Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 236
Offentligt
1516415_0001.png
BEATE
Benchmarking af affaldssektoren 2014
(data fra 2013)
Forbrænding
Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi.
Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.
1 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
1
2
3
4
5
6
7
Resumé
Anlæg, der forbrænder affald
Økonomi
Rammevilkår
Energi og klima
Emissioner
Om BEATE
3
4
8
12
16
20
25
2 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1
Resumé
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har forbrændt
og energiudnyttet affald i perioden 2007-2013. Benchmarkingen blev gennemført på
frivillig basis for årene 2007-2009, men fra 2010 er benchmarking blevet obligatorisk for
alle landets 29 forbrændingsanlæg.
Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald:
1. Dedikerede forbrændingsanlæg, der primært nyttiggør husholdnings- og
erhvervsaffald til energiproduktion (24 anlæg).
2. Multifyrede forbrændingsanlæg, der både forbrænder husholdningsaffald og
erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas (3 anlæg).
3. Øvrige specielle anlæg, der medforbrænder affald, eller primært brænder farligt
affald (2 anlæg).
Det er typisk data for dedikerede forbrændingsanlæg, der indgår i tabeller og figurer – i
enkelte tilfælde også multifyrede anlæg, mens data for de to specialanlæg alene er
medtaget i forhold til kapacitet og affaldsmængder.
Samlet giver denne rapport et overordnet billede af status på
affaldsforbrændingsområdet i Danmark.
I 2013 forbrændte de 29 anlæg 3,6 mio. tons fra husholdninger og erhverv, svarende til
en stigning på godt 2% i forhold til 2012. Affaldsmængderne er ellers generelt faldet i de
senere år, hvilket blandt andet afspejler den lavere økonomiske vækst i samfundet.
For de 24 dedikerede anlæg var den samlede betaling for affaldsforbrænding fra
husholdninger og virksomheder på ca. 1,36 mia. kr. Heraf udgjorde tillægsafgift og CO
2
-
afgift 648 mio. kr. mens anlæggene har betalt affaldsvarmeafgift og NO
X
-afgift svarende
til 688 mio. kr.
Takster og omkostningerne for de dedikerede forbrændingsanlæg har siden 2007
varieret med både stigninger og fald, hvilket blandt andet skyldes varierende
affaldsmængder. Stigende omkostninger fra 2012 til 2013 skyldes blandt andet ændrede
afgifter, og at hovedparten af anlæggene fra 1. januar 2013 blev omfattet af det
europæiske CO
2
-kvotesystem (ETS).
Den gennemsnitlige takst er siden 2010 faldet med cirka 7%, blandt andet som resultat
af at affaldsvarmen har kunnet sælges til en højere pris.
Fra 2012 til 2013 er der registreret nærmest uændret energieffektivitet. Udledning af
partikler, CO, svovl og NO
x
pr. ton forbrændt affald er faldet markant fra 2010 til 2013.
3 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0004.png
2
Anlæg, der forbrænder affald
I 2013 var der 29 anlæg i Danmark, der forbrændte affald. Anlæggene er lokaliseret
rundt i hele landet. De største anlæg ligger ved de største byer og deres udbyggede
fjernvarmesystemer. På kortet er anlæggenes kapacitet angivet ved størrelse. De
dedikerede anlæg er angivet som sorte, mens multifyrede anlæg er grå, og øvrige
specialanlæg røde.
Figur 1: Anlæg, der forbrænder affald i Danmark
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013. Anlæggenes størrelse afspejler
forbrændingskapaciteten.
4 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0005.png
Figur 2 viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder og
energiudnytter affald.
Figur 2: Forbrændingskapacitet (alle anlæg)
Vestforbrænding
ARC
KARA/NOVEREN
Odense Kraftvarmeværk A/S
Aalborg Portland
AffaldVarme Aarhus
Måbjerg Værket
L90 (Esbjerg)
Reno-Nord
NORD
Trekantområdets affaldsselskab
Nordforbrænding
REFA
AffaldPlus (Næstved)
AVV
AffaldPlus (Slagelse)
Horsens Kraftvarmeværk
RenoSyd
Sønderborg Kraftvarme
Haderslev Kraftvarmeværk
I/S Aars Varmeværk
I/S Kraftvarmeværk Thisted
Svendborg Kraftvarme A/S
Frederikshavn Affaldskraftvarmev.
Hammel Fjernvarme Amba
Fælles Forbrænding
Grenaa Forbrænding a/s
Bofa
Skagen Forbrænding
0
100
200
300
400
500
600
Årlig kapacitet i 1.000 tons
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013.
Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller fælleskommunale
anlæg. En række anlæg er ejet af energiselskaber, mens de store specialanlæg, NORD
(tidligere Kommunekemi) og Aalborg Portland, er ejet af private virksomheder.
Figur 3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændte mængder affald, 2013 (alle
forbrændingsanlæg)
Andet
17%
Elværksejet (A/S)
14%
Fælles-
kommunalt ejet
(I/S)
57%
Kommunalt
ejet
12%
Note: Kategorien ”Andet” dækker privatejede A/S, AMBA og kombinationer af de øvrige kategorier.
Anlægget i Haderslev indgår som elværksejet, men det blev nedlagt midt i 2013. Horsens Kraftvarmeværk er
pr. 1. januar 2014 overtaget af de lokale fjernvarmeværker og derfor ikke længere elværksejet.
5 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0006.png
De fleste danske forbrændingsanlæg er bygget som kraftvarmeanlæg for 20 år siden,
men er dog i en række tilfælde siden moderniseret med nye ovnlinjer.
I 2013 var den samlede kapacitet på alle 29 danske anlæg på 4,27 mio. tons.
De 27 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg har en samlet godkendt
miljøkapacitet på behandling af 3,82 mio. tons (Haderslev blev nedlagt midt i 2013 og
indgår med halv vægt) og forbrændte i 2013 i alt 3,33 mio. tons affald og ca. 0,1 mio.
tons biomasse.
Den tekniske kapacitet kan være højere eller lavere end den miljøgodkendte kapacitet.
Fx kan der være tilfælde, hvor miljøgodkendte reserveovne er taget ud af brug.
Figur 4: Affaldsmængder og kapacitet 2007-2013. Øverste figur gælder alle anlæg, der
energiudnytter affald. Nederste figur viser kun de dedikerede og multifyrede anlæg, der
energiudnytter affald.
Mio. tons
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Brændt affald
Mio. tons
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2007
2008
2009
2010
Kapacitet
2011
2012
2013
Brændt affald
Kapacitet
Note: Kapaciteten i figuren er anlæggenes miljøgodkendte kapacitet. Anlæggenes reelle kapacitet afhænger
af flere faktorer, bl.a. affaldets brændværdi. Kapaciteten er derfor angivet som en fed streg i figuren. For
anlæg, der ikke var med i 2007-2009, er værdierne for 2010 indsat for disse år. Anlægget i Haderslev blev
nedlagt midt i 2013, men indgår i data for figuren med halv vægt (0,03 tons).
Tabel 1 viser udviklingen i brændselsmængder fordelt på direkte tilført affald, affald fra
6 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0007.png
mellemdeponering og biomasse. Affald deponeres midlertidigt, når der ikke er kapacitet
til at forbrænde affaldet – f.eks. pga. nedbrud eller renoveringer. Mængden af biomasse
til forbrænding er p.t. stigende pga. faldende affaldsmængder.
Tabel 1: Mængder for dedikerede og multifyrede anlæg, 2012 og 2013
2012
Brændt affald og biomasse (ton)
- Heraf affald (ton)
- Heraf biomasse (ikke affald) (ton)
- Heraf fra mellemdeponering (ton)
- Heraf fra import (ton)
3.362.000
3.274.000
88.000
91.000
101.000
2013
3.429.000
3.328.000
101.000
83.000
151.000
Noter: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for tabellen. Kilde til importtal:
Affaldsdatasystemet. Tallet for 2012 er revideret i forhold til den foregående rapport ”Benchmarking af
affaldssektoren 2013 (data fra 2012) – forbrænding”.
7 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0008.png
3
Økonomi
Figur 5 nedenfor viser de takster, affaldsproducenterne betaler for behandling af
forbrændingsegnet affald på de dedikerede anlæg.
Figur 5: Affaldstakster inkl. afgifter totalt og kr. pr. ton 2007-2013 (dedikerede
forbrændingsanlæg, løbende priser)
Mio. kr. i alt og kr. pr. ton
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Takster ekskl. afgifter i alt, mio. kr.
Afgifter i mio. kr.
Takst pr. ton
Note: Afgiftsdelen af taksten er markeret med lysegråt. Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men
indgår i data for figuren.
Tabel 2 nedenfor viser de konkrete takster for årene 2007-2013 og for typer af
forbrændingsanlæg.
Tabel 2: Vægtet gennemsnitlige takster for dedikerede og dedikerede + multifyrede anlæg, 2007-
2013
2007
Gennemsnitlig takst for dedikerede
anlæg kr. pr. ton
Gennemsnitlig takst for dedikerede og
multifyrede anlæg kr. pr. ton
459
463
2008
452
456
2009
436
442
2010
481
474
2011
473
463
2012
455
432
2013
446
433
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for tabellen.
Figur 6 viser anlæggenes gennemsnitlige affaldstakst inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg.
Der er stor spredning i den gennemsnitlige behandlingstakst på de dedikerede og
multifyrede forbrændingsanlæg, fra 247 kr. pr. ton til 878 kr. pr. ton.
Behandlingstaksten for enkelte forbrændingsanlæg er i 2013 påvirket af stigningen i
affaldsvarmeafgiften som følge af den indførte forsyningssikkerhedsafgift. Denne
stigning skal som udgangspunkt betales af varmekunderne. Varmeprisen er underlagt et
prisloft (maksimalpriser), som udmeldes af Energitilsynet. For at give anlæggene
8 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0009.png
mulighed for at indregne afgiftsstigningen i varmeprisen har Energistyrelsen givet
dispensation for prisloftet. Til trods herfor har visse affaldskunder dækket en del af
omkostningerne til afgiftsstigningen.
Figur 6: Affaldstakster i kr. pr. ton affald i 2013 inkl. afgifter for affaldsproducenten (dedikerede
og multifyrede forbrændingsanlæg). Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
1.000
Kr. pr. ton inkl. afgifter
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Anlæg
Både varme- og elproducerende
Kun varmeproducerende
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for figuren.
De lokale varmepriser har stor betydning for forbrændingsanlæggene, og de varierer fra
område til område (jf. figur 10). Der er ikke alene variationer i selve varmeprisen, men
også i forhold til leveringsbetingelser mellem anlæg og varmeforbruger, samt i nogle
tilfælde i forhold til betaling af energi- og miljøafgifter.
Benchmarking af de samlede omkostninger er mere retvisende end benchmarking af
affaldstaksterne, der påvirkes af de varierende varmepriser og i mindre grad af
varierende indtægter ved salg af elektricitet. Desuden er omkostninger kun relateret til
regnskabsåret, mens både varmepriser og affaldstaksterne kan afspejle for høj eller for
lav opkrævning til at dække omkostninger i foregående regnskabsår. Figur 7 viser de
samlede omkostninger og omkostningerne i kr. pr. ton affald (ekskl. betaling af afgifter).
De gennemsnitlige omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg var på 871 kr. pr.
ton i 2013.
9 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0010.png
Figur 7: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald (dedikerede forbrændingsanlæg, løbende priser),
2007-2013
Mio. kr. i alt og kr. pr. ton
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Omkostninger i alt, mio. kr.
Omkostninger, kr. pr. ton
Note: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter – ekstraordinære
omkostninger. I totale omkostninger indgår også udgifter til at forbrænde en andel biomasse, mens
biomassen ikke er medregnet i affaldsmængden. Bemærk, at der er skiftet beregningsmetode i 2010, og
derfor er tallene fra 2007-2009 justeret for at være sammenlignelige med tallene i perioden 2010-2013.
Priserne er ekskl. afgifter. Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for figuren.
De samlede omkostninger for dedikerede anlæg steg med 13% fra 2012 til 2013.
Omkostninger pr. ton affald steg med 11%, og mængden af affald steg med 1,8%. En stor
del af omkostningerne på forbrændingsanlæg er uafhængige af mængderne. Det gælder
især renter og afskrivninger, der i gennemsnit udgjorde 37% af et forbrændingsanlægs
samlede omkostninger i 2013. Fra 2012 til 2013 er renter og afskrivninger således steget
med 22%, blandt andet som følge af ekstraordinære nedskrivninger.
Fra 2013 er hovedparten af danske forbrændingsanlæg omfattet af det europæiske CO
2
-
kvotesystem (ETS)
1
, som har medført nye omkostninger og indtægter for både
affaldsproducenter og affaldsvarmekunder.
1
For nærmere oplysninger, se EU Kommissionens hjemmeside vedr. The EU Emissions Trade System:
http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/index_en.htm
10 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0011.png
I hele perioden 2007 til 2013 er affaldsmængden for de dedikerede anlæg faldet med ca.
5%, hvor de samlede omkostninger er steget med 4,3%.
Tabel 3: Omkostningsændringer for dedikerede anlæg, 2007-2013
2007
Omkostninger i alt, mio. kr.
Omkostninger pr. ton
Affaldsmængde mio. ton
2.542
783
3,2
2013
2.651
871
3,0
Absolut
ændring
109
89
-0,2
Ændring i %
4,3%
11,4%
-4,9%
Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. Priserne er ekskl.
afgifter. Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for tabellen.
Figur 8 viser anlæggenes omkostninger i kr. pr. ton affald. Der er stor variation i
omkostningerne fra 498 kr. pr. ton til 1.652 kr. pr. ton. Forskellen i omkostninger skyldes
bl.a. forskellige driftsstrategier, omkostninger til køb af biomasse, neddeling,
mellemdeponering, omlastning og distribution af affaldsvarmen.
Figur 8: Omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg i kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter. Den
røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
1.800
Kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Både varme- og elproducerende
Kun varmeproducerende
Anlæg
Note: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden. Anlægget i Haderslev
blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for figuren.
11 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0012.png
4
Rammevilkår
Indtægter ved forbrænding består af indtægter fra salg af både varme og el. De
omkostninger, der ikke dækkes af energiindtægter, opkræves som affaldstakst blandt
affaldsproducenterne. Figur 9 viser, at gennemsnitligt 36% af anlæggenes indtægter
stammer fra affald, mens indtægterne fra varme udgør 51%. De resterende 13% er
indtægter fra salg af elektricitet. 48% af indtægten for affald består af afgifter til staten
(tillægsafgifter og CO
2
-afgiften). Tilsvarende udgøres 25% af varmeindtægten af afgifter
til staten (affaldsvarmeafgiften)
2
. Fra 2013 er hovedparten af danske
forbrændingsanlæg
3
omfattet af det europæiske CO
2
-kvotesystem (ETS), som har
medført nye omkostninger og indtægter for både affaldsproducenter og
affaldsvarmekunder.
Figur 9: Fordeling af totale indtægter inkl. afgifter (dedikerede affaldsforbrændingsanlæg), 2010-
2013
100%
El,
15%
80%
El,
15%
El,
13%
El,
13%
Indtægtsandel (%)
60%
Affald,
40%
Affald,
40%
Affald,
37%
Affald,
36%
40%
Varme,
46%
20%
Varme,
45%
Varme,
50%
Varme,
51%
0%
2010
2011
2012
2013
Varme
Affald
El
Note: 1) Kun for dedikerede forbrændingsanlæg (dvs. multifyrede anlæg og specielle anlæg indgår ikke). 2)
Det prikkede areal udgøres af afgifterne fra staten. Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men
indgår i data for figuren.
2
Tillægsafgiften udgjorde i 2013 26,5 kr. pr. produceret GJ varme, og CO
2
-afgiften udgjorde 164 kr. pr. ud-
ledt ton CO
2
af den samlede energiproduktion. Begge afgifter skal som udgangspunkt pålignes
affaldstaksten. Affaldsvarmeafgiften udgjorde pr. 1.2. 2013 32,3 kr. pr. solgt GJ varme, der som udgangs-
punkt pålignes fjernvarmekunden. Bemærk, at Energistyrelsen medio 2013 udstedte dispensation for ud-
meldt affaldsvarmeprisloft, gældende for 2013, for en række affaldsforbrændingsanlæg.
3
Energistyrelsen har oplyst (6. marts 2013), at 21 danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af det fæl-
les, europæiske kvotehandelssystem (ETS), og de kan i øvrigt genfindes her:
http://www.ens.dk/klima-
co2/co2-kvoter/fakta-vejledning-co2-kvoter/kvoteomfattede-virksomheder
12 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0013.png
Tabel 4: Afgifter i alt 2013, mio. kr., kun dedikerede anlæg
Tillægsafgift
CO
2
No
x
Affaldsvarme
Mio. kr.
513
134
66
622
Note: Ud over tillægs-, CO
2-
, NOx- og affaldsvarmeafgiften udgør svovlafgiften 0,3 mio. kr. Anlægget i
Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for tabellen.
Forbrændingsanlæggenes samlede betaling af afgifter (ekskl. svovlafgifter) til staten er i
2013 opgjort til 1,335 mia. kroner, hvilket er 195 mio. kroner eller 17% højere end i
2012.
Indtægten fra salg af el er baseret på markedsprisen, dog afhængig af om det enkelte
anlæg er berettiget til det såkaldte grundbeløb (garanteret mindstepris)
4
. Den
gennemsnitlige elindtægt på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion
udgør 170 kr. pr. ton affald.
Andelen af indtægter fra affald er faldet fra 2011 til 2013. Der er flere forklaringer. For
det første er affaldstaksten faldet. For det andet har der på varmesiden været
ekstraomkostninger til indkøb af biomasse og/eller røggaskondensering for at opnå
ekstra varme, som i nogle tilfælde pålignes varmeprisen og har betydet ekstra
omkostninger til varmeproduktionen.
Indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter svinger fra 25% til 52% af de totale
indtægter inkl. afgifter.
Indtægter fra salg af varme varierer mellem 44 og 108 kr. pr. GJ med et vægtet
gennemsnit på ca. 80 kr. pr. solgt GJ varme. Det svarer til gennemsnitligt 633 kr. pr. ton
affald. Variationerne mellem anlæggene ses i figur 10.
4
Anlæg, omfattet af grundbeløbet (pristillæg), er garanteret en mindstepris for afregning med elektricitet,
der i nogle tilfælde kan være højere end markedsprisen. Se også Energistyrelsens hjemmeside:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/vindkraft-
vindmoeller/fakta-vind/oversigt_over_afregning_og_stoette_for_ve_22.04.13.pdf
13 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0014.png
Figur 10: Variation i varmepris inkl. afgifter i 2013 (dedikerede affaldsforbrændingsanlæg). Den
røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
Kr. pr. GJ
120
100
80
60
40
20
0
Anlæg
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for figuren.
Figur 10 viser, at der er stor variation i den faktiske afregningspris for varmen inkl.
afgifter. Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen. Princippet er, at
prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger
5
, dog sådan at
prisen heller ikke må overstige det mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller et
loft for maksimalprisen for affaldsvarmen, som Energitilsynet har udmeldt.
Figur 11: Variation i elafregningspris i 2013 (elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg).
Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit.
Kr. pr. MWh
700
600
500
400
300
200
100
0
Anlæg Vest
Anlæg Øst
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for figuren.
5
Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald og varme.
14 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den gennemsnitlige indtægt fra elsalg udgør 404 kr. pr. MWh. Indtægter fra elsalg
varierer ikke så meget som varmeindtægten mellem de enkelte anlæg. Der er dog
variationer, der bl.a. kan skyldes forskellige elpriser i Øst- og Vestdanmark, samt
anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft og/eller
reservekraft i elmarkedet. Desuden oppebærer nye forbrændingsanlæg, godkendt efter
år 2004, ikke længere det såkaldte grundbeløb (garanti for mindste elpriser).
15 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0016.png
5
Energi og klima
Langt de fleste forbrændingsanlæg producerer både el og varme. Enkelte mindre
forbrændingsanlæg producerer kun varme.
Figur 12 viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. 6 af de 24
dedikerede forbrændingsanlæg producerer alene varme, mens de øvrige anlæg
producerer både el og varme. Nogle anlæg, der både har kraftvarmeovne og rene
varmeproducerende ovnlinjer, har en relativt lav samlet elproduktion, når det måles i
forhold til anlæg, der udelukkede har kraftvarmeovne. Forskellen på energiproduktionen
kan desuden findes i anlæggets alder, konstruktionen af anlægget samt i brændværdien
i det tilførte brændbare affald.
Figur 12: El- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg)
Den røde firkant angiver gennemsnittet.
MWh el pr. ton affald og biomasse
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0
2
4
6
8
10
12
GJ varme pr. ton affald og biomasse
Note: Anlæg, der alene producerer varme, er markeret ud for 0,0. I nogle anlægs energiproduktion indgår
også energi fra forbrænding af en andel biomasse. Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men
indgår i data for figuren.
Generelt producerer de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg 20% af
fjernvarmen i Danmark og leverer 5% af den danskproducerede elektricitet. Alle danske
forbrændingsanlæg har en energieffektivitet, der ligger over EU's krav for at regnes for
et nyttiggørelsesanlæg.
16 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0017.png
Mængden af produceret energi pr. ton affald i 2011-2013 er vist i tabel 5.
Tabel 5: Produceret energi pr. ton affald, 2011 - 2013
GJ varme pr. ton affald og biomasse
MWh el pr. ton affald og biomasse
2011
7,12
0,43
2012
7,56
0,41
2013
7,54
0,40
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for tabellen.
Figur 13: El- og varmeproduktion (GJ) pr. ton affald og biomasse (dedikerede forbrændingsanlæg)
Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit for 2013.
GJ pr. ton affald og biomasse
12
10
8
6
4
2
0
Anlæg
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for figuren.
Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i fjernvarmesystemet.
Siden 2007 er andelen af bortkølet varme reduceret fra 5,5% til 1,5%. Reduktionen
skyldes blandt andet, at tillægsafgiften fra 2010 pålignes al produceret varme – også
bortkølet varme. Det har medført et større fokus hos anlæggene på at udnytte varmen.
Enten ved at sæsonlagre affald eller tilføre affald til anlæg, der har et bedre grundlag for
afsætning af al affaldsvarmen.
17 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0018.png
Figur 14: Andel af den producerede varme, der bortkøles.
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Note: Kun dedikerede og multifyrede anlæg er medtaget. Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013,
men indgår i data for figuren.
5.1 Case: Reduceret miljøbelastning går hånd i hånd med god
økonomi
På Aars Fjernvarme har man igennem en årrække arbejdet med at forbedre anlæggets
miljøbelastning.
Konkret har anlægget implementeret et såkaldt røggaskondenseringsanlæg, som vasker
og udnytter energien i røggassen, inden røgen udledes til omgivelserne.
Røggaskondenseringsanlægget er et anlæg, der er efterstillet et normalt
røggasrensningsanlæg. Det betyder, at man får en efterpolering af røggassen og dermed
bedre kan håndtere udsving i emissioner, der stammer fra forskellig sammensætning af
affaldet.
Som konsekvens er Aars varmeværks miljøbelastning mindsket markant. Udledningen af
især HCl og SO
2
er reduceret betydeligt. Anlægget har dermed elimineret
vilkårsoverskridelser af dets emissionsgrænser, som tidligere lå i den høje ende. Dvs. de
overskrider ikke længere de emissionsgrænser, som de er pålagt at overholde. Noget,
der ellers indimellem kan være vanskeligt.
Ud over at være godt for miljøet har investeringen også været god for anlæggets
økonomi. Den betyder nemlig også, at anlægget kan producere ca. 15% mere energi
med samme mængde affald. Investeringen i røggaskondenseringsanlægget kan derfor
betale sig for Aars Fjernvarme. Man forventer, at investeringen kan betale sig hjem på 7-
18 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0019.png
8 år.
Investeringen er således et eksempel på et tiltag på et forbrændingsanlæg, der både har
givet en betydelig forbedring af anlæggets miljøperformance og har kunnet betale sig
økonomisk.
Figur 15: Røggaskondenseringsanlægget på Aars Varmeværk
e:
Kilde: Aars fjernvarmeværk
19 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0020.png
6
Emissioner
Der er fastsat miljømæssige minimumskrav til forbrænding af affald i EU.
Når affald forbrændes, opstår der en aske- og slaggedel, som er de dele, som ikke kan
brænde og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør typisk 18%
af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiske stoffer og
mineraler samt metaller.
En stadig større andel af metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Den største
andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri, havneudvidelser og andre
bygningskonstruktioner.
Forbrænding af affald medfører desuden en mængde restprodukter fra
røggasrensningen. Mængden svarer til ca. 3% af affaldet og sendes i dag til Norge og
Tyskland.
Endelig giver forbrændingsanlæggene anledning til en række luftemissioner, der typisk
måles kontinuerligt. Således måles SO
2
, HCl, TOC, CO, NO
X
og totalstøv (partikler)
kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver.
Figur 16 viser de samlede emissioner pr. ton affald for nogle af de parametre, der skal
måles kontinuerligt for ved forbrænding – vist fra mindste til største emission for hvert
stof.
De prikkede linjer viser udledningen (g pr. ton affald), hvis koncentrationen af stoffet i
røggassen var lig EU-grænseværdien (mg/Nm
3
)
6
.
De stiplede linjer viser den faktiske
udledning (g pr. ton affald).
6
Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm ). Da røggasmængden pr. ton affald varie-
rer fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen beregnes på bag-
grund af EU-grænseværdierne. For NO
X
er der to forskellige grænseværdier, idet der er en højere grænse-
værdi for ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I
figuren er angivet den høje grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne
grænseværdi.
3
20 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0021.png
Figur 16: Gennemsnitlige udledninger af forskellige emissioner, der måles kontinuerligt (g pr. ton
affald) (dedikerede affaldsforbrændingsanlæg)
g pr. ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala)
10000
1000
100
10
1
0,1
Partikler
CO
SO2
NOx (lav grænse)
NOx (høj grænse)
Anlæg
Note: Visse anlæg har ikke oplyst tal for alle værdierne. For at få et overskueligt billede er data for hver
emission sorteret i størrelsesorden. Man kan således ikke finde samtlige emissioner på grafen for ét
forbrændingsanlæg, men snarere se niveau og variation i udledningerne. Anlægget i Haderslev blev nedlagt
midt i 2013, men indgår i data for figuren.
Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er
beregnet til at overholde disse grænseværdier. Der ses dog variationer anlæggene
imellem.
Figur 17 viser emissionerne for de enkelte anlæg (som søjler; rækkefølgen for
anlæggene fra venstre mod højre er her bestemt af anlæggenes emission af NO
X
). Hvis
emissionerne er målt til under detektionsgrænsen, er de udeladt.
21 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0022.png
Figur 17: Gennemsnitlige udledninger til luften af forskellige stoffer fra de enkelte anlæg (g pr. ton
affald) – ”en søjle” pr. anlæg (dedikerede forbrændingsanlæg)
10000
1000
100
10
g pr. ton brændt affald (bemærk logaritmisk skala)
1
0,1
0,01
0,001
0,0001
0,00001
0,000001
0,0000001
1E-08
1E-09
1E-10
Dioxin
Partikler
CO
SO2
NOx
Tungmetaller
Anlæg
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for figuren.
Tabel 6: Gennemsnitlige udledninger (g pr. ton affald).
Partikler
4,3
3,3
-1,0
-24%
CO
70
48
-22
-31%
SO
2
75
67
-8
-11%
NO
X
1.285
1.066
-219
-17%
2010, gnm. dedikerede anlæg
2013, gnm. dedikerede anlæg
Absolut forskel i gennemsnit
Forskel i %
Note: Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for tabellen.
22 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0023.png
Figur 18 viser antal overskridelser af døgnmiddelværdier af luftemissionerne. De grå
søjler markerer antallet af overskridelser opdelt på overskridelse af CO og overskridelser
af øvrige luftemissioner. Den røde linjer viser gennemsnittet i 2013.
Figur 18: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner (dedikerede forbrændingsanlæg)
50
Antal overskridelser
CO-overskridelser
Andre overskridelser
2013-gennemsnit
2012-gennemsnit
2011-gennemsnit
2010-gennemsnit
40
30
20
10
0
Anlæg
Note: De tre anlæg med flest vilkårsoverskridelser er kontaktet, og for alle de tre anlæg gør det sig
gældende, at overskridelserne kan forklares ved ekstraordinære omstændigheder, samt noget af affaldets
beskaffenhed og indhold af fx gips. Anlægget i Haderslev blev nedlagt midt i 2013, men indgår i data for
tabellen.
Flere af de 24 dedikerede forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for
døgnmiddelværdier i deres miljøgodkendelse. Der er en generel tendens til, at stadig
flere forbrændingsanlæg ingen overskridelser har eller kun ganske få (1-2). Der er fortsat
enkelte – især anlæg med gamle ovnlinjer fra før 2000 – som har mange overskridelser.
Flere af disse ovnlinjer er under udfasning, hvorfor der er forventning om, at antal
overskridelser fortsat vil falde, hvilket myndighederne ligeledes følger nøje.
Antallet af overskridelser viser noget om driftsstabiliteten på et anlæg, og reduktionen
af overskridelser er typisk nået ved øget fokus på den komplekse driftsstyring, som er
nødvendig på forbrændingsanlæg, fordi affald er mindre homogent end almindelige
brændsler. Endvidere er ombygninger en væsentlig årsag til reduktionen. De kortvarige
overskridelser udgør ikke direkte fare for sundheden eller miljøet omkring anlægget. CO
er en driftsparameter, og de helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra udledning af
CO er marginale sammenlignet med de øvrige luftemissioner.
23 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1516415_0024.png
Figur 19 viser, hvilke vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier anlæggene i øvrigt har
haft i 2013.
Figur 19: Vilkårsoverskridelser, 2013 (dedikerede forbrændingsanlæg)
Har anlægget haft vilkårsoverskridelser i forhold til
Ja
emissioner?
Nej
Ikke relevant
uheld ydre miljø?
QA af målende systemer?
indhold af TOC/glødetab i slagge?
støj?
støv?
spildevandsudledninger til recipient?
spildevandsudledninger til kloak?
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
22
24
Antal anlæg
Generelt er vilkårsoverskridelserne især konstateret omkring luftemissioner.
24 / 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Om BEATE
Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at
anlægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle emissioner/den
danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er blevet bedt om at
indrapportere:
Dedikerede forbrændingsanlæg, hvor mindst 80% af den producerede energi
stammer fra affald.
Øvrige anlæg, der forbrænder mere end 20.000 tons affald om året.
Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Incentive har
udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt indsamlet, kvalitetssikret og
behandlet data. Foreningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de
respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har
igennem en årrække indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at
benchmarkingen bliver stadig mere præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal
er blevet mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring
benchmarking.
25 / 25