Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 5
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
9. oktober 2014
J. nr. 14-3357630
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
(Beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne)
§1
I lov nr. 1398 af 23. december 2012 om ændring af lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse (Særligt
børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne-
og ungeydelse og børnetilskud) foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
§ 1, nr. 4, og § 2, nr. 1 og 3, har virkning fra og med den 1. januar 2012.”
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
2-
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det foreslås at tilpasse optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud,
således at perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne sidestilles med
perioder med bopæl og beskæftigelse i Danmark, for så vidt angår udbetaling af ydelser for
2012.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås, at perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland eller på Færøerne
sidestilles med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark i relation til
optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven, for
så vidt angår udbetalinger i 2012.
Tilsvarende regler blev indført ved en lovændring i 2012, men fik dengang først virkning fra
og med den 1. januar 2013. Med forslaget tilsigtes således ikke en materiel ændring af
reglerne i børnetilskudsloven og børne- og ungeydelsesloven om optjeningsprincippet, men
alene et ændret virkningstidspunkt for denne lovændring, således at udbetalinger vedrørende
2012 også omfattes. Dermed vil perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på
Færøerne blive medregnet tilbage til det tidspunkt, da optjeningsprincippet blev indført.
Forslaget vil betyde, at personer, der i 2012 eksempelvis lige var flyttet til Danmark fra
Grønland eller Færøerne, og som på grund af optjeningsprincippet ikke har haft ret til fuld
børne- og ungeydelse eller ydelser efter børnetilskudsloven i 2012, vil skulle have genoptaget
deres sager for 2012, hvis de i øvrigt var berettigede til ydelserne i 2012.
3. Gældende ret
Optjeningsprincippet vedrørende børne- og ungeydelsen og ydelser efter børnetilskudsloven
blev indført af den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance i 2010 med virkning fra 1. januar 2012. Optjeningsprincippet
betyder, at en person skal have en vis beskæftigelses- eller bopælsperiode her i landet for at
kunne modtage den fulde børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven. Perioden
er fastsat til 2 år ud af de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører.
Regeringen gennemførte med lov nr. 1398 af 23. december 2012 en fremadrettet ændring af
optjeningsprincippet, således at perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland eller på
Færøerne medregnes fra den 1. januar 2013. Det skete konkret ved at ændre den geografiske
afgrænsning af optjeningsprincippet fra ”i Danmark” til ”her i riget”.
I sommeren 2013 ændrede regeringen på baggrund af en henvendelse fra Kommissionen
administrationen af optjeningsprincippet, således at perioder i andre EU/EØS-lande og
Schweiz skal medregnes. Ændringen betyder, at Danmark nu administrerer optjenings-
princippet i overensstemmelse med sammenlægningsprincippet i artikel 6 i EF-forordning nr.
883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger. Ændringer er således en følge af EU-
retten. Grønland og Færøerne er ikke medlem af EU, og perioder herfra medregnes først fra
2013. Personer, der i 2012 eksempelvis lige var flyttet til Danmark fra Grønland eller
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
3-
Færøerne, har derfor ikke haft ret til fuld børne- og ungeydelse m.v. til deres børn i 2012.
4. Lovforslaget
Det foreslås, at perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne sidestilles
med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark i relation til optjeningsprincippet for
ret til børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskudsloven, for så vidt angår udbetalinger
for 2012.
Allerede ved lov nr. 1398 af 23. december 2012 blev denne tilpasning af optjenings-
princippet vedrørende perioder tilbagelagt i Grønland eller på Færøerne indført, men først
med virkning fra og med den 1. januar 2013.
Med forslaget tilsigtes således ikke nogen materiel ændring af bestemmelserne i børne- og
ungeydelsesloven og børnetilskudsloven, men blot et ændret - fremrykket - virkningstidspunkt
for den nævnte lovændring.
Forslaget vil betyde, at personer der i 2012 eksempelvis lige var flyttet til Danmark fra
Grønland eller Færøerne, og som på grund af optjeningsprincippet hidtil ikke har haft ret til
fuld børne- og ungeydelse eller ydelser efter børnetilskudsloven i 2012, vil skulle have
genoptaget deres sager for 2012, hvis de i øvrigt var berettigede til de pågældende ydelser i
2012.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at tilpasse optjeningsprincippet i relation til perioder tilbagelagt på Grønland
eller Færøerne, for så vidt angår udbetalinger vedrørende 2012, skønnes med betydelig
usikkerhed at ville medføre en engangsudgift i 2015 på ca. 4 mio. kr. før tilbageløb og ca. 3
mio. kr. efter tilbageløb.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at ville medføre merudgifter i 2015 på ca.
500.000 kr. til fornyet sagsbehandling i Udbetaling Danmark vedrørende udbetaling af
ydelser for 2012.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407920_0004.png
-
4-
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Forslaget har inden fremsættelse været udsendt på høring til …..
13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Forslaget skønnes med
betydelig usikkerhed at
medføre en engangsudgift i
2015 på ca. 4 mio. kr. Efter
tilbageløb skønnes udgiften at
udgøre ca. 3 mio. kr.
Forslaget skønnes med
betydelig usikkerhed at ville
medføre merudgifter i 2015
på ca. 500.000 kr. til fornyet
sagsbehandling i Udbetaling
Danmark vedrørende udbeta-
ling af ydelser for 2012.
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler sidestilles perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på
Færøerne med perioder tilbagelagt i Danmark i relation til optjeningsprincippet. Denne regel
blev indført ved lov nr. 1398 af 23. december 2012 og havde virkning fra 1. januar 2013.
Formålet med denne ændring var at sidestille bopæls- og beskæftigelsesperioder inden for
hele rigsfællesskabet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
5-
Med forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i ændringsloven er der ikke tale om en materiel
ændring af bestemmelserne i børne- og ungeydelsesloven og børnetilskudsloven. Der er alene
tale om at fremrykke virkningstidspunktet for den førnævnte lovændring fra den 1. januar
2013 til den 1. januar 2012. Dermed sidestilles bopæls- og beskæftigelsesperioder i Grønland
og på Færøerne med perioder tilbagelagt i Danmark i relation til optjeningsprincippet for så
vidt angår 2012. Ændringen vedrører således alene udbetaling af ydelser vedrørende 2012.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at arbejdet med at behandle sager om
udbetaling af ydelser for 2012 kan påbegyndes hurtigst muligt.
Forslaget har virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det bemærkes i den forbindelse, at
der er tale om en udelukkende begunstigende ændring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
6-
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 1398 af 23. december 2012
om ændring af lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag
og lov om en børne- og ungeydelse
(Særligt børnetilskud til selvvalgte
eneforsørgere og tilpasning af
optjeningsprincippet for ret til børne-
og ungeydelse og børnetilskud),
foretages følgende ændring:
§ 3. - - -
1.
I
§ 3
indsættes som stk. 3:
”Stk.
3.
§ 1, nr. 4, og § 2, nr. 1 og 3,
har virkning fra og med den 1. januar
2012.”
§2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.