Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 271
Offentligt
1525378_0001.png
Vordingborg primo 2010
I forbindelse med at Vordingborg kommune har haft Plan21 ”Forslag til kommuneplan for Vordingborg Kommune
2009-2021” i offentlig høring har det efterfølgende medført afholdelse af nogle møder hvor nogle grundlæggende
begreber blev vendt.
Hvis vi i Vordingborg kommune fremover skal undgå at krænke § 3 i Miljøloven, bliver vi nødt til at bede
Ministeren om at hjælpe os med at udrede trådene ved at svare/kommentere nedenstående 10 punkter.
Punkt 1A var der uenighed omkring, men de øvrige 9 punkter var der overvejende enighed, men hvad siger
Ministeren?
Kvælstofs rolle i det marine miljø og definition af begreber
1A) Fremskaf bevis på
at Nitrat isoleret set er
skadeligt for havmiljøet.
Altså ikke et
laboratorieforsøg, men
et bevis der kan
efterprøves i
virkeligheden!
Siden de første vandmiljøplaner tilblivelse, har der været fremført vægtig kritik fra
kompetent hold af kvælstofs rolle i det marine miljø:
Cand. agro Vejby-Sørensen
Overlæge Jørgen Røjel skriver i sin bog ”Fra Anarki til Hysteri” fra 1990, at
vandmiljøplanen simpelthen er et politisk justitsmord overfor landbruget
Forstkandidat Flemming Juncker
Sidst men ikke mindst har civ. ing. John Schmidt i mere end tyve år lavet forsøg
med grøn rensning og foretaget laboratoriemålinger af afløb fra landbrugsarealer
og afløb fra arealer hvor husspildevand er dominerende. Hans konklusion er
entydigt at Nitrat gavner i så at sige alle situationer hvor havmiljøet har det dårligt.
I faglig rapport fra DMU, nr. 455
”Kvantificering
af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt
effekt i vandmiljøet” kunne man ikke konkludere noget negativt omkring Nitrat. Og fænomenet
denitrifikation (kvælstoftransport til/fra havet vha. af bl.a. grønalger) var ikke nævnt et eneste sted i
rapporten.
Civilingeniør John Schmidt, Sydsjælland har for ca. 15 år siden sammenfattet følgende:
1) Som sideeffekt
skaber tekniske
renseanlæg en stor rest
uorden som slam og
luftforurening
De samme love, som gælder for et damplokomotiv eller for en evighedsmaskine
gælder også for et teknisk renseanlæg.
Termodynamikkens anden lov (Loven om entropi) gælder også for processerne i
naturen.
Entropien eller uordenen, som er lig forurening, vokser ved anvendelse af teknik.
Kun ved opbygning af nyt stof sker der en rensning. Det sker i naturen ved hjælp af
energi fra solen - en vedvarende energi.
Tekniske renseanlæg, som havmiljøplanen forudsætter, kan ikke opnå en
virkningsgrad på 100 % lige så vel som en dampmaskine ikke kan. En
evighedsmaskine forudsætter gnidningsfri energiomsætning. Den findes ikke.
Forureningen er blevet større, fordi man omdanner en synlig vandforurening til en
langt større, usynlig luftforurening (drivhuseffekt) og til bjerge af spildevandsslam.
Forurening
2) Forurening =
spredning af stof
af biologer kaldt for EUTROFIERING, er spredning af stof. Det sker ved
nedbrydning og afgivelse af energi, (fordøjelse). Eksempler på forurening: Aske,
fækalier, kloakslam, atomaffald, næringssalte, CO2
.
Rensning
opbygget stof af mindre organismer ved optagelse af energi fra Solen.
Eksempler på rensning: Planteafgrøder, kødkvæg, fødekæden, koralrev, fossile
brændstoffer. Naturens opbygning af stof til levende organismer, som planter, dyr
og mennesker sker udelukkende på basis af den energi, vi modtager fra solen. Ved
hjælp af grønkorn i planter og fotosyntesen skabes de sammenhængende, ordnede
molekyler, som er basis for naturens kredsløb. I naturen opbygges nyt stof af indre
organismer, som alle er uundværlige i fødekæden.
Algerne i havet, som kaldes forurening, er det første led i havets fødekæde.
Fortidens algeforekomster og microorganismer i havet er basis for de rige
olieforekomster, som nu holder hjulene i gang i den industrialiserede verden.
Forurening sker ved afbrænding og nedbrydning af den bundne solenergi i
plantemasse, foderstoffer, kul og olie.
Hvis vi skal rense vort affald, skal vi benytte den korteste vej tilbage til kredsløbet.
Spanden gravet ned i baghaven er den korteste vej tilbage til planterne og til
genopbygning af nyt stof.
Side 1 af 3
3) Ved at indrette os
således at affaldet
benytter den korteste vej
til planterne bruges
færre ressourcer
Miljøloven § 3 stk 2 2)
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 271: Henvendelse af 4/5-15 fra Jørn Rasmussen, Vordingborg om misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb
1525378_0002.png
efterleves
Teknisk renseanlæg
udnytter fossil energi, kul og olie. De spreder uorden, forøger forureningen.
Eksempel: I vandklosettet blander vi vort eget affald, fækalier, med en god portion
drikkevand. På vej til renseanlægget spædes det yderligere op med de sidste dages
regnvejr og en ukendt mængde giftige tungmetaller og kemikalier.
Jo mere stofferne fortyndes, desto mere energi skal der bruges til at skille dem ad.
Renseanlægget er en decideret slamfabrik, hvor vi bruger fossil energi til at
transportere forurening til en anden tilstandsform, som end ikke kan anvendes til
gødning på grund af opblanding med giftstoffer eller tungmetaller af forskellig art.
Når slambjerget skal bortskaffes, skal der atter bruges ny fossil energi til tørring og
afbrænding, igen med endnu større luftforurening til følge.
Alt dette spildte arbejde kræver afbrænding af kul eller olie på et kraftværk, som
forsyner pumperne på renseanlægget og pumpestationerne på kloakledningsnettet
med strøm.
Eksempel:
For at rense for eksempel 10 kg gødningssalte ud af 1000 m3 vand, skal der bruges
ca. 700 l olie eller ca. 900 kg kul på kraftværket. (Professor Schaumburg 1994)
Når Danmark er udbygget med renseanlæg, vil merforbruget af strøm blive ca. 350
mia. KWT/år, eller lige så meget som Danmarks vejbelysning.
Denne afbrænding på kraftværkerne er til gengæld årsag til en luftforurening, som
beløber sig til:
13.000
tons flyveaske
1700
tons- svovldioxyd
1700
tons kvælstofilter
240.000
tons kultveilte, CO2, (Drivhuseffekt)
Plus:
5 mio. tons tungmetalholdigt slam,
som igen skal behandles med ny luftforurening til følge.
RESULTAT af teknisk rensning:
En målelig vandforurening er blevet omdannet til en diffus luftforurening og til
fyldte lossepladser med giftigt slam.
Planterne er indtil videre holdt udenfor i dette energifråds. Uordenen er stadig til
stede, blot i en anden form.
Det er dobbelt moral at hetze mod CO2 forureningen og så samtidig forlange, at al
rensning skal ske ved hjælp af teknik, baseret på fossile brændstoffer.
Al rensning skal ske med alternativ energi fra solen. Fotosyntesen.
Herved er store gevinster at hente med hensyn til nedsættelse af CO2 mængden.
Den eneste måde, man kan rense forurening, er ved at indbygge den i nyt organisk
plantemateriale ved hjælp af solenergi. En simpel måde at rense næringssalte, er
ved at udnytte renseeffekten i såkaldte Rodzoneanlæg.
4) Ved rensning af 10 kg
gødningssalte ud af
1000 m
3
vand
afbrændes fossil
brændstof svarende til
700 l olie eller 900 kg kul
5) Teknisk rensning
omdanner en målelig
vandforurening til
problemskabende slam.
(forurening er ændret fra
en tilstand til en anden)
6) Fotosyntesen
overtrumfer alle andre
måder at ændre ”uorden
til orden”
Rodzoneanlæg
7) Naturlige
rodzoneanlæg
i
har i
årtusinder været de
mest effektive til at
skabe orden (rensning)
Af alle plantesamfund er sumpplanter som tagrør langt de bedste til at
omsætte forurening, eller næringssalte med Nitrat og Fosfor som sporstof.
Renseeffekten beror på, at vandbaserede plantesamfund producerer 10 til
100 gange mere tørstof end afgrøder på landjorden, (inklusive græsarealer
på våde enge).
I anlægget omsættes 15 % af de tilførte næringssalte til plantemasse i
stængler og blade. 85 % af næringssaltene omsættes i rodnettet ved hjælp af
microorganismer.
Nitrat omdannes til fri kvælstof, som går tilbage til atmosfæren. Fosfor
bindes til jern og kalkforbindelser og forbliver som depot i rodzonens
tørvemasse, som er plantesamfundets næringsdepot.
Tørvemassen vil i tidens løb omdannes til brunkul og senere kul, således
som det er sket med fortidens rodzoneanlæg, floddeltaer, som nu er vore
rigeste kullejer. Rodzoner er således langtids deponerings anlæg.
Kunstige rodzoneanlæg
Disse er opbygget lokalt mange steder i Danmark, med mere eller mindre
held. Fejl i opbygningen har forsinket anerkendelsen af disse effektive,
Side 2 af 3
8) Evt. undslupne
miljøfremmede stoffer
deponeres sikkert i
rodzonen og indgår ikke
i fødekæden på ny ved
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 271: Henvendelse af 4/5-15 fra Jørn Rasmussen, Vordingborg om misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb
1525378_0003.png
at spredes på
landmandens marker
9) Et rodzoneanlæg
tilpasser sig den til en
hver tid værende
forurening uden risiko
for fejlinvesteringer.
økonomiske anlæg. Mange steder løber vandet ovenpå rodzonen, som er for
uigennemtrængelig på grund af for fast komprimering. Man har glemt at
efterligne opbygningen af naturens egne anlæg, som findes overalt langs åer,
søer og vandløb og åbne kyster: nemlig de naturlige tagrørskove, der tillader
den korrekte gennemstrømningshastighed.
Naturlige rodzoneanlæg
De naturlige tagrørskove har jeg med held udnyttet i de 50 ha store rørskove
langs kysterne af Dybsø fjord ved Næstved. Naturmetoden kan benyttes i
alle mindre og mellemstore bysamfund ved passende røgt og pleje af de
allesteds værende rørskove. De findes, hvor forurening gennem tiderne har
fundet sted, og de har klaret problemerne så længe væksten af samfundene
var langsomt fremadskridende.
Rodzoneanlæg virker også om vinteren på grund af varmeudviklingen fra
den kemiske omsætning. Temperaturen er aldrig under 6 grader celsius, målt
i rodzonen.
Eksempel:
Ved Hjarbæk fjord, er der automatisk opstået naturlige rodzoneanlæg, hvor
der er forurening til stede. Langs kysten ved Hjarbæk havn kan tælles
mindst fem af disse rørtunger, hvor udløbene fra sommerhuse har fundet
sted gennem lang tid.
Masnedø marts 2010
v/Jørn Rasmussen
i
Rodzoneanlæg i ovenstående sammenhæng er ikke de traditionelle med membran og kunstig opbygget
voksemedie, men anlæg der med få justeringer anlægges i kystnært område eller andre lave arealer hvor
tagrør/sumpplanter er naturligt forekommende og hvor grundvandsinteresser er udelukket.
Side 3 af 3