PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
KOU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Enhed

Forvaltningsjura

Sagsbehandler

KUB

Koordineret med

Notat om samspillet mellem regler om overførselsind-

komster m.v. og valg til politiske hverv

1. Notatets indhold

Dette notat giver en kortfattet beskrivelse af samspillet mellem reglerne om forskellige

overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv. I notatet beskrives, i hvilket om-

fang der sker fradrag af vederlag for politiske hverv, herunder særligt hvervet som

kommunalbestyrelsesmedlem, i visse overførselsindkomststyper. Endvidere beskri-

ves, om retten til visse overførselsindkomster påvirkes af en samtidig varetagelse af

politiske hverv.

2. Fradrag i overførselsindkomster

2.1. Indledning

Der er fastsat særlige regler om fradrag i skattepligtig indkomst for så vidt angår SU,

folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, ledighedsydelse,

kontanthjælp og erstatning for tab af erhvervsevne.

Reglerne om fradrag i overførselsindkomst tager ikke særlig sigte på vederlag for poli-

tiske hverv, men omfatter generelt skattepligtig indkomst og får derved også betydning

for kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer, der samtidig modta-

ger en overførselsindkomst. Indkomst fra politiske hverv behandles som udgangs-

punkt således ikke anderledes end indkomst for ordinært arbejde, fx indkomst fra et

studiejob, et job som ekspedient i et supermarked eller et job som træner i den lokale

idrætsklub.

Særligt for så vidt angår dagpenge og efterløn gælder dog, at reglerne om fradrag af

skattepligtig indkomst har sammenhæng med retten til ydelsen. Indtægter i form af

vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer indgår ikke i beregningen af det

antal løntimer/arbejdstimer, som ydelsen optjenes på baggrund af. Som følge heraf

skal der heller ikke ske fradrag af vederlaget. Der sker heller ikke fradrag af indtægter

i form af vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer i ledighedsydelse.

Reglerne om fradrag i de forskellige overførselsindkomsttyper er sammenfattet i ske-

matisk form i nedenstående tabel. Reglerne for den enkelte overførselsindkomst be-

skrives herefter mere udførligt.

Sagsnr.

2013-10944

Doknr.

164519

Dato

20-12-2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indkomsttype

Fradrag af vederlag

til menige kommu-

nalbestyrelsesmed-

lemmer

Nej

Fradrag af veder-

lag til borgmestre

og udvalgsfor-

mænd

Fribeløb, der må

tjenes, inden der

sker fradrag

Relevant

ressortmi-

nisterium

Folkepension

Førtidspension

Arbejdsløsheds-

dagpenge

Efterløn

Ledighedsydelse

Kontanthjælp

Erstatning for tab

af erhvervsevne

Nej

FIVU

SBIM

For personer, der efter en arbejdsskade kommer tilbage på arbejdsmarkedet uden at være i

stand til at tjene det samme som før skaden, fastsættes tabet af erhvervsevne efter reglerne i

arbejdsskadesikringsloven på grundlag af forskellen mellem den aktuelle indtjening efter ar-

bejdsskaden og det beløb, som pågældende kunne have tjent, hvis skaden ikke var indtrådt.

Ved opgørelsen af den aktuelle indtjening efter skaden indgår også indtægter fra fx politiske

hverv. Ændrer tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold sig efter, at tabet af erhvervsevne er

fastsat, kan sagen genoptages med henblik på en ny vurdering af tabets størrelse.

2.2. SU

Studerende, der modtager SU, kan supplere ydelsen med indtægter på andet grundlag. Der

fastsættes et fribeløb, som vedkommende må tjene, før der sker fradrag i SU’en. Størrelsen af

fribeløbet varierer og forhøjes eksempelvis til studerende med børn under 18 år. Studerende,

der modtager SU, kan endvidere hæve fribeløbet ved at afmelde SU for en periode og gemme

disse SU-klip til senere, hvis uddannelsen trækker ud, eksempelvis på grund af arbejdet som

folkevalgt i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Reglerne fremgår af lov om statens ud-

dannelsesstøtte, der nu hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Ud-

dannelser.

Økonomi- og indenrigsministeren har i besvarelsen af 13. november 2013 på KOU alm. del

spm. 17 udtalt, at det ikke er ministerens opfattelse, at SU-reglerne udgør en begrænsning i

forhold til at lade sig vælge til hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem eller regionsrådsmed-

lem.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har indhentet bidrag fra Styrelsen for Videregående Uddan-

nelser til beregningseksempler på studerende, der modtager SU og vederlag for hvervet som

kommunalbestyrelsesmedlem. Styrelsen har bl.a. oplyst, at en studerende på en videregående

uddannelse, der hele året modtager SU uden særligt tillæg, og derved har det laveste fribeløb,

årligt kan tjene op til 108.516 kr. Det vil fx sige, at en studerende på journalistuddannelsen, der

som medlem af kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget i Odense, samlet modtager 98.640

kr. i vederlag, ikke skal betale SU tilbage, forudsat at vedkommende ikke har anden skatteplig-

tig indkomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrelsen

har

endvidere

oplyst,

det

på

hjemmesiden

http://www.su.dk/SU/betingelser/maadutjene/fribeloeb/Sider/Regnemaskine.aspx

er muligt at

beregne det konkrete fribeløb og ud fra den forventede skattepligtige indkomst på forhånd un-

dersøge et eventuelt behov for at melde SU fra i en periode.

2.3. Folkepension og førtidspension

Folkepension og førtidspension udgør begge en social forsørgelsesydelse. Den, der modtager

en sådan ydelse, har mulighed for at have andre indtægter op til en vis grænse, før pensionen

nedsættes eller bortfalder. Indkomst fra politiske hverv sidestilles med andre indtægter.

Økonomi- og indenrigsministeren har på baggrund af bidrag fra Social-, Børne- og Integrati-

onsministeriet som svar på S 222 oplyst, at ministeren ikke er af den opfattelse, at reglerne om

førtidspension udgør en begrænsning i forhold til at lade sig vælge til hvervet som kommunal-

bestyrelsesmedlem. Se herom 3.2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere indhentet bidrag fra Social-, Børne- og Integra-

tionsministeriet til beregningseksempler på kommunalbestyrelsesmedlemmer, der modtager

førtidspension. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har bl.a. oplyst, at en enlig førtidspen-

sionist på den nye ordning for førtidspension i 2013 modtager 208.176 kr. i førtidspension. På-

gældende vil kunne have supplerende indtægter på op til 70.900 kr. på årsbasis, uden at der

sker fradrag i førtidspensionen. For hver 100 kr., indtægten er højere end 70.900 kr., nedsættes

pensionen med 30 kr. Det vil sige, at et medlem af kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget i

Odense Kommune, der samlet modtager 98.640 kr. i vederlag, får fradraget 8.322 kr. i førtids-

pensionen, der herefter udgør 199.854 kr. i stedet for 208.176 kr.

2.4. Arbejdsløshedsdagpenge

Der skal som udgangspunkt ske fradrag af skattepligtig indkomst i dagpenge. Dette udgangs-

punkt er dog fraveget for så vidt angår indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og

et regionsråd modtager for hverv efter lov om kommunernes styrelse og regionsloven. Der gæl-

der dog som undtagelse hertil, at der skal ske fradrag af indtægter i form af vederlag til borgme-

stre m.v. og udvalgsformænd. Dette gælder for så vidt angår udvalgsformænd alene det veder-

lag, der ydes for formandskabet og ikke øvrige vederlag, som en formand måtte modtage som

menigt medlem af kommunalbestyrelsen og andre øvrige udvalg. Beregning af fradrag i ar-

bejdsløshedsdagpenge for vederlag til udvalgsformænd og borgmestre m.v. sker ved omreg-

ning af indtægt til timer ved hjælp af omregningssatsen, som fastsættes hvert år i januar måned.

Reglerne om fradrag af skattepligtig indkomst i dagpenge har sammenhæng med retten til dag-

penge. Almindelig lønindkomst og borgmester- og formandsvederlag indgår således i det antal

løntimer, som det kræves, at man har optjent inden for en treårig periode for at opnå ret til dag-

penge. Modsat vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke optjener ret til

dagpenge som led i dette hverv, men omvendt heller ikke skal fradrage vederlaget i dagpenge,

som pågældende har opnået retten til på andet grundlag.

I øvrigt influerer varetagelsen af hverv som medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-

onsrådet ikke på vurderingen af, hvorvidt pågældende er ledig, idet et medlem kan stå til rådig-

hed for arbejdsmarkedet, selvom medlemmet har borgerligt ombud.

Reglerne fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og administrative forskrifter udstedt

med hjemmel heri, der hører under Beskæftigelsesministeriets område.

2.5. Efterløn

Reglerne om fradrag i efterløn for ombud og hverv følger reglerne om fradrag i arbejdsløsheds-

dagpenge, jf. afsnit 2.4.

Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter

lov om kommunernes styrelse og regionsloven, medfører således ikke fradrag i efterlønnen, da

varetagelsen af disse hverv ikke indgår i det antal arbejdstimer, der medregnes ved beregnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen af efterlønssatsen. Der skal dog ske fradrag i efterlønnen for indtægter i form af vederlag til

borgmestre m.v. og udvalgsformænd.

Reglerne fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og administrative forskrifter udstedt

med hjemmel heri, der hører under Beskæftigelsesministeriets område.

2.6. Ledighedsydelse

Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter

lov om kommunernes styrelse og regionsloven, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen i lig-

hed med reglerne om arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, jf. afsnit 2.4. og 2.5.

Derimod medfører indtægter, som modtages for hverv som borgmester m.v. og udvalgsfor-

mand, fradrag i ledighedsydelsen.

Reglerne fremgår af lov om aktiv socialpolitik, der hører under Beskæftigelsesministeriets res-

sortområde.

2.7. Kontanthjælp

For at få kontanthjælp skal man have været udsat for en såkaldt social begivenhed, fx sygdom,

arbejdsløshed eller samlivsophør.

Kontanthjælp er ikke ment som en varig forsørgelsesydelse, men skal skabe et økonomisk sik-

kerhedsnet for enhver, som ikke har andet at leve af i form af indtægter, formue m.v. Det bety-

der, at man skal have opbrugt mulighederne for at forsørge sig selv, herunder blive forsørget af

ægtefælle, før man kan modtage hjælp.

De indtægter, man måtte oppebære, skal principielt udgøre grundlaget for ens forsørgelse. Der-

for trækkes de fra i kontanthjælpen efter krone til krone-princippet. Det gælder også hverv som

fx domsmand, nævning, lægdommer, vidne, medlem af en kommunalbestyrelse m.v. Diæter,

der ydes til en tilforordnet ved valg, er dog undtaget. For arbejdsindtægter, der i lov om aktiv

socialpolitik defineres mere snævert end almindelig skattepligtig indkomst, gælder et beskæfti-

gelsesfradrag på 15,23 kr. pr. arbejdstime, således at timeindtægten reduceres med dette be-

løb, før der sker (krone til krone) fradrag i kontanthjælpen. Beskæftigelsesministeriet har oplyst,

at vederlag for varetagelsen af kommunale og regionale hverv i relation til kontanthjælp ikke

betragtes som arbejdsindtægt, hvorfor beskæftigelsesfradraget ikke finder anvendelse på ve-

derlag for politiske hverv.

Reglerne fremgår af lov om aktiv socialpolitik, der hører under Beskæftigelsesministeriets res-

sortområde.

2.8. Erstatning for tab af erhvervsevne

Erstatning for tab af erhvervsevne udmåles på grundlag af en skønsmæssig vurdering af tilska-

dekomnes evne til at tjene penge ved arbejde under hensyn til skadens følger. Det gælder uan-

set om tilskadekomne er vendt tilbage til arbejdsmarkedet eller ej.

Tjener tilskadekomne efter skaden det samme, som pågældende kunne have tjent, hvis skaden

ikke var indtrådt, er der således ikke noget tab og dermed ingen erstatning. Tjener tilskadekom-

ne efter skaden fx det halve af indtjeningen før skaden, er tabet 50 pct., og erstatningen bereg-

nes på grundlag heraf.

Kommer tilskadekomne ikke tilbage på arbejdsmarkedet efter arbejdsskaden, fastsættes tabet

af erhvervsevne skønsmæssigt på grundlag af en konkret individuel vurdering af, hvad tilskade-

komne burde kunne tjene på det ordinære arbejdsmarked under hensyn til skadens følger.

For personer, der efter en arbejdsskade kommer tilbage på arbejdsmarkedet uden at være i

stand til at tjene det samme som før skaden, fastsættes tabet af erhvervsevne efter reglerne i

arbejdsskadesikringsloven på grundlag af forskellen mellem den aktuelle indtjening efter ar-

bejdsskaden og det beløb, som pågældende kunne have tjent, hvis skaden ikke var indtrådt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved opgørelsen af den aktuelle indtjening efter skaden indgår også indtægter fra fx politiske

hverv. Sociale ydelser, som tilskadekomne modtager, har ikke betydning for fastsættelsen af

erstatningen for tab af erhvervsevne. For fleksjob gælder den særlige regel, at de samlede ind-

tægter i form af løn og offentligt tilskud ligestilles med indtægt ved arbejde.

Ved den skønsmæssige vurdering af, om skaden har medført tab af erhvervsevne vil det indgå,

om tilskadekomne er i stand til fx at påtage sig et politisk hverv.

Erstatning for tab af erhvervsevne på op til 50 procent udbetales som et skattefrit éngangsbe-

løb, mens erstatning for erhvervsevnetab over 50 procent udbetales som en skattepligtig løben-

de ydelse. Den løbende ydelse kan omsættes til et éngangsbeløb på anmodning fra tilskade-

komne, men kun for så vidt angår den del af erstatningen, der svarer til 50 procent tab af er-

hvervsevne.

Ændrer tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold sig efter, at tabet af erhvervsevne er fastsat,

kan sagen genoptages med henblik på en ny vurdering af tabets størrelse.

Genoptagelse med henblik på yderligere erstatning for tab af erhvervsevne kan ske på Arbejds-

skadestyrelsens initiativ eller efter anmodning fra tilskadekomne, når tilskadekomnes erhvervs-

evne er yderligere forværret efter skaden.

Genoptagelse med henblik på nedsættelse af erstatningen, når tilskadekomnes erhvervsmæs-

sige situation forbedres efter at erstatning er tilkendt, kan kun ske for så vidt erstatningen ikke

er udbetalt som et éngangsbeløb. Det vil sige, når erstatningen enten er givet for et erhvervsev-

netab over 50 procent som løbende ydelse, eller når erstatningen udbetales som midlertidig

løbende ydelse med henblik på senere genoptagelse på Arbejdsskadestyrelsens initiativ, fordi

tilskadekomnes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret.

Dette gælder fx, når tilskadekomne efter afgørelsen om tab af erhvervsevne skifter arbejde og

efterfølgende tjener mere end det beløb, der er lagt til grund ved den første afgørelse af tabets

størrelse. Det gælder også, hvis tilskadekomne får et politisk hverv, der udløser en indtægt.

Reglerne er udviklet i praksis efter arbejdsskadesikringsloven, der hører under Beskæftigel-

sesministeriets ressortområde.

3. Retten til førtidspension og fleksjob

3.1. Indledning

Der er ved S 222, S 243 og KOU alm. del spm. 14 stillet spørgsmål til økonomi- og indenrigsmi-

nisteren om konsekvenserne ved at lade sig vælge til hvervet som kommunalbestyrelsesmed-

lem i forhold til retten til førtidspension og fleksjob.

Ministeren har i svar af 28. oktober 2013 på spørgsmål S 222 og S 243 og i svar af 4. november

2013 på KOU alm. del spm. 14 oplyst, at ministeren ikke er af den opfattelse, at reglerne om

førtidspension og fleksjob udgør en begrænsning i forhold til at lade sig vælge til hvervet som

kommunalbestyrelsesmedlem.

3.2. Førtidspension

Social-, Børne- og Integrationsministeriet har i bidrag til svar på S 222 oplyst følgende om retten

til førtidspension samtidig med varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem:

”Retten til førtidspension er betinget af en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, hvor nedsæt-

telsen har et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den so-

ciale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive

selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Når der er tilkendt førtidspension, har kommunen pligt til løbende at holde sig orienteret om,

hvorvidt grundlaget for den tilkendte pension fortsat er til stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Førtidspensionister kan have supplerende beskæftigelse ved siden af førtidspensionen i be-

grænset omfang. Indtægten[, jf. afsnit 2.3.,] vil indgå i indtægtsreguleringen af førtidspensionen

og kan således medføre at førtidspensionen nedsættes.

Alle der modtager førtidspension, kan anmode om at få pensionen gjort hvilende (dvs. udbeta-

lingen ophører), hvis de ønsker at forsøge sig med beskæftigelse i større omfang. Udbetalingen

af førtidspension kan genoptages, når/hvis beskæftigelsen ophører.

Førtidspension kan frakendes, hvis der sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som

medfører, at den, der modtager førtidspension, vedvarende kan være selvforsørgende ved ind-

tægtsgivende arbejde. Afgørelse om frakendelse beror på en konkret vurdering og træffes af

den kommune, hvor førtidspensionisten er bosat.

Personer, der er tilkendt førtidspension efter den gamle ordning, det vil sige efter reglerne fra

før 1. januar 2003, kan ikke få frakendt deres førtidspension. Hvis arbejdsindtægten har en vis

størrelse, vil førtidspensionen dog blive gjort hvilende.

Reglerne om førtidspension hindrer således ikke, at en førtidspensionist kan stille op til kommu-

nalvalget, og der findes mulighed for at arbejde ved siden af pensionen eller at gøre pensionen

hvilende.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren ikke er i besiddelse af en tilstrækkelig arbejdsevne til at

kunne varetage arbejdsopgaver og jobfunktioner, som eksisterer på det almindelige arbejds-

marked – herunder i et fleksjob – har det ikke betydning, om borgeren kan udføre frivilligt arbej-

de, borgerligt ombud eller fx bliver valgt til kommunalbestyrelsen.”

3.3. Fleksjob

Beskæftigelsesministeriet har i bidrag til besvarelsen af S 243 oplyst følgende om muligheden

for at være visiteret til fleksjob samtidig med varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrel-

sesmedlem:

”Der stilles en række krav for, at en borger kan blive visiteret til fleksjob. Fleksjob er et tilbud,

som jobcenteret giver til personer, der har en konstateret varig og væsentligt nedsat arbejdsev-

ne inden for ethvert erhverv.

Når der skal træffes afgørelse om visitation til fleksjob, foretages der en samlet vurdering af alle

sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis

for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.

Kommunen skal løbende vurdere om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Hvis der kom-

mer nye oplysninger frem i en fleksjobsag, skal kommunen vurdere, om de har betydning for

vurdering af den pågældendes arbejdsevne. I den forbindelse indgår oplysninger om arbejde og

aktiviteter, som borgeren deltager i.

En borger, der er visiteret til fleksjob, har som andre borgere mulighed for at være politisk aktiv

og deltage i arbejde i den forbindelse. Men arbejde og øvrige aktiviteter indgår i kommunens

samlede afvejning og vurdering af, om betingelserne for fleksjob er opfyldt.

Det beror således på kommunens konkrete vurdering, om politisk arbejde og varetagelse af

hvervet for et byråd i den konkrete sag er af et sådant omfang, at det har betydning for retten til

fleksjob.”