemetoden
Tagrørene er nøje tilpasset mængden af spildevand
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0018.png
Sammenligning
Miljøministeriet
Centraliserer: Stor
udfordring for
bakteriernes
omsætningsevne
Beton, pumper og
fossile brændstoffer
Problematisk
slutprodukt
(uden
Grønne løsninger
Så decentralt som muligt
hjælper de naturlige
bakterier
Lavteknologisk:
fotosyntese og solenergi
Gavnligt slutprodukt
5000 arter = større
mobilitet ved ukendte
miljøgifte
Efterlever Miljølovens § 3
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
afslutning af kredsløb)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0019.png
Ingen forurening – kun ressourcer
I tiden før kvælstofkrigen forstod man at udnytte
ressourcerne
”Natmændende” i København forsynede de
omkringliggende gartnerne med gødning til tomatplanter
og lign.
Nu skal vi gøre det på en mere intelligent måde
Grønne løsninger (fotosyntese og solenergi) er svære at
udkonkurrere og må formodes at findes så længe der er liv
på jorden. Altså bæredygtig i al fremtid.
Urin indeholder alene 80 % af N og 50% af P
Urealistisk at adskille
Øvrig husspildevand kræver bakterier.
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0020.png
Manglende lovhjemmel
Det kan konstateres at der er lovhjemmel på
recipientområdet
(Recipienter er de vandløb, søer og
have, der modtager renset spildevand),
men det er ikke
en lovgivning som myndighederne efterlever.
Der er lovhjemmel til at der skal etableres kloaknet i
større bymæssig bebyggelse, men…
Der er derimod ikke lovhjemmel til hvordan spildevand
skal renses og da slet ikke, at det skal foregå på et
centralt højteknologisk kommunalt renseanlæg, blot at
udledningen skal overholde de relevante
kvalitetsmålsætninger.
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0021.png
Ministeriet under anklage 1
Miljøministeriet har brugt ikke-autoriserede analyseresultater til at
fastslå manglende målopfyldelse og til at begrunde vedblivende
rådgivning til politikerne om voldsomme restriktioner i landbrugets
anvendelse af kvælstofgødning i planteproduktionen
Titusindvis af vandprøver ved jyske vandløb i perioden 1990 — 2012
viser, at allerede i 1991 havde gennemsnittet af prøverne et BI5
indhold under 2 mg/log i alle årene fra 1992 -2012 har BI5
indholdet ligget i intervallet 1,51 til 0,89 mg/l. Altså langt under
halvdelen af grænsen for målopfyldelse.
Det svarer til, at der har været målopfyldelse ved over 95 % af de
danske vandløbsstationer. Alligevel har danske myndigheder
gennem 23 år fra 1987 til 2010 hvert år meddelt EU, at der i
Danmark kun var målopfyldelse ved 45-50 % af
målestationerne/vandløbene.
/Niels Busk, Chr. Mejdahl, Erik Ugilt Hansen og Bent Hjort Knudsen
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0022.png
Ministeriet under anklage 2
Pga. aktindsigt har juraprofessor Peter Pagh´s i
et Responsum fra 2005 bla. Konkluderet:
At ministeriet i en over 20- årig periode
forsætlig har misinformeret EU kommissionen
om efterlevelse af kravet
recipientkvalitetsplanlægning efter
Fiskevandsdirektivet.
Direktivet opererer ikke med nogen substitution af de parametre, der er
fastsat Rådets direktiv 78/-659/-EØF (svar til Niels Busk februar 2007)
Samt 19 øvrige alvorlige anklager.
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0023.png
Ministeriet under anklage 3
Konklusion:
På baggrund af at en masse ressourcer er bundet op på
at udledningen af Nitrat skal bekæmpes med alle
midler i:
Vandmiljøplan 1 , Vandmiljøplan 2
Vandmiljøplan 3 og Grøn Vækst
kan Ministeriet ikke fremskaffe bevis på, at Nitrat et
eneste sted er årsag til iltsvind i det marine miljø.
Efter aktindsigt udtaler en juraprofessor til et
landsdækkende fagblad at der kan føres bevis for, at
der skete direkte svindel og magtmisbrug fra
Miljøministeriet side i en over 20-årig periode.
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492546_0024.png
Den akademiske verdens deroute
I bogen Vandmiljøplanen – en grov misforståelse af kvælstoffets rolle i
verden skriver forstkandidat og modstandsmand Flemming Juncker i 1990.
Vor vandmiljøplan er i sine kvælstofrelationer baseret på det i 1971 ved
miljøkonferencen i Stockholm fremsatte, men allerede da, videnskabeligt
højst tvivlsomme dogme, at det var kvælstoffet frem for fosforet, der var
ansvarlig for havenes eutrofiering af voksende iltmangel.
Tidligere havde man anset fosforet som havenes minimumsfaktor, ligesom
den erfaringsmæssigt havde været det i størsteparten af verdens tættere
befolkede gradvist udpinte landbrugsegne.
Som i så mange andre tilfælde var dette en sejr for de yngre
videnskabsmænd, der omkring 1968 bl.a. med computermisbrugets hjælp
og efter fordoblingen af universiteternes studenterantal og den dermed
skete fortynding af den akademiske verdens kvalitet bragte al ældre viden i
tvivl, skadede vor videnskabelige kontinuitet og åbnede en fager ny verden
med overdreven foragt for den ældre og ofte mere naturnære viden.
Urbanbiologerne tog overhånd og sorterede ofte den ældre viden fra.
Landdistrikternes udfordringer - Udvalget for Landdistrikter og Øer 27/01-2015