Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 122
Offentligt
1430205_0001.png
Høringssvar til særlig miljørapport af 14.10.2014
Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Att. Tove Kjeldsen
[email protected]
[email protected]
Rønne d. d. 28.11.2014
Indledende bemærkninger
Indledningsvis vil vi i BOMA gøre opmærksom på, at vi på Bornholm under ingen omstændigheder
vil acceptere at blive påtvunget affaldet fra Risø. Det vil være i konflikt med og skadeligt for
Bornholms planer om en grøn og bæredygtig ø, samt konflikte med visionerne vi har arbejdet med
de sidste 10 år, om Bornholm som Bright Green Island. Det vil skade turismen, (Bornholm er i top
5 i Danmark som turiststed) erhvervsudviklingen, fødevareproduktion, nicheproduktioner af
gourmet varer og den tilflytterkampagne, som vi så ihærdigt arbejder på. Kort sagt vil det være
ødelæggende for vores eksistensgrundlag.
ER DANMARK STADIG ET DEMOKRATI VI KAN VÆRE STOLTE AF
Det bør være sådan, at en kommune kan nedlægge veto mod en statslig beslutning, der i meget
væsentlig grad skader denne kommunes muligheder for at kunne opretholde sin levestandard. En
beslutning, der vil være ødelæggende for kommunens socioøkonomiske forhold og udvikling,
forhindre bevaring af værdifuld natur og fortidsminder, beskyttelse af naturens resurser og ryste
befolkningens tryghed. Sådan er det i vore skandinaviske nabolande, og det var, hvad der blev lovet
i 2003, da beslutningen om deponering af atomaffaldet blev taget. Det ses desværre ikke, at de
skiftende regeringer siden da har levet op til dette demokratiske princip.
MAN SKAL IKKE TRO, MAN SKAL VIDE.
Når man skal deponere farligt affald er den første betingelse, at man ved, hvad affaldet består af.
Udtalelsen om, at affaldet er næsten ufarligt og mest består af gamle kitler og røgalarmer, sådan
som Direktøren for DD har sagt det offentligt flere gange, er der vel ingen der tager alvorligt mere.
Ifølge optegnelser består affaldet af både kortlivet og langlivet radioaktivt affald, der både er
lavradioaktivt og mellem og i små mængder endog højradioaktivt. Derudover er der andre former
for stærkt giftigt affald, der ikke er nedbrydeligt.
Det må være det første krav, at man, inden man begynder tale om, hvordan man skal opbevare
affaldet, laver en tilbundsgående analyse af den samlede mængde, også det såkaldt historiske affald.
Derudover bør der laves en analyse af, hvilket andet giftigt affald, der kan komme til, så som f.eks.
vand og slam efter boringer efter skifergas.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430205_0002.png
Høringssvar til særlig miljørapport af 14.10.2014
Denne vurdering af affaldet bør laves af uafhængige udenlandske eksperter, det giver ingen mening,
at det er ministeriets folk der skal kontrollere sig selv i denne sag.
Først, når man er fuldstændig sikker på, hvad det er, man skal opbevare, kan man begynde at
arbejde på, hvordan man kan gøre det på en sikker måde.
FARLIGT AFFALD SKAL SES OG TILSES, DET SKAL IKKE FEJES IND UNDER
GULVTÆPPET.
BOMA og de øvrige borgergrupper har hele tiden protesteret imod, at Rambølls SMV kun skulle
beskæftige sig med en slutdeponering. Vi har gang på gang pointeret, at det er mere ansvarligt at
lave en ligeværdig vurdering af alle 3 deponeringsmuligheder – slutdepot, mellemlagring og
udenlandsdeponering helst i en fælles EU løsning. Men vi ser gang på gang, at Borgmestrene og
borgerne, på trods af, at vi er blevet lovet, at de 3 spor skal behandles ligeværdigt, er blevet
skuffede.
I Sundhedsministeriet har man gjort sig store anstrengelser for at belyse slutdeponering, medens
mellemlagring affejes, som ”en
anden og ikke sammenlignelig løsning, og udenlandssporet
HELLER ikke vurderes at være et rimeligt alternativ.”
Vi mener ikke, at man på denne måde giver
folketinget et rimeligt beslutningsgrundlag. Man lever heller ikke op til det løfte, der blev givet i
november 2013 til Sundhedsudvalget, om at man ville undersøge alle de 3 spor ligeværdigt.
Vi forstår ikke, hvordan folketinget på ovennævnte præmisser kan træffe en beslutning, der skal
føre til en indsnævring af de udvalgte områder fra 6 til 2 allerede ved årsskiftet.
Når den seneste tidsplan, der er lagt ud på SUM’s hjemmeside så tilsyneladende planlægger med, at
folketinget skal tage stilling til spørgsmålet
inden
Den Særlige Miljøvurdering er blevet
offentliggjort, så forstår vi slet ikke noget af det længere.
Vi forstår heller ikke, hvordan Ministeriet kan argumentere med, at et mellemlager ikke er en
gangbar vej, da det ikke er en slutløsning! Nej selvfølgelig ikke, essensen i et mellemlager er netop,
at det er en midlertidig og en sikker opbevaring, til der findes en ordentlig, videnskabeligt baseret
løsning på affaldsproblemet. Både tidligere og nuværende forskere fra Risø har jo peget på, at
affaldet uden sundhedsmæssige og helsefysiske problemer kan opbevares på Risø de næste 50 – 100
år.
Vi mener at Ministeren bør arbejde ud fra ’Forsigtighedsprincippet’. Danskerne lider stadig under
den uansvarlige deponering af Cheminova affaldet ved Høfde 42. Ved atomkraftværket i
Brunsbüttel i Tyskland, har man konstateret, at tønder, der har været gravet ned i kun 30 år,
opbevaret i dybe betonkamre, er totalt tæret op.
I luften blev der målt 30 – 40 milliesivert pr.
time. En medarbejder må højst modtage 20 milliesivert pr år!
Er det det, vi ønsker at efterlade til kommende generationer.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430205_0003.png
Høringssvar til særlig miljørapport af 14.10.2014
HVEM SKAL VURDERE OM KRITISKE BEMÆRKNINGER ER RELEVANTE ELLER EJ?
Scoping rapporten fra juni 2014 har, som den skal ifølge internationale aftaler, været sendt i høring
hos vores nabolande. Der er indkommet meget kritiske bemærkninger både fra Sverige, Tyskland
og Polen, og landene stiller krav om at blive inddraget i den videre proces. De har udtrykt
bekymring om udsivning til havvandet, og udtrykt bekymring om, at man vil blande affald af
forskellig farlighedsgrad i samme depot.
Alligevel konkluderer Rambøll i denne rapport, at der ikke er kommet
væsentlige
ting frem i
forbindelse med en realisering af planen om at slutdeponere atomaffaldet. Dette finder vi i BOMA
uhørt og ikke særlig ansvarligt. Vi må igen appellere til, at politikerne som tidligere lovet, vil
spørge udenlandske eksperter til råds inden det bestemmes, hvilken deponeringsform Danmark skal
vælge. Indtil nu har ekspertisen udelukkende ligget hos ministeriets rådgivere, der har arbejdet med
det siden 2005. Der har fra miljøorganisationer, eksperter på området, borgergrupper og fra
lokalpolitisk hold, været sat så mange spørgsmålstegn til materialet, at det er svært at have tillid til
det. Da Rambølls rapport i det store og hele kun bygger på ministeriets materiale, kan den
naturligvis ikke bruges i denne sammenhæng. Det er på tide, at der bliver lavet et peer review af alle
de foreliggende undersøgelser og vurderinger.
________________________________________________________________________________
Generelle betragtninger omkring situationen for de 6 udpegede områder.
Den foreliggende SMV rapport skal danne basis for en udvælgelse af 2 af de indtil nu 6 berørte
områder. Det kan derfor undre, at man gentagne gange skriver
” dette må undersøges nærmere, når
placeringen er udvalgt og depotformen besluttet.”
Vi spørger os selv, hvad man vil gøre, hvis det
viser sig, at VVM undersøgelse påpeger store risici eller forhindringer for, at projektet kan
realiseres på det udpegede sted. Vil man gå tilbage til de 4 andre områder, vil man begynder forfra
med depotform eller landskabsundersøgelser, eller vil man skubbe problemerne til side, og hævde,
at det går nok, subsidiært feje dem ind under gulvtæppet!
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har noteret sig, at de udpegede mulige lokaliteter alle er
beliggende i landdistriktsområder, der i de senere år har oplevet udfordringer med faldende
befolkningstal og tab af arbejdspladser, og at man ved valg af placering af atomaffaldet i videst
muligt omfang vil undgå at forstærke disse udfordringer. Dette håber vi på, at ministeren vil leve
op til.
Indtil videre er vi blevet påtvunget en rolle som mulig vært for et depot, som hverken borgere eller
kommunalpolitikere under nogen omstændigheder vil have. Sammenlign f.eks. med situationen i
Goreleben i Tyskland i dag, ren katastrofe.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430205_0004.png
Høringssvar til særlig miljørapport af 14.10.2014
Orientering og medinddragelse har været under al kritik og lydhørheden for vores argumenter har
været ikke eksisterende. Det ses af Rambøll rapporten, der betegner de fleste indvendinger som
ubetydelige, og som nogle man kan placere sig eller forklare sig ud af.
Alle i de 6 områderne er helt enslydende/ copy-paste blevet betegnet som overbekymrede og
uvidende om depotets farlighed. Og med deres højlydte bekymring er de, ifølge Rambøll, selv med
til at nedkalde alle de nævnte ulykker over deres hoveder. Rambøll antyder med andre ord, at det er
vores egen skyld, at det går galt. Dette er en uacceptabel og arrogant måde at nedgøre borgerne på.
Naturligvis er der meget, almindelige borgere ikke kan vide, men så havde det været på sin plads, at
vi kunne have fået fyldestgørende svar på vores spørgsmål, og det har ikke været tilfældet.
Betragtninger, der specifikt angår Bornholm/Paradisbakkerne
Transporten
”De højeste individuelle doser, der er beregnet for en ulykkessituation, er i størrelsesordenen 1
mSv for vejtransport og 10 mSv for søtransport.”
Det kan altså konkluderes, at der er større risiko for personer ved søtransport end ved landtransport.
Så kan man spørge, hvor tit skibe forulykker, men lige nu ligger der ud for Skotlands kyst et skib
lastet med atomaffald. Det var på vej til Antwerpen, men fik skorstensbrand med det resultat, at
personalet fra en nærliggende boreplatform blev evakueret, og skibet måtte ligge ved den skotske
kyst i en usikker position og vente på reparation. Hvorvidt det stadig ligger der i skrivende øjeblik
vides ikke.
”For søtransportens vedkommende er det forudsat, at affaldet kan transporteres på 10
udskibninger.”
Det vil så betyde, at 25 store lastbiler med anhænger skal sejles til øen pr. gang. Det er beregnet, at
man kan flytte tønder fra en lastbil til det færdige depot pr dag. Det vil betyde, at det vil tage mindst
5 uger at tømme bilerne. Hertil kommer, at man må tage højde for dårligt vejr, hvilket kan betyde,
at skibet må ligge over i Køge havn, Rønne havn eller endnu værre i rum sø og vente på muligheden
for at kunne komme i havn.
”Ved valg af endelig placering inden for planområderne skal der tages hensyn til den eksisterende
infrastruktur for at sikre, at vejene er dimensioneret til at afvikle den tunge trafik.”
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430205_0005.png
Høringssvar til særlig miljørapport af 14.10.2014
Da der ikke er andet end små lokalveje i det omhandlede areal ved Paradisbakkerne, vil det være et
voldsomt problem at få alle lastbilerne med anhængere ind til området på en gang. Hvis man ikke
kan det, skal bilerne være parkeret med deres farlige last i et større antal arbejdsdage på et særligt
indhegnet område f.eks. på havnen i Rønne. Dette synes ikke at være særligt ansvarligt. Lastbilerne
kunne også parkeres midt i bakkerne i de 25 dage + helligedage og fridage minimum 5 uger pr
transport i alt. Det vil kræve anlæggelse af en stor indhegnet parkeringsplads. En væsentlig
forstørrelse af det areal, man har opgivet som nødvendigt til selve depotet. Hvordan vil man holde
opsyn med bilerne og deres farlige last? Det synes at være meget uigennemtænkt som så meget
andet i rapporten.
For overhovedet at få lastbilerne ud til byggestedet, skal der anlægges nye veje. Endnu en ekstra bid
tages af arealet. Samtidig skal der sprængningsmateriel ud i området. For at lave de nødvendige
sprængninger til affaldshullet skal der sprænges langt ud over det, der er tilladt i
sprængningsregulativet. Det vil være et voldsomt indgreb i et fredeligt naturområde med landbrug
og masser af fortidsminder og turist og cykelstier. Det bliver jo ikke noget, der kan klares på et par
uger i lavsæsonen. Det vil tage det meste af et år, men også disse vanskeligheder tror Rambøll
ifølge rapporten, at man kan snakke sig ud af og placere sig ud af.
Vi må igen påpege – man skal
ikke tro, man skal vide.
Omkring beregningsmetoder og udregninger vedrørende transport henviser til partsindlæg Joe
Ryan.
DEPOTETS UDFORMNING
”En endelig vurdering af de driftsmæssige problematikker vil først kunne foregå, når en konkret
placering af et eventuelt slutdepot samt depotkonceptet er kendt. Der skal udføres risiko- og
sikkerhedsanalyser, når to områder er udvalgt. Derudover skal der udarbejdes en beredskabsplan
for et kommende anlæg, som bl.a. omhandler vurdering af forskellige risikoscenarier samt
retningslinjer for konkrete handlinger i tilfælde af uheld.”
Det er for os ubegribeligt, at man vil lægge sig fast på depotform og placering og
derefter
bedømme de risici, der er forbundet med det, og se hvordan og om man kan løse problemerne. Det
burde dog være logik, at man gjorde sig klart hvilke problemer, der er omkring en deponering, og
derefter fandt en deponeringsform og en placering, hvor de problemer kunne løses eller var ikke
eksisterende. Hvis man ER begyndt på arbejdet, vil det være meget svært at opgive projektet, som
man måske er halvvejs igennem eller næsten færdig med, før man opdager, at der var oversete
problemer så som f.eks. revner i granitten overalt. Det vil være fristende i den situation at negligere
eller bortforklare problemerne.
Endelig er det jo også af væsentlig betydning, at bygherren har besluttet sig til om depotet skal være
reversibelt eller irreversibelt, inden man tager den endelige beslutning. Ligeledes må det være
fastlagt mht. dimensioneringen, hvor mange år depotet skal være åbent for affaldstransporter, og
hvilket affald man kan forestille sig i fremtiden.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430205_0006.png
Høringssvar til særlig miljørapport af 14.10.2014
Er det mon sandsynligt, at man inden for de næste 30 år atter vil tage debatten om at finde et nyt
depotsted? Vi kunne frygte, at når først man har lavet noget, der kaldes et slutdepot, så bliver det i
al fremtid det nu udpegede sted, der kommer til at modtage affaldet. Ingen af de lande, vi kender til,
har til dato haft held med at lave en slutdeponering. Tyskerne har netop nedsat en gruppe bestående
33 eksperter, der skal arbejde på at finde frem til en slutdeponeringsmodel, og de regner ikke med at
kunne have noget færdigt før tidligst 2040.
Hvad er det for en selvforståelse, der får den lille gruppe i sundhedsministeriet til at tro, at de helt
alene kan finde de vises sten i denne sag?
Jordskælv
har været nævnt som en risikofaktor, men skønnes af Rambøll ikke at være af betydning
for Bornholm. Det er dog et faktum at der for et par år siden var et skælv på 4,2 med epicenter i
Skåne og for et par måneder siden et skælv med epicenter i havet lige syd for Bornholm.
Geologi.
Granitten i området er fyldt med revner og sprækker både vertikalt og horisontalt, og flere
kan opstå ved rystelser som de ovennævnte. Der har været undersøgt 8 gamle boringer i området, og
i alle boringer har man konstateret de omtalte revner. Der er stor gennemstrømning af grundvand
helt ned til 90 meters dybde. Det vil altså være umuligt at gardere sig imod indtrængende vand i et
nedgravet depot, og dermed imod udsivning af forurenet vand til brønde, åer og hav. Revnet granit
danner ikke nogen naturlig, geologisk barriere når først depotet begynder at lække.
Rambøll synes at mene, at der måske kunne findes et sted, hvor der ikke er revner, ingen
fortidsminder eller bevaringsværdig natur og ingen turiststier. Samtidig skal der tages hensyn til at
74 % af området er kystnær zone, og at der er tre Natura 2000 områder, der støder op til det
udvalgte areal. Det mener vi ikke, at Rambøll har ret i. Inden man begynder på at grave, må det
være et must
at man ikke skal tro, man skal vide.
Socioøkonomiske forhold
De socioøkonomiske problemer omkring et muligt affaldsdepot, var noget, der blev understreget
meget kraftigt ved det af Rambøll afholdte møde i Rønne d. 7.4.2014. Hovedbekymringerne gik på
de langsigtede sundheds- og helserisici ved udsivning fra depotet. På kort sigt frygter man for et
fald i turismen, problemer i landbruget, fald i eksport af fødevarer især de specielle gourmetvarer,
som Bornholm fører sig frem med, fald i huspriser og vanskeligheder ved overhovedet at sælge
huse i området, samt en øget fraflytning.
Derudover er der en for os velbegrundet bekymring for ødelæggelsen af det brand, som vi har
arbejdet på at opbygge omkring Bornholm som Bright Green Island de sidste mange år. Rapporten
indeholder en del af disse udsagn, og vi noterer os med tilfredshed, at Rambøll konkluderer
’samlet
set kan der være en risiko for påvirkning af de socioøkonomiske forhold, herunder turisme
og fødevareerhverv. Planen kan således være i konflikt med de overordnede strategier og visioner,
der ligger for Bornholm som bl.a. er beskrevet i Bornholms Regionskommunes Kommuneplan.’
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430205_0007.png
Høringssvar til særlig miljørapport af 14.10.2014
Afslutningsvis.
Vi mener, at det er på tide, at ministeriet lever op til sine egne intentioner om en åben og et reelt
forløb for Risøs atomaffald. At folketinget bør arbejde for den yderste sikkerhed i forhold til
mennesker og miljø nu og i fremtiden. For at nå dette mål må folketingsbeslutningen fra 2003 om
slutdeponering af affaldet ophæves, og der må træffes en ny beslutning, der inkluderer alle 3
deponeringsmuligheder.
Samtidig bør der rettes op på den manglende inddragelse af uvildige eksperter.
Vi mener, at et mellemlager vil give en timeout mulighed på 50 – 100 år jfr. Covra i Holland.
Dermed ville de eksperter, der arbejder på højtryk over hele verden, få mulighed for at finde nye
løsninger på behandlingen af atomaffaldet. Samtidig mener vi, at en fælles EU løsning kunne samle
al viden i en fælles pulje, og forhindre, at alle de forskellige lande skulle opfinde løsninger på egen
hånd. Disse to løsningsmuligheder synes ministeriet at lægge røgslør over til fordel for en
slutdepotløsning, som ingen andre lande endnu har lykkedes med.
I mellemtiden kan affaldet opbevares på et for hele landet centralt beliggende sted, hvor folk, der
allerede har erfaringen kan holde øje med det og fortsætte forskningen omkring atomaffald i
samarbejde med vores samarbejdspartnere i EU og resten af verden.
Det bør være centralt beliggende, fordi transportproblemerne så kan begrænses.
Det bør være et sted, hvor der ikke er skovrejsningsområder eller værdifulde landbrugsområder og
råstofinteresser. Et sted, hvor der ikke er fredede fund eller fortidsminder, og hvor der ikke er
udpeget kurturarvsarealer eller kulturmiljøer.
Placeringen bør ikke konflikte med kulturhistoriske beskyttelsesinteresser.
Endelig bør det være et sted, hvor der er muligheder for vidensindsamling og forskningsudveksling
på universitetsniveau.
Et sådant tiltag kunne vi tage med god samvittighed, da det i den fælles europæiske aftale, er
stipuleret, at enkelte små lande, der har meget lidt affald, så som bl.a. Cypern og Danmark ikke er
forpligtet til at deponere eget affald.
Med venlig hilsen
BOMA – Bornholm mod atomaffald
Louise Haxthausen, Bo Haxthausen, Hanne Nimskov,
Ole Espersen, Erik Mortensen, og Kirsten Mortensen
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430205_0008.png
Høringssvar til særlig miljørapport af 14.10.2014
Vedhæftet 4 bilag
1. Vi har vedvarende spurgt ind til sikkerhed og klassificering af affaldet, plan for de andre
giftige og sundhedsskadelige stoffer, transport og de socioøkonomiske forhold uden at få en
afklaring på disse spørgsmål. Derfor medsender vi vores tidligere bekymringsspørgsmål.
2. Partsindlæg angående transport.
3. Tidligere høringssvar.
4. billede fra Tyskland
8