KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 251
Offentligt

N O T AT

28. april 2015

Center for Bygninger

Høringsnotat vedrørende udkast til nyt bygningsreglement (BR15)

Indledning

Bygningsreglementet (BR15) har været udsendt i høring fra den 6. februar til den 20. marts

2015, og dette høringsnotat indeholder en gennemgang af de høringssvar, som Energistyrel-

sen har modtaget fra myndigheder, organisationer og andre interessenter i høringsperioden. I

alt 205 organisationer og myndigheder er blevet hørt, og der er modtaget i alt 97 høringssvar,

hvoraf 46 ikke var på den oprindelige høringsliste.

Høringsudgaven af BR15 indeholder primært ændringer til energibestemmelserne i bygnings-

reglementet, hvorfor de fleste kommentarer fra høringsparter vedrører disse bestemmelser.

Baggrund og indhold

Med det nye bygningsreglement (BR15) gennemføres en række ændringer i bygningsregle-

mentets energikrav som opfølgning på energiaftalen af 2008 samt energirenoveringsstrategien

fra 2014. Bygningsreglementet indeholder herefter en opgradering af energikrav til klima-

skærm og vinduer, opgradering af energikrav til nye bygninger, tilpasning af bygningsregle-

mentet til EU’s ecodesign-forordninger samt indførelse af en energiramme for eksisterende

bygninger. Særligt med hensyn til energikravene for nye bygninger betyder BR15 en opgrade-

ring af kravene til bygningers energimæssige ydeevne, så de lever op til Lavenergiklasse

2015, der har været udmeldt som en frivillig klasse siden udstedelsen af BR10. Herudover in-

deholder BR15 en række mindre ændringer, herunder justering af kravniveauet til termisk in-

deklima i boliger og fjernelse af overfladetemperaturkravet til vinduer.

Endvidere er der foretaget en række mindre tekniske justeringer, sproglige rettelser og konse-

kvensændringer i bygningsreglementets øvrige kapitler med det formål at smidiggøre og for-

enkle det samlede reglement.

Ændringerne er udarbejdet på baggrund af analyser og drøftelser i en teknisk følgegruppe le-

det af Energistyrelsen med bred deltagelse fra branchen. Forud for udsendelsen af udkast af

BR15 i høring har der endvidere været en omfattende drøftelse med brancher og forskellige

interessenter.

Forbud mod installation af olie- og naturgasfyr

Forslaget til ændring af bygningsreglementet omfattede oprindeligt også en ændring af be-

stemmelsen om forbud mod installation af olie- og naturgasfyr, som Kommissionen har vur-

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

deret kan være i strid med princippet om varernes frie bevægelighed. Det har ikke været mu-

ligt at afslutte dialogen med Kommissionen på dette punkt, hvorfor der derfor ikke ændres i

formuleringerne i forhold til BR10. Dette vil i stedet blive notificeret, når dialogen med

Kommissionen er afsluttet.

Struktur i høringsnotatet

De væsentligste bemærkninger til de enkelte emner gennemgås og kommenteres med ud-

gangspunkt i følgende opdeling:

Kapitel 1 - Administrative bestemmelser

Kapitel 2 - Bebyggelsesregulerende bestemmelser

Kapitel 3 - Bygningers indretning

Kapitel 4 - Konstruktioner

Kapitel 5 - Brandforhold

Kapitel 6 - Indeklima

Kapitel 7 - Energiforbrug

Kapitel 8 - Installationer

Det samlede BR15 har været sendt ud i høring, og mange af høringssvarene vedrører også be-

stemmelser i bygningsreglementet, som ikke er ændret i BR15, og som derfor ikke har været

genstand for høringen. Bemærkninger til disse uændrede bestemmelser er adresseret i et op-

samlingsafsnit under hvert kapitel.

Side 2

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kapitel 1 – Administrative bestemmelser

Konkrete bemærkninger

1.1, stk. 2

Fjernvarme Fyn

bemærker, at alle ændringer i bygninger stort set vil have en betydning for

energiforbruget, og at det bør indføjes, at ændringen skal have ”væsentlig betydning” for

energiforbruget eller, at der skal være ”mere end 10 pct. ændring”.

Energistyrelsens kommentarer

Det fremgår af kap. 1.1, stk. 2, at bygningsreglementet finder anvendelse på byggearbejder,

som er omfattet af byggelovens § 2. I vejledningsteksten til kap. 1.1, stk. 2 uddybes det, at

byggelovens § 2 finder anvendelse på ombygninger og andre forandringer i bestående bebyg-

gelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Vejledningsteksten er udtryk for

gældende ret i medfør af byggeloven, og det vil således kræve en ændring af byggelovens § 2

at indføre et andet kriterium for vurderingen af ombygninger og forandringer, som har betyd-

ning for energiforbruget i bygninger. Energistyrelsen beholder derfor bestemmelsen i sin nu-

værende udformning.

1.2

Erhvervs- og Vækstministeriet

anbefaler, at der indsættes en vejledningstekst om, at det i

medfør af lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet gæl-

der, at elektriske installationer, gasinstallationer, vandinstallationer og afløbsinstallationer i

bygninger over og under terrænhøjde som hovedregel skal udføres af en autoriseret installatør.

Energistyrelsens kommentarer

Kap. 1.2, stk. 2 omhandler konkret kolonihavehuse. Lov om autorisation af virksomheder på

el-, vvs- og kloakinstallationsområdet er ikke begrænset til alene at finde anvendelse på kolo-

nihavehuse. Energistyrelsen vurderer derfor, at det ikke er hensigtsmæssigt at henvise til lov

om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet i vejledningstek-

sten til kap. 1.2, stk. 2. Energistyrelsen har udfærdiget en vejledning, som er offentliggjort på

bygningsreglementet.dk, som beskriver, hvordan byggesager der er omfattet af lov om autori-

sation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet skal håndteres.

Energistyrelsen vil indgå dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet i forhold til, om det er

hensigtsmæssigt at henvise til lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstal-

lationsområdet et andet sted i bygningsreglementet.

1.3.1 og 1.3.2

DABYFO

anfører, at det ikke er en rimelig antagelse, at byggeri af begrænset kompleksitet i

vejledningsteksten udlægges som administrativ lettelse i byggesagsbehandlingen.

DABYFO

mener, at det er irrelevant for ansøgeren at meddele denne oplysning i vejledningsteksten.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen har i overensstemmelse med DABYFO’s bemærkninger korrigeret vejled-

ningsteksterne til kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2.

1.3, stk. 2

Side 3

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Københavns Kommune

anfører, at det af vejledningsteksten fremgår, at en kommune kan und-

lade at afvise en ansøgning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele

ved at modtage ansøgningen på en anden måde end via kommunens digitale løsning.

Køben-

havns Kommune

ønsker eksempler på, hvilke forhold der kan lægges vægt på ved en sådan

økonomisk situation.

KOMBIT

bemærker til bestemmelsen, at det ikke er tydeligt, hvordan en ansøgning er define-

ret i forhold til det, som en ansøger er forpligtet til at signere i medfør af bygningsreglemen-

tets kap. 1.3, stk. 3, herunder hvorvidt ansøgeren skal signere alle dokumenter og bilag, der

skal indsendes.

Fjernvarme Fyn

bemærker, at det ikke er alle, der har adgang til digitale løsninger. Der er om-

råder i Danmark, hvor der ikke er mulighed for internet eller hvor der er så dårlige tilslut-

ningsmuligheder, at der reelt ikke kan opnås forbindelse til de kommunale hjemmesider.

Fjernvarme Fyn

påpeger, at det skal sikres, at borgere, der ønsker at bruge en anden måde at

ansøge på, kan opnå ligebehandling, og at det kan være i strid med EU’s ligebehandlingsprin-

cip.

Energistyrelsens kommentarer

Den 1. december 2014 blev den 3. digitaliseringsbølge implementeret i byggelovens § 16,

hvilket betyder, at borgere fremover skal anvende de af kommunerne opstillede digitale selv-

betjeningsløsninger, når de skal ansøge om byggetilladelse. Ændringen er et led i realiserin-

gen af regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det

offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Formålet er således at effektivisere

den offentlige sektor ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at borgerne op-

lever en bedre service.

Reglerne om digital ansøgning fremgår af byggelovens § 16. § 16 bestemmer, at ansøgning

om byggetilladelse, dispensation fra byggeloven og anmeldelse af et byggearbejde skal indgi-

ves til kommunalbestyrelsen digitalt. Anmodninger og anmeldelser, der ikke er indgivet ved

anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til rådighed, afvises

af kommunen, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Eksempelvis kan borgere med

særlige handicap mv. undtages bestemmelsen om at indgive digital ansøgning.

Der kan endvidere forekomme helt ekstraordinære situationer, hvor omstændighederne ved

ansøgningen eller den offentlige myndigheds forhold gør, at der ikke skal ansøges digitalt,

fordi den offentlige myndighed vurderer, at det samlet set vil være mest effektivt at fravige

kravet om digital selvbetjening. Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale

selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. For eksempel at der

ved en særlig ansøgningssituation stilles krav om to underskrifter, eller at borgeren ønsker at

give fuldmagt til en anden, og selvbetjeningsløsningen ikke er indrettet til at håndtere dette.

Tilsvarende vil den offentlige myndighed eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde

at ansøge på, hvis deres selvbetjeningssystem er ude af drift. Der kan også være tale om til-

fælde, hvor krav om digital selvbetjening indebærer en uforholdsmæssigt omkostningskræ-

vende omlægning af den offentlige myndigheds selvbetjeningssystemer for at imødegå særlige

situationer.

Side 4

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

En ansøgning om byggetilladelse skal ifølge bygningsreglementets kap. 1.3 indeholde en tyde-

lig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, enhver oplysning af betydning for sagens be-

handling og være bilagt relevant tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet mv.

Herudover skal ansøgningen indeholde nødvendige oplysninger til identifikation af ejendom-

men, oplysning om de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre

byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med, oplysning om den påtænkte benyttelse

af bebyggelsen mv. En ansøger viser med sin signering, at han har ret til at lade det pågæl-

dende arbejde udføre på den pågældende ejendom. Det er op til kommunen, hvor der skal

signeres i ansøgningen.

Der foretages på baggrund heraf ingen ændringer i bygningsreglementets kap. 1.3, stk. 2.

1.3, stk. 3

Københavns Kommune

anfører, at der ikke er overensstemmelse mellem bestemmelsen og de

nuværende muligheder i Byg og Miljø.

Københavns Kommune

mener, at der er behov for en

bestemmelse om, at ansøger på anden måde kan dokumentere sin ret til at udføre arbejdet.

Dette kan ske i form af en fil med en fuldmagt fra ejer, som lægges i Byg og Miljø sammen

med ansøgningen.

KOMBIT

er ligeledes af den opfattelse, at bestemmelsen vil kræve ændring

i Byg og Miljø.

KOMBIT

har endvidere anført, at det virker som om, at selve bestemmelsesteksten er vidtgå-

ende, og den ser det ud til at hele ansøgningen skal underskrives af ejeren. Endvidere anfører

KOMBIT,

at vejledningsteksten til bestemmelsen ikke stemmer overens med selve bestem-

melsen. Vejledningen nævner kun, at ansøger skal kunne identificeres. Generelt set mener

KOMBIT

i øvrigt, at det er utydeligt, hvordan man definerer hhv. en ejer og ansøger, da det

ikke altid vil være ejeren, der er lig med ansøgeren.

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelsen fastslår, at det som udgangspunkt er bygningsejeren som skal signere ansøg-

ningen, da det er bygningsejeren, der som udgangspunkt har adkomst til sin ejendom og såle-

des kan lade arbejdet udføre.

Det er i overensstemmelse med KOMBIT’s og København Kommunes bemærkninger præcise-

ret i vejledningsteksten til bestemmelsen, at bygningsejeren kan lade andre ansøge via fuld-

magt, og der således i særlige situationer kan være tale om, at kommunens digitale selvbetje-

ningssystem ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation, og hvor ansøger derfor er

nødsaget til på anden måde at dokumentere sin ret til at udføre arbejdet. Kommunen vurderer

herefter i den enkelte situation, om ansøgeren har dokumenteret sin ret til at udføre arbejdet.

Det er endvidere præciseret i bestemmelsen, at hvis ansøgningen ikke er signeret af bygnings-

ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at lade arbejdet udføre.

1.4, stk. 2, nr. 2

Det Økologiske Råd

anfører, at kravet om tæthedstest af bygninger bør opretholdes i BR15 og

ikke som foreslået lægges ud til beslutning i de enkelte kommunalbestyrelser.

Foreningen Klimaskærm

foreslår, at kommunalbestyrelsen skal stille krav om måling i 50 pct.

af byggesagerne. Endvidere foreslås det tilføjet, at byggesagsbehandler udpeger de områ-

der/enheder, der skal kontrolleres, såfremt kun en del af det samlede etageareal kontrolleres. I

Side 5

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

vejledningsteksten foreslås ”den energisagkyndige” erstattet af ”bygningstesteren” samt ”må

ikke være involveret i byggeprocessen” erstattet af ”skal være uvildig”. Endelig ønskes det til-

føjet, at flerfamiliehuse/rækkehuse med lodret skel skal overholde kravet pr. enhed.

Dansk Byggeri

mener, at kommunalbestyrelsen i mindst 33 pct. af byggesagerne skal stille

krav om tæthedsmåling, samt at der skal stilles uddannelsesmæssige kvalitetskrav til udføren-

de. Endvidere foreslås ”den energisagkyndige” erstattet af ”uvildig kvalificeret bygningste-

ster”.

Forsikring & Pension

foreslår, at ”uvildig energisagkyndig” erstattes af ”energisagkyndig”.

Københavns Kommune

anbefaler, at der stilles krav om måling i 100 pct. af ansøgningerne.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

spørger, hvad der forstås ved en energisagkyndig.

VedvarendeEnergi

mener, at bygningsreglementet bør stille krav om certificering af tætheds-

prøvere. Desuden bemærkes, at sidste del af vejledningen til 1.4, stk. 2, nr. 2 hører til 1.4, stk.

2, nr. 3. Endvidere bør det præciseres, om tæthedsprøveren må være involveret i projekterin-

gen.

IDA Bygningsfysik

spørger, om krav til lufttæthed ligeledes burde blive stillet mellem to boli-

ger og to brandceller samt, om der ikke burde stilles krav til uddannelse samt uvildighed i

forbindelse med udførelse.

Dansk Industri

mener, at kravet om trykprøvning i 10 pct. af byggesagerne pålægger bygher-

ren en udgift, hvorfor antallet af prøver og effekten heraf bør dokumenteres. Det anbefales

derfor, at anvendelse af tæthedsprøvninger følges nøje, og at det løbende overvejes, om ind-

satsen står mål med forventningerne.

Energistyrelsens kommentarer

I BR10 skulle 5 pct. af alt etageareal trykprøves. I lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse

2020 er der lagt op til, at der skal laves trykprøvning af alt byggeri.

Det vurderes at være urealistisk, at branchen på nuværende tidspunkt har kapacitet til at

håndtere trykprøvning af alt byggeri.

Derfor stilles krav om, at 10 pct. af etagearealet skal trykprøves i 2015 og at der fortsat er

krav om, at alt bygningsklasse 2020-byggeri skal trykprøves. Hvis der ikke trykprøves, så skal

tætheden indregnes i energiberegningen med 1,5 l/s pr m². Dette vil give et incitament til at få

trykprøvet en bygning.

Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om indførelse af krav til tæthed mellem lejligheder

eller brandceller, ligesom der ikke indføres en officiel certificeringsordning til bygningsteste-

re. Der henvises dog til de frivillige certificeringsordninger for bygningstestere.

Udviklingen på området følges nøje af Energistyrelsen.

Den energisagkyndige ændres i vejledningsteksten til ”uvildig, kvalificeret bygningstester”.

Side 6

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Det fastholdes, at kun 10 pct. af byggesagerne skal trykprøves. Der er dog indført et incita-

ment til trykprøvning, da man ellers skal indregne en utæthed svarende til BR10-niveauet. Se

endvidere de generelle kommentarer om tæthed for uddybning af andel, certificering mv.

1.4, stk. 3

Foreningen Klimaskærm

bemærker, at kapitel 1.3.1 bl.a. refererer til fritliggende enfamiliehu-

se. Arealer opvarmet til brug for mennesker skal være omfattet af bestemmelserne i kapitel

1.4, stk. 2.

Energistyrelsens kommentarer

Fritliggende enfamiliehuse og andet byggeri omfattet af kap. 1.3.1 og 1.3.2 er omfattet af be-

stemmelserne i kap. 1.4, stk. 2, nr. 2 og 3.

1.6, stk. 1, nr. 11

Fjernvarme Fyn

anfører, at bestemmelsen alene omtaler arbejder, der indebærer en mulighed

for at påvirke energiforbruget, ikke et skift i opvarmningsform eller energileverandør.

Energistyrelsens kommentarer

Det fremgår af bestemmelsen, at byggearbejder der vedrører vedligeholdelsesbyggearbejder,

ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energi-

forbruget i bygningen, og som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e., kan ske uden

byggetilladelse og anmeldelse.

Ifølge motiverne til byggelovens § 2, stk. 1, litra e omfatter vedligehold både vedligehold af

hele eller dele af den samlede bebyggelse og udskiftning af enkelte bygningskomponenter.

Hvis der er foretaget et skift i opvarmningsformen, som indebærer en udskiftning af en byg-

ningskomponent, vil dette kræve byggetilladelse.

Der foretages herved ingen ændringer i bestemmelsen.

1.10

Erhvervs- og Vækstministeriet

foreslår, at henvisning til lov om autorisation af virksomheder

på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet slettes, da kommunernes kontrolforpligtelse heraf er

ophørt i medfør af ophævelsen af lov nr. 401 af 28. april 2014.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen har i overensstemmelse med Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkning

herom fjernet henvisningen til lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstal-

lationsområdet fra listen i kap. 1.10, stk. 1.

1.12

FRI

anfører, at det sikkert vil give mere transparens i byggesagsbehandlingen, at kommunen

bemyndiges til at opkræve timebetaling for myndighedsbehandlingen.

FRI

mener dog, at det

er bekymrende, at der ikke foreligger en mulighed for at klage over kommunens tidsforbrug i

sagerne, ligesom det i medfør af kap. 1.12, stk. 5 kun efterfølgende er muligt at få udspecifi-

ceret et tidsforbrug. En bygherre har dermed ingen mulighed for at stoppe en myndighedsbe-

handling, såfremt denne skulle vise sig at blive uforholdsmæssigt omkostningskrævende.

Side 7

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Energistyrelsens kommentarer

Det følger af byggelovens § 23, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser om byggesagsbe-

handlingen kan påklages til Statsforvaltningen for så vidt angår retlige spørgsmål. Der er så-

ledes ikke mulighed for at klage over de materielle omstændigheder i en afgørelse. Dette be-

tyder, at en bygherre har mulighed for at klage, såfremt denne eksempelvis mener, at der ikke

kan kræves gebyr for en bestemt post, som denne er blevet krævet betaling for. Omvendt kan

bygherren ikke konkret klage over, at et fastsat gebyr skulle være sat for højt, eller at tidsfor-

bruget skulle være fastsat for højt. Energistyrelsen foretager på baggrund heraf ingen æn-

dringer i den eksisterende klageadgang til gebyrerne.

1.12, stk. 1

DABYFO

bemærker, at der ikke er hjemmel til at opkræve gebyr i en situation, hvor en ansø-

ger trækker sin ansøgning tilbage.

DABYFO

mener, at dette er uhensigtsmæssigt, da det mu-

liggør spekulation fra ansøgerens side. Der er endvidere heller ikke længere hjemmel til at

opkræve gebyr for sager, hvor der ikke træffes en forvaltningsretlig afgørelse. Herefter henvi-

ser

DABYFO

til Energistyrelsens svar til Vejle Kommune, som har henvendt sig til Energisty-

relsen vedrørende samme emne. Det skulle herefter være afklaret, at det i Energistyrelsens

gebyrvejledning fejlagtigt fremgår, at der kan opkræves gebyr for den tid, som er brugt på

byggesagsbehandlingen i perioden fra byggesagsbehandlingens påbegyndelse og indtil ansøg-

ningen trækkes tilbage.

DABYFO

anfører endvidere, at det er et problem, at der ikke kan op-

kræves gebyr for forhåndsdialoger, som bliver givet en ansøger, men hvor sagen ikke munder

ud i en forvaltningsretlig afgørelse. Kommunerne er herefter nødsaget til at overføre udgifter-

ne til forhåndsdialoger som en indirekte udgift, hvilket kan være besværligt, da det kun kan

ske ved estimater af de samlede udgifter til forhåndsdialogen, og at gebyrerne netop ikke må

overstige de reelle udgifter.

Energistyrelsens kommentarer

Indledningsvis skal det oplyses, at kap. 1.12, stk. 1 ikke blev ændret i forbindelse med den se-

neste ændring af gebyrbestemmelserne.

De nye gebyrregler trådte i kraft pr. 1. januar 2015 i bygningsreglementet med hjemmel i

byggelovens § 28, stk. 1. Det fremgår af forarbejderne til byggelovens § 28, stk. 1, at formålet

er, at kommunen skal opkræve gebyr for hver byggesag i forhold til den tid, kommunen har

brugt på at behandle byggesagen, således at størrelsen af gebyret kommer til at afspejle, hvor

lang tid kommunen har brugt på at behandle ansøgerens byggesag.

Det fremgår derfor af vejledningsteksten til kap. 1.12, stk. 7, at kommunen kan opkræve ge-

byr, hvor en ansøger trækker sin ansøgning tilbage, for den tid som kommunen har brugt ind-

til tilbagetrækningen. Energistyrelsens gebyrvejledning er udfærdiget i overensstemmelse

hermed.

Energistyrelsen er opmærksom på, at det er tvivlsomt, hvordan vejledningsteksten i kap. 1.12,

stk. 7, som giver adgang til at opkræve gebyr i en situation, hvor en ansøgning tilbagetræk-

kes, skal forstås i forhold til kap. 1.12, stk. 1, som angiver, at der alene kan opkræves gebyr

for tilladelser.

Side 8

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Det har dog aldrig været hensigten, at kommunerne skulle afskæres muligheden for at opkræ-

ve gebyr i de tilfælde, hvor en ansøger trækker sin byggeansøgning tilbage. Energistyrelsen

ændrer derfor kap. 1.12, stk. 1, således at det tydeligt fremgår, at kommunen også kan opkræ-

ve gebyr, når en ansøger trækker sin ansøgning tilbage for den tid, som kommunen har brugt

på behandlingen af byggesagen fra ansøgningens modtagelse til ansøgningen trækkes tilbage.

Med hensyn til forhåndsdialoger vil retsstillingen fortsat være, at det alene er forhåndsdialo-

ger, der munder ud i en konkret byggesag, som kommunen kan opkræve gebyr for, og der fo-

retages således ingen ændringer i forbindelse hermed.

1.12, stk. 3

DABYFO

påpeger, at kommunen i medfør af bygningsreglementets kap. 1.12, stk. 3 kan be-

slutte, at der alene skal opkræves gebyr for visse sagstyper. Kommunen kan således beslutte

om og i hvilke sager, der skal opkræves gebyrer. Herefter henviser

DABYFO

til, at kommu-

nerne kan vælge at beholde et fast gebyr for småhusbyggeri i medfør af kap. 1.12, stk. 6.

DABYFO

påpeger i forbindelse hermed, at Energistyrelsen har oplyst, at det ikke er tilladt at

foretage en sondring, således at der for anmeldelsessager gælder et fast gebyr, mens der for

lovliggørelsessager fastsættes gebyr efter tidsforbrug. En kommune kan således ikke i medfør

af de gældende regler vælge at tilgodese de borgere, som følger loven og foretager anmeldel-

se, samtidig med at der opkræves gebyr efter tidsforbrug ved forhold, der kræver lovliggørelse

af småhusbyggeri.

Energistyrelsens kommentarer

De nye gebyrregler trådte i kraft pr. 1. januar 2015 i byggelovens § 28, stk. 1.

Ifølge forarbejderne til byggelovens § 28, stk. 1, er formålet med ændringen af gebyrreglerne

at sikre gennemskuelighed og ensartethed i gebyropkrævningen. Denne ønskede gennemskue-

lighed i gebyropkrævningen skal ske ved, at kommunerne skal opkræve gebyr for hver bygge-

sag i forhold til den tid, kommunerne har brugt på at behandle byggesagen, således at stør-

relsen af gebyret kommer til at afspejle, hvor lang tid kommunerne reelt har brugt på at be-

handle ansøgerens byggesag.

Småbygninger er eksplicit undtaget fra bestemmelsen, fordi opkrævning efter tidsforbrug ved

småbygninger kan medføre, at gebyret ikke står i rimeligt forhold til ansøgerens investering i

byggeprojektet.

Med baggrund i byggelovens § 28, stk. 1 blev bestemmelserne i bygningsreglementets kap.

1.12, stk. 3, 4, 5, 6 og 7 ændret.

Det fremgår således af kap. 1.12, stk. 3, at såfremt kommunen beslutter, at der skal opkræves

gebyrer for byggesagsbehandlingen, skal gebyret opkræves efter tidsforbrug. Kommunen har

ligeledes adgang til at beslutte, at der alene skal opkræves gebyr for visse sager eller helt at

gøre byggesagsbehandlingen gratis. Det gælder i medfør af kap. 1.12, stk. 6, at der kan op-

kræves et fast gebyr for de småbygninger, der er nævnt i kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 1 og 2 og kap.

1.5, stk. 1, nr. 1-3, som svarer til de i byggelovens § 28, stk. 1 omtalte småbygninger, såsom

garager mv. Der er således ikke hjemmel til at opkræve et fast gebyr udover de småbygnin-

ger, som eksplicit er omfattet af kap. 1.12, stk. 6, og som er udfærdiget på baggrund af bygge-

Side 9

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

lovens § 28, stk. 1, som specifikt alene undtager de pågældende småbygninger fra opkrævning

af tidsforbrug.

Energistyrelsen bibeholder derfor kap. 1.12, stk. 3 og 6 i deres nuværende udformning.

12, stk. 5

DABYFO

påpeger, at kommunen ved opkrævning af byggesagsgebyr skal udspecificere tids-

forbruget i den enkelte byggesag, således at ansøgeren kan få kendskab til kommunens opgø-

relse af tidsforbruget.

DABYFO

er af den opfattelse, at dette indebærer en yderligere unødig

administrativ byrde for den enkelte sagsbehandler, som ikke harmonerer med bestræbelserne

på at afbureaukratisere det offentlige.

Energistyrelsens kommentarer

De nye gebyrregler trådte i kraft pr. 1. januar 2015 i byggelovens § 28, stk. 1.

Det fremgår af byggelovens § 28, stk. 1, at gebyrer for kommunens byggesagsbehandling af

ansøgninger skal opkræves efter tidsforbrug. Undtaget fra dette krav er dog mindre bygnin-

ger, herunder garager, carporte, udhuse, drivhuse mv. og tilbygninger hertil. Endvidere giver

bestemmelsen hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere

bestemmelser herom i bygningsreglementet.

Ifølge forarbejderne til byggelovens § 28, stk. 1 er formålet med ændringen af gebyrreglerne

at sikre gennemskuelighed og ensartethed i gebyr-opkrævningen. Denne ønskede gennemsku-

elighed i gebyropkrævningen skal ske ved, at kommunerne skal opkræve gebyr for hver byg-

gesag i forhold til den tid, kommunerne har brugt på at behandle byggesagen, således at stør-

relsen af gebyret kommer til at afspejle, hvor lang tid kommunerne reelt har brugt på at be-

handle ansøgerens byggesag. I overensstemmelse med hensigten bag gebyrreglerne, skal

kommunerne derfor udspecificere tidsforbruget i den enkelte byggesag, så ansøgeren ved,

hvad han betaler for.

Energistyrelsen foretager hermed ingen ændringer i bestemmelsen.

Side 10

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Opsamling af kommentarer til bestemmelser i kapitel 1, der ikke er ændret i BR15

Energistyrelsen har endvidere modtaget en række generelle høringssvar vedrørende bygnings-

reglementets kapitel 1, som ikke direkte adresserer de ændringer til bygningsreglementet, der

er foreslået i den konkrete høring. Disse svar er ikke behandlet i forbindelse med høringen,

men de vil indgå i styrelsens videre arbejde med bygningsreglementet.

Nedenfor findes en overordnet gennemgang af disse kommentarer:

1.2, stk. 2

DABYFO

anfører, at de gerne ser, at der bliver indført bebyggelsesregulerende bestemmelser

for kolonihavehuse i kap. 1.2, stk. 2, herunder regler om byggeret, i de tilfælde hvor størrelsen

og placeringen af disse ikke er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration

godkendt af en offentlig myndighed.

Energistyrelsens kommentarer

I henhold til byggelovens § 2, stk. 1 finder byggeloven bl.a. anvendelse ved opførelse af ny

bebyggelse og ændringer i benyttelse af bebyggelse. Det gælder endvidere i henhold til byg-

gelovens § 2, stk. 2, at der ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste kon-

struktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrun-

det i de hensyn, som loven tilsigter at varetage. Byggelovens bebyggelsesbegreb skal således

fortolkes bredt. Dette betyder, at bebyggelse ikke alene omfatter, hvad der konventionelt kan

kaldes bygninger, men at også f.eks. en hegnsmur, en pergola, en terrasse o.l. tilbehør til

bygninger samt faste konstruktioner er omfattet af byggelovens bebyggelsesbegreb.

Kolonihavehuse er derfor som udgangspunkt omfattet af byggelovens bebyggelsesbegreb og

således omfattet af byggeloven. I bygningsreglementets (BR10) kap. 1.2, stk. 2 fremgår, at ko-

lonihavehuse, der i øvrigt er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan,

byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, er undtaget fra

bygningsreglementet, bortset fra reglerne i kap. 8.

Kolonihavehuse, der ikke er omfattet af lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration,

kan opføres uden byggetilladelse og anmeldelse, jf. bestemmelserne i kap. 1.6, stk. nr. 6. Lov

om planlægning og lov om kolonihaver regulerer anlæg, lokalisering og omfang af koloniha-

vehuse i disse tilfælde. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere bebyggelsesregule-

ring af kolonihavehuse i bygningsreglementet.

1.2, stk. 5

Fjernvarme Fyn

anfører, at det kan medføre sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer at

fjerne formulering om krav om autorisation i kap. 1.2, stk. 5.

Energistyrelsens kommentarer

Det fremgår af kap. 1.2, stk. 5, at master og antennesystemer omfattende antenner med tilhø-

rende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og -

skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation, er

undtaget fra bestemmelserne i kapitlerne 1 og 2 i bygningsreglementet. Bestemmelsen angår

ikke autorisation. Energistyrelsen foretager på baggrund heraf ingen ændringer i bestemmel-

sen.

Side 11

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1.3

Gentofte Kommune

anfører, at det ikke er tydeligt for en ansøger, om denne skal indsende an-

søgning om opførelse af en altan.

Energistyrelsens kommentarer

Opsætning af altaner er ikke omfattet af kap. 1.5 eller 1.6, og er derfor omfattet af kravet om

byggetilladelse og skal behandles efter de regler, der knytter sig til den bygning, som altanen

opsættes på, således henholdsvis kap. 1.3.1, 1.3.2 eller 1.3.3.

Bygningsreglementets kap. 1.6, stk. 1, nr. 1, bestemmer, at ombygninger og andre forandrin-

ger i bebyggelser som nævnt i kap. 1.3.1, stk. 1, og kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, kan udføres uden

hverken tilladelse eller anmeldelse, hvis ikke ombygningen eller forandringen medfører en

udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring.

Det er en forudsætning for anvendelsen af kap. 1.6, at bebyggelsen ligger inden for byggeret-

ten, idet hensynet til naboerne ellers tilsiger, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering

inden byggearbejdet kan udføres. Altaner er som udgangspunkt omfattet af byggelovens § 2,

stk. 1, litra a, da opførelsen af en altan kan anses at være en tilbygning. Det er derfor, at be-

stemmelsen i kap. 1.6 ikke kan finde anvendelse ved opsætningen af altaner, idet opsætningen

af en altan ikke kun vil vedrøre den enkelte boligenhed, der skal benytte altanen. Opsætning

af en altan er således en form for tilbygning, der påvirker dels en bebyggelses konstruktive

forhold og dels kan have indflydelse på de øvrige beboelsesenheders lysforhold. Det fremgår

derfor af vejledningsteksten til kap. 1.6, stk. 1, nr. 1, at opsætning af altaner er omfattet af

kap. 1.3.1.

Der skal derfor søges om byggetilladelse ved opførelse af altaner.

1.3.1, stk. 1

Skorstensfejerlauget

anfører, at der bør tilføjes et nyt nr. 8 til bestemmelsen, således installa-

tion af aftræk med tilhørende ildsteder i alle bygninger bliver omfattet af anmeldelsespligten.

Skorstensfejerlauget

begrunder dette med, at det vil harmonere med reglerne, som Miljøsty-

relsen netop har indført i bekendtgørelse om installation af ildsteder over 120 kW. Der er in-

gen krav om autorisation på området og af hensyn til brandsikkerhed og risikoen for forgift-

ning, mener

Skorstensfejerlauget,

at det er vigtigt, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt for-

svarligt. En anmeldelsespligt vil medføre, at skorstensfejermesteren opdager flere fejl, inden

ildstedet tages i brug. Endeligt påpeges det, at forsikringsområdet også har en stor interesse i,

at fejl opdages, inden der sker ulykker.

Energistyrelsens kommentarer

Opførelse af et aftrækssystem vil generelt set allerede være indeholdt i byggetilladelsen.

Ved opførelse af enfamiliehuse gælder det, at kommunen ikke skal udføre teknisk byggesags-

behandling, jf. kap. 1.3.1, stk. 1. Dette gælder også for husets andre konstruktionsmæssige

forhold, installationer mv. Det vurderes således ikke at være hensigtsmæssigt at indføre en

særstilling for aftrækssystemer.

1.3.1, stk. 3, nr. 2

Side 12

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

anfører til bestemmelserne i kap. 1.3.1, stk. 3, nr. 2 og kap. 1.6, stk. 1, nr. 1, at det bør

fremgå af bygningsreglementet, såfremt der er tale om en ny tolkning af, at særreglen for pen-

sionister til at bo hele året i et sommerhus ikke ændrer boligens status til at være helårsbolig.

bemærker endvidere, at det bør overvejes, om der kan stilles krav om kontinuitet af bygge-

riet, hvorefter der skal indhentes ny byggetilladelse, hvis byggeriet er standset mere end 1 år.

Endeligt påpeger

KL,

at det klart bør fremgå, at konstruktioner, der afviger fra byggeretten og

dermed kræver en helhedsvurdering efter kap. 2, kræver byggetilladelse og ikke kan udføres

efter anmeldelse. Endvidere bør det overvejes, om mindre solcelleanlæg kan opføres efter

samme anmeldelsesprincip, som der kræves byggetilladelse til for altaner.

Energistyrelsens kommentarer

Reglerne om adgangen til at bebo et sommerhus hele året for pensionister fremgår af planlo-

vens § 41. Det fremgår her, at anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til helårsbeboelse ikke

kræver byggesagsbehandling i henhold til byggelovens § 2, stk. 1, litra c. Der er ikke indført

nye regler på området.

Energistyrelsen er opmærksom på, at det har været efterspurgt af enkelte kommuner, at der

affattes en bestemmelse, som giver adgang til at kræve kontinuitet i byggeriet, siden Statsfor-

valtningen har ændret sin fortolkning af byggelovens § 16, stk. 13. Et krav om kontinuitet vil

kræve en lovændring af byggelovens § 16, stk. 13. Energistyrelsen har på nuværende tids-

punkt ikke overvejelser om dette, men har noteret sig KL’s bemærkninger.

Energistyrelsen vurderer, at bestemmelserne om helhedsvurdering i tilstrækkelig grad beskri-

ver, hvornår der skal foretages en sådan. Med hensyn til byggesagsbehandlingen af solcelle-

anlæg, har Energistyrelsen ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om, hvorvidt disse skal

byggesagsbehandles som altaner, men dette vil dog blive overvejet i forbindelse med en næste

revision af bygningsreglementet.

1.3.5

Gentofte Kommune

har kommenteret kap. 1.3, stk. 5 og kap. 1.3.5 vedr. transportable kon-

struktioner, idet de mener, at der er definitionsmæssige problemer af brugerbegrebet i be-

stemmelserne, og hvem der er ansvarlig for den transportable konstruktion.

Dansk Byggeri

har også kommenteret bestemmelserne i bygningsreglementets kap. 1.3.5 ff.,

idet Dansk Byggeri bemærker, at der hersker usikkerhed om fortolkningen af bestemmelserne.

Herudover har

Dansk Byggeri

bemærkninger til, hvilke typer teltkonstruktioner der bør være

omfattet af bestemmelserne og ønsker til andre præciseringer af bestemmelserne.

Energistyrelsens kommentarer

Med hensyn til hvem der er juridisk ansvarlig for opførelsen af en transportabel konstruktion

følger dette byggelovens almindelige bestemmelser, idet det er ejeren af en transportabel kon-

struktion, som skal sikre, at konstruktionen til enhver tid lever op til de tekniske bestemmelser,

som var gældende på det tidspunkt, hvor konstruktionen blev certificeret. Ansvaret for at op-

sætningen/nedtagningen, forankringen og placeringen af den transportable konstruktion er i

overensstemmelse med de krav og vilkår, der er beskrevet i inspektionsrapporten, påhviler

den, der har forestået opstillingen af konstruktionen. Det betyder, at opsætnin-

Side 13

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

gen/nedtagningen, forankringen og placeringen af konstruktionen alene er ejerens ansvar,

hvis ejeren har forestået opstillingen af konstruktionen. Hvis brugeren har forestået opstillin-

gen, er det brugeren, der bærer ansvaret for, at konstruktionen er opstillet korrekt. Ved bru-

ger forstås den fysiske eller juridiske person, der rent faktisk skal anvende konstruktionen, el-

ler til hvis arrangement konstruktionen skal anvendes. Brugeren er hermed den person, virk-

somhed eller forening, som i praksis skal bruge den transportable konstruktion, eller som

planlægger et arrangement eller en begivenhed, hvor den transportable konstruktion skal

bruges.

Certificeringsordningen trådte i kraft 1. januar 2015. Energistyrelsen følger løbende ordnin-

gen. Energistyrelsen har noteret sig bemærkningerne, men vurderer ikke, at der er behov for

ændringer på nuværende tidspunkt.

1.5, stk. 1

TEKNIQ

anfører, at det bør overvejes, om der skal indsættes et nyt punkt i kap. 1.5, stk. 1,

som hedder ildsteder med tilhørende aftræk, hvor der gives hjemmel til skorstensfejer om re-

gistrering af ændret ildsted, eksempelvis til registrering i BBR. Samtidig sikres det, at aftræk

og ildsted vurderes af en myndighedsrepræsentant på forkant, hvorved brandsikkerheden sik-

res.

SEGES

anfører, at kap. 1.5 ikke længere indeholder bestemmelser om nedrivning, og det der-

for ikke er nok blot i vejledningsteksten til kap. 1.7, stk. 1 at henvise til kap. 1.5.

I BR08 var nedrivning et af de tilfælde, som var omfattet direkte af kap. 1.5 og dermed også

af kravene til anmeldelse. Nedrivning af mindre bygninger mv., som hverken krævede anmel-

delse eller tilladelse, var reguleret særskilt i kap. 1.7. Ved BR10 ændrede man reguleringen,

så bestemmelserne om nedrivning samledes i kap. 1.7, således kapitlet nu indeholdt en regule-

ring af både anmeldelsespligtige og ikke anmeldelsespligtige nedrivninger.

SEGES

anfører, at

man dengang glemte at medtage krav til proceduren for de anmeldelsespligtige nedrivninger,

og at man således nu enten bør gengive anmeldelsesproceduren i kap. 1.7 i sin ordlyd eller

henvise direkte til de relevante bestemmelser om anmeldelsesproceduren i kap. 1.5.

Energistyrelsens kommentarer

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder indeholder regler

for, hvor ofte der skal ske fejning af skorstene for at undgå brand mv. Energistyrelsen er p.t. i

færd med en revision af bekendtgørelsen og har ved arbejdet i forbindelse hermed overvejet

en adgang til registrering i BBR af forfaldne fejningsterminer. Det har også været overvejet,

om der skal være en adgang til registrering af ildsteder mv. Dette er dog p.t. hverken juridisk

eller teknisk muligt, da en sådan adgang vil kræve ændring af BBR-lovgivningen, som hører

under Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter.

Det fremgår af kap. 1.7, stk. 1, at nedrivning af bebyggelser kan udføres efter anmeldelse til

kommunalbestyrelsen. Det fremgår endvidere af vejledningsteksten til bestemmelsen, at krav

om ejers signatur og 2-ugers fristen fremgår af kap. 1.5. Det vurderes ikke, at der er behov

for at uddybe dette yderligere i kravteksten.

1.6, stk. 1, nr. 11 og 12

Side 14

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Gentofte Kommune

har herudover kommenteret kap. 1.6, stk. 1, nr. 11, idet det er uklart,

hvordan energiforbruget skal påvirkes.

Gentofte Kommune

finder vejledningsteksten til kap. 1.6, stk. 1, nr. 12 uklar, idet de mener, at

den afskærer kommunen fra at kunne anvende byggelovens § 6 D, som giver kommunen ad-

gang til at gøre en tilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der

i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.

Energistyrelsens kommentarer

Bygningsreglementets kap. 1.6, stk. 1, nr. 11 bestemmer, at der ikke skal søges om byggetilla-

delse eller anmeldelse ved vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandrin-

ger i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Bestemmel-

sen betyder, at forbedringer af energiforbruget ikke kræver byggetilladelse, hvis ombygningen

eller forandringen er omfattet af kap. 1.6, stk. 1, nr. 11. Bestemmelsen er præciseret med hen-

syn til, at den også finder anvendelse på vedligeholdelsesbyggearbejder i overensstemmelse

med byggelovens § 2, stk. 1, litra e. Herudover er der ikke foretaget ændringer i kravteksten

til bestemmelsen.

Vejledningsteksten til kap. 1.6, stk. 1, nr. 12 er ikke ændret. Energistyrelsen er ikke af den op-

fattelse, at vejledningsteksten eller bestemmelsen afskærer kommunerne fra at anvende bygge-

lovens § 6 D.

1.7, stk. 1

Dansk Affaldsforening

anfører, at der ligeledes bør henvises til reglerne i affaldsbekendtgørel-

sen om håndtering og anmeldelse af asbest.

Dansk Byggeri

anfører, at vejledningsteksten til

bestemmelsen ikke er dækkende for de kendte stoffer og materialer, der findes i byggeri fra

tidligere tider, f.eks. bly.

Dansk Byggeri

ser gerne, at vejledningsteksten bliver udvidet til at

dække andre miljøfarlige stoffer og materialer.

Syddjurs Kommune

bemærker, at vejledningsteksten til kap. 1.7, stk. 1 forbigår bygningsfred-

ningslovens § 18 og således alene henviser til § 11, idet det nævnes, at nedrivning af fredede

bygninger kræver tilladelse efter denne lov.

Syddjurs Kommune

mener, at kommunens reakti-

onsfrist, der fremgår af bygningsfredningslovens § 18, stk. 2 på 4 uger bør nævnes i vejled-

ningsteksten.

Energistyrelsens kommentarer

Det fremgår allerede af vejledningsteksten til bestemmelsen, at affaldsbekendtgørelsen finder

anvendelse. Herudover henvises til bekendtgørelse om asbest. Energistyrelsen vurderer ikke,

at der er behov for en yderligere liste til anden lovgivning, som kan være relevant ved nedriv-

ning.

Bygningsfredningsloven finder anvendelse ved siden af byggeloven på fredede bygninger.

Nedrivning af fredede bygninger følger bygningsfredningsloven og de nærmere reguleringer,

som fremgår i denne lov. Bygningsreglementet henviser derfor i vejledningsteksten til kap.

1.7, stk. 1 til bygningsfredningsloven, som en hjælp til kommunen om at kigge i bygningsfred-

ningsloven for nærmere vurdering af en nedrivning af en fredet bygning.

Side 15

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Syddjurs Kommunes bemærkninger er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kom-

mende revision.

Kapitel 2 – Bebyggelsesregulerende bestemmelser

Generelt

Kolding Kommune og Fredericia Kommune

fremhæver, at det er vigtigt, at tegningerne til

vejledningsteksten opretholdes og opdateres.

Energistyrelsens kommentarer

Tegninger m.v. vil blive konsekvensrettet inden den endelige færdiggørelse.

Side 16

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Konkrete bemærkninger

2.2.3.4, stk. 1 og 2

KL, Kolding Kommune, Fredericia Kommune, Syddjurs Kommune og DABYFO

mener, at det

ikke fremgår, hvilke skel der refereres til. Hidtil har det været tolket sådan, at bestemmelsen

udelukkende omfatter naboskel. Derfor er det vigtigt, at det udspecificeres, om den også gæl-

der for sti og vej.

DABYFO

understreger, at Energistyrelsen har givet udtryk for, at bestem-

melsen skal sikre, at carporte skal holdes 2,5 m fra vej.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen er enig i, at der er behov for yderligere præcisering af bestemmelsen, så det

tydeligt fremgår, hvilke forhold ved afstande til skel og højder i skelbremmen, der er gælden-

de i forhold til de konkrete skel.

Styrelsen vil præcisere bestemmelsen ved at indføre en særlig bestemmelse for højden af ga-

rager, carporte og småbygninger opført mod skel mod nabo, vej og sti. Samtidigt præciseres

bestemmelsen for hvilke forhold, der er gældende for disse bygninger placeret mod skel mod

nabo og sti.

2.2.3.4, stk. 3

Syddjurs Kommune

påpeger, at der i bestemmelsen henvises til kapitel 2.2.4, men denne be-

stemmelse er nu ændret til 2.2.3.3.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen er enig. Henvisningen vil blive korrigeret.

2.3., stk. 2

SBi

savner en forklaring på, hvorfor samtlige forhold bør indgå, også de der ikke er relevante

for det konkrete byggearbejde.

Energistyrelsens kommentarer

Baggrunden for tilføjelsen er, at det bør overvejes, når kommunen fortager en helhedsvurde-

ring, om et konkret forhold er relevant. Såfremt det ikke er det, bør kommunen anføre dette,

så det synliggøres for ansøgeren, at det er indgået i overvejelserne.

Energistyrelsen vil overveje at tilføje dette i vejledningsteksten.

Side 17

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Opsamling af kommentarer til bestemmelser i kapitel 2, der ikke er ændret i BR15

Energistyrelsen har endvidere modtaget en række generelle høringssvar vedrørende bygnings-

reglementets kapitel 2, som ikke direkte adresserer de ændringer til bygningsreglementet, der

er foreslået i den konkrete høring. Disse svar er ikke behandlet i forbindelse med høringen,

men de vil indgå i styrelsens videre arbejde med bygningsreglementet.

Nedenfor findes en overordnet gennemgang af disse kommentarer:

2.2.3.2, stk. 1 og 2

Syddjurs Kommune

mener, at det vil være formålstjeneligt at præcisere, at afstandskravet tilli-

ge gælder integrerede småbygninger.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget vil indgå i Energistyrelsens overvejelser i forbindelse med kommende revisioner af

bygningsreglementet.

2.2.3.3, stk. 1 og 2

Syddjurs Kommune

mener, at det bør præciseres, hvorvidt maksimal taghøjde på 5,0 m også

er gældende for flade tage.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget vil indgå i Energistyrelsens overvejelser i forbindelse med kommende revisioner af

bygningsreglementet.

2.2.3.5, stk. 1

Syddjurs Kommune

forslår, at begrænsningen på opførelse af to småbygninger skrives ind i

selve kravteksten fremfor i vejledningsteksten.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget vil indgå i Energistyrelsens overvejelser i forbindelse med kommende revisioner af

bygningsreglementet.

2.3.1, stk. 6

SBi

mener ikke, at formuleringen fremstår klar.

SBi

foreslår, at der ”indføjes et ”at”..., hvoref-

ter der uden for de nævnte sammenstødstilfælde i geografisk henseende ellers kun ville skulle

lægges vægt på hensynet til karakteren af bebyggelsen i karréen, kvarteret eller området” ud-

går for at afkorte og klargøre sætningen.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget vil indgå i Energistyrelsens overvejelser i forbindelse med den endelige færdiggø-

relse af BR15.

2.3.2, stk. 1

SBi

anfører, at henvisningen i teksten bør være til 2.3 og 2.4.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget vil indgå i Energistyrelsens overvejelser i forbindelse med den endelige færdiggø-

relse af BR15.

Side 18

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

2.3.5, stk. 2

SBi

spørger, om der sættes lighedstegn mellem ”nye” og ”flere”, eller om det er enten/eller.

Det foreslås at skrive ”flere”.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget vil indgå i Energistyrelsens overvejelser i forbindelse med kommende revisioner af

bygningsreglementet.

Side 19

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kapitel 3 – Bygningers indretning

Konkrete bemærkninger

3.3.1, stk. 2

Københavns Kommune og Gentofte Kommune

henviser til, at det er blevet præciseret, at en

bolig kan bestå af flere enkelte rum, der er placeret omkring fælles køkken og bade- og WC-

rum. Dette gælder eksempelvis for kollegier m.v.

Københavns Kommune

anfører, at vejledningsteksten er et brud på kvalitetskravet til boligers

indretning, og derfor ikke hensigtsmæssig. Kollegier m.v. kan håndteres uden den pågælden-

de vejledning, da kollegier betragtes som en særlig form for beboelse. Det anføres, at vejled-

ningen kan skabe problemer i forhold til kommunens mulighed for at afslå ansøgninger om

uhensigtsmæssig indretning af boliger. Begrebet kollegier har ikke tidligere været defineret i

bygningsreglementet.

Københavns Kommune

foreslår, at såfremt dette skal indgå, må det være i en bestemmelse

fremfor en vejledningstekst.

SBi

spørger, om tilføjelse betyder, at et kollegium skal opfattes som én bolig.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen erkender, at den foreslåede vejledningstekst kan få en uhensigtsmæssig virk-

ning på boligkvaliteten.

Med udgangspunkt i Københavns Kommunes og Gentofte Kommunes kommentarer vil vejled-

ningsteksten ikke blive taget med i den endelige udgave af BR15.

3.3.1, stk. 6

Gentofte Kommune

mener, at understregningen af, at bestemmelsen gælder for naturligt ter-

ræn betyder, at rum i kælderetagen ikke vil kunne benyttes som beboelsesrum, hvis der graves

ud foran kældervæggen.

DABYFO

citerer bestemmelsen og kommenterer, at det bør afklares, om man ved afgravning

(forudsat at byggelovens § 13 eller en lokalplan i øvrigt ikke er til hinder for en sådan terræn-

regulering) selv kan skabe ”særlige terrænforhold”.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen har på baggrund af henvendelser fra adskillige kommuner præciseret vejled-

ningsteksten indenfor den hidtidige fortolkning af bestemmelsen.

Det fremgår af hjemmesiden bygningsreglementet.dk, at:

”Ved naturligt terræn, i bygningsreglementets forstand, forstås det oprindelige terræn som

fastsat eller forudsat af kommunen ved ansøgning om byggetilladelse.”

Ved senere ændringer i det naturlige terræn, skal kommunalbestyrelsen således vurdere, om

dette ændrer de betingelser, der var udgangspunkt for den oprindelige byggetilladelse (be-

Side 20

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

byggelsesprocent m.v.). Styrelsen vil præcisere teksten under spørgsmål og svar på styrelsens

hjemmeside.

Præciseringen i BR fastholdes.

Side 21

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Opsamling af kommentarer til bestemmelser i kapitel 3, der ikke er ændret i BR15

Energistyrelsen har endvidere modtaget en række generelle høringssvar vedrørende bygnings-

reglementets kapitel 3, som ikke direkte adresserer de ændringer til bygningsreglementet, der

er foreslået i den konkrete høring. Disse svar er ikke behandlet i forbindelse med høringen,

men de vil indgå i styrelsens videre arbejde med bygningsreglementet.

Nedenfor findes en overordnet gennemgang af disse kommentarer:

3.1, stk. 1

Det Kriminalpræventive Råd, Sikkerhedsbranchen og Forsikring & Pension

argumenterer for,

at der i bygningsreglementet indføres krav om indbrudssikring af døre og vinduer i private

hjem.

Dansk Byggeri

argumenterer imod krav i bygningsreglementet om indbrudssikring.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen arbejder i anden sammenhæng med spørgsmålet om indbrudssikring og vil i

den sammenhæng forholde sig til de anførte argumenter.

3.1, stk. 1

Sikkerhedsbranchen og Forsikring og Pension

henviser til at vejledningstekstens henvisning

til DS 471, der er forældet. Henvisningen bør erstattes af en henvisning til DS/CEN/TS

14383.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen arbejder i anden sammenhæng med spørgsmålet om indbrudssikring og vil i

den sammenhæng forholde sig til de anførte argumenter.

3.2.1, stk. 1 og stk. 2

SEGES

mener ikke, at der bør være krav om niveaufri adgang til private bygninger.

FRI

mener ikke, at kravet om niveaufri adgang bør gælde for teknikbygninger.

DABYFO anfører, at bestemmelsen om niveaufri adgang til enfamiliehuse bør tydeliggøres i

reglementet, så det præcist fremgår, hvad der gælder for de forskellige boligtyper smat at bo-

liger opført til ejerens eget brug ikke længere er undtaget.

Energistyrelsens kommentarer

Styrelsen har i samarbejde med SBi igangsat et samlet arbejde omkring tilgængelighedsbe-

stemmelserne.

Bestemmelsen blev ændret i 2008 og har været gældende i den nuværende form siden. For-

tolkningen af bestemmelsen er forklaret på Energistyrelsens hjemmeside.

3.2.3, stk. 1

Side 22

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Glasindustrien og Glarmesterlauget

kommenterer bestemmelsen om værn med hensyn til glas

anvendt i værn.

Glarmesterlauget

anfører, at kravet bør tage særlig højde for anvendelsen af

sikkerhedsglas i forbindelse med udskiftning i eksisterende konstruktioner.

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelserne er blevet revideret og præciseret med virkning fra 1. januar 2014. Denne

præcisering dækker de hensyn, bestemmelsen skal varetage.

Energistyrelsen vil dog i overensstemmelse med anbefalingen fra Dansk Byggeri overveje at

udarbejde en fortolkningsvejledning til bestemmelserne i kapitel 4.3. Vejledningen vil kunne

adressere de indkomne bemærkninger, herunder bemærkningerne fra Glasindustrien, Glar-

mesterlauget og KL.

Side 23

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kapitel 4 - Konstruktioner

Konkrete bemærkninger

4.6, stk. 2

Dansk Byggeri og Forsikring & Pension

foreslår at henvisningen til DBI’s vejledning om

varmt arbejde bibeholdes.

Energistyrelsens kommentarer

Dette kan ikke lade sig gøre, da udgiveren af publikationen er en privat organisation.

Side 24

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Konkrete bemærkninger til bestemmelser i kapitel 4, der ikke er omfattet af høringen

Energistyrelsen har endvidere modtaget en række generelle høringssvar vedrørende bygnings-

reglementets kapitel 4, som ikke direkte adresserer de ændringer til bygningsreglementet, der

er foreslået i den konkrete høring. Disse svar er ikke behandlet i forbindelse med høringen,

men de vil indgå i styrelsens videre arbejde med bygningsreglementet.

Nedenfor findes en overordnet gennemgang af disse kommentarer:

4.2, stk. 8 og 4.3, stk. 1 og stk. 2

Glasindustrien, Forsikring & Pension, Dansk Byggeri, DOVISTA og Glarmesterlauget

har en

række konkrete kommentarer til bestemmelserne om glaspartier, glasflader og glaskonstrukti-

oner.

mener, at det bør fremgå af vejledningsteksten til stk. 2, at bestemmelsen ikke omfatter

boliger, med mindre der er særlig risiko for nedstyrtning og kollision med glasset.

Dansk Byggeri

tilslutter sig den seneste præcisering af bestemmelserne om glaspartier, glas-

flader og glaskonstruktioner men anbefaler dog Energistyrelsen, at der udarbejdes en vejled-

ning om bestemmelserne.

Forsikring & Pension

skriver, at vejledningsteksten til afsnit 4.3, stk. 1 ikke er i overens-

stemmelse med teksten i stk.1. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke glas benyttet i vinduer og

døre, medmindre der foreligger særlige forhold i forbindelse med placeringen eller brugen af

bygningen. I vejledningsteksten omfatter bestemmelsen glas i vinduer og døre.

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelserne er blevet revideret og præciseret med virkning fra 1. januar 2014. Denne

præcisering dækker de hensyn, bestemmelsen skal varetage.

Energistyrelsen vil dog overveje i overensstemmelse med anbefalingen fra Dansk Byggeri at

udarbejde en fortolkningsvejledning til bestemmelserne i kapitel 4.3. Vejledningen vil kunne

adressere de indkomne bemærkninger.

4.2, stk. 1-4

Dansk Standard

oplyser, at der i høringsudgaven af BR15 i vejledningsteksten til kap 4.2, stk.

1-4 er angivet:

”For telte og lignende midlertidige konstruktioner kan der henvises til DS/EN 13782, Midler-

tidige konstruktioner – Telte – Sikkerhed”.

Energistyrelsen har efter udgivelsen af BR10 udgivet et nationalt anneks til DS/EN 13782

Midlertidige konstruktioner– Telte – Sikkerhed

(DS/EN 13782 DK NA). Det vil være hen-

sigtsmæssigt, at der tillige blev henvist til dette nationale anneks. Endvidere vil det være hen-

sigtsmæssigt, at henvisningen til såvel DS/EN 13782 som DS/EN 13782 DK NA blev flyttet

fra vejledningstekst til bestemmelsesteksten. En flytning fra vejledning til bestemmelse vil

bl.a. give Dansk Standard mulighed for at få en indføjet en A-deviation i EN 13782, således at

det vil fremgå af den europæiske standard, at der i Danmark er myndighedskrav, der medfø-

Side 25

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

rer, at der er ændringer i forhold til den europæiske standard. Dansk Standard har ikke mulig-

hed at få anført en A-deviation, hvis det nationale anneks alene har status af vejledning.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen er enig i, at NA skal medtages, men standarden bibeholdes som vejledning,

da det ellers ville være nødvendigt at medtage flere produktstandarder, hvilket ikke hidtil har

været praksis.

4.2, stk. 7

Forsikring & Pension

oplyser, at BR15 foreskriver, at drivhuse mv. med et areal op til 50 m

kan udføres uden at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning.

Forsikring & Pension

foreslår, at teksten rettes til, at drivhuse/orangerier med et areal op til

20 m

kan udføres uden, at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning – således er der

sammenhæng til afsnit 1.4.

Såfremt orangerier ikke kan komme ind under drivhuse, bør der være krav om, at orangerier

skal eftervise krav om stabilitet ved storm og snetryk fra 20 m

og opefter ved beregning.

Energistyrelsens kommentarer

Dette er et nyt forslag, som Energistyrelsen vil se nærmere på.

4.4

Erhvervs- og Vækstministeriet

anfører, at der for legepladsredskaber og -underlag, Del 11 skal

henvises til standarden DS/EN 1176:2014 i stedet for 2009. For skateboardbaner skal der

henvises til DS/EN 14974 + Amendment 1 i 2010. For oppustelige legeredskaber skal der

henvises til DS/EN 14960:2013

mener, at det bør præciseres, at reglerne for legepladser kun gælder for offentligt tilgæn-

gelige legepladser, så der er overensstemmelse mellem BR og vejledning. Erhvervs- og Byg-

gestyrelsens vejledning fra den 12. juli 2011 indeholder en beskrivelse af, hvordan kommu-

nerne skal forstå begrebet offentligt tilgængelige legepladser.

Københavns Kommune

mener, at der er behov for at gøre opmærksom på denne beskrivelse i

vejledningsteksten.

Energistyrelsens kommentarer

Forslagene indføres.

4.5, stk. 2 vejl.

VELUX

foreslår, at det tilføjes, at vejledningen dækker udskiftning, ombygning og nybyggeri.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget indføres.

4.6, stk. 1

Arbejdstilsynet

oplyser, at der i vejledningen til pkt. 4.6, stk. 1, er angivet: ”Endvidere gælder

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

Side 26

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

samt Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden

1. november til 31. marts.” Titlen på Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse får det på

uheldig vis til at fremstå som om, at Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af bygge-

pladser også kun gælder i perioden 1. november til 31. marts.

Arbejdstilsynet

skal bemærke, at

bekendtgørelsen om indretning af byggepladser gælder hele året.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget indføres.

4.6, stk. 4

Dansk Byggeri

foreslår, at det tilføjes:

”Klimaskærmen skal være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand

fra sne. Tage skal udføres, så regn … osv.”

Baggrunden herfor er, at klimaskærmen skal sikres en lufttæthed der gør, at fugt ikke kan

trænge ud i konstruktionen og skabe grobund for skimmel, råd og svampevækst. Erfaringer

viser, at mangelfuld vindtætning desuden kan føre til afkøling af og fugtophobning i isolerin-

gen i såvel facade- som tagkonstruktioner.

Energistyrelsens kommentarer

Dette vil indgå i det videre arbejde med BR.

Diverse kommentarer vedrørende klimasikring fra Forsikring & Pension

Forsikring & Pension

skriver vedrørende klimaudfordringer og niveaufri adgang:

”Klimaudfordringer i form af øget og mere intens nedbør og vand fra hav, søer og åer stiller

skrappere krav til vores bygninger nu og i fremtiden. I bygningsreglementet bør der stilles

krav til kommunerne og deres håndtering af de klimamæssige udfordringer.

På en række områder er bygningsreglementet nu udformet som funktionskrav til byggeriet, og

kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde anlægge en helhedsvurdering af bebyggel-

sens egnethed (jf. kapitel 2 i BR10).”

Forsikring & Pension

foreslår, at kommunalbestyrelsen også skal bedømme bygningernes ud-

sathed for og modstandsdygtighed over for skader som følge af risiko for oversvømmelser fra

søer, vandløb og hav, et problem der allerede er stort, og som vil blive forværret som følge af

de igangværende klimaforandringer. Det er yderst vigtigt, at lokalplaner ikke hindrer, at der

iværksættes nødvendig forebyggelse som f.eks. højere sokler.

Forsikring & Pension

foreslår endvidere, at der ”indføres krav om, at kloaksystemet og over-

fladeafledning som udgangspunkt dimensioneres, så der ved skybrud kun står mere end 10

cm. vand på terræn på steder, hvor det ikke medfører skader på ejendomme eller kritisk infra-

struktur.” M.a.o. skal kommunerne sikre et serviceniveau, der svarer til, at borgerne selv skal

kunne håndtere 10 cm vand på terræn.

Det kommende Bygningsreglement bør samtænkes med Skrift 31, udgivet af IDA Spilde-

vandskomiteen – som forventes at udkomme april 2015.

Side 27

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Forsikring & Pension

vil gerne stå til rådighed for en drøftelse af forslag til et mere fleksibelt

bygningsreglement for at løse de klimamæssige udfordringer.

I dag skal bygningers adgangsforhold sikre tilgængelighed for alle. Til hver bolig og anden

enhed skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles adgangsvej fra det fri - også kal-

det niveaufri-adgang. Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til

eventuelle elevatorer i bygningens stueetage. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i ad-

gangsarealet udenfor bygningen. Der kan anvendes ramper. Niveaufri-adgang giver dog nogle

andre, klimamæssige problemer. Der anvendes ofte ikke-gennemtænkte løsninger, hvilket be-

tyder, at vandet ’løber direkte ind i bygningen’.

Indtil 1988 var der krav i bygningsreglementet om, at gulvniveau skulle ligge 20 cm højere

end terrænkoten. Dette krav bør genindføres i risikoområder, så vi mindsker risikoen for over-

svømmede huse.

Alternativt bør der kunne bygges på pæle eller lignende i områder med risiko for vandskade

som følge af oversvømmelse fra å, sø og hav.

Til eksempel kan nævnes, at der allerede findes en lignende dispensationsmulighed fra dags-

lysadgang i 6.5.2, stk. 2, hvor kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyldelsen vil be-

tyde en afgørende ulempe.

Vedrørende afsnit 4.1 stk. 1 om konstruktioner tilføjer

Forsikring & Pension,

at der i kon-

struktionsvalg og materialevalg skal tages hensyn til de klimamæssige udfordringer.

Energistyrelsens kommentarer

Forslagene vil indgå i det videre arbejde med klimasikring af dansk byggeri.

Side 28

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kapitel 5 - Brandforhold

Generelt

Københavns brandvæsen

er kommet med en række generelle bemærkninger, som ikke direkte

vedrører høringen, men hvor der stilles spørgsmål til bestemmelserne vedr. flugtvejsforhold,

brandtekniske installationer og redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen har gennem længere tid været i dialog med Københavns brandvæsen og an-

dre organisationer om bygningsreglementets funktionskrav. Helt konkret drejer det sig om,

hvordan bestemmelserne skal tolkes i forbindelse med meget høje bygninger (over 45 m).

Rådgiverbranchen og kommunerne har ikke samme forståelse af, hvordan kravene skal tolkes.

Energistyrelsen er bekendt med den voksende interesse for opførelsen af meget høje bygnin-

ger i Københavns Kommune og har i den forbindelse regelmæssig kontakt og en god dialog

med kommunen. Senest har Energistyrelsen modtaget kommunens kommentarer i forbindelse

med udarbejdelsen af et tillæg til eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri i op til 45 m.

Der er ikke udarbejdet eksempler for mere komplekse bygninger, såsom meget høje bygninger

over 45 meter. Denne gruppe af bygninger er ofte unikke både med hensyn til design, anven-

delse og indretning, og det er derfor vanskeligt at udarbejde enkle og præcise eksempler, som

er tilstrækkeligt dækkende og relevante. For disse typer bygninger, som for alt byggeri, vil det

være op til bygherren at dokumentere, at den valgte løsning lever op til funktionskravene som

fremgår af bygningsreglementet.

På denne baggrund vurderer Energistyrelsen, at det ikke er hensigtsmæssigt at udarbejde ge-

nerelle eksempler for meget høje bygninger over 45 meter.

Konkrete bemærkninger

5.4, stk. 15

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

anfører, at krav til installering af sprinkleran-

læg i anvendelseskategori 6 er ændret/skærpet. Således fremgår krav om sprinkleranlæg ved

bygning i mere end 1 etage – uafhængig af om en bygning indeholder soverumsafsnit og stør-

relse heraf. Og tilsvarende omvendt.

Endvidere anfører

DBI,

at der i gældende udgave af bygningsreglementet er flere forhold, der

skal være opfyldt, før der udløses krav om sprinkleranlæg. F.eks. skal en bygning være i mere

end 1 etage, som indeholder soverumsafsnit med etageareal større end 1.000m², for at kravet

udløses.

DBI

foreslår derfor følgende ændring: ”Der tilføjes et ”og” sidst i punkt a efter ”hvis bygnin-

gen er mere end 1 etage””.

KL og FRI

anfører, at teksten bør præciseres.

Energistyrelsens kommentarer

Kravet har gennem tiden givet anledning til misforståelser i branchen og styrelsen udarbej-

dede derfor en FAQ, som ligger på bygningsreglementet.dk. Kravet er ikke en fordyrelse og

Side 29

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

er i overensstemmelse med styrelsens udtalelse, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside,

www.bygningsreglementet.dk.

De indkomne bemærkninger tages til efterretning og præciseres i både krav og vejlednings-

teksten. For at undgå misforståelser fremadrettet indføres følgende i vejledningsteksten ”Er

ovenstående tre forhold alle opfyldt, skal hele bygningen udføres med automatisk sprinkleran-

læg. Det er altså ikke kun det enkelte soverumsafsnit, der skal udføres med automatisk sprink-

leranlæg.

Er der i bygningen andre soverumsafsnit, som ikke er omfattet af anvendelseskategori 6, skal

disse ikke medregnes i beregningen af arealet i pkt. b.”

5.6, stk. 1

Sikkerhedsbranchen

anfører, at denne konflikter med teksten i selve bygningsreglementet om,

at redningsberedskabet skal have ”forsvarlig mulighed for redning af … dyr og for sluknings-

arbejdet” samt bestemmelsen i Beredskabslovens § 1, stk. 1, hvoraf det fremgår, at rednings-

beredskabets opgave er at ”… forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom

og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare her-

for.”

Forslag til ny tekst: Bestemmelserne for redningsberedskabets indsatsmuligheder er af hensyn

til opfyldelse af Beredskabslovens bestemmelser om, at ”Redningsberedskabet skal … be-

grænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet…”

Forsikring & Pension

finder, at bemærkning i vejledningsteksten om ”alle bestemmelser for

redningsberedskabets indsatsmuligheder er af hensyn til personsikkerhed og ikke værdired-

ning” ikke er i overensstemmelse med Beredskabsloven, der lyder: ”Det kommunale red-

ningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og mil-

jøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger”.

FRI

ønsker en yderligere forklaring på den nye vejledningstekst.

Energistyrelsens kommentarer

Bygninger, hvor mange mennesker samles, og bygninger til brandfarlig virksomhed eller til

brandfarlige oplag, er omfattet af beredskabslovgivningen.

Byggelovens bestemmelser tager udgangspunkt i sikkerhed for personer og dyr. Bestemmel-

serne skal således sikre mulighed for evakuering af personer og acceptable forhold for red-

ning af dyr, hvilket afspejler sig i bestemmelserne i bygningsreglementet. Det betyder dog ik-

ke, at værdier i en bygning opført efter brandbestemmelserne ikke er sikret. Kravene til bl.a.

personsikkerhed og redningsberedskabets indsatsmuligheder er meget tæt knyttet til risikoen

for brandspredning og bygningens stabilitet, hvilket ligeledes er afgørende for værdisikrin-

gen. Såfremt der ønskes en meget høj grad af værdisikring, kan det dog være nødvendigt at

foretage ekstra tiltag, der særligt retter sig mod værdisikringen.

Der foretages ingen ændring af vejledningsteksten.

Side 30

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Opsamling af kommentarer til bestemmelser i kapitel 5, der ikke er ændret i BR15

Energistyrelsen har endvidere modtaget en række generelle høringssvar vedrørende bygnings-

reglementets kapitel 5, som ikke direkte adresserer de ændringer til bygningsreglementet, der

er foreslået i den konkrete høring. Disse svar er ikke behandlet i forbindelse med høringen,

men de vil indgå i styrelsens videre arbejde med bygningsreglementet.

Nedenfor findes en overordnet gennemgang af disse kommentarer:

Brandsikkerhed generelt

Kopenhagen Fur

anfører vedr. brandsikkerhed, at der er udarbejdet prøvningsrapport og vej-

ledningsmateriale af

Kopenhagen Fur

i samarbejde med

DBI.

Det ønskes, at dette udarbejde-

de materiale kan give anledning til en revurdering af eksempelsamlingens nuværende eksem-

pel for minkfarme.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen vil gennemgå det udarbejdede materiale således, at det kan indgå i den sam-

lede revision, der skal ske på brandområdet, herunder også eksempelsamlingen.

Side 31

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kapitel 6 – Indeklima

Konkrete bemærkninger

6.2, stk. 1

Det Økologiske Råd

støtter, at der reguleres ned på BR10’s skrappe krav til overophedning.

Betegnelsen ”det kritiske rum” bør dog defineres klart, idet det ikke nødvendigvis er stuen.

Plastindustrien og Varmeisoleringsforeningen

antager, at krav om termisk indeklima dækkes

af bilag 6 og at bilag 6 forankres i bygningsreglementet eksempelvis via 7.2.1, stk. 1 ”Gene-

relt”, idet det tidligere kap. 7.2.1, stk. 13 ikke længere er medtaget.

SEGES

mener, at kravene til termisk indeklima i boliger kan blive svære at overholde.

DOVISTA

mener, at det er fornuftigt at justere krav i BR15 til termisk indeklima i boliger.

Der efterlyses dog vejledning i overholdelse af kravene.

Niras og FRI

finder justeringen af temperaturniveauet fornuftigt og begrundet, men fremhæ-

ver, at den ikke løser en række problemstillinger. Som alternativ til toleranceoverskridelser på

årsbasis, anbefales DS/EN 15251, som anbefaler overskridelser i procent af brugstiden.

Københavns Kommune

ønsker belyst, hvordan kravet til mindst 15 pct. glasareal kan opfyl-

des, uden at der sker overophedning. Det bemærkes, at byggeri med højt glasareal og følgelig

store krav til udvendig solafskærmning kan opleve reduceret visuel komfort. Det bemærkes

endvidere, at der ikke er en øvre grænse for, hvor mange overophedningstimer bygherre kan

fastsætte, hvilket medfører risici. Der ønskes en vejledning i, om dokumentation kan ske ved

både simulering og forenklet metode. Endelig er det uklart, hvorledes det termiske indeklima

beregnes i naturligt ventilerede boliger.

FRI

tror ikke, at det er en god ide at flytte det tidligere krav om antallet af overtemperaturti-

mer til vejledningsteksten og spørger, om det for boliger er muligt for bygherre selv at define-

re acceptkravet og evalueringsmetode.

Energiforum Danmark

mener, at det er uhensigtsmæssigt, at kravene til termisk indeklima i

andre bygninger end boliger bortfalder til fordel for en bygherredefineret grænse. Der bør

henvises til Arbejdstilsynet, så bygningen som minimum overholder reglerne for arbejdsrum,

faste arbejdssteder mv.

Varmeisoleringsforeningen

mener, at vejledningsteksten skal præciseres angående åbnings-

størrelser, mulighed for gennemtræk, indbrudssikring, udluftning om natten og beregningen.

Gentofte Kommune

bemærker, at kravene til at det termiske indeklima dokumenteres gennem

beregninger ikke anses for at kunne blive håndhævet, idet solafskærmning, beplantning mv.

vil kunne etableres, ændres og fjernes uden kommunernes tilladelse.

Glasindustrien og Glarmesterlauget

mener, at der bør henvises til Arbejdstilsynets vejledning

om temperatur i arbejdsrum på faste arbejdspladser tilsvarende kap. 7.2.3, stk. 2 i stedet for at

lade bygherre fastlægge kravet.

Side 32

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

VELUX

mener, at adaptiv komfort i forbindelse med ventilering af bygninger er den mest kor-

rekte og økonomiske løsning på sigt.

DTU BYG og Dansk Standard

mener, at ”turbulensintensitet” bør slettes, idet det har mindre

betydning og er svært at måle. Samtidig mener

DTU BYG,

at der skal henvises til DS/EN

15251.

VedvarendeEnergi

mener, at beregningsmetoden ikke virker særligt præcis. Kravet bør fore-

løbigt placeres i vejledningsteksten, hvorfra det kan udvikle sig til de facto standard. Af for-

sikringsmæssige årsager er det endvidere ikke realistisk at regne med, at vinduerne er på

klem, endsige åbne, i nogen betydelig del af tiden.

Energistyrelsens kommentarer

Kravene til det termiske indeklima er nu forankret alene i kap. 6 omhandlende indeklima.

I BR10 er der krav om, at alle lavenergiklasse 2015- og bygningsklasse 2020-bygninger skal

dokumentere deres termiske indeklima. For andre bygninger end boliger er dette almindelig

praksis. I boliger er der indført en simpel beregningsmetode i Be10, der benyttes til energi-

rammeberegninger.

Det har dog vist sig, at kravniveauet ikke er rimeligt. Derfor er der i efteråret 2014 gennem-

ført en analyse af kravene til sommerkomfort. På baggrund af analysen er der fundet et ni-

veau, som er 100 timer over 27 °C og 25 timer over 28 °C. Dette er en lempelse i forhold til

de tidligere udmeldte niveauer i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020. Kravet er des-

uden ændret fra et krav i bestemmelsesteksten til en vejledningstekst. Dette vil være den nor-

male og simple måde at dokumentere overholdelse af kravene til termisk indeklima. Det er

dog ikke den eneste måde. I forbindelse med BR15-processen har der været udarbejdet en

analyse af krav til indeklima i boliger. I denne analyse indikeres en anden metode til overhol-

delse af krav baseret på overskridelser i procent af brugstiden. Dette kunne være et alternativ

til overholdelse af det termiske indeklima, hvilket der bliver bedst mulighed for, når de speci-

fikke løsninger til overholdelse af det termiske indeklima er placeret i vejledningsteksten

fremfor bestemmelsesteksten.

For andre bygninger end boliger har der heller ikke tidligere været et decideret kravniveau.

Kravet til det termiske indeklima i andre bygninger end boliger er en videreførelse af den

formulering, der også var i BR10. Det er korrekt, at der ikke er en øvre grænse for, hvad byg-

herren kan sætte kravene til det termiske indeklima til. Der er dog en række anbefalinger i

flere af de normative standarder, der refereres til i BR.

I forhold til overholdelse af 15 pct. glasareal og det termiske indeklima henvises til den rap-

port, der er udarbejdet af Aarhus Universitet om kravet til termisk indeklima i boliger.

I boliger kan der benyttes den simple beregning i Be10 (som bliver Be15 i forbindelse med

BR15).

Det kritiske rum er rum, der har risiko for overophedning. Det er ikke nødvendigvis stuen.

Det vurderes ikke at være nødvendigt at præcisere det i BR.

Side 33

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Vejledningsteksten bliver ikke præciseret med åbningsarealer osv, da dette er op til de projek-

terende at løse. Indførelse af sådanne vejledningstekster vil mindske metodefriheden.

Hvis der ændres i solafskærmning eller lignende, der var fordrende for overholdelse af kra-

vene, er der tale om ulovlige forhold.

6.3.1.1, stk. 1

Byggeskadefonden

anbefaler, at det præciseres, at der kan forekomme situationer i renove-

ringssammenhænge, hvor kravet må modificeres i forhold til opgavens omfang og karakter

samt bygningens beskaffenhed. Forudsætningen for udskiftningen og kompenseringen med

udeluftventiler bør præciseres, alternativt bør den nye vejledningstekst i afsnittet, som starter

med ”kravene til ventilation gælder også …” helt udgå, da det vil være svært at beregne eller

anslå mængden af den tidligere utilsigtede ventilation.

Dansk Byggeri

har bemærkninger til følgende vejledningstekst ” Kravene til ventilation gæl-

der også i eksisterende bygninger ved ombygning eller udskiftninger af f.eks. vinduer og døre,

der reducerer ventilationen. I forbindelse med tætning af klimaskærmen i eksisterende byg-

ninger kan der dog eventuelt kompenseres med udeluftsventiler”.

Dansk Byggeri

bemærker, at

de skærpede krav til ventilation generelt er omkostningsdrivende og vil medføre stigende an-

lægsomkostninger for såvel private som offentlige bygherrer.

Gentofte Kommune

anfører, at vejledningstekst til 6.3.1.1, stk. 1 er uklar.

DTU

anfører, at der bør henvises til EN15251 Input-parametre til indeklimaet ved design og

bestemmelse af bygningers energimæssige ydeevne vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk

miljø, belysning og akustik.

VELUX

foreslår, for at hjælpe bygningsejerne, de projekterende og de udførende, at der udar-

bejdes simple værktøjer til vurdering af ventilationsbehov og ventilationsløsninger, enten se-

parat eller som en del af Be10. Disse værktøjer kan særligt finde anvendelse ift. eksisterende

bygninger, renoverede såvel som ikke-renoverede.

Energistyrelsens kommentarer

På baggrund af høringsbemærkningerne tyder det på, at vejledningsteksten i høringsudgaven

bør præciseres.

Formålet med den nye vejledningstekst er at henlede opmærksomheden på, at byggeloven

bl.a. finder anvendelse ved: nybyggeri samt ved ombygninger og andre forandringer som er

væsentlige, dvs. gennemgribende ombygninger.

De senere år har der været tilfælde, hvor f.eks. kravene til ventilation ikke har været over-

holdt til trods for, at der f.eks. er sket en gennemgribende renovering af f.eks. en skole.

Skoler og kommuner skal overholde reglerne i bygningsreglementet (2010), når de bygger nye

skoler og foretager væsentlige/gennemgribende ombygninger. Den nye vejledningstekst er

derfor ikke en fordyrelse af byggeriet men blot en præcisering af, at ventilationskravene også

er gældende i forbindelse med ombygninger og gennemgribende renoveringer.

Side 34

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Der tilføjes følgende formulering i vejledningsteksten, så der fremadrettet ikke er tvivl om,

hvad der menes med formuleringen: ”byggeloven finder bl.a. anvendelse ved: Nybyggeri samt

ved ombygninger af og andre forandringer som er væsentlige, dvs. gennemgribende ombyg-

ninger”.

Der findes allerede værktøjer, som kan anvendes i forbindelse med vurdering af ventilations-

behov m.v. Energistyrelsen mener derfor ikke, at det er relevant at henvise til Be10 i vejled-

ningsteksten til dette krav. Be10 er under udvikling til kommende Be15.

Energistyrelsen vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at henvise til EN15251. Standarden

lægger op til væsentligt højere niveau for ventilation og vil kunne give ikke-ubetydelige eks-

traomkostninger for byggeriet uden indeklimaet nødvendigvis forbedres.

Der foretages ikke yderligere ændringer.

6.3.1.1, stk. 2.

VedvarendeEnergi

anfører, at den gennemsnitlige ventilation i boliger reelt er for lav, også i

nyere boliger. DTU har bl.a. målt 500 danske børneværelser, hvor 68 pct. havde over 1000

ppm CO

i gennemsnit om natten. Dette bør imødegås ved at lave den mindst mulige barriere

for kontrolleret, balanceret ventilation. Kravene til udelufttilførsel i opholdsrum bør desuden

baseres på en dimensionering efter CO

-produktion. Det nuværende krav i l/s/m² for boligen

som helhed garanterer ikke god ventilation af opholdsrummene. Udelufttilførsel bør generelt

dimensioneres og styres efter forventet behov for ikke at medføre unødvendigt el- og varme-

forbrug og for ikke at medføre unødvendige udgifter til anlæg og drift. ”Udeluftventiler” (i

vinduer) kan sjældent give tilstrækkelig ventilation, og

VedvarendeEnergi

mener, at der skal

lukkes for denne mulighed. Netop for ventilationsanlæg med god varmegenvinding er det

unødvendigt, og en unødvendig fordyrelse, at stille krav om forvarmning ud over, hvad nor-

mer og standarder i øvrigt sikrer. Efter varmeveksleren forvarmes luften yderligere i rørene

frem til indblæsningsventilen, og luftskifterne er i almindelighed ikke ret store. For naturlig

ventilation er det mere relevant.

I forhold til ovenstående har

VedvarendeEnergi

følgende forslag: ”Tilførsel af udeluft skal

tilvejebringes gennem behovsregulerede åbninger direkte til det fri eller med ventilationsan-

læg med indblæsning. Udelufttilførsel gennem åbninger direkte til det fri skal udføres med

forvarmning, der som minimum opvarmer udeluften så meget, som det ville ske i et ventilati-

onsanlæg med varmegenvinding”.

VedvarendeEnergi

har følgende bemærkninger til vejledningsteksten. ”Udeluftventiler” (i

vinduer) kan sjældent give tilstrækkelig ventilation og står ofte permanent lukket.

Vedvaren-

deEnergi

mener, at der skal lukkes for denne mulighed. Selv hvis ventilerne er åbne og tvær-

snitsarealet lige nøjagtigt overholder kravet, så er den hydrauliske diameter helt utilstrække-

lig. For at minimere unødvendigt varmeforbrug, skal udelufttilførslen reguleres efter behovet.

VedvarendeEnergi

har følgende forslag: ”Ventilationsåbninger direkte til det fri skal udfor-

mes, så udelufttilførslen automatisk reguleres efter behov. Det skal være muligt for brugeren

at overstyre reguleringen.”

DTU

anfører, at teksten ”med ventilationsanlæg med indblæsning og forvarmning af indblæs-

ningsluften” ikke er god. Forår, sommer og vinter vil der være mange tilfælde, hvor der ikke

Side 35

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

skal bruges forvarmning. Sætningen taler kun om ventilationsanlæg med indblæsning. Der

kan i mange tilfælde også bruges ventilationsanlæg med åbninger kombineret med udsugning.

Nyt tekstforslag: ”Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri el-

ler med ventilationsanlæg.” Der er andre steder krav til indeklima og træk så sidste del af sæt-

ningen er ikke nødvendig.

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB)

anfører, at lufttilførsel ikke altid kan

ske direkte fra det fri i bestående ejendomme, hvis WC/bad ikke ligger ud til ejendommens

facade. Derudover kan etableringen af ventilationsanlæg med indblæsning og forvarmning af

indblæsningsluften medføre uforholdsmæssige byggetekniske, æstetiske og eventuelle øko-

nomiske udfordringer. Der bør derfor være en lovlig mulighed for at benytte indirekte tilførsel

af udeluft fra ejendommens øvrige rum, for eksempel som beskrevet i 6.3.1.2 stk. 6.

Motivationen for ændringsforslaget er, at den bestående bygningsmasses fysik er meget for-

skellig. Ultimative krav i relation til den måde, hvorpå ventilation skal gennemføres, bør der-

for helt udelades fra BR vedr. bestående bygninger.

Energistyrelsens kommentarer

VedvarendeEnergis forslag til ny vejledningstekst medtages ikke. Forslaget vil være fordy-

rende for byggeriet, og derved udelukker man også regulerbare løsninger, som i dag kendes

og er anvendt i byggeriet. Energistyrelsen er dog opmærksom på, at det er en løsning, som

der kan ses på i takt med, at byggeriet bliver mere og mere tæt, og at der skal sikres tilstræk-

kelig ventilation i bygninger.

Ventilation styret efter CO

som indikator er en fornuftig løsning i lokaler med stor personbe-

lastning som f.eks. skoler. Derfor er dette også medtaget i kravet til skoler. Når der er tale om

boliger, vurderes CO

ikke som værende en relevant parameter i forhold til dimensionering af

ventilationsanlæg.

DTU’s forslag om at slette sidste del at sætningen medtages ikke. Intentionen med bestemmel-

sen er netop, at der skal ske en tilførsel af udeluft med et ventilationsanlæg. Samtidig skal der

i projekteringsfasen tages højde for, at den tilførte luft ikke er ”for kold” men er forvarmet.

Forvarmning af indblæsningsluften skal ske i overensstemmelse med, hvad normer og stan-

darder foreskriver, samtidig med at det sikres, at der ikke blæses luft ind til bygningerne, som

medfører gener for brugerne, hvilket kold luft typisk vil medføre.

Der foretages ingen ændringer.

6.3.1.2, stk. 1.

TEKNIQ

anfører, at der i vejledningsteksten specifikt er anført, at der skal være ventilation i

kælderrum. Det foreslås i stedet for denne vejledning at ændre kravteksten, så der står: ”I be-

boelses- og kælderrum såvel som boligen...”. Herved sikres, at minimumskravet til udsugning

fra kælderrum i stk. 4 underbygges.

VedvarendeEnergi

anfører, at kravet er utilstrækkeligt til at sikre god ventilation i beboelses-

rum. Det forudsætter desuden en generel og lineær sammenhæng mellem CO

-produktion og

etageareal. Kravene til udelufttilførsel i opholdsrum bør baseres på en dimensionering efter

Side 36

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

forventet CO

-produktion. I beboelsesrum skal der være en udelufttilførsel, som ved forventet

brug sikrer en CO

-koncentration på højst 1000 ppm. Ventilationssystemet skal være indret-

tet, så brugeren nemt kan indstille udelufttilførslen på et nyt niveau ved ændret behov.

BvB

anbefaler, at forudsætningerne for, hvornår der skal etableres ventilation i kælderrum i

forbindelse med renovering/ombygning præciseres, f.eks. med henvisning til SBi-anvisning

224 m.v.

Energistyrelsens kommentarer

Af vejledningsteksten fremgår, at der også skal være ventilation i kælderrum. Der fremgår ik-

ke en luftmængde. Luftmængden fremgår af stk. 4.

Det er Energistyrelsens umiddelbare holdning, at en udelufttilførsel på 0,3 l/s pr. m

(svarede

til ca.0,5 luftskifte) et tilstrækkeligt for beboelsesrum for at sikre et sundhedsmæssigt tilfreds-

stillende indeklima. En forøgelse af luftmængden vil medføre en fordyrelse af byggeriet, uden

at der nødvendigvis opnås et forbedret indeklima.

Energistyrelsen undersøger, om SBi-anvisning 224 er relevant at henvise til i forhold til etab-

lering af kælderrum. Alternativt udarbejdes FAQ, som kan lægges på bygningsreglementet.dk.

6.3.1.2, stk. 2.

Exhausto

foreslår, at emhætter testes iht. EN13 141-3 med hensyn til emopfangsfunktion. For

at opnå god emopfang anbefales det, at emhætten har en emopfangsfunktion på mindst 75 pct.

Danfoss, Veltec, Eico

har følgende bemærkninger: ”Da mulighederne for erstatningsluft er

meget begrænsede i nye boliger, bør det være tilladt at anvende recirkuleringsemhætter i en

bolig såfremt der også er installeret et behovsstyret, balanceret ventilationsanlæg med varme-

genvinding i boligen. Kan recirkuleringsemhætter ikke accepteres, bør det beskrives hvordan

man kan/skal etablere erstatningsluft til emhætter med separat afkast.”

VedvarendeEnergi

anfører, at der ønskes definition på hvad der menes med tiltrækkelig effek-

tivitet”. Kun industrielle emhætter (>1000 m³/h) kan give en sikkerhed mod madlugt i de dele

af boligen, der står i åben forbindelse med køkkenet. Afkast til det fri er langt fra praksis, og

skulle det laves ordentligt, så skulle der laves en tilførsel af (tempereret) erstatningsluft, og

den skulle placeres i den modsatte ende af boligen for at virke bedst.

anfører, at det er positivt, at kravene til beboelsesbygninger igen er kommet med som be-

stemmelse og ikke kun som vejledning – specielt set i lyset af, at det meste af boligmassen

opføres som byggeri af begrænset kompleksitet, hvor kommunalbestyrelsen netop ikke påser

disse forhold. Problematikken med anvendelse af emhætter med recirkulation – og kriterierne

herfor – kunne måske med fordel beskrives i en vejledning, hvis dette kunne være en mulig-

hed, set i lyset af at dette ofte benyttes ved specielt renoveringsopgaver af etageboliger mv.

BvB

anfører, at i bestående bygninger kan det være forbundet med store byggetekniske og

økonomiske udfordringer – eller ligefrem umulighed – at leve op til ønsket om mekanisk ud-

sugning og afkast til det fri. På den baggrund vil det være hensigtsmæssigt at give mulighed

for etablering af emhætter med kulfilter. Et eksempel herpå kan f.eks. være, at en ejer af en

beboelseslejlighed udskifter sit køkken totalt, hvor der ingen bestående kanaler er i forvejen. I

Side 37

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

sådan et tilfælde vil opfyldelse af den foreslåede ændring kræve etablering af udluftningska-

naler i væggen, hvilket ejeren ikke nødvendigvis kan få lov til, f.eks. på grund af indblæsning

af mados i nabolejligheder som utilsigtet konsekvens, eller fordi det ikke vil være muligt at

etablere en udsugningskanal op gennem ovenliggende lejligheder.

Energistyrelsens kommentarer

Det kan overvejes at indføre en bestemmelse i bygningsreglementet om, at emhætter skal have

en nærmere specificeret emopfangsevne. Det vil samtidig kræve, at krav til volumenstrøm ved

forceret udsugning, som kendes i BR, skal udgå.

Det kan forventes, at et bygningsreglementskrav til emhætters emopfangsevne vil kunne være

en konkurrenceparameter i salget af emhætter. Udsigten er, at et krav vil motivere producen-

terne til at udvikle emhætter, som tilfredsstiller kravet ved mindst mulig volumenstrøm.

Før et sådant krav kan indføres, er det nødvendigt i samråd med branchen at afgøre, om

DS/EN 13141-3 og dermed DS/EN 61591, som der henvises til, rummer hensigtsmæssige

prøvningsprocedurer. Energistyrelsen er bekendt med, at der er igangsat et arbejde under

CEN, hvor netop prøvningsmetoder vurderes.

Det vil derfor ikke være muligt at indføre krav om emhætters emopfangsevne allerede i det

kommende BR15. En videre udbredelse af emnet vil ske i SBi-anvisning 230, som knytter sig

til det aktuelle bygningsreglement.

Kravet til, at køkkener skal forsynes med emhætte med afkast til det fri, har tidligere fremgået

af BR’s vejledningstekst. Energistyrelsen har gennem de seneste år fået henvendelser vedr.

muligheden for anvendelse af recirkulationsemhætter med kulfilter. Energistyrelsen har ud-

talt, at recirkulation ikke er en acceptabel løsning, da det f.eks. ikke sikrer, at fugt fjernes.

På baggrund af høringssvarene mener Energistyrelsen, at der er behov for at udarbejde en

FAQ vedr. anvendelse af recirkulationsemhætter med kulfilter både i renoveringssammen-

hæng samt i nybyggeriet. FAQ udarbejdes og lægges på bygningsreglementet.dk.

6.3.1.2, stk. 3

Danfoss og Veltec

anfører, at det bør specificeres, at dette er gældende for etageboliger (ad-

skilt ved vandret lejlighedsskel).

Dansk Byggeri

anfører, at kravet om at ventilation skal tilvejebringes med et ventilationsan-

læg er omkostningsdrivende og må forudsætte, at rammebeløbet for almene boliger hæves til-

svarende, hvis boligbyggeriet ikke skal bremses yderligere (hvis muligt).

BvB

anfører, at det bør præciseres, hvornår kravet om ventilationsanlæg gælder i renoverings-

sammenhæng. Her tænkes i forhold til ombygningens karakter og omfang.

SBi

anfører, at der er modstrid mellem krav og vejledningstekst, da der både henvises til me-

kanisk ventilation og foreslås udeluftsventiler.

Energistyrelsens kommentarer

Side 38

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Bestemmelsen er gældende for beboelsesbygninger (etagebyggeri), og kravene til enfamilie-

huse fremgår af BR 6.3.1.2, stk. 6. Energistyrelsen vurderer ikke, at det er nødvendigt at præ-

cisere i vejledningsteksten, at bestemmelsen gælder ved vandret lejlighedsskel.

Bestemmelsen er ikke ny og fremgik også af BR10. Det er sket en omstrukturering af kapitlet.

Der er derfor ikke tale om en fordyrelse af byggeriet. Kravene til etagebyggeri er uændrede.

Byggeloven og dermed bygningsreglementets bestemmelser finder bl.a. anvendelse ved: Ny-

byggeri samt ved ombygninger af og andre forandringer som er væsentlige, dvs. gennemgri-

bende ombygninger. Dette fremgår af byggelovens § 2. Dette vil i øvrigt blive præciseret un-

der vejledningsteksten til 6.3.1.1, stk. 1, som omhandler ventilationskravene generelt.

Kravet er gældende for beboelsesbygninger, og af kravteksten fremgår, at boligens grundluft-

skifte skal tilvejebringes gennem et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Vejledningstek-

sten supplerer derudover, at der om sommeren kan være behov for yderligere ventilation for

at fjerne overskudsvarme. Denne ventilation kan være naturlig, mekanisk eller hybrid ventila-

tion.

Der foretages ingen ændringer.

6.3.1.2, stk. 4.

Exhausto

anfører, at en forøgelse til 20 l/s over emhætten er helt utilstrækkelig. Her anbefales

min. 40 l/s, indtil der kan stilles krav om emopfangsfunktion iht. EN13 141-3.

Exhausto

bekendt med, at der laves boliger i dag, hvor maks. luftmængde på emhætten projekteres til

20 l/s, hvilket efter deres mening er utilstedeligt, men det gøres med BR10’s velsignelse og

for at holde de krævede SEL/SFP-værdier, specielt ved små decentrale anlæg.

Energistyrelsens kommentarer

Volumenstrømmen på 20 l/s er uændret i forhold til seneste BR10. Energistyrelsen vil følge

med i udviklingen af krav om emfangsfunktion.

Der hersker en opfattelse af, at 20 l/s, som er den volumenstrøm, som almindeligvis anvendes

ved forceret udsugning i emhætter, er utilstrækkelig til effektivt at fjerne fugt- og forureninger

i indeluften. Der hersker samtidig en udbredt opfattelse af, at en forøgelse af volumenstrøm-

men vil medføre en tilsvarende større fjernelse af fugt- og forureninger. Der er ikke videnska-

beligt belæg for, at 40 l/s er for lidt, eller at større volumenstrøm medfører fjernelse af fugt og

forureninger i tilsvarende grad. Væsentligt forøget volumenstrøm i emhætten under forceret

drift vil i nye, tætte boliger indebære behov for særlige anordninger enten i boligen eller i sty-

ringen af boligens ventilationssystem, så det sikres, at der er mulighed for tilførsel af erstat-

ningsluft. Sådanne anordninger kan være vanskelige at implementere i etageboliger.

Se Energistyrelsens kommentarer vedr. 6.3.1.2 stk. 2 om igangværende arbejde i CEN, som

også vil have betydning for volumenstrømmen i emhætten.

Der foretages ingen ændring på nuværende tidspunkt.

6.3.1.2, stk. 5

Exhausto

anfører, at det er helt normalt, at fugtstyringen foregår via et fugtstyret udsugnings-

armatur i badeværelset. Derfor mener

Exhausto,

at det er en ”urimelig” høj luftmængde at an-

befale som minimum (10 l/s).

Exhausto

mener, at det halve måske er mere passende (5 l/s).

Side 39

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Frederiksberg Kommune

spørger ind til, om der menes konstant luftmængde, også når be-

hovsstyringen ikke har sat udsugningen i gang.

Veltec

Danfoss

anfører, at af energisparehensyn bør BR15, som i Sverige, tillade perioder

med reduceret udelufttilførsel til boligen, når der ikke opholder sig personer i boligen. Dvs.

hvis boligventilationsanlægget indeholder mulighed for programmering af døgnrytme, bør det

være tilladt at programmere ventilationsanlægget til lavere udelufttilførsel end 0,3 l/s pr. m

perioder, hvor man ikke er hjemme.

Gentofte Kommune

spørger til, om vejledningsteksten gælder på alle tidspunkter af døgnet, og

om det også er gældende ved behovsstyret ventilation. Vejledningsteksten lyder: ”Behovssty-

ring vil i boliger normalt omfatte styring efter fugtforholdene. Behovsstyring kan f.eks. også

inkludere en manuelt betjent emhætte. Udsugningen fra baderum og wc-rum bør altid være

mindst 10 l/s”.

VedvarendeEnergi

anfører, at 0,3 l/s/m² under visse forudsætninger er et rimeligt krav til gen-

nemsnitligt luftskifte. Det er blevet eftervist, at kravet ikke sikrer høj luftkvalitet. Med korrekt

projektering kan højere luftkvalitet sågar opnås med lavere luftskifte og dermed energifor-

brug. Hvis tallet 0,3 l/s/m² skal bibeholdes, så skal det præciseres, at det gælder det gennem-

snitlige luftskifte.

Bvb

anfører, at det bør præciseres, at der med kravet om behovstyret ventilation menes, at der

er tale om kontinuerlig mekanisk udsugning med variationer i udsugningen ud fra fugtindhol-

det i indeluften. Det bør præciseres, om eksemplet lige så godt kunne have været fra et bade-

værelse med manualt betjent udsugning.

VELUX

anfører, at der bør gives større muligheder for behovsstyring af ventilation, da beho-

vet i sagens natur kan variere meget mellem boligens rum, både over døgnet og over en uge

eller måned. Der kan fortsat være krav om at den gennemsnitlige ventilation over en periode

på en uge eller en måned skal være på 0,3 l/s pr m², således at f.eks. fugtbalancen i bygningen

ikke forringes som følge af behovsstyringen. I boliger med hybrid ventilation kan behovssty-

ring desuden benyttes som styringsparameter for den naturlige ventilation om sommeren. Som

styringsparameter er et CO

-indhold i indeluften på ca. 750 PPM over udeniveauet et godt ni-

veau for boliger, evt. kombineret med et absolut fugtindhold i indeluften på ca. 3,5 g/m

over

fugtindholdet i udeluften.

Niras og FRI

anfører, at i boliger, hvor luftskiftet vælges behovstyret med til f.eks. 0,3 l/s m²,

gælder BR krav til energiforbrug til lufttransport (SEL-værdi) ved anlæggets maksimale luft-

mængde, dvs. ved maksimal luftmængde. I en række boliger, f.eks. små boliger med baderum

og køkken samt lejligheder med store luftmængder på emhætte ved forceret drift, giver dette

anledning til en stor forskel mellem typisk nedreguleret luftmængde og maksimal luftmæng-

de. Deraf følger en uhensigtsmæssig projektering af ventilationen som overdimensioneres for

at opnå en meget lav SEL-værdi i en meget reel driftstid ved maksimal luftmængde.

Energistyrelsens kommentarer

Side 40

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Den anførte ventilationsrate i BR er en nedre grænse for, hvad ventilationsraten som mini-

mum skal være for boliger i brugstiden (24 timer), og det er dermed ikke en gennemsnitsvær-

di.

For at sikre et godt indeklima er det nødvendigt at have tilstrækkelig ventilation. Ventilation

har mange gode egenskaber, f.eks. er det med til at fortynde både udefra og indefra kommen-

de forureninger f.eks. radon, formaldehyd, partikler m.v. Behovsstyring sker typisk efter fugt-

forhold, dvs. ventilationsanlægget tilknyttes en fugtmåler. Disse fugtmålere er stadig under

udvikling, og der haves ikke tilstrækkelig viden om, hvor retvisende disse er. Energistyrelsen

er ikke på nuværende tidspunkt klar til at åbne for muligheden for et mindre luftskifte end 0,3

l/s pr. m². Energistyrelsen er enig i energisparehensynet med at gå ned til et minimum, men

samtidig skal der også sikres et sundhedsmæssigt tilstrækkeligt indeklima.

Der foretages ingen ændringer.

6.3.1.2, stk. 6

Exhausto

anfører, at det er urimelig meget plads at bruge på naturligt ventilerede parcelhuse,

som alle ved næsten ikke kan overholde energirammen, uden et mekanisk ventilationsanlæg

med varmegenvinding.

VedvarendeEnergi

angiver, at udeluftventiler (i vinduer) sjældent kan give tilstrækkelig venti-

lation og mener, at der skal lukkes for denne mulighed.

Veltec og Danfoss

har følgende forslag til ny formulering: Med henblik på at opnå et accepta-

belt indeklima i nye boliger bør det være et minimumskrav til enfamilieshuse (med undtagelse

af sommerhuse), at der etableres ventilationsanlæg med varmegenvinding, ligesom det er et

minimumskrav til etageboliger.

DABYFO

har bemærkninger til vejledningsteksten til bestemmelsen. Formuleringen ”Naturlig

ventilation fungerer ved at luft tilføres via ventiler i ydervægge og fjernes via den naturlige

opdrift gennem aftrækskanaler fra køkken og bad/wc over tag.” stemmer ikke overens med

kravene i stk. 2 og 4 i samme kap. Det samme gælder for ” Fjernelse af indeluft: Aftrækskanal

med kanaltværsnit på mindst 200 cm

” fsva. køkken og bad.

FRI

angiver, at teksten i vejledningen er formuleret som kravtekst.

SBi

spørger til størrelsen af aftrækskanaler i enfamiliehuse.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen er enig i, at det kan være svært at overholde energirammen, uden at der an-

vendes et mekanisk ventilationsanlæg.

Fremadrettet vil hybrid ventilation nok få en ny og større rolle. F.eks. kan det nævnes, at der i

byggeriet ”bolig for livet” er anvendt hybrid ventilation. Der anvendes hybrid ventilation,

hvor den mekaniske ventilation med varmegenvinding sikrer luftkvaliteten med minimalt

energiforbrug om vinteren, og den naturlige ventilation fjerner overskudsvarmen om somme-

ren.

Side 41

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Der er allerede i dag for visse bygningstyper mulighed for at anvende hybridventilation.

Stk. 2 og 4 er gældende for løsninger med mekanisk ventilation, mens stk. 6 er gældende for

løsninger for naturlig ventilation. Derfor angives eksempler på åbningsstørrelser.

Mængden af luft der skal udsuges fremgår af 6.3.1.2 stk. 4.

6.3.1.3, stk. 1 og 2

Exhausto

anfører, at angivelse af kravet som 0,1 pct. har givet anledning til diskussioner (0,1

er teoretisk set lig med værdier fra 0,06 til 0,1499, har nogen fremført) hvor nogen har oversat

det til, at kravet blot er under 1500 ppm. I betragtning af, at der i BR2020 (§7.2.4.1. stk. 11)

står 900 ppm, bør værdien her ændres til det mere præcise 1.000 ppm.

VELUX

anfører, at afsnittet fra 6.3.1.3 stk. 2 om tværventilation også bør anføres som mulig-

hed i stk. 1.

DTU

anfører, at det er ikke acceptabelt at specificere CO

-koncentrationen til 0,1pct., dvs. en-

hver koncentration mellem 0,05 og 0,149pct. eller bedre mellem 500 og 1490 ppm er OK. Det

er en alt for stor spredning og et CO

-niveau på 1450 ppm er ikke acceptabelt. Derfor bør

grænsen ændres til 0,10 pct. Endnu mere korrekt vil det være at skrive kravet som en forskel

mellem ude og inde koncentrationen på 0,065 pct.

Niras og FRI

spørger, om varmegenvinding kan betragtes som forvarmning af ventilationsluf-

ten.

Energistyrelsens kommentarer

Kravet på 0,1 pct. kan findes i Arbejdstilsynets vejledning. Arbejdstilsynet har oplyst, at Ar-

bejdstilsynet benytter CO

-koncentrationen som en indikator for god luftkvalitet.

Arbejdstilsynet har overfor Energistyrelsen oplyst, at kravet om, at CO

-koncentrationen ikke

bør være større end 0,1 pct. ikke kan oversættes til 1000 ppm men snarere til, at der er indi-

kation af en god luftkvalitet, når CO

-niveauet er mellem 500 og 1499 ppm.

Varmegenvinding betragtes ikke som forvarmning af luften. Dette vil blive tydeliggjort på

bygningsreglementet.dk. Forvarmning af indblæsningsluften skal ske efter, hvad normer og

standarder foreskriver samtidig med, at det sikres, at der ikke blæses luft ind til bygningerne

som medfører gener for brugerne, hvilket kold luft typisk vil medføre.

Energistyrelsen er taknemmelig for de mange input til mulige justeringer, og der vil fremad-

rettet blive taget hul på en række diskussioner om, hvordan bygningsklasse 2020 og dermed

bygningsreglementet i 2020 vil se ud. Nogle af de primære pointer, der tages med fremadret-

tet, er bl.a. kravet til CO

-indhold er afbalancerede i fremtiden.

6.5.1, stk.2

VELUX

foreslår, at vejledningsteksten ændres til: ”Udsynet eller udsigten til omgivelserne er

en af de vigtigste faktorer for oplevelsen af rummet. I arbejdsrum mv. og beboelsesrum bør

udsynet eller udsigten til omgivelserne indeholde elementer af det nære og fjerne miljø samt

himmel. Hvis udsynet er væsentlig begrænset af faste afskærmninger eller andet, bør der for-

Side 42

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

synes mulighed for udsyn ved andre sidevinduer eller via ovenlys. I arbejdsrum mv. og bebo-

elsesrum, der primært belyses via ovenlys, kan etablering af sidevinduer give udsyn til omgi-

velserne.”

Københavns Kommune

ønsker, at køkkener nævnes i bestemmelsen.

Energistyrelsen kommentarer

Køkkener betragtes som et arbejdsrum, og dette anføres derfor ikke specifikt i bestemmelsen.

Der udarbejdes evt. et FAQ på bygningsreglementet.dk, der præciserer dette.

Udsyn vil indgå i det videre arbejde med bygningsreglementet.

6.5.3

Dansk Standard

bemærker, at henvisningen til DS/EN 12464-1 bør flyttes fra vejledningstek-

sten til bestemmelsesteksten, da det giver mulighed for at få tilføjet en A-deviation, hvor det

fremgår, at Danmark har myndighedskrav, som medfører ændringer i forhold til standarden.

Dansk Center for Lys

har en række kommentarer, bl.a.:



At der ændres fra DS 700 som lovkrav til EN 12464-1 som vejledning.



At den danske lystradition ofres for at følge den europæiske standard.



At der ikke er fokus hos Energistyrelsen på hverken energiforbrug eller indekli-

ma.



At dagslysstyring bliver tolket som manuelle afbrydere.



At kravene til energieffektive lyskilder virker uambitiøse.

Desuden har

Dansk Center for Lys

en række kommentarer til den europæiske standard og det

danske applikationsdokument:



At der mangler en redegørelse for, hvordan beregning af vedligeholdelsesfaktoren

skal gribes an i praksis.



At der mangler en definition af arbejdspladshøjden i kontorområder.



At randzonen på 0,5 m kan give problemer i små rum.



At kvalitetsniveauet i dansk belysning bliver kastet ud med badevandet for at få en

EU-standard i stedet for den danske standard.



At kravene til farvegengivelse i den europæiske standard er væsentligt lavere end i

DS 700.



At de anbefalede overfladereflektanser er meget høje.



At nedsættelsen af belysningsniveauerne i det nationale applikationsdokument vir-

ker uambitiøst, og at Danmark bør overgå til EN12464-1 uden et dansk applikati-

onsdokument.



At den gode belysning er under massivt pres af energirammen.



At formuleringen i det nationale applikationsdokument er upræcis og bør henvise

til tabel 5.x.



At EN12464 ikke stiller krav om forbedret farvegengivelse i skolekøkken, håndar-

bejde, billedkunst og køkkener, som der var i DS700.



At skoler med aftenundervisning har lavere belysningsniveau end kravene i EN

12464-1.

Energistyrelsens kommentarer

Side 43

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Det indgår i aftalen om en vækstpakke 2014, at der skal ske en internationalisering af de dan-

ske standarder for arbejdspladsbelysning.

Ifølge BR10 skal arbejdspladsbelysningen i Danmark overholde DS 700-serien, der består af

en række danske standarder. DS 700-serien er opbygget omkring og synkroniseret med en se-

rie af europæiske standarder for arbejdspladsbelysning. I de europæiske standarder er der

dog højere belysningsniveauer. Derudover er der i de europæiske standarder marginalt lave-

re krav til nogle arbejdsmiljørelaterede værdier, som f.eks. blænding og farvegengivelse.

Energistyrelsen har i marts 2014 gennemført en analyse af konsekvenserne for energieffekti-

vitet ved at benytte de europæiske standarder for arbejdspladsbelysning i stedet for de dan-

ske. For en gennemsnitlig kontorbygning viser analysen, at en anvendelse af de europæiske

standarder for arbejdspladsbelysning kan medføre en stigning i energibehovet på 20-40 pct. i

henhold til energirammen

. For skoler med aftenundervisning vil en anvendelse af de europæ-

iske standarder medføre en stigning på omkring 60 pct.

Derfor er der udarbejdet et nationalt applikationsdokument (NAD), som skal medvirke til at

smidiggøre overgangen fra den danske standard til den europæiske standard. Der arbejdes

samtidig på at sikre, at den europæiske standard efter næste revision vil kunne benyttes uden

NAD.

I mange situationer vil den endelige indretning ikke kendes på projekteringstidspunktet. I de

europæiske standarder skal man kende indretningen for at kunne projektere bygningen efter

standarderne. I Danmark er det ganske almindeligt, at den endelige indretning i disse byg-

ningstyper først kendes ved indflytning af de faktiske brugere, og de danske standarder tager

højde for denne situation, således at de danske standarder kan anvendes, selvom den konkrete

indretning ikke er kendt ved projekteringen. Derfor indføres et afsnit i NAD’en om dette.

Energistyrelsen har desuden drøftet betydningen for arbejdsmiljø ved at benytte de europæi-

ske standarder for arbejdspladsbelysning med Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vurderer, at de

europæiske standarder for arbejdspladsbelysning omkring blænding indebærer en lille risiko

for flere udfordringer med ubehagsblænding i forhold til de danske standarder for arbejds-

pladsbelysning omkring blænding. Arbejdstilsynet understreger dog samtidig, at de har mu-

lighed for at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser uanset, hvilke standar-

der for arbejdspladsbelysning, der anvendes.

Det ligger Energistyrelsen meget på sinde at sikre, at overgangen fra den ene standard til den

anden foregår fornuftigt og samtidig med fokus på både god belysning og lavt energiforbrug.

Det må bemærkes, at kravniveauerne ændres og i visse tilfælde til lavere niveau for visse ar-

bejdsmiljørelaterede værdier. Dette er dog udelukkende en ændring i minimumskravniveau.

Det er fortsat muligt at bygge bedre og dermed opretholde den danske belysningskultur.

Dansk Standards anbefaling følges, så henvisningen til DS/EN 12464-1 flyttes til bestemmel-

sesteksten.

Samlet primærenergiforbrug til bygningsdrift

Side 44

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Dansk Center for Lys’ anbefaling om ændring omkring dagslysstyring følges, dog med modi-

fikationer til teksten.

Kommentarerne til den europæiske standard og det danske applikationsdokument gives videre

til Dansk Standard. Der ses dog ikke nogen grund til væsentlige ændringer i det danske appli-

kationsdokument.

Side 45

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Opsamling af kommentarer til bestemmelser i kapitel 6, der ikke er ændret i BR15

Energistyrelsen har endvidere modtaget en række generelle høringssvar vedrørende bygnings-

reglementets kapitel 6, som ikke direkte adresserer de ændringer til bygningsreglementet, der

er foreslået i den konkrete høring. Disse svar er ikke behandlet i forbindelse med høringen,

men de vil indgå i styrelsens videre arbejde med bygningsreglementet.

Nedenfor findes en overordnet gennemgang af disse kommentarer:

6.3.1.1, stk. 3.

DTU og Dansk Standard

anfører, at vejledningstekstens nuværende formulering opfattes som

et absolut krav til lufthastigheden på 0,15 m/s. Dette krav er for skrapt. Det forslås, at der

kommer henvisning til DS/EN7730 eller måske DS474 og DS447. Et forslag til tekstændring

er: ”For at undgå træk bør lufthastigheden i opholdszonen i lokaler med stillesiddende aktivi-

tet ikke overstige 0,15 m/s ved lufttemperaturer under 22 C, ikke overstige 0,18 m/s ved luft-

temperaturer fra 22-24 C. Ved lufttemperaturer over 24 C kan højere lufthastigheder accepte-

res (DS/EN7730, EN15251,)”.

Rambøll

har bemærkninger til kravene til trækrisiko. Der ønskes en tydeliggørelse af kravene

både i BR samt af de gældende standarder på området DS 447 og DS 469.

Det foreslås at erstatte vejledningsteksten med kravene til lufthastighed med et krav på mak-

simalt 20 pct. trækrisiko.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen vil se nærmere på Dansk Standard og DTU’s samt Rambølls bemærkninger i

forbindelse med næste revision af bygningsreglementet. Inden der kan indføres krav til træk-

risiko, vil det skulle afklares om branchen er enige i Rambølls betragtninger.

Derudover kan det oplyses, at de to standarder, der henvises til, netop har gennemgået en

større revision. Energistyrelsen vil på baggrund af Rambølls høringssvar rette henvendelse til

Dansk Standard, som er udvalget, der sidder med disse standarder, hvor der kan ses nærmere

på Rambølls bemærkninger om trækrisiko.

6.3.1.1, stk. 5.

VedvarendeEnergi

anfører, at mikroorganismer bør præciseres som ”pollen” og ”svampespo-

rer”, idet der næppe menes bakterier eller vira, som nok er et mindre problem, og som ville

kræve langt finere filtre.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen vil se nærmere på bemærkningerne fra VedvarendeEnergi i forbindelse med

næste revision af bygningsreglementet og herunder vurdere behovet for en ændring til pollen

og svampesporer.

6.3.1.3, stk. 3

DTU

anfører, at det er alt for løst og usikkert at overlade kravene til ventilationen i alle andre

bygninger/rum end daginstitutioner og skoler til kommunalbestyrelsen. Her bør der indføjes

nogle minimumskrav eller et krav om at bruge DS447.

Side 46

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Forslag til ny tekst: ”For andre rum end de i stk. 1 og 2 nævnte skal ventilationens dimensio-

nering ske i henhold til DS447 og godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rum-

mets størrelse og anvendelse” eller: ”For andre rum end de i stk. 1 og 2 nævnte skal ventilati-

onens dimensionering ske i henhold til DS447 under hensyn til rummets størrelse og anven-

delse” eller: ”For andre rum end de i stk. 1 og 2 nævnte skal ventilationens dimensionering

godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse og et

minimum på 4l/s per person eller 0,3l/s m

”.

Energistyrelsens kommentarer

Hensynet med bestemmelsen er, at for andre bygningstyper end dem, som er nævnt i BR, kan

ventilationens dimensionering ske efter godkendelse af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen

er formuleret som et funktionskrav, hvilket giver plads og mulighed for anvendelse af såvel

danske som internationale standarder.

Energistyrelsen mener derfor ikke, at der i krav og vejledningsteksten skal sættes begræns-

ning på, hvilke standarder der bør anvendes, så længe der sikres et tilfredsstillende

sundhedsmæssigt indeklima.

6.3.3.2, stk. 1

TEKNIQ

anfører, at der i afsnit 6.3.3.2 om radon angives en grænseværdi. Det er, som det an-

føres i vejledningsteksten, vanskeligt at foretage en måling af radonkoncentrationen, og det

forslås derfor at tilføje et ekstra vejledningsafsnit med teksten: ”Ved dokumenteret luftskifte

på XX anses kravet for opfyldt”. Det bør vurderes, hvilket luftskifte der dækker, dog vil et

ventilationsanlæg, der sikrer opfyldelse af afsnit 6.3.1, forventeligt være tilstrækkeligt.

Byggecentrum og Weber

anfører, at i pjecen ”Radon og enfamiliehuse” anbefales radonni-

veauet til ikke at overstige 100 Bq/m

, modsat stilles der i BR krav til at niveauet ikke må

overstige 100 Bq/m

. Herudover henvises til BYG Erfa blad fra 2002.

Det anbefales, at der i stedet for de nævnte, refereres til SBi’s anvisninger 233 og 247 om så-

vel nybyggeri som eksisterende byggeri, samt de nyere Erfa blade (99) 15 01 02 Radonsikring

- nye bygninger og (13) 14 12 10 Radonsug – i eksisterende enfamiliehuse.

Energistyrelsens kommentarer

Der angives ikke en luftmængde for, hvornår kravet til radon kan være opfyldt. Det kræver

kendskab til bygningens konstruktioner m.v., inden der kan ske konkrete anbefalinger til af-

hjælpningstiltag. Energistyrelsen har udarbejdet radonguiden.dk, hvor forskellige afhjælp-

ningstiltag er vist.

Byggecentrums og Webers bemærkninger tages til efterretning, og der foretages en gennem-

gang af de forskellige kilder.

6.4.2, stk. 1-4

Exhausto

ønsker mere præcise angivelser eller henvisning til en bekendtgørelse, hvor der er

mere præcise krav.

Exhausto

mener, at der tidligere har været henvist til materiale, hvoraf det

fremgik evt. ”vejledende grænseværdier for natperioden i tabel I i Miljøstyrelsens Vejledning

nr. 5/1984”.

Side 47

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

FRI

angiver, at klasse C-krav i DS490 lydklassifikation af boliger ikke er tilstrækkeligt og ac-

ceptabelt. I stedet bør der henvises til klasse B, ligesom SBi-anvisning 230 også angiver. Det-

te vil medføre skærpede krav i det lavfrekvente område.

Energistyrelsens kommentarer

Det er korrekt, at der tidligere har været henvist til Miljøstyrelsens vejledning. Energistyrel-

sen har udarbejdet en vejledning, som findes kan findes på bygningsreglementet.dk, som be-

skriver, hvordan bygningsreglementets funktionskrav kan anses for værende opfyldt.

En ændring af vejledningsteksten til funktionskravet om, at boliger anses opfyldt, når de udfø-

res som klasse C i DS 490, vil medføre en fordyrelse af byggeriet. Funktionskravet ændres

derfor ikke på nuværende tidspunkt.

Energistyrelsen er taknemmelig for de mange input til mulige justeringer, og der vil fremad-

rettet blive taget hul på en række diskussioner om, hvordan bygningsklasse 2020 og dermed

bygningsreglementet i 2020 vil se ud. Her vil det også være oplagt at tage hul på snakken om

akustisk indeklima i boliger.

6.5.2, stk.1

DOVISTA

anfører, at de finder, at vurderingen af "tilstrækkeligt dagslys" på 10 pct. af gulv-

arealet (som sidelys) er for lav en anbefaling og nævner, at de finder, at et krav på 15 pct.,

som det er kravet i BK2020, vil være godt som en generel minimumsanbefaling - også for al-

mindeligt nybyggeri efter BR15.

VELUX

anfører, at der er behov for en mere præcis kravsætning til tilstrækkelig dagslys, da

glasareal ift. gulvareal ikke kan anses som fyldestgørende, idet glasarealkravet ikke forholder

sig til faktiske forhold, herunder vinduesudformning, udformning af facade, omgivelsernes

karakter osv.

VELUX

foreslår derfor, at angivelse af glasareal ift. gulvareal udgår af vejled-

ningsteksten, samt at der til kravteksten tilføjes ”at der bør være en dagslysfaktor på mindst 2

pct. i halvdelen af rummet, samt minimum 0,7 pct. i det mørkeste beregningspunkt”.

VELUX

foreslår desuden, at der til vejledningsteksten tilføjes: ”Er rummet hovedsagelig belyst med

ovenlys, kan dagslyset anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at

der er en dagslysfaktor på mindst 2 pct. i alle beregningspunkter”.

VELUX

anfører desuden, at

beboelsesrum og opholdsrum i institutioner bør have adgang til direkte sollys i minimum 1,5

timer ved jævndøgn (21.03. /21.09.)

MicroShade

mener, at det fastsatte krav om velbelyste rum skal fastholdes, men at det i lov-

teksten bør understreges, at der er metodefrihed ift. eftervisning af dette.

MicroShade

anfører

desuden, at vejledningsteksten skal fremhæve metodefriheden, f.eks. ved at nævne andre me-

toder end DF (f.eks. UDI, sDA el. lign.), da DF ikke giver et retvisende billede af dagslysfor-

holdene, samt at der skal være en specifikation af, at solafskærmning skal medtages i vurde-

ringen.

Dansk Center for Lys

spørger, om der skal stilles krav til det lys, som kommer igennem en

vinduesrude og om der skal stilles krav til farve på det lys, som kommer gennem et coated

glas og til farven på udsigten set gennem et coated glas.

Dansk Center for Lys

foreslår desu-

den, at lystransmittans ændres fra 0,75 til 0,70, da ingen trelags vinduer kan overholde kravet

om en lystransmittans på 0,70.

Side 48

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Glasindustrien

anfører, at det er uklart hvilket gulvareal der skal benyttes ved beregning af

forholdet mellem glas- og gulvareal. Desuden anføres det, at der bør refereres til en lystrans-

mittans på 0,70 i stedet for 0,75, da hyppigt anvendte trelagsruder har en lystransmittans der

er lavere end 0,75.

ÅF Lighting

anbefaler at benytte en minimumdagslysfaktor på alle arbejdspladser på 1,5 pct.

og samtidig at glas-gulvareal forholdet, som indgår i vejledningsteksten, fjernes, da det ingen

relation har til arbejdsmiljøet, da det ikke tager højde for modstående bygninger, beplantning

samt vinduesareal under brystningshøjde.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

anfører,

at der bør stilles krav til energiruders transmitterende evne og at lystransmissionen på 0,75,

som nævnes i vejledningsteksten, bør fastholdes, og at der desuden bør stilles krav til trans-

missionen af dagslysets farvespekter. Derudover fremføres det, at 15 pct. glasareal i forhold

til gulvareal virker fornuftigt, og at den nævnte dagslysfaktor på 2 pct. i øvrigt kan fastholdes.

Det Økologiske Råd

meddeler, at de støtter, at der stilles krav til dagslysindfald i arbejdsrum,

beboelsesrum og køkken.

Det Økologiske Råd

finder ikke de i vejledningsteksten anførte 10

pct. glasareal ift. gulvareal som værende tilstrækkeligt, men anfører samtidig, at udviklingen

inden for kunstlys tæller modsat et forøget krav om dagslys.

Energistyrelsens kommentarer

Kravteksten fastholdes som et funktionskrav, og der indføres derfor ikke specifikke krav til

dagslys i kravteksten.

Vejledningsteksten giver eksempler på, hvordan tilstrækkeligt dagslys kan opfattes, og der er

således ikke tale om krav. Det vurderes således heller ikke som værende problematisk, at nog-

le vinduestyper har en lavere lystransmittans end den i vejledningsteksten nævnte. I forhold til

beregning af glasareal ift. gulvareal præciseres det i vejledningsteksten, at der er tale om

rummenes indvendige gulvareal.

De nyttige kommentarer omkring ændringer af de vejledende værdier for dagslysfaktor og

glasareal ift. gulvareal, samt henvisning til andre dokumentationsmetoder vil indgå i styrel-

sens fremtidige overvejelser omkring opdatering af dagslyskrav og -vejledning.

Med udgangspunkt i, at bestemmelsen er et funktionskrav, er der i praksis tale om metodefri-

hed ift. dokumentation. For at tydeliggøre dette justeres vejledningsteksten, så det fremgår, at

dagslyset blandt andet kan anses som værende tilstrækkeligt under de nævnte forhold.

Sætningen i vejledningstekstens tredje afsnit ’Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der

hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, lystransmittans og rummets og

omgivelsernes karakter.’ flyttes til andet afsnit i stedet, så det mere entydigt fremgår, at disse

forhold skal tages i betragtning ved beregning af dagslysfaktoren.

Øvrige kommentarer til dagslys generelt

Side 49

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Arkitektforeningen

mener ikke, at der skal reguleres mere på dagslys, men foreslår samtidig,

at der indføres performancebaserede krav, hvor der laves dagslysundersøgelser for de konkre-

te byggerier/byområder.

Bygherreforeningen

ser den tydeligere inddragelse og præcisering af dagslyset som en væ-

sentlig faktor i kvaliteten af bygninger og ser ikke grund til at skærpe de foreslåede krav yder-

ligere. Fremadrettet bør det på dette område overvejes at implementere mere performanceret-

tede krav, der giver en større designmæssig frihed, uden at der gås på kompromis med den

samlede kvalitet af dagslyset i bygningerne. I forhold til et fremtidigt sigte på mere bæredyg-

tigt byggeri bør det desuden overvejes at skærpe opmærksomheden på dagslysets potentialer i

både bygninger og den kontekst, de indgår i, da netop dagslyset har stor betydning for energi-

forbrug, sundhed og trivsel. I første omgang kunne det foreslås indført i vejledningsteksten, at

der bør gennemføres undersøgelser heraf.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen vil i det fremadrettede arbejde vurdere, om og hvordan kravene til dagslys

bør udvikles og herunder også, hvordan det bedst muligt understøtter et mere bæredygtigt

byggeri.

Side 50

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kapitel 7 - Energiforbrug

Generelt

De generelle kommentarer kan samles i følgende afsnit:

1. Energiramme for nye bygninger strammes

2. Energirammer for eksisterende bygninger

3. Energifaktorer

4. Vinduers energimæssige ydeevne

1. Energiramme for nye bygninger strammes

DOVISTA og VELUX

vurderer, at energiforbruget til boligers rumopvarmning efterhånden er

så lavt, at det vil være relevant at have fokus på andet energiforbrug i bygninger, end det, der

er reguleret i bygningsreglementet. Konkret kunne man inkludere elforbrug til belysning i

energirammen for boliger for både BR15 og bygningsklasse 2020.

Dansk Energi

mener principielt ikke, at energirammen og energifaktorerne skal være styrende

for valg af forsynings- og opvarmningsform, men at varmetabsrammen skal kunne stå alene.

Niras, Københavns Kommune, FRI, Varmeisoleringsforeningen, Træ- og Møbelindustrien,

Dansk Industri og Rockwool

ser positivt på, at krav til bygningers maksimale energibehov

skærpes, samt at kravet har været kendt gennem længere tid.

VELUX

mener, at der i nye bygninger bør være fokus på bygningens energieffektivitet og ikke

på lokal energiproduktion, såfremt bygningen er tilkoblet kollektiv forsyning. Da muligheden

for indregning af VE forekommer pga. bygningsdirektivet, anbefales det, at Danmark arbejder

for, at der ved den planlagte revision fokuseres på bygningers energiforbrug og ikke energi-

produktion med VE.

Dansk Fjernvarme

mener ikke, at det fremgår klart, hvordan EU-direktivernes kriterier om

godt indeklima, næsten CO

-neutralitet og omkostningseffektiv udnyttelse af VE og kraft-

varme understøttes i bygningsreglementet. Endvidere bør BR’s energiramme udnyttes som et

styringsinstrument, som ikke kun belønner individuelle forsyningsformer, men også giver

bygningsejeren incitament til at vælge den opvarmningsform, som er planlagt af kommunen.

Danske Regioner

støtter bygningsreglementets fokus på at reducere energiforbruget i bygnin-

ger, men opfordrer til, at der fremover fokuseres mere på, at det også omfatter erhvervsbyg-

ninger, herunder hospitaler.

VedvarendeEnergi

støtter ambitionsniveauet for bygningers energieffektivitet, selvom krave-

ne til bygningsklasse 2020 ikke er skærpet med 75 pct., idet energifaktorerne vil være væsent-

ligt ændret.

Energistyrelsens kommentarer

Der er opbakning til stramningerne af energirammerne. Der er således ikke kritiske hørings-

svar vedrørende minimumskrav til energirammen i BR15.

Side 51

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

DOVISTA har ret i, at med de fremtidige energikrav i 2020 vil øvrigt energiforbrug udgøre en

større del af det samlede energiforbrug i bygningen. Her kan dog henvises til både kravene i

ecodesign og til udviklingen af bæredygtigt byggeri i forbindelse byggepolitisk strategi.

Boliger er ikke omfattet af krav til etablering af belysning. Derfor er det ikke muligt at medta-

ge belysning af boliger i energirammen.

I forhold til Dansk Energis kommentar er der ikke foretaget ændringer i BR15. Kommentaren

er taget til efterretning og vil indgå i arbejdet med BR20.

Se også kommentarer under energifaktorer, hvor der redegøres for årsagen til, at energi-

rammen fastlægges under hensyn til forsyningsform og vedvarende energi og ikke kun byg-

ningens energieffektivitet.

2. Energirammer for eksisterende bygninger

Arkitektforeningen

bakker op om de frivillige renoveringsklasser, da de derved får et bedre og

mere forenklet bygningsreglement.

Det Økologiske Råd

støtter indførelsen af de frivillige renoveringsklasser. Der bør dog mak-

simalt kunne indregnes 15 kWh/m² pr. år fra vedvarende energiproduktion, mens muligheden

helt bør udgå frem mod 2020.

Niras, FRI, Energiforum Danmark, VELUX og Dansk Industri

ser positivt på, at der er opstil-

let energirammer for eksisterende bygninger.

Dansk Industri

ser dog gerne en tættere kobling

mellem energiklasserne og den obligatoriske energimærkning.

Københavns Kommune

hilser de frivillige energirammer velkommen og anbefaler, at der føl-

ges op med en vurdering af, om flere bygninger renoveres og om det har ført til besparelser.

FRI

anfører, at ”renoveringsklasse” ikke er så appellerende og foreslår ”Energiklasse xR”.

Varmeisoleringsforeningen og Rockwool

ser positivt på, at der indføres energiklasser for eksi-

sterende bygninger, men renoveringsklasse 2 forekommer uambitiøs. Da der samtidig er et

stort spring fra klasse 1 til 2, anbefales det at indføre en klasse mellem de to planlagte.

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

vurderer, at det bør synliggøres, hvad der skal til

– gerne ved eksempler – for at opnå diverse renoveringsklasser i relation til de meget forskel-

lige udgangspunkter og typer af ejendomme, der findes.

Energistyrelsens kommentarer

Der er stor opbakning til indførelsen af de frivillige energiklasser til renovering.

For at overholde de udlagte energiklasser er det nødvendigt at opgradere klimaskærmen i

ældre bygninger. De 25 kWh/m² (primærenergi), der kan indregnes i BR15, sætter derfor en

begrænsning for, hvor meget af den mulige opgradering, der kan komme fra vedvarende

energi. De 25 kWh/m² er en afvejning mellem krav til klimaskærmens opgradering og mulig-

heden for at kompensere med vedvarende energi.

Side 52

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Bygninger, der overholder renoveringsklasse 2, hvilket svarer til et C-mærke i energimærk-

ningsordningen, vil typisk ikke være omfattet af efterisoleringskrav i bygningsreglementet.

For en del ældre bygninger er overholdelsen af renoveringsklasse 2 en markant udfordring.

Samlet set er det vurderingen, at kravniveauet i renoveringsklasse 2 er et fornuftigt niveau,

der vil sikre, at der kan gennemføres renoveringer i alle typer bygninger i alle aldre.

I løbet af 2015 vil der komme en række eksempler på, hvordan man kan opnå renoverings-

klasserne. Indtil da kan der henvises til SBi’s rapport om renoveringsklasserne.

Energistyrelsen vil følge udviklingen på renoveringsmarkedet nøje og effekten af indførelsen

af energiklasserne vil derfor evalueres, når branchen har indhøstet erfaring med at bruge

klasserne.

3. Energifaktorer

Fjernvarme Fyn

anfører, at en energifaktor kun er relevant, hvis opvarmningsformerne lige-

stilles. Der må ikke være forskel på energi produceret på matriklen og energi tilført matriklen.

Fjernvarme Fyn

anfører, at bygningers energibehov ikke bliver mindre af at fokusere på pro-

duktionen af energien. De primære ressourcefaktorer bør være det væsentlige, ikke hvordan

de produceres.

HMN Naturgas

mener ikke, at der synes at være en rationel begrundelse for, at energifakto-

rerne for fjernvarme er hhv. 0,8 og 0,6. Anvendelsen af energifaktoren 1,8 for el i bygnings-

klasse 2020 mangler tilsvarende en rationel begrundelse.

Aalborg Forsyning, Varme

mener, at energifaktoren for fjernvarme bør reduceres til 0,6, som

i højere grad afspejler reelle forhold, og som vil udligne favoriseringen af varmepumper og

individuelle løsninger fremfor kollektive.

Danfoss, Varmepumpefabrikanterne og VELTEK

bemærker, at hvis man fra politisk side øn-

sker at overgå mere og mere til vedvarende energi, bør energifaktoren for fjernvarme ikke re-

duceres, da det dermed giver fjernvarmen en fordel i energirammeberegningen og dermed re-

ducerer mulighederne for at anvende el til boligopvarmning, f.eks. via varmepumper.

HOFOR

anbefaler, at det relative forhold mellem energifaktorerne på el og fjernvarme opret-

holdes. Desuden anbefales det at tilpasse faktorerne til de faktiske forhold, samt at energief-

fektive teknologier med god samfundsøkonomi skal prioriteres.

HOFOR

peger på, at redukti-

on af energifaktoren på el kan forringe en række gode løsninger. Endelig anbefales det at ind-

føre systemer til at målrette energibesparelser, så de placeres ud fra det samlede systems be-

hov.

Dansk Energi

mener, at energifaktorerne modarbejder den nødvendige udvikling og ændring

af energisystemet mod øget elektrificering. Kollektiv forsyning med VE-baseret energi bør

ikke reguleres af bygningsreglementet, men i stedet reguleres ud fra samlede systembetragt-

ninger, som ikke kan reflekteres i et bygningsreglement. Bygningsreglementet bør alene regu-

lere varmetabet og fleksibiliteten i bygningen.

Side 53

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

FRI og Dansk Fjernvarme

foreslår, at der igangsættes en undersøgelse, der skal afdække mu-

ligheden for at anvende differentierede energifaktorer for el og fjernvarme, hvis det kan do-

kumenteres, at der for en nybygning eller renovering investeres i et system, der nyttiggør

energien, når den produceres. Forslaget er inspireret af regeringens vækstplan for energi og

indeklima (2013) og smart grid-strategi (2013). Der er givet forslag til egentlige tiltag.

Dansk Fjernvarme

mener, at energifaktorerne begunstiger varmepumper. Samtidig forværres

dette ved, at bygningsejeren uden individuel produktion tvinges til at investere ekstra i byg-

ningens isolering, og at bygningsejeren til gengæld for individuel forsyning kan få dispensati-

on fra tilslutningspligten til kollektiv opvarmning. Det foreslås at genindføre tilslutningsplig-

ten for nybyggeri uanset energiklasse. Der kan kun dispenseres, hvis projektforslaget viser, at

fjernvarme er urentabel eller ikke er konkurrencedygtig i forhold til en varmepumpe med la-

ger. Endelig finder

Dansk Fjernvarme

det uheldigt, at forholdet mellem fjernvarme og el for-

ringes i bygningsklasse 2020.

anfører, at det fortsat er de samme energifaktorer, der er gældende for el og fjernvarme,

som i BR10, hvilket bevirker, at huse, der opvarmes med fjernvarme, skal have en bedre iso-

leret klimaskærm for at opfylde energirammen end tilsvarende huse, der opvarmes med var-

mepumpe.

Energistyrelsens kommentarer

Det fremgår af bygningsdirektivet om bygningers energimæssige ydeevne, at krav til nye byg-

ningers energiforbrug skal omfatte det årlige forbrug til opvarmning, køling, ventilation,

varmt vand og for nogle bygninger også belysning. Den energimæssige ydeevne skal udtryk-

kes gennemskueligt og skal omfatte forbruget af primærenergi, der kan baseres på nationale

eller regionale vægtede gennemsnit. Det betyder, at den måde, hvorpå energiforbruget i nye

bygninger reguleres i EU-landene, herunder Danmark, følger af direktivet. Kravniveauet er

derimod nationalt fastlagt. De fleste bygninger forsynes med flere energiforsyninger, f.eks. el

og fjernvarme. For el indgår en del af forbruget direkte i energirammen, nemlig el til drift af

ventilatorer, pumper, fyringsanlæg og fast belysning, hvorimod øvrigt elforbrug til kaffema-

skiner, køleskabe og opvaskemaskiner kun indgår som varmetilskud fra apparater og udstyr.

Når energiformer skal vejes sammen, kan det ske på grundlag af forskellige antagelser. Sam-

menvejning kan således ske i energienheder, efter pris, efter primærenergiforbrug, efter

brændselsforbrug eller efter CO

-udledning. For at sikre, at der i Danmark bygges efter ens-

artede regler i hele landet, er der i bygningsreglementet fastsat en energiramme, hvori der

indregnes en landsgældende faktor for henholdsvis el og fjernvarme. Når det gælder fjern-

varme, kan der dog være betydelig forskel på, hvor meget CO

, der udledes fra værk til værk.

Brændselsformer, effektivitet og ledningstab kan variere betydeligt. Men med henblik på at

sikre, at der er én og ikke flere energirammer i bygningsreglementet, er der i bygningsregle-

mentet én fjernvarmefaktor, der gælder hele landet.

Energifaktorerne er baseret på bruttoenergiforbruget divideret med det endelige energifor-

brug i BR15. Det afspejler derved de reelle produktionsomkostninger ved at levere energien

hos forbrugeren. I bygningsklasse 2020 er der foretaget en vurdering af, hvordan det fremti-

dige energisystem vil se ud. Der kan læses mere om dette i Energistyrelsens baggrundsnotat

for bygningsklasse 2020, der ligger på Energistyrelsens hjemmeside.

Side 54

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Energifaktorerne fastholdes i BR15 på 0,8 for fjernvarme og 2,5 for el, hvilket var udmeldt til

lavenergiklasse 2015 i BR10.

Der er ved fastholdelsen af 2015-klassens energifaktorer for el og fjernvarme lagt vægt på, at

forsyningsformerne, især varmepumper og fjernvarme, sidestilles i bygningsreglementet.

Dermed bliver det op til det enkelte projekt at vurdere, hvilken forsyningsform, der er den

mest fordelagtige for det enkelte projekt. Der er marginale ændringer i de reelle bruttoenergi-

faktorer, der var 2,29 for el og 0,83 for fjernvarme i 2012, men for at sikre en stabilitet i

energiberegningerne og for at gardere sig imod pludselige ændringer, der kan have stor be-

tydning for planlagte og igangværende projekter, er der ikke belæg for at ændre på faktorer-

ne.

Derfor fastholdes energifaktorerne på det allerede udmeldte niveau. Dette medfører altså in-

gen ændringer og har derfor ikke nogen økonomisk konsekvens.

Tilsvarende foretages der ingen justering i energifaktorerne for bygningsklasse 2020.

Over de næste år vil der blive fokuseret yderligere på de muligheder, der er i forbindelse med

smart grid forberedelse af bygninger og den effekt, det formodentlig har på energifaktorerne.

Det er dog ikke noget, der er klar til indførelse i BR15.

4. Vinduers energimæssige ydeevne

MicroShade

mener, at regulering via E

ref

(vinduers energibalance) bør fjernes fra bygnings-

reglementet, idet det kun er anvendeligt til opvarmningsdominerede bygninger, og at kravet

har en negativ virkning for den del af byggeriet, som er domineret af kølebehov. Alternativt

skal det præciseres, hvornår det er relevant at anvende E

ref

, samt at bygninger med kølebehov

kan undtages. Endvidere mener

MicroShade,

at der bør indføres krav til g-værdien (solvarme-

indfald gennem vinduer) af det samlede system i lighed med Norge.

Arkitektforeningen

mener, at det er positivt, at teksten omhandlende udskiftning af vinduer og

ovenlys er forenklet betydeligt.

DOVISTA

anbefaler, at energimæssige komponentkrav til vinduer fjernes og erstattes af ener-

girammekravene.

Det Økologiske Råd

støtter, at kravet til vinduers energiformåen opgraderes til et B-mærke.

Dansk Byggeri

mener, at glasydervægge (curtain walls) bør behandles selvstændigt i BR15.

Ved kravstillelsen bør der skelnes mellem de forskellige komponenter, som typisk er inde-

holdt i glasydervægge. Holdningen er, at E

ref

mister sin værdi som beregningsparameter, når

løsningerne er med udvendig solafskærmning. Desuden mener

Dansk Byggeri

ikke, at varme-

tabet kan håndteres jf. SBi-anvisning 213, men henviser til DS/EN ISO 1263. Endelig bør

Be10 opgraderes, så det nemt kan håndtere glasydervægge.

Vinduesindustrien

mener tilsvarende, at for varmetabsrammen skal glasydervægges og glasta-

ges U-værdi beregnes i henhold til EN 13830 - (EN 12631). Definition om et oplukkeligt felt

bør udgå, da disse skal beregnes som anført i EN 14351-1.

Side 55

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

FRI

er generelt tilhænger af E

ref

men mener, at der er behov for at definere præcist, hvordan

den beregnes. Standardrudedefinitionen er uhåndterbar, og der er behov for at håndtere glas-

ydervægge. Det foreslås at gøre definitionen mere specifik og lave illustrationer til at eksem-

plificere.

Energiforsatsgruppen

mener, at kravene til vinduer bør gælde alle vinduer – nye som til for-

bedringer af de eksisterende vinduer med forsatsvinduer, både for sommerhuse og renovering

af eksisterende byggeri, og kravet bør stilles til den konkrete udformning og størrelse af det

pågældende vindue. Alternativt til U-værdi-kravet, kan der stilles krav til energibalancen.

Desuden tager BR ikke højde for forsatsvinduers evne til at dæmpe støj. Endelig bør BR in-

deholde muligheder for at genanvende gamle vinduer.

Arkitekt Søren Vadstrup

mener, at det er i strid med købelovens § 42, stk.2, at forbrugerne ik-

ke får oplyst de reelle energiegenskaber for det købte vindue, når beregningen af E

ref

sker ud

fra producentens standardrude. Det foreslås, at alle vinduer bedømmes ens og ud fra det fakti-

ske vindue. Det foreslås endvidere, at der etableres en uvildig database, hvor forbrugerne kan

sammenligne alle vinduesløsninger, så der ved f.eks. hussalg kan opnås oplysninger om de

konkrete vinduer i huset. Dette forpligter producenterne til at oplyse de konkrete energital.

Endelig opfordres Energistyrelsen til at oprette en eksempelsamling med gode og energieffek-

tive vinduesløsninger.

BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen

for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitektskole

mener, at lovgivningen

diskriminerer visse typer af vinduer. Almindelige vinduer skal vurderes ud fra energibalance

ved E

ref

, uanset om vinduet afviger i størrelse fra referencevinduet eller er opbygget med flere

rammer, sprosser, lydruder og lign. Forsatsvinduer skal vurderes ud fra U-værdien og ud fra

de faktiske forhold. Tilmed kan forsatsvinduer ikke energimærkes. Forholdene er endvidere i

modstrid med den overordnede hensigt om at unødvendigt energiforbrug skal undgås. Slutte-

lig anføres det, at muligheden for at finde relevante energidata for vinduer er forsvundet. Vin-

duesindustrien har ellers i en aftale forpligtet sig til at etablere hjemmesider, hvor forbrugeren

kan beregne energitilskuddet i aktuelle udformninger og orienteringer fra de energimærkede

produktsystemer.

Energistyrelsens kommentarer

I forbindelse med Strategi for Energirenovering af Bygninger er det konkluderet, at tidligere

udmeldte krav til vinduer fastholdes. Derfor strammes kravene til vinduers energimæssige

ydeevne ikke ud over, hvad der tidligere har været udmeldt.

De energimæssige krav til vinduer sikrer, at de eksisterende bygningers energimæssige yde-

evne forbedres, når de renoveres.

Kravene til energibalancen, den såkaldte E

ref

, ændres fra -33 kWh/m

pr år til -17 kWh/m

pr.

år i 2015, og kravet i bygningsklasse 2020 er 0 kWh/m

pr. år.

Der er gennemført en analyse af vindueskravene af Steensen & Varming med navnet ”Kom-

parativ analyse af energi- og mærkningskrav indenfor den danske vinduesindustri”. Analysen

viser bl.a., at Danmark er det eneste land, der benytter sig af energibalancen for vinduer som

Side 56

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

krav. De øvrige lande benytter sig normalt af U-værdikrav, der ikke tager højde for vinduers

egenskaber ved solvarmeindstråling og lysindfald.

De facto U-værdikravene i Danmark er tilnærmelsesvist det samme som i vores nabolande

både ved nybyggeri og ved udskiftning.

Energibalancen for vinduer beskriver energifordelene ved at skifte til bedre vinduer ved ud-

skiftning. For nybyggeri er der en række specielle forhold, der gør sig gældende. Det viser sig

blandt andet, at visse typer bygninger ikke har en fordel af at have vinduer med en høj ener-

gibalance, da de ikke kan nyttiggøre solindfaldet. En fastholdelse af at overholde en bestemt

energibalance kan føre til et øget energiforbrug og dermed et uhensigtsmæssigt efterfølgende

kølebehov.

Derfor er der indført en funktionsbaseret ændring, så der kan fraviges E

ref

, hvis der kan påvi-

ses en energimæssig gevinst ved det. Det betyder altså, at der kan vælges vinduer med lavere

g-værdi og dermed en lavere E

ref

, hvis det kan påvises, at der er en energimæssig gevinst ved

valget. Ændringen er indført for både nye og eksisterende bygninger og sikrer, at der kan

vælges de mest optimale vinduer i alle situationer.

Kravene til glasydervægge er justeret i henhold til aftale med branchen. Dog fjernes bemærk-

ningen om et oplukkeligt felt og ændres til en tekst om at oplukkelige felter er omfattet af en

anden standard.

Desuden indføres der en henvisning i varmetabsrammen til beregningsmetodikken for vinduer

i Bilag 6.

Der er i BR gode muligheder for at genbruge de eksisterende vinduer fra egen eller anden

bygning. Hvis vinduerne udtages og renoveres for at genmonteres kræves en løsning med for-

satsrammer eller lignende for at overholde energikravene i BR. Hvis vinduerne bliver sidden-

de i bygningen, men bliver vedligeholdt, er der, som hidtil, ingen krav i BR.

FRI mener ikke, at standardrudedefinitionen er håndterbar. Derfor indføres der en hjælpende

tekst, der sikrer en bedre forståelse af standardruden.

De vinduesproducenter, der har tilsluttet sig energimærkningsordningen for vinduer, har for-

pligtet sig til også at oplyse de reelle energital for de konkrete vinduer, der indgår i det enkel-

te byggeri. Hvis der vælges vinduer fra producenter, der ikke er med i energimærkningsord-

ningen, er det forbrugerens eget ansvar at sikre sig, at de reelle energital bliver dokumenteret

af leverandøren.

BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen

for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitektskoles forslag følges, og der

indføres derfor følgende krav til forsatsvinduer: 1,4 W/m²K for nye forsatsvinduer, 1,65

W/m²K for renoverede forsatsvinduer. Samtidig er der ikke krav til den energimæssige ydeev-

ne for montagen af energiforsatsrammer på eksisterende bygninger. Renoverede vinduer er

vinduer, der demonteres, renoveres og genmonteres i den samme eller en anden bygning.

Side 57

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Konkrete bemærkninger

7.1, stk. 2

Glasindustrien og Glarmesterlauget

mener, at det bør understreges, at kondens i vinduers

kanter også skal undgås med en henvisning til kap. 4.5, stk. 2. Det bemærkes, at der er givet

forslag til ny formulering af 4.5, stk. 2 sammen med bl.a. Dansk Byggeri.

Energistyrelsens kommentarer

Der indføres en henvisning til kap. 4.5, stk. 2.

7.1, stk. 8

NFG Nature Energy

foreslår teksten ”og biogas, leveret via naturgasnettet, hvor oprindelsen

sikres gennem certifikater” tilføjet oplistningen af vedvarende energikilder.

Dansk Gasteknisk Center

mener, at ”derudover” bør erstattes med ”derover”.

SEGES

mener, at 7.1, stk. 7+8+12 modstrider hinanden og giver et tvetydigt billede af, hvor-

når den vedvarende energi skal implementeres, og hvornår den kan udelades.

TEKNIQ

ønsker tilføjet, at bygningsopvarmning

hovedsageligt

skal baseres på vedvarende

energi. Der bør desuden åbnes for anvendelse af bioolie.

Gentofte Kommune

anfører, at der mangler en egentlig vejledning til stk. 8-11, som er kom-

plekse bestemmelser.

VedvarendeEnergi

mener, at det i vejledningen skal tilføjes, at vedvarende energi for eksiste-

rende bygninger skal indføres i forbindelse med renoveringer af varmeanlæg med udskiftning

af hovedvarmekilde.

Energi- og Olieforum

anfører, at der ikke er overensstemmelse mellem formålet med ændrin-

gen af byggeloven og udmøntningen i kap. 7.1, stk. 8-11. I stk. 8 angives det entydigt, at op-

varmningen skal baseres på VE – helt i overensstemmelse med byggelovens bestemmelse.

Men allerede i stk. 9 undtages boliger i områder med fjernvarme, uanset om opvarmningen

baseres helt eller delvist på fossile brændsler. Det står i kontrast til, at vedvarende energi ud-

gjorde mindre end 50 pct. i fjernvarmeproduktionen. Tilsvarende gør sig gældende i stk. 10

for naturgas. Endelig savnes der en mulighed for, at der fortsat kan installeres oliefyr i områ-

der omfattet af stk. 9 og 10, da disse allerede nu kan forsynes med fyringsolie, der kan være

100 pct. biobaseret. Vurderingen er, at forslaget i praksis fortsat er et forud mod oliefyr og

derfor ikke er teknologineutralt, hvilket vil være i strid med EU’s principper om varernes fri

bevægelighed.

Energistyrelsens kommentarer

Det har ikke været muligt at gennemføre denne ændring af ordlyden til forbuddet mod instal-

lation af olie- og naturgasfyr som planlagt, se også beskrivelse i indledningen af dette hø-

ringsnotat. De modtagne kommentarer gemmes dog og vurderes i forbindelse med den ende-

lige udformning af bestemmelserne.

Side 58

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

7.1, stk. 9

Københavns Kommune

ønsker, at bygningsopvarmningen skal baseres på fjernvarme, og at

der i særlige tilfælde kan dispenseres herfra.

TEKNIQ

finder det uheldigt, at fjernvarme og naturgas sidestilles med vedvarende energi i

stk. 9-11, uanset oprindelse. De pågældende afsnit bør genformuleres eller udgå, da stk. 8 ef-

ter omformuleringen vil give mulighed for at definere andelen af vedvarende energi.

Varmeisoleringsforeningen

mener, at det er uklart, hvorvidt bygherren frit kan vælge forsy-

ningsform eller det afhænger af kommunalbestyrelsens beslutning for området.

Energistyrelsens kommentarer

Det har ikke været muligt at gennemføre denne ændring af ordlyden til forbuddet mod instal-

lation af olie- og naturgasfyr som planlagt, se også beskrivelse i indledningen af dette hø-

ringsnotat. De modtagne kommentarer gemmes dog og vurderes i forbindelse med den ende-

lige udformning af bestemmelserne.

7.1, stk. 11

Dansk Byggeri

mener, at det bør tydeliggøres, om bestemmelsen også gælder for ombygning,

tilbygning samt ved ændret anvendelse.

VedvarendeEnergi

mener, at stk. 11 skal fjernes.

anfører, at henvisningen til stk. 8 skal være til stk. 7.

Energistyrelsens kommentarer

Det har ikke været muligt at gennemføre denne ændring af ordlyden til forbuddet mod instal-

lation af olie- og naturgasfyr som planlagt, se også beskrivelse i indledningen af dette hø-

ringsnotat. De modtagne kommentarer gemmes dog og vurderes i forbindelse med den ende-

lige udformning af bestemmelserne.

7.1, stk. 12

FRI

spørger, om dispensationsmulighederne for at etablere VE ikke også bør omfatte økono-

mi, så løsninger, der er uforholdsmæssigt dyre, kan danne grundlag for dispensation.

VedvarendeEnergi

mener, at teksten ”Bygningens placering på grunden” bør slettes i be-

stemmelses- og vejledningstekst, idet solvarme og solceller ikke kan sørge for bygningens

samlede opvarmning og derfor skal kombineres med en anden form for vedvarende energi.

Energistyrelsens kommentarer

Det har ikke været muligt at gennemføre denne ændring af ordlyden til forbuddet mod instal-

lation af olie- og naturgasfyr som planlagt, se også beskrivelse i indledningen af dette hø-

ringsnotat. De modtagne kommentarer vil indgå i overvejelserne om endelige udformning af

bestemmelserne.

7.1, stk. 13

Side 59

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Fredericia Kommune

spørger hvilke bestemmelser, der finder anvendelse. Ordet ”bestemmel-

serne” angiver, at der må være flere som er gældende, men kap. 7.1, stk. 8 og stk. 13 er mod-

satrettede.

Energistyrelsens kommentarer

Det har ikke været muligt at gennemføre denne ændring af ordlyden til forbuddet mod instal-

lation af olie- og naturgasfyr som planlagt, se også beskrivelse i indledningen af dette hø-

ringsnotat. De modtagne kommentarer vil indgå i overvejelserne om den endelige udformning

af bestemmelserne.

7.2.1, stk. 1

Dansk Gasteknisk Center og Partnerskabet for brint og brændselsceller

påpeger et muligt

mismatch i ordvalgene ”bygningens samlede behov” og ”tilført energi”, som ikke behøver

være det samme i tilfælde af egenproduktion. Vejledningens præcisering af tilkøbt energi vil

være ønskelig i bestemmelsesteksten.

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelsen har fungeret efter hensigten siden 2006, og der ses ikke behov for at ændre be-

stemmelsen.

7.2.1, stk. 2

VELUX

foreslår vejledningen tilføjet med ”(...) ventilation,

køling med udeluft,

eventuel

me-

kanisk

køling, (...)”. Endvidere foreslås ”ventilation om natten” erstattet af ”udeluft”.

Dansk Center for Lys

savner en præcisering af, om der skal regnes med installeret effekt eller

brugseffekt, når det samlede energiforbrug for belysning beregnes. Der er foreslået en æn-

dring fra installeret effekt til det beregnede forbrug ud fra brugsmønstre og dagslysfaktor.

HOFOR

hilser det nye referenceår (DRY) velkomment og ser frem til, at det bliver indarbej-

det i normer, energiberegninger og energistyring.

FRI

mener, at det bør præciseres, hvilket år der skal anvendes i beregningerne, fordi weeken-

der og ferier falder forskelligt.

Energistyrelsens kommentarer

VELUX’s forslag medtages med modifikationer.

I forhold til, om der skal regnes med installeret effekt eller brugseffekt, henvises til SBi-

anvisning 213, der angiver hvordan energirammerne beregnes.

Beregningen med DRY-året skal baseres på kalenderåret 2010. Dette præciseres i bygnings-

reglementet.

7.2.1, stk. 4

Foreningen Klimaskærm og Dansk Byggeri

foreslår, at referencen til DS/EN 13829 gøres

normativ og flyttes fra vejledningsteksten til bestemmelsesteksten sammen med definitionen

om over-/undertryk og begrebet trykprøvning. Derudover foreslås et alternativ til definitionen

Side 60

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

af høje rum, som værende over 4 m mellem råhusets etagedæk. I relation hertil skal det frem-

gå, hvilken metode høje rum skal testes efter.

FRI

bemærker, at der for klarheds skyld bør henvises til kap. 1.4.2, nr. 2 om kommunalbesty-

relsens krav til lufttæthed.

Energistyrelsens kommentarer

Der er ikke grund til at flytte standarden til bestemmelsesteksten, ligesom det vurderes, at de-

finitionen af høje rum er tilstrækkelig klar. Formuleringen med trykforskel i stedet for tryk-

prøvning er valgt, så det bliver mere tydeligt, at kravet naturligvis også skal overholdes i de

byggesager, hvor der ikke foretages en trykprøvning.

Der er henvist til kap. 1.4, stk. 2 i vejledningsteksten til denne bestemmelse.

7.2.1, stk. 5

Bygge-, Plan-, og Miljøafd., Frederiksberg Kommune

spørger, om anvendelse af 1,5 l/s pr. m²

er ment som en ”straf” pga. manglende dokumentation.

Foreningen Klimaskærm og Dansk Byggeri

foreslår, at det eksplicit nævnes, at 1,5 l/s pr. m²

skal benyttes for ukontrollerede dele, såfremt kun en del af det samlede etageareal kontrolle-

res. Det fremgår ikke klart, at det i tilfælde af en kontrol ikke kan antages, at resultatet for 10

pct. af arealet kan indregnes for de øvrige 90 pct.

SEGES, Saint-Gobain Weber, Niras, FRI og Varmeisoleringsforeningen

bemærker, at kravet

ikke er blevet tilrettet BR15, som er 1,0 l/s pr. m², jf. stk. 4. Det stemmer desuden ikke

overens med, at dokumentation kun kræves i 10 pct. af byggesagerne. Såfremt det højere krav

er et incitament til at få trykprøvet, bør dette fremgå.

Energistyrelsens kommentarer

I 2015 strammes kravet til tæthed fra 1,5 l/s pr m

ved trykforskel på 50 Pa til 1,0 l/s pr. m

ved 50 Pa. Denne stramning er udmeldt i BR10.

Samtidig holdes der fast i kravet til bygningsklasse 2020 på 0,5 l/s pr m

Det er intentionen, at der skal indregnes 1,5 l/s pr. m², da dette vil give et incitament til at få

trykprøvet. Der indføres en vejledningstekst om, at det er de 1,5 l/s pr. m², der skal benyttes.

Trykprøvningsresultatet kan kun indregnes på det etageareal, der er blevet trykprøvet, hvilket

fremgår af bestemmelsen.

7.2.1, stk. 8

Dansk Byggeri, Vinduesindustrien og FRI

foreslår, at glasydervægge eksplicit nævnes som et

areal, der ikke medgår ved beregning af det dimensionerende transmissionstab.

VedvarendeEnergi

mener, at bestemmelsen er et unødvendigt komponentkrav, hvis målet er at

begrænse varmebehovet, idet det reducerer metodefriheden og fører til fordyrelser af byggeri-

et. Kravene til ”Mindste varmeisolering” må være nok. Hvis der er krav af hensyn til spidsbe-

lastning om vinteren, skal dette i stedet specificeres direkte.

Side 61

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelsen omkring isolerede partier i glasydervægge præciseres i teksten.

Der indføres desuden glasydervægge som et element, der ikke indgår i beregningen af det di-

mensionerende transmissionstab.

Det dimensionerende transmissionstab sikrer et godt gennemsnitligt isoleringsniveau, mens

mindste varmeisolering sikrer, at ingen dele af klimaskærmen udføres for dårligt.

7.2.1, stk. 10

NFG Nature Energy, Niras og FRI

bemærker, at begrebet ”lavenergibygninger” er udgået af

reglementet.

Energistyrelsens kommentarer

Der indføres en vejledningstekst, der beskriver, at lavenergibygninger i BR15 er defineret

som bygningsklasse 2020.

7.2.4.1

MicroShade

mener, at det er uhensigtsmæssigt at regulere dagslyset ved en arealbetragtning.

Kravet om velbelyste rum i BR15 skal fastholdes i bygningsklasse 2020, mens arealbetragt-

ningen skal flyttes til vejledningen.

MicroShade

mener desuden, at lystransmittansen skal

nedsættes til minimum 0,70 og helst 0,60 i vejledningsteksten. Endelig skal de nuværende 10

pct. glasareal fastholdes i bygningsklasse 2020. Det skal samtidig understreges, at der er me-

todefrihed til eftervisning af dagslyskravene.

Window Master

foreslår, at skærpelsen af CO

-kravet til 900 ppm bortfalder.

Det Økologiske Råd

støtter, at bygningsklasse 2020 fortsat er at finde i BR15, men påpeger at

en række gennemgribende justeringer vil være nødvendige. Det bør meldes ud i god tid.

HOFOR

bemærker, at det ikke fremgår, om bygningsklasse 2020 definerer lavenergibyggeri i

BR15 (bl.a. i forhold tilslutningsbekendtgørelsen).

VELUX

mener, at en energiramme på 20 kWh/m² pr. år er et meget ambitiøst mål, som i de

fleste tilfælde kun kan løses ved at installere VE på bygningen og dermed købe aflad for det

reelle energiforbrug. Som nævnt tidligere bør VE tages ud af energirammeberegningen, så der

fokuseres på optimering af klimaskærmen. Det vil samtidig sikre en mere enkel regulering og

et mere gennemskueligt BR, da der således ikke vil være behov for komponentkrav til nybyg-

geri.

VELUX

bemærker, at kravet om 900 ppm er en væsentlig stramning i forhold til dagens krav

på 0,1 pct. (dermed op til 1499 ppm). Som erstatning for et stift krav foreslås en analyse af det

”rigtige niveau” i forhold til effekter og omkostninger af et ændret niveau.

Energistyrelsens kommentarer

Side 62

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Der er kun foretaget ganske få justeringer i bygningsklasse 2020, primært en adskillelse af

SEL-værdier for ventilation afhængigt af ventilationsform, samt en justeret hjælpetekst om-

kring dagslys.

Det præciseres desuden, at bygningsklasse 2020 er den eneste klasse for lavenergibyggeri i

bygningsreglementet.

Der vil i løbet af 2015 fremadrettet blive indkaldt til drøftelser af bygningsreglementet i 2020.

Bl.a. vil spørgsmålene om dagslyskrav og om kravet til CO

-indhold indgå.

7.2.4.1, stk. 1

Glasindustrien

foreslår, at det præciseres, at vinduer også omfatter glastage, når bilag 6 er ud-

videt til at omfatte disse.

Energistyrelsens kommentarer

Glastage medtages.

7.2.4.1, stk. 2

Henning Larsen arkitekter

anbefaler, at det i vejledningsteksten præciseres, at ”energitilskud-

det for vinduer og ovenlys kan beregnes på grundlag af en vægtet E

ref

for repræsentative ud-

snit af facaden”.

FRI

spørger, om de skærpede krav til E

ref

ikke gælder for glasydervægge.

Glasindustrien

mener, at det er helt ulogisk, at der i samme nybyggeri både skal være en

energirammeberegning og et komponentkrav, der alligevel ikke skal indgå i energirammebe-

regningen, da det er de faktiske oplysninger, der er endeligt bestemmende. Det foreslås at slet-

te bestemmelsen.

VedvarendeEnergi

mener, at E

ref

ikke er en relevant størrelse for ramme-/karmarealet. For ru-

der er den mere relevant, men beregningen forudsætter en lang fyringssæson, som kun er kor-

rekt i forbindelse med renoveringer. Endvidere forudsættes, at der anvendes samme ruder til

alle orienteringer. Med en stadigt mere intelligent og optimerende designproces er det en

unødvendig begrænsning og dermed fordyrelse af byggeriet. Der er givet forslag til en række

komponentkrav.

Energistyrelsens kommentarer

ref

-kravet gælder for vinduessystemet og gælder også for glasydervægge, hvilket præciseres.

Da kravet er gældende for vinduessystemet og ikke for de konkrete vinduer, sikrer bestemmel-

sen, at vinduerne lever op til den standard, der kræves i Danmark. Henning Larsen Arkitek-

ters løsning vil gøre det svært at dokumentere overholdelse af kravene.

ref

gælder for hele vinduet. Dermed kan kravet overholdes ved forskellige kombinationer af

glas og ramme/karmprofiler. Det er valgt som kravet til vinduer i Danmark, og det giver både

mening for renoveringer og for nybyggeri. Visse typer af bygninger er præget af meget stort

kølebehov, og der kan en god E

ref

betyde et merforbrug i energi. Dette er der dog taget højde

for med muligheden for at vælge solafskærmende glas, hvis det giver en energimæssig fordel.

Side 63

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

7.2.4.1, stk. 5

Foreningen Klimaskærm og Dansk Byggeri

foreslår, at referencen til DS/EN 13829 flyttes fra

vejledningsteksten til bestemmelsesteksten samt foreslår et alternativ til definitionen af høje

rum, jf. 7.2.1, stk. 4. Derudover foreslås det, at kontrollen skal udføres af certificeret virk-

somhed.

FRI

bemærker, at der for klarheds skyld bør henvises til kap. 1.4.2, nr. 2 om kommunalbesty-

relsens krav til lufttæthed.

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelsen synkroniseres med 7.2.1, stk. 4. Der er allerede en henvisning til kap. 1.4.

7.2.4.1, stk. 7

FRI

anfører, at tilføjelsen i vejledningsteksten er kringlet beskrevet. Endvidere bør det frem-

gå, om dagslysfaktoren på 3 pct. er gennemsnit for rummet og i hvilken højde.

Glasindustrien

mener, at det er uklart hvilket gulvareal, der skal bruges og spørger om det er

realistisk at kunne få et tilfredsstillende resultat i en energirammeberegning, hvor konsekven-

sen bliver at g-værdien vil være 0,35-0,40.

Dansk Center for Lys

mener ikke, at vinduer under brystningshøjde bør indgå i glasarealbe-

regninger, da de ikke bidrager væsentligt. Samtidig bemærkes det, at det sjældent er muligt at

opnå en dagslysfaktor på 3 pct. Endelig anføres det, at 15 pct. reglen medfører, at enhver rela-

tion til bygningens kontekst og orientering, facadens udformning og interiørernes indretning

bortfalder, hvilket ikke er tilfredsstillende.

Energistyrelsens kommentarer

Dagslysfaktoren på 3 pct. er ved arbejdspladserne. Dette præciseres i vejledningsteksten.

Kommentarer vedrørende præcisering af glasareal ift. gulvareal vil indgå i styrelsens fremti-

dige overvejelser om opdatering af dagslyskrav og -vejledning.

Det er efter Energistyrelsens opfattelse realistisk at benytte 15 pct. glasareal i forhold til

gulvareal, også i bygninger med kølebehov. Gode solafskærmende ruder kan have en g-værdi

omkring halvdelen af lystransmittansen. Det er derfor muligt både at mindske g-værdien og

sikre lysindfald.

7.2.4.1, stk. 8

FRI

spørger, om man bør vide, hvad trin to i EU-forordningen om krav til ventilationsanlæg

er.

VedvarendeEnergi

mener, at 85 pct. er et unødvendigt skrapt krav, specielt når det stadig ikke

er præciseret, hvad der menes. Energieffektiviteten er dækket af den samlede energiramme.

Det foreslås at bibeholde kravet på 75 pct., hvorved det er mindre kritisk, at værdien fra pro-

ducenten ikke er præcist defineret.

Energistyrelsens kommentarer

Der tilføjes en vejledningstekst, der beskriver, hvad trin to i EU-forordningen er.

Side 64

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Der er ikke lavet om i kravene til varmegenvinding i ventilationsanlæg, der forsyner en enkelt

bolig. De 75 pct., der henvises til, er for større anlæg, hvor der i stedet indføres krav til

ecodesign.

7.2.4.1, stk. 9

Niras og FRI

fremhæver at, krav til SEL-værdi gælder for maksimal luftmængde inkl. force-

ret drift fra emhætten. Kravet bør justeres, således at det gælder for luftmængden uden force-

ret drift på emhætten for at undgå overdimensionering.

Energistyrelsens kommentarer

I etageboliger er kravet til SEL-værdi ændret, så det i stedet er ved grundluftskiftet. Det er

netop gjort af de årsager, som FRI fremhæver. I enfamilieboliger er der ikke ændringer på

nuværende tidspunkt. Det vil blive overvejet fremadrettet, om det giver mening at ændre kra-

vet.

7.2.4.1, stk. 12

VedvarendeEnergi

mener, at bestemmelsen er unødvendigt fyld i BR og bør fjernes, da var-

menormen allerede opstiller skrappe krav til, hvad varmeanlæg skal kunne. Hvis et anlæg med

luft som varmebærende medium skulle vise sig at overholde varmenormens krav, skal det væ-

re tilladt. Hvis ikke, er det fyld. Hvis det er et spørgsmål om energieffektivitet, er det dækket

af energirammen.

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelsen ændres til at sikre, at der er rumregulering i bygninger eller rum med luftvar-

me. Det er vurderet, at det er nødvendigt at holde fast i kravet.

7.2.4.3, stk. 1

NFG Nature Energy

bemærker, at vejledningsteksten henviser til ”lavenergirammen”, som

rettelig bør være ”klasse2020”-rammen.

Energistyrelsens kommentarer

Vejledningsteksten ændres.

7.3.1

BvB

mener, at der bør formuleres nogle overordnede udfaldskrav, som er rimelige i forhold til

renoveringsopgavens omfang og karakter samt bygningens beskaffenhed, når der tilbygges,

renoveres eller anvendelsen af bygningen ændres.

Energistyrelsens kommentarer

Kravene i kapitel 7.3 og 7.4 er Energistyrelsens krav til tilbygninger, ændret anvendelse og

renovering.

7.3.1, stk. 2

Dansk Byggeri

bemærker, at vejledningstekstens definition af midlertidig (0-3 år) skal konse-

kvensrettes i forhold til forslaget i bilag 6 om at forlænge perioden til fem år. Desuden fore-

slås små præciseringer i vejledningsteksten.

Side 65

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Energistyrelsens kommentarer

Der ændres i vejledningsteksten, så der i stedet står 0-5 år.

7.3.2, stk. 1

SEGES, Saint-Gobain Weber, Plastindustrien, Varmeisoleringsforeningen og Rockwool

be-

mærker, at U-værdi kravet for loft- og tagkonstruktioner er større end i BR10, hvilket kan un-

dre, når krav til nybyggeri skærpes.

BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen

for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitektskole

mener, at ”Vinduer her-

under glasvægge, yderdøre” bør bibeholdes.

Energistyrelsens kommentarer

Der er kun lavet en mindre ændring i U-værdierne, hvilket udelukkende er for at føre U-

værdierne tættere på den forventede isolering i BR15. U-værditabellen indeholder dermed de

forventede U-værdier for nye bygninger, der opføres efter energirammen. Stramningen i

BR15 sikrer, at tilbygninger har samme isoleringsniveau som nye bygninger og gennemføres

ved at mindske medregningen af det eksisterende varmetab.

Vinduer, glasvægge og yderdøre er fortsat omfattet af kravene i kap. 7.6 om mindste varme-

isolering.

7.3.2, stk. 2

Glasindustrien

foreslår, at glastage medtages i oplistningen af arealer, som højst må udgøre

22 pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget indarbejdes. Der ændres i formuleringen.

7.3.3, stk. 1

Niras og FRI

anfører, at bestemmelsen er en væsentlig skærpelse og spørger, om der er udført

analyse af konsekvenserne af justeringen.

VELUX

spørger hvorfor U-værdien for vinduer kan indregnes som 1,2 W/m²K. Det er muligt

at få den korrekte U-værdi oplyst fra producenten, så det bør være den, der anvendes ved be-

regning.

BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen

for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitektskole

mener, at der i vejled-

ningsteksten bør stå: ”Vinduer

skal

i varmetabsrammen indregnes som de reelle vinduer.”.

Energistyrelsens kommentarer

Der er kun lavet en mindre ændring i U-værdierne, hvilket udelukkende er for at føre U-

værdierne tættere på de forventede U-værdier i nybyggeri efter BR15. U-værditabellen inde-

holder dermed de forventede U-værdier for nye bygninger, der opføres efter energirammen.

Det er derfor valgt, at den stramning, der skal være i BR15 for at sikre at tilbygninger har

samme isoleringsniveau som nye bygninger, gennemføres ved at mindske medregningen af det

Side 66

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

eksisterende varmetab. Der er ikke gennemført separate analyser, men U-værditabellen sva-

rer til de isoleringsniveauer, der er benyttet i SBi’s analyser til BR15.

Vinduer kan enten indregnes som de reelle vinduer eller som 1,2 W/m²K i varmetabsrammen.

I beregningen for den reelle bygning skal benyttes de reelle vinduer. Men muligheden for at

bruge 1,2 W/m²K vil give muligheden for at prioritere vinduerne og installere bedre vinduer

end bygningsreglementets minimumskrav.

7.4

Arkitektforeningen

mener, at der fortsat skal arbejdes for, at energiforbruget reduceres.

Arki-

tektforeningen

mener dog ikke, at det nødvendigvis er bæredygtigt at isolere og tætne bygnin-

ger, hvis den materialeproduktion, der skal til for at dette kan ske, bruger mere energi i sin

produktion end den besparelse, som det giver i energiforbruget.

Rockwool

mener, at det af hensyn til realiseringen af potentialet for energibesparelser i den

eksisterende bygningsmasse er vigtigt at fastholde komponentkrav.

Energistyrelsens kommentarer

Komponentkravene til konstruktionerne fastholdes fortsat. For bygherrer, der gennemfører en

gennemgribende renovering, indføres en mulighed for at overholde kravene på en anden må-

de. Dette alternativ vil normalt betyde, at klimaskærmen opgraderes markant.

Arkitektforeningen har ret i, at der bør være fokus på øvrigt energiforbrug. Her kan dog hen-

vises til både kravene i ecodesign og til udviklingen af bæredygtigt byggeri i forbindelse byg-

gepolitisk strategi.

7.4.1, stk. 1

TEKNIQ

bemærker, at der mangler en henvisning til, hvor vejledningen om ofte rentable kon-

struktioner kan findes.

BvB

vurderer, at krav til lufttæthed i bygninger, som skal ombygges eller gennemgå andre

forandringer, bør præciseres nogle overordnede udfaldskrav, som er rimelige i forhold til re-

noveringsopgavens omfang og karakter samt bygningens beskaffenhed, og som sikrer en til-

fredsstillende løsning i både fugtteknisk og komfortmæssig henseende.

Det Økologiske Råd

mener, at de mange ikke-energimæssige fordele bør medregnes i rentabi-

litetsbetragtningen. Der gennemføres i dag for få og uambitiøse renoveringer.

Landbrug og Fødevarer

påpeger, at rentabilitet ofte vurderes anderledes i erhvervslivet end

beskrevet i bilag 6, idet det kan være vanskeligt at skaffe finansiering, hvis der fremlægges

tilbagebetalingstider på 30 år.

Forsikring & Pension

bemærker, at det ikke fremgår, hvorledes rentabilitetsberegningen skal

gennemføres og hvilke elementer, der skal indgå. Det er endvidere uklart, om der f.eks. i for-

bindelse med en større skade på klimaskærmen skal indføres vedvarende energi, hvis der sam-

tidig er elvarme.

Side 67

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Dansk Industri

mener, at en ophævelse af rentabilitetskravet stærkt bør overvejes, idet den

statiske model uden indregning af diskonteringsrenten er misvisende. Det anbefales at benytte

en nutidsværdiberegning, og alternativt foreslås, at grænsen for rentabiliteten hæves til 2,3.

Energistyrelsens kommentarer

Der er ikke ændret i rentabilitetskravene i bygningsreglementet i BR15. Det skal dog bemær-

kes, at Energistyrelsen har fokus på at sikre en simpel overholdelse af kravene, så det er mu-

ligt for alle at kunne beregne rentabiliteten.

Energistyrelsen vil fremadrettet se på mulighederne for at simplificere rentabilitetskravet, så

det bliver lettere at håndtere.

Der bliver publiceret en vejledning om de ofte rentable konstruktioner inden BR15 træder en-

deligt i kraft.

Der er ikke krav til tæthed af eksisterende bygninger, da bygningerne kan have meget forskel-

lige udgangspunkter, og det derfor er svært at stille et fornuftigt kravniveau. I forbindelse

med renoveringsklasserne, bør der dog være fokus på tæthed.

7.4.2, stk. 1

Dansk Byggeri

mener, at skærpelse af U-værdi kravet fra 0,20 til 0,15 giver problemer i for-

hold til kap. 1.6, stk. 1 om en maksimal supplerende konstruktionsforøgelse, uden at det på-

virker bebyggelsesprocenten. Der er afgivet forslag til præcisering af kap. 1.6, stk. 1.

BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen

for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitektskole

mener, at kravet til yder-

døre, porte mv. også skal omfatte vinduer og

nye

forsatsvinduer. Ved renovering af eksiste-

rende forsatsvinduer, skal kravet være 1,65 W/m²K. I vejledningsteksten skal krav til de fakti-

ske størrelser også omfatte vinduer. Der er samtidig givet forslag til en definition af nye og

renoverede forsatsvinduer.

Energistyrelsens kommentarer

Vinduer er omfattet af kravene i kap. 7.6. Nye forsatsvinduer er omfattet af kravet på 1,4

W/m²K. Se desuden svar under vinduers energimæssige ydeevne.

U-værdien for ydervægge ændres til 0,18, hvilket svarer til ca. 200 mm isolering.

7.4.2, stk. 5

Håndværksrådet, Danske Ark, IdealCombi, Det Økologiske Råd, Dansk Byggeri, Glasindu-

strien, Outrup Vinduer & Døre, Danske Byggematerialer, 3F, BAT Kartellet, Hvidbjerg Vin-

duet A/S, STM A/S, Vinduesindustrien, Konstruktørforeningen, Niras, FRI, Københavns

Kommune, Energiforum Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Glarmesterlauget, Byg-

geskadefonden og VedvarendeEnergi

mener, at kravet om overfladetemperatur bør blive i

bygningsreglementet og gerne strammes til 11 °C. Der er en række forskellige argumenter for

anbefalingen til fastholdelse af kravet, bl.a. at kravet ikke skader eksporten, at det er en for-

bruger- og en producentbeskyttelse, og at en fjernelse af kravet vil betyde større risiko for

kondens på nye vinduer.

Side 68

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Forsikring & Pension og Byggeskadefonden

mener, at vejledningen er for upræcis og anbefa-

ler, at der i stedet indskrives et konkret temperaturniveau.

DOVISTA, VELUX, Dansk Industri og Træ- og Møbelindustrien

har i høringssvar støttet en

fjernelse af kravet i bygningsreglementet.

Træ- og Møbelindustrien

ser generelt positivt på, at

nationale særkrav fjernes.

Dansk Industri

anfører, at et eventuelt krav kan være i strid med EU-retten.

Dansk Byggeri, Vinduesindustrien og IdealCombi

nævner, at det nu bliver muligt at bygge

med kolde kanter i vinduer igen.

Det Økologiske Råd

anfører, at såfremt kravet til overfladetemperatur fjernes, bør udviklingen

følges nøje, så der kan gribes ind, hvis der efterfølgende konstateres problemer.

Glasindustrien

mener, at det bør præciseres, at det er

indvendig

kondensdannelse, der er tale

om. Desuden spørges der til, om der må dannes skimmelsvamp eller ej.

Arkitekt Søren Vadstrup og BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur

Danmark, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitekt-

skole

mener, at der bør være et konkret krav om eliminering af kuldebroer i vinduerne. Samti-

dig bør kravet blive i bygningsreglementet og hæves til 12 °C.

BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen

for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitektskole

bemærker, at det virker

uforståeligt, at nogle producenter er så interesserede i at fjerne kravet, når deres produkter har

højere overfladetemperatur. Problemet er, at lovgivningen kun beskæftiger sig med et et-

rammet referencevindue og ikke med flerrammede vinduer med sprosser, som anvendes i stort

tal. Paradokset bliver ikke mindre af, at der hele tiden henvises til renovering, hvor vinduerne

optræder.

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

mener, at det med fordel kan kræves, at den pro-

jekterende rådgiver udførligt præciserer, hvilke forudsætninger for indeklimaet og ventilati-

on/udluftning, der ligger til grund for valg af for eksempel vinduer. Herved undgås tvister,

som rådgiver ikke med rimelighed kunne have taget højde for.

Energistyrelsens kommentarer

For konstruktioner uden væsentlige kuldebroer, heriblandt vinduer, vil der normalt kun være

begrænset kondensdannelse i kolde perioder, hvis der forefindes en fornuftig ventilation, der

er tilpasset den fugtproduktion, der er i bygningen.

I løbet af 2014 er der gennemført en analyse af overfladetemperaturkravet, samt afholdt mø-

der med en lang række af branchens aktører. Tre forskellige modeller har været diskuteret: a)

Fastholdelse af kravet i BR10, b) indførelse af vejledningstekst med temperaturangivelse som

erstatning for kravet og c) indførelse af vejledningstekst uden temperaturangivelse som er-

statning for kravet.

Side 69

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Den gennemførte analyse har vist, at kondens på vinduer primært er en brugsmæssig gene. I

de overfladetemperaturniveauer, som vil være normale for vinduer, der overholder det ener-

gimæssige kravniveau i BR15, vil der kun optræde kondens ganske få timer om året, hvis der i

øvrigt er tilstrækkelig ventilation.

Et eventuelt krav eller vejledning på 11 °C vurderes ikke at have betydning for vinduer på det

danske marked, der overholder de kommende krav til den energimæssige ydeevne af vinduer i

BR15 (B-mærke). De facto har udviklingen hen mod B-mærkede vinduer samtidig medført hø-

jere overfladetemperaturer.

En bekymring fremsat i høringssvarene er, at en fjernelse af kravet til overfladetemperatur vil

føre til, at ”de kolde kanter” i ruderne vil komme tilbage. Dette vil, for visse bygningstyper, i

givet fald være i strid med bygningsreglementets krav om, at kuldebroer kun må optræde i

uvæsentligt omfang.

Det er derfor med de skærpede krav til vinduers energimæssige ydeevne vurderingen, at der

ikke længere er behov for fastholdelse af et krav til vinduers overfladetemperatur, og at der

dermed på dette område vil være mulighed for at forenkle bygningsreglementet. Samtidig kan

det herved sikres, at Danmark ikke går enegang og har særkrav, som kan fordyre byggeriet.

I lyset af den omfattende debat, der har været af spørgsmålet om overfladetemperatur, vil der

inden udgangen af 2016 blive foretaget en undersøgelse af, hvorledes en fjernelse af kravet

om overfladetemperatur har påvirket markedet for vinduer.

7.5, stk. 1

Glasindustrien

foreslår, at glastage medtages i tabel og vejledningsteksten.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget indarbejdes.

7.6, stk. 2

FRI

foreslår at medtage følgende formulering i vejledningsteksten: ”I mange nye kontorbyg-

ninger med høj intern belastning kan et krav til høj E

ref

medføre et højere energiforbrug til kø-

ling, der dermed kan medføre, at det samlede energiforbrug kan forskydes i negativ retning”.

Glasindustrien

mener ikke, at det er troværdigt, at der i beregningsmodellen til E

ref

benyttes

forældede vejrdata i form af det gamle DRY, når det er påkrævet at øvrige beregninger fore-

tages efter det nye DRY og efterlyser brug af samme baggrundsmateriale. Endvidere foreslås

et ”med” tilføjet mellem ”forsynes” og ”producentens standardrude”.

DOVISTA

finder energikravene til yderdøre unødigt komplicerede og delvist uambitiøse.

Gruppen anbefaler at lave et simpelt og fællesgældende krav til almindelige yderdøre på U ≤

1,4 W/m²K. Samtidig anbefales en præcisering af begrebet døre ved en række forslag. Endelig

anbefales det, at der sker særskilt kravsætning til branddøre og -vinduer.

DOVISTA og Vinduesindustrien

mener, at det vil være problematisk at dokumentere isolerede

partiers selvstændige U-værdi og anbefaler, at kravet præciseres til at være et krav til partiets

centerværdi.

DOVISTA

foreslår samtidigt at ”isoleret parti” præciseres til at gælde ”et isoleret

Side 70

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

parti består af felt(er), som ikke er transparente og ikke kan åbnes, og som har en bagplade

indvendigt”. Endelig foreslås kravet skærpet til U ≤ 0,6 W/m²K, hvis målemetoden med cen-

terværdi imødekommes.

Dansk Byggeri

foreslår, at U-værdikravet til porte ikke strammes i BR15.

Alufacadesektionen (under Dansk Byggeri) og Vinduesindustrien

foreslår, at kravene til U-

værdi sættes til 1,40 W/m²K for yderdøre og 1,50 W/m²K for yderdøre med glas, begge i

standardstørrelsen 1,23 m x 2,18 m. Det skal gælde både i kap. 7.4 og 7.6.

Alufacadesektionen (under Dansk Byggeri)

foreslår, at ”Isolerede partier i glasydervægge og

vinduer” erstattes af ”Vinduer samt isolerede partier inkl. profiler i glasydervægge”. Kravet

skal fortsat være U ≤ 0,7 W/m²K.

Niras og FRI

mener, at kravet til linjetab ved fundamenter – særligt kravet på 0,2 W/m²K –

udgør et problem i forbindelse med byggeri i flere etager og i byggerier, som funderes på pæle

og fundamentsbjælker. Kravene i afsnittet opfattes som detailkrav i forhold til at sikre et funk-

tionskrav om ikke at indbygge problemer med fugt og skimmel. I det lys bør kravet ved gulv-

varme fjernes, da dette ikke har relation til det bagvedliggende funktionskrav.

FRI

foreslår, at der indsættes et mindste U-værdi-krav til vinduer, som skal sikre mod kon-

dens og skimmel.

FRI

bemærker, at kravet til isolerede partier i glasydervægge og vinduer åbner en kattelem for

især curtain wall-systemer og ender som fortolkningsmulighed. Der spørges, hvad argumentet

er for at tillade så høj en U-værdi, og om der er foretaget analyser herpå.

VELUX

mener, at E

ref

giver god mening ved renovering, men ved nybyggeri kan det føre til

overophedning. Hvis kravet fastholdes, kunne supplerende krav til fastmonteret dynamisk

solafskærmning indføres.

VELUX

mener, at ovenlyskuplers performance også bør vurderes via E

ref

og giver forslag til

formel. Hvis U-værdi metoden fastholdes, er der også givet forslag til værdier med én deci-

mal. Der kan endvidere ikke kræves en dansk beregningsmetode (jf. DS 418), når der ligger

en harmoniseret standard for beregning af U-værdien.

Energiforsatsgruppen

mener, at det bør fremgå tydeligt, at der ikke er krav til forsatsløsninger

ved forbedring af eksisterende vinduer. Samtidig bør kravet til forsatsvinduer udtrykkes ved

ref

og ikke en U-værdi. Der foreslås i den forbindelse en konkret ændring af eksempelsam-

lingen.

Dansk Industri

opfordrer til at vurdere mulighederne for at erstatte nationale komponentkrav

med EU-harmoniserede krav.

BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen

for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitektskole

mener, at alle nye vindu-

er, udover kravene til E

ref

, bør sikres gennem et krav til U-værdien på højst 1,4 W/m²K for det

faktiske vindue i den faktiske størrelse, opdeling og ruder. Eksisterende vinduer med koblede-

Side 71

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

eller forsatsrammer bør have U-værdi krav som det nuværende i BR10 på højst 1,65 W/m²K. I

kap. 7.3.2 bør minimumskravet til nye vinduer bevares som det er i BR10. Endvidere anføres

det, at der hverken i BR10 eller BR15 har været et minimumskrav til energirudevinduer mod

det fri, men kun for vinduer indendørs mod køligere rum. Siden BR95 har der været mini-

mumskrav. Der bør derfor indføres et krav om, at alle vinduer skal kunne opfylde kravet om

en U-værdi på højst 1,8 W/m²K.

BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen

for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitektskole

mener, at der bør være en

større ensartethed igennem kap. 7 for så vidt angår krav til vinduer. Det skifter mellem at væ-

re U-værdi krav til sommerhuse, ingen minimumskrav til vinduer i nye bygninger, U-

værdi/E

ref

/begge og krav kun til forsatsvinduer. Når sommerhuse går mod at være opvarmede

hele året, kan det endvidere undre, at kravene ikke strammes. Endelig anføres det, at eksem-

pelsamlingen er vanskelig at finde. Den bør uddybes med gennemregnede eksempler på op-

delte vinduer og vinduer med sprosser for både forsatsvinduer og energirudevinduer og bør

medtages som et selvstændigt bilag til BR15. I eksempelsamlingen står, at der ikke er krav til

forsatsløsninger til eksisterende vinduer. Dette bør præciseres i BR15.

Rockwool

mener, at mindstekrav til isoleringen af de enkelte bygningsdele bør fastholdes, så

det sikres, at klimaskærmen har en god kvalitet.

Energistyrelsens kommentarer

Der pågår et arbejde med at undersøge betydningen af det nye DRY-år på E

ref

-beregningen.

Se desuden om standardruden under vinduers energimæssige ydeevne.

Krav til yderdøre ændres til 1,4 W/m²K for yderdøre uden glas og 1,5 W/m²K for yderdøre

med glas i standardstørrelsen.

Desuden præciseres det, hvad der forstås ved et isoleret parti, ligesom U-værdien for det iso-

lerede parti ændres til at være center-U-værdi på 0,6 W/m²K.

Krav til porte er fastholdt på 1,8.

Der ændres i formuleringen for, hvordan U-værdi og arealet på ovenlysvinduer skal angives.

Vinduer er reguleret gennem kravene i E

ref

, hvilket medfører, at det ikke er muligt at benytte

meget høje U-værdier for vinduer. FRI’s forslag om indførelse af U-værdikrav til vinduer vil

derfor være en unødvendig ekstra regulering.

Efter BR10 er det svært at bygge med isolerede partier i facadesystemer, da de isolerede par-

tier skal overholde kravene til U-værdi for klimaskærmen, hvor kravet til ydervæg svarer til

ca. 125 mm isolering. I stedet indføres der en mulighed for at kunne bruge isolerede partier i

facader med U-værdier op til 0,6 W/m

K, da dette giver en øget metodefrihed og medvirker til

at billiggøre byggeriet. Som nu skal isolerede partier indregnes som en del af den isolerede

del af klimaskærmen og er dermed med i det dimensionerende transmissionstab. Dette vil sik-

re, at det ikke er en kattelem for brugen af isolerede partier som hele facader.

Side 72

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Der er ikke krav til forbedring af eksisterende, blivende vinduer. Kravene i bygningsregle-

mentet er ved genmontage af vinduer, der har været demonteret med henblik på renovering

eller montage af nye vinduer med forsatsrammer i eksisterende bygninger.

Kapitel 7 er forenklet med hensyn til kravene til vinduer, ovenlys og ovenlyskupler i BR15.

Kravene til sommerhuse er der ikke ændret på, da det er omfattet af planlovens regler for an-

vendelse af sommerhuse.

Der henvises desuden til afsnittet om vinduers energimæssige ydeevne, hvor der bl.a. beskri-

ves en bedre mulighed for at benytte solafskærmende glas.

Kravene til forsatsvinduer ændres i henhold til BYFO og andres kommentarer. Se ovenfor ved

vinduers energimæssige ydeevne.

Der indføres en vejledningstekst, der beskriver problemstillingen omkring fundamenter.

7.6, stk. 3

Glasindustrien

foreslår, at glastage medtages under kravet.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget indarbejdes.

Side 73

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Opsamling af kommentarer til bestemmelser i kapitel 7, der ikke er ændret i BR15

Energistyrelsen har endvidere modtaget en række generelle høringssvar vedrørende bygnings-

reglementets kapitel 7, som ikke direkte adresserer de ændringer til bygningsreglementet, der

er foreslået i den konkrete høring. Disse svar er ikke behandlet i forbindelse med høringen,

men de vil indgå i styrelsens videre arbejde med bygningsreglementet.

Nedenfor findes en overordnet gennemgang af disse kommentarer:

Diverse input

Det Økologiske Råd

forventer, at krav til bygningers energimæssige formåen fremover vil in-

deholde krav til energifleksibilitet. Det bør derfor snarest undersøges, hvordan incitamenter

for indpasning af fleksibilitet, lagring og reduktion af spidsforbruget kan indgå i kommende

bygningsreglementer.

Det Økologiske Råd

mener ligeledes, at der bør stilles krav til maksi-

malt indlejret energiforbrug i byggematerialer i BR15 eller kommende bygningsreglementer.

Dansk Erhverv, Bygherreforeningen og Dansk Industri

udtrykker tilfredshed med, at det nye

bygningsreglement i vidt omfang er baseret på funktionsbaserede krav.

Bygherreforeningen

finder nyskabelserne i BR15 begrænsede og opfordrer til, at der hurtigt

indledes drøftelser om, hvorledes en efterfølende opdatering af bygningsreglementet kan bi-

drage til at gøre byggeriet mere bæredygtigt, jf. byggepolitisk strategi.

Dansk Energi

konstaterer, at de danske krav i bygningsreglementet og totalenergikrav giver

udfordringer, da energirammen kun i praksis kan opfyldes ved indregning af f.eks. solcelle-

produktion på matriklen.

VELTEK

mener, at der er for lidt fokus på samspillet mellem de forskellige installationstekno-

logier samt, at BR15’s kassetænkning ikke understøtter det byggepolitiske ønske om billigere

byggeri.

Københavns Kommune

efterlyser, at bygningsreglementet tager højde for, at den stigende

mængde vedvarende energi stiller krav til, at bygninger må agere mere fleksibelt. Endvidere

efterlyses en opfølgning på det beregnede og faktiske energiforbrug. Der anbefales en data-

base.

FRI

støtter brugen af funktionsbaserede krav, men anerkender, at der er behov for kompo-

nentkrav. Der opfordres til, at det generelt gøres tydeligt, at vejledningen er vejledning og ik-

ke absolutte krav.

Energiforum Danmark

mener generelt, at bygningsreglementets svaghed er de manglende

muligheder for at følge op på efterlevelsen og nævner, at der endnu ikke er set initiativer til at

opfylde energirenoveringsstrategien. Derudover søges en bred evaluering af, om nybyggeri

også i praksis overholder energirammen.

Branchefællesskab for Intelligent Energi

påpeger, at det er vigtigt, at bygningerne gøres ener-

gifleksible og mener, at der er behov for, at der bliver igangsat et arbejde med at undersøge

Side 74

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

mulighederne for særlige krav til installationer, energifleksibilitet ved udskiftning samt at ak-

tive bygningsløsninger bliver en integreret del af energisystemet.

VELUX

ser gerne, at der i god tid inden 2020 gennemføres en balanceret analyse af krav til

indeluftens kvalitet og fremhæver særligt behovet for behovsstyret ventilation baseret på luft-

kvalitetsindikatorer fremfor luftmængder.

Danske Regioner

opfordrer til, at der rettes fokus på, hvordan det sikres, at der er sammen-

hæng mellem det teoretisk lave forbrug og det faktiske forbrug.

VedvarendeEnergi

mener, at bygningsreglementet bør indeholde en grænse for støj fra venti-

lation på 25 dB(A) suppleret med en grænset for ”brummen” under A-vægtningens område.

Samtidig bør bygningsreglementet sætte en grænse for koncentrerede utætheder, der kan føre

til skadelige fugtforhold i konstruktionen, træk, støj udefra og forurening udefra. Endelig bør

bygningsreglementet kræve, at vinduers tæthed deklareres i l/s pr. m² ved 50 Pa.

Dansk Industri

finder, at vejledningsteksterne i bygningsreglementet er for specifikke, hvilket

øger risikoen for, at både brugerne og myndigheder opfatter den som juridisk bindende og fo-

reslår en mere tydelig adskillelse af krav- og vejledningstekst.

Rockwool

opfordrer til, at der kan ske udvendig efterisolering af facaden uden at det betragtes

som en udvidelse af etagearealet.

IDA Bygningsfysik

bemærker, at der er utallige eksempler på, at det målte energiforbrug er

langt større end det beregnede og rejser spørgsmål ved, om bygningsreglementet ikke burde

afspejle denne viden og stille krav til det målte energiforbrug som i Sverige.

IDA Bygningsfysik

spørger, om bygningsreglementet ikke burde stille krav til udledning af

e i forbindelse med drift som f.eks. England.

Energistyrelsens kommentarer

Der er en række spændende forslag og opmærksomhedspunkter på bl.a. efterlevelse, energi-

fleksibilitet, bæredygtighed, behovsstyret ventilation, forskel mellem målt og beregnet energi-

forbrug, samt funktionsbaserede krav kontra komponentkrav. Disse tages til efterretning og

der vil blive arbejdet videre på en række af disse elementer i samarbejde med branchen, her-

under i det fremtidige arbejde med BR20, bæredygtighedsklasser og lignende.

Energifleksibilitet eller mulighed for at tilpasse forbruget i bygningen til forsyningen vil der

være stor fokus på over de næste år. For nuværende er det ikke muligt at indføre i bygnings-

reglementet.

Det bemærkes, at der i kap. 1.6 er anvist, at man kan efterisolere op til 25 cm, uden at det be-

tragtes som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven.

I løbet af de kommende år vil der blive gennemført analyser af efterlevelsen, og der vil være

fokus på commissioning som et værktøj til at sikre et samspil mellem de tekniske systemer og

at bygningsreglementets krav er opfyldt i virkeligheden.

Side 75

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

7.1, stk. 1

VELTEK

mener, at styring af opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning bør

udføres/samkøres med henblik på optimal energiudnyttelse og ikke som selvstændige syste-

mer.

Energistyrelsens kommentarer

En driftsmæssig samkøring af de tekniske systemer vil ofte være en forudsætning for energi-

optimering. Det er dog ikke noget, der konkret stilles krav om i BR. Der kan dog bl.a. henvi-

ses til det arbejde, der foregår omkring commissioning i Danmark, omhandlende løsninger

til, hvordan de tekniske systemer arbejder optimalt sammen.

7.1, stk. 7

Naturstyrelsen

anfører, at kravet om en andel af vedvarende energi i den samlede energifor-

syning til bygningen kan være i konflikt med gældende planlægning for området – primært

lokalplaner og byplanvedtægter – og ser gerne, at kravet er betinget af, at det ikke er i strid

hermed.

Danfoss, Varmepumpefabrikanterne, VELTEK, Københavns Kommune og TEKNIQ

mener, at

det bør præciseres, hvor stor andelen af vedvarende energi skal være.

Det Økologiske Råd

støtter kravet om, at alle nye bygninger udenfor kollektiv forsyning skal

have en andel af vedvarende energi. Der bør dog indføjes en definition af vedvarende energi.

Begrænsningen af indregning af vedvarende energi, som et skridt mod at få adskilt bygnin-

gens energimæssige formåen og produceret vedvarende energi, støttes ligeledes. Der ønskes

dog en lavere grænse på f.eks. 15 kWh/m² pr. år.

Dansk Byggeri

støtter op om den forøgede mulighed for at kunne anvende VE-løsninger, men

ser gerne at det er som et frivilligt tilvalg og ikke et krav, særligt i de områder, hvor der ikke

er kollektiv forsyning.

Dansk Energi

finder det uhensigtsmæssigt, at elvarme ikke betegnes som vedvarende energi

med henvisning til de store mængder VE i den danske elforsyning.

Dansk Energi

mener end-

videre, at det giver anledning til uhensigtsmæssig suboptimering af energisystemet, når der

stilles krav om, at bygningsreglementet kun kan opfyldes ved at installere og medtælle VE.

Samtidig skaber det udfordringer i forhold til et teknologineutralt valg af opvarmningsform.

Fjernvarme Fyn

spørger, hvorfor der regnes med et rentabilitetskrav, når man ikke gør det i

kap. 7.4.1, stk. 2 og søger en ensretning af BR.

HMN Naturgas og NFG Nature Energy

mener, at biogascertifikater bør ligestilles med anden

vedvarende energi, hvorfor det bør nævnes eksplicit i vejledningsteksten. I sammenhæng

hermed finder

HMN Naturgas

det bemærkelsesværdigt, at fjernvarme automatisk opfylder be-

tingelsen til trods for, at kun 43 pct. af fjernvarmeproduktionen er baseret på vedvarende

energi.

Dansk Gasteknisk Center

mener, at det i vejledningsteksten bør fremgå, at forsyning med na-

turgasfyr baseret på VE-gas (dokumenteret med grønne VE-gascertifikater) opfylder bestem-

melsen ligesom andre forsyningsanlæg, der opnår ecodesign-mærke på A+.

Side 76

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Dansk Byggeri

mener, at bestemmelsen kan være et fordyrende element, der vil vanskeliggøre

opførelsen af boligenheder inden for rammebeløbet og anbefaler derfor, at muligheden gøres

frivillig.

Dansk Energi

mener, at bestemmelsen er en udvidet fortolkning af VE-direktivets artikel 13,

stk. 4, hvori der ikke er krav om, at produktionen af VE skal ske på matriklen. Det kan endvi-

dere ikke genfindes i direktivet, at den vedvarende energiandel i elforsyningen ikke kan tælle

med. I nogle områder produceres fjernvarme udelukkende på kul og gas, og til sammenligning

vil elvarme i disse områder have en højere andel af VE. Derfor foreslås det indskrevet, at for-

syning med el opfylder bestemmelsen. Endelig tages der ikke hensyn til, at også gasforsynin-

gen vil få en øget VE-andel i bygningernes levetid. Det er dog væsentligt, at det ikke fører til

samfundsøkonomisk dårlige løsninger som f.eks. etablering af parallelle distributionsnet.

Københavns Kommune

efterlyser en præcisering af, hvornår en ombygning/forandring er væ-

sentlig.

TEKNIQ

anfører, at bestemmelsen i teorien er ok, men vil i praksis medføre risiko for at fokus

flytter sig fra generel anvendelse af vedvarende energi til beregninger, der sikrer, at det ikke

er rentabelt at anvende. Endvidere modsiger stk. 7 og 8 hinanden, hvorfor det foreslås, at stk.

7 slettes for at undgå forvirring.

DEBRA

gør opmærksom på den nye opvarmningsteknologi i form af hybridanlæg bestående

af en kombination af en olie- eller gaskedel og en varmepumpe. Det betyder, at andelen af

vedvarende energi vil være sammenlignelig med andelen i fjernvarme.

Gentofte Kommune

spørger, hvornår der er tale om væsentlige ombygninger af klimaskærmen

samt udskiftning af kedel eller fyr. Desuden spørges til enfamiliehuse samt rentabilitetsbereg-

ningen.

BvB

mener, at det er uklart, hvad der forstås ved ”væsentlige ombygninger og forandringer”.

Dette bør præciseres, og alternativt kan det overvejes at flytte vejledning til kapitel 7.4.

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelsen var i høring i slutningen af 2014. Der henvises derfor til det høringsnotat, der

blev udarbejdet i den forbindelse. Høringsnotatet kan modtages ved kontakt til Energistyrel-

sen.

Der indføres en vejledningstekst omkring mulige konflikter med planlovgivningen.

7.1, stk. 15

DABYFO

mener, at det bør præciseres, om bestemmelsen også gælder for fritidshuse i land-

zone.

Energistyrelsens kommentarer

Bygningsreglementet opererer kun med to bygningstyper i denne kategori: Sommerhuse i

sommerhusområder og helårsopvarmede huse. Fritidshuse i landzone er derfor et helårsop-

varmet hus, medmindre området er udlagt til sommerhuse.

Side 77

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

7.2.1, stk. 6

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

mener, at bestemmelsen ikke er rigtigt placeret i

kap. 7.2, men bør omformuleres og fremgå under kap. 7.3 og 7.4. Desuden er det behæftet

med stor usikkerhed, hvis man stiller skærpede krav til tæthed ved renovering. Der bør præci-

seres nogle overordnede udfaldskrav, som er rimelige i forhold til renoveringsopgavens om-

fang og karakter samt bygningens beskaffenhed.

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelsen er indført for at fremhæve, at der ikke er krav til bygninger opvarmet til under

15 °C, ændret anvendelse, tilbygninger eller renoveringer. På trods af, at bestemmelsen kun-

ne placeres andre steder, fastholdes bestemmelsen i dette afsnit, da bestemmelserne om tæt-

hed dermed holdes samlet.

7.2.2, stk. 1

VELUX

påpeger, at listen over relevante parametre i vejledningsteksten er meget længere og

foreslår en komplet liste, henvisning til SBi-anvisning eller henvisning til EPBD.

Energistyrelsens kommentarer

Der er en generel henvisning til SBi-anvisning 213 i kap. 7.2.1, stk. 2.

7.2.3, stk. 3

FRI

spørger, om der ikke kan nævnes flere eksempler på, hvad der ikke indgår i energiram-

men, f.eks. ventilation i svømmehaller, samt at hvis der er tale om atmosfærisk krav i rummet,

så anses det som værende proces.

Energistyrelsens kommentarer

Der kan henvises til den analyse, der er udarbejdet om tillæg til energirammen, samt hospi-

talsvejledningen. Her fremgår det bl.a., at ventilation, der klimatiserer et rum og leverer

friskluft af hensyn til personerne i rummet, ikke er procesventilation. Energistyrelsen vil un-

dersøge, om der er et bredere behov for at få defineret procesenergi mere klart.

7.2.4

Dansk Center for Lys

savner en passus svarende til BR10 kap. 7.2.4.1 om bygningsklasse

2020’s anvendelsesområde og frivilligheden.

Energistyrelsens kommentarer

Indledningen til bestemmelsen om bygningsklasse 2020 ændres til at svare til lavenergiklasse

2015.

7.2.4.1, stk. 6

Niras og FRI

bemærker, at der er forskel på hvorledes der korrigeres for glasarealet som følge

af eksterne skygger i standardkrav (vejledning til kap. 6.5.2, stk. 1) og i bygningsklasse 2020.

Glasindustrien

mener, at det er uklart, hvilket gulvareal der skal bruges og konstaterer, at mo-

derne 3-lags ruder altid har en lystransmittans lavere end 0,75.

Side 78

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

VELUX og Dansk Center for Lys

foreslår, at stk. 6 og 7 slås sammen, idet de er ensbetydende.

Alternativt kan DF-metoden flyttes fra vejledning til bestemmelse. Det foreslås endvidere at

tilføje, at ovenlysvinduer også kan mindske behovet for elektrisk belysning.

Energistyrelsens kommentarer

FRI har ret i at, der er forskel på vejledningen i kapitel 6 og kravet i bygningsklasse 2020

med hensyn til, hvordan der skal korrigeres. Der er dog også den forskel, at kravet i kapitel 6

er, at opholdsrum ”skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste”. Vejled-

ningsteksten er en beskrivelse af, hvad der normalt kan opfattes som tilstrækkeligt dagslys.

Der vil i forbindelse med arbejdet med bygningsklasse 2020 også blive fokuseret på dagslys.

Der skal benyttes gulvarealet i de opholdsrum, der er tale om. Det er således et indvendigt

mål.

Det er korrekt, at moderne trelagsruder normalt har en lystransmittans lavere end 0,75. Der

er dog nogle producenter af vinduer, der kan overholde E

ref

-kravet i 2020 med en tolagsrude

med lystransmittans over 0,75.

De to bestemmelser holdes hver for sig, da de henvender sig til forskellige bygningstyper og

bestemmelserne kan blive blandet sammen med forskellige rumtyper nævnt.

7.4.1, stk. 2

Fjernvarme Fyn

foreslår, at bestemmelsen udgår, fordi rentabilitetskravet også bør gælde ved

udskiftning af bygningsdele og installationer.

HMN Naturgas og Danfoss

bemærker, at der henvises til 7.4.2, stk. 3-6, selvom stk. 4-6 er

slettet.

TEKNIQ

mener, at det bør overvejes at tilføje flere eksempler til listen over installationer, der

er omfattet, f.eks. varmeforsyning, fjernvarmeunit osv.

Energistyrelsens kommentarer

Der er to typer komponentkrav til installationer: Et krav der sikrer, at rentable energibespa-

relser gennemføres ved renovering af installationerne og et krav, der sikrer at der ved ud-

skiftning installeres tidssvarende installationer, der svarer til nybyggeriet. Der er ikke lavet

om i dette forhold i forbindelse med BR15.

Der ændres i henvisningen, så den kun afspejler de bestemmelser, der fortsat er i BR.

7.4.1, stk. 3

DABYFO

mener, at forholdet bør reguleres med dispensationer og ikke ved at undtage byg-

ninger helt fra 7.4.2, således at udskiftning eller renovering, der ikke vedrører en bevarings-

værdig del af bygningen, ikke automatisk undtages.

Energistyrelsens kommentarer

Der er ikke ændret i bestemmelsen i BR15, hvilket der heller ikke er behov for. Der er ikke en

undtagelse i 7.4.1, stk. 3 for de ikke bevaringsværdige dele af bygningen. Hvis der for eksem-

pel kun er en bevaringsværdi facade, vil der fortsat være krav til taget.

Side 79

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

7.4.1, stk. 4

Fjernvarme Fyn

foreslår, at rentabilitetskravet og tilhørende beregning bør gælde alle tilfælde

(også jf. 7.4.1, stk. 2).

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelsen er ikke ændret og har fungeret efter hensigten siden indførelsen. Den vil derfor

ikke blive ændret. Se desuden også svar ovenfor ved 7.4.1, stk. 2.

7.5

DABYFO

mener, at det bør præciseres, om fritidshuse i landzone er omfattet eller ej.

Saint-Gobain Weber, Plastindustrien og Varmeisoleringsforeningen

anbefaler, at krav til

sommerhuse skærpes og tilnærmes helårshuse, idet det ofte skinner igennem, at de tænkes an-

vendt hele året.

Gentofte Kommune

foreslår bestemmelsen udvidet med kolonihavehuse o.lign. og spørger til,

om de er omfattet af undtagelsen i kap. 7.1, stk. 11.

Energistyrelsens kommentarer

Fritidshuse i landzone er ikke omfattet. Kravene er kun gældende sommerhuse i sommerhus-

områder.

Hvis huse skal benyttes hele året, skal de opføres efter reglerne for nybyggeri.

Kolonihavehuse er ikke omfattet af bygningsreglementet, se kap. 1.2, stk. 2.

7.6, stk. 1

BYFO, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Landsforeningen

for bygnings- og landskabskultur og Kunstakademiets Arkitektskole

mener, at kravet til yder-

døre, porte mv. også skal omfatte vinduer.

Energistyrelsens kommentarer

Vinduer er omfattet af krav til E

ref

7.6, stk. 4

FRI

anfører, at det i stk. 3 er blevet klart defineret, at kravet til E

ref

skal dokumenteres ved

producentens standardrude, hvorfor beskrivelsen i stk. 4 synes selvmodsigende. Der spørges

til formålet med at definere standardruden som producentens mest solgte rude. Betegnelsen

giver en konkurrenceforvridning, da forskellige entreprenører sagtens kan levere samme

rammeprofil, men har forskellige standardruder.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen har ikke defineret standardruden som producentens mest solgte rude. Stan-

dardruden er i bygningsreglementet den rude, der benyttes som grundlag for indførelsen af

funktionsglas. Som eksempel kan nævnes, at hvis der indføres en laminering af et af glaslage-

ne som følge af sikkerhedshensyn, så er dette den eneste ændring, der kan foretages i glasset.

Der kan således ikke ændres gasart eller belægninger.

Side 80

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kapitel 8 – Installationer

Generelt

De generelle kommentarer kan samles i følgende afsnit:

1. Generelt om ecodesign

2. Ecodesign-krav til kedler, varmepumper, cirkulationspumper, små kraftvarmeanlæg

3. Ventilationskrav til aggregater og ventilationsanlæg: ecodesign og SEL-værdi

4. Måleteknisk kontrol

5. Fremløbstemperaturregulering i DS 469

1. Generelt om ecodesign

Det Økologiske Råd

mener, at henvisningen til ecodesign-krav sænker de danske krav i BR15,

hvilket er uheldigt både for det samlede energiforbrug og i særdeleshed for incitamentet til at

udvikle nye energieffektive løsninger.

Energiforum Danmark

bakker op om, at ecodesign-krav og BR-krav koordineres.

EC Power A/S, Partnerskabet for brint og brændsesceller og Dansk Industri

værdsætter tilta-

gene for at fremme konkurrence på tværs af landegrænser gennem implementering af ecode-

sign-forordningerne.

Danfoss, Varmepumpefabrikanterne i Danmark og VELTEK

anfører, at der ved at sænke ef-

fektivitetskravene (SCOP) til varmepumper, så de kun skal leve op til kravene i EU-

forordning nr. 813/2013/EU og 206/2012/EU, tillades et væsentligt merforbrug for varme-

pumper, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det anføres, at BR10-kravene bør opretholdes, så

det sikres, at det kun er de mest energieffektive varmepumper på markedet, der installeres.

Varmepumpefabrikanterne i Danmark

anfører desuden, at SCOP kravet bør fremgå frem for

henvisning til EU-forordning.

Energistyrelsens kommentarer

For de fleste af de omfattede produkter er der ganske lille eller ingen forskel i kravniveau.

Den største forskel er på varmepumper. I forbindelse med energirammer vil en bedre varme-

pumpe end minimumskravene medføre en fordel i den samlede beregning. Samtidig kan et

muligt prisfald på varmepumper medføre, at flere vælger fortsat gode varmepumper.

Kravene til kedler, cirkulationspumper og små kraftvarmeanlæg er stort set identiske i BR10

og ecodesign.

Skift til ecodesign-kravene forventes at medføre en styrket konkurrence på tværs af grænser-

ne, en styrkelse af produktiviteten i byggeriet og en regelforenkling.

2. Ecodesign-krav til kedler, varmepumper, cirkulationspumper, små kraftvarmeanlæg

EC Power A/S, Partnerskabet for brint og brændsesceller

anbefaler, at de omhandlede stør-

relsesgrænser på små kraftvarmeanlæg også anvendes i Danmark. Endvidere foreslås ”små

kraftvarmeanlæg” erstattet af ”kraftvarmeapparat”. Regler for installation af kraftvarmeappa-

rater bør følge anvisninger i overensstemmelse med de harmoniserede normer. Der ses gerne

en større harmonisering mellem BR15 og ecodesign-direktivet.

Side 81

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Energistyrelsens kommentarer

Størrelsesgrænserne indføres for kraftvarme, ligesom små kraftvarmeanlæg ændres til kraft-

varmeapparat.

3. Ventilationskrav til aggregater og ventilationsanlæg: ecodesign og SEL-værdi

Exhausto

anfører, at det er meget generende at skulle finde internationale forskrifter og forsø-

ge at forstå dem, for at finde kravet.

Exhausto

anfører desuden at ecodesign-forordningen

skærper kravet allerede i 2018, hvilket er tidligere end de udmeldte krav i bygningsreglemen-

tet, der først gælder fra 2020.

Danfoss, Varmepumpefabrikanterne og VELTEK

mener ligeledes, at det er nemmere at skrive

hvilken virkningsgrad, der er krav om. Der spørges samtidig, om kravet til virkningsgrad er

mindre for centrale ventilationsanlæg, der ventilerer flere etageboliger. I så fald bør kravene

synkroniseres med kravene til ventilationsanlæg, der forsyner én bolig, da centrale ventilati-

onsanlæg ellers opnår en konkurrencefordel.

FRI

foreslår ligeledes at overføre betydende værdier fra ecodesign-forordningerne.

VELUX

mener, at sådanne meget løsnings- og teknologispecifikke lovkrav skal undgås, da de

bremser og forhindrer innovation. Energirammen styrer energiforbruget, og resten skal være

op til innovation og design.

Energistyrelsens kommentarer

Ecodesign er mindstekrav for apparater, der må sælges i Europa. Derfor er det ikke lovligt at

markedsføre produkter, der ikke overholder ecodesign-forordningen og alle lovligt markeds-

førte produkter vil derfor overholde kravene. De krav, der står i bygningsreglementet, vil så-

ledes blive opfyldt af alle lovlige produkter på det danske marked.

Da ecodesign-kravene gælder fra 2018 er der derfor ikke muligt at fastholde andre, lavere

krav.

Der er i høringsudkastet indført en forkert reference til forordningen, hvilket rettes.

Desuden indføres en vejledningstekst, der angiver, hvad kravene til varmegenvinding er i for-

ordningen. Det bemærkes dog, at der er en række øvrige krav til ventilationsaggregaterne i

ecodesign ud over, hvad der er krav til i det danske bygningsreglement. Disse krav skal venti-

lationsaggregaterne også leve op til.

4. Måleteknisk kontrol

Sikkerhedsstyrelsen

har bemærket, at henvisninger til Sikkerhedsstyrelsens regler om måle-

teknisk kontrol med målere kan medføre fejlfortolkninger angående bekendtgørelsernes an-

vendelsesområde.

VELTEK

mener, at der i kap. 7 mangler et punkt omkring bimåling af elforbrug med henblik

på energioptimering.

Energistyrelsens kommentarer

Side 82

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Bestemmelserne er ikke ændret i forhold til BR10 og er derfor ikke en del af høringen. Ener-

gistyrelsen er dog enig i, at det er uhensigtsmæssigt at henvise til Sikkerhedsstyrelsens måle-

tekniske bekendtgørelser, når målerne falder uden for anvendelsesområdet. Energistyrelsen

vil drøfte en løsning med Sikkerhedsstyrelsen.

I kap. 8 er der allerede krav om bimåling af el- og varmeforbrug i ventilations-, brugsvands-,

varmepumpe- og køleanlæg over et vist forbrug. Det skal netop synliggøre forbruget og give

mulighed for optimering.

5. Fremløbstemperaturregulering i DS 469

Danfoss

spørger, om det er muligt at præcisere, at DS 469 er gældende uanset rentabilitet, og

at der ikke kan dispenseres, fordi flere kommuner undlader at følge normen.

Danfoss, Varmepumpefabrikanterne og VELTEK

mener, at kravet til dimensionering i DS 469

bør ændres, da der for udeluftvarmepumpers vedkommende installeres en varmepumpe, som

er langt større end bygningens varmetab i størstedelen af året. Der er givet et forslag til ændret

formulering i DS 469.

Aalborg Forsyning, Varme

foreslår, at kravet om vejrkompensering for bygninger i områder

med fjernvarme, der benytter vejrkompenseret fremløbstemperatur, kun skal gælde, såfremt

det er rentabelt.

FRI og Dansk Fjernvarme

påpeger, at det er vigtigt, at BR ikke påtvinger byggeriet unødige

og samfundsøkonomisk urentable omkostninger, og at der tages individuelle og lokale hen-

syn, jf. EU-direktivet, vækstplan mv. Der er givet forslag til egentlige tiltag.

Energistyrelsens kommentarer

DS 469 har tidligere været i høring og er ikke en del af høringen af bygningsreglementet.

I medfør af byggelovens § 22, stk. 1., kan der meddeles dispensation fra bygningsreglementets

krav om overholdelse af DS 469, såfremt dette skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger

til grund for den pågældende bestemmelse. De hensyn, der ligger bag indførelsen af kravet, er

dels at sænke varmetab fra rør og lignende, samt dels at sikre at varmeafgivelse fra varmegi-

verne begrænses, når varmebehovet er begrænset, ligesom varmegiverne ikke skal afgive

varme i perioder, hvor der ikke er behov. En kommunal dispensation fra kravet, som følge af

at fjernvarmeværkerne allerede har udetemperaturregulering, tager kun delvis højde for det

ene af de to hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen. Fremløbstemperaturregulering fra

fjernvarmeværket, som også skal sikre tilstrækkelig høj temperatur til produktion af varmt

brugsvand, vil i nogen udstrækning sænke varmetabet fra rør og lignende. Men det er ikke

muligt for fjernvarmeværkerne at sikre, at varmegiverne begrænser effekten af varmeafgivelse

ved mindre behov og ikke afgiver varme, når der ikke er behov.

Side 83

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Konkrete bemærkninger

8.1

Teleindustrien

bemærker, at de havde forventet en henvisning i BR15 til lovforslag L157, der

bl.a. stiller krav om etablering af højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur.

Desuden efterspørger de en bedre håndtering af mobildækning i bygninger.

Energistyrelsens kommentarer

Det nævnte lovforslag er i øjeblikket ved at blive behandlet i Folketinget. Ved først givne lej-

lighed efter lovens vedtagelse, indføres en henvisning til loven i bygningsreglementet. Med

hensyn til bedre mobildækning i bygninger, ser en arbejdsgruppe i Erhvervsstyrelsen i øje-

blikket på, hvordan dette kan sikres. Arbejdsgruppen vil udarbejde informationsmateriale.

8.2, stk. 1

SBi

påpeger, at ”Varmeanlæg” i kravteksten skal ændres til ”Varme- og køleanlæg”.

Energistyrelsens kommentarer

Forslag imødekommes og indføres.

8.2, stk. 2

Fjernvarme Fyn

anfører, at opvarmningsmediet kan være vand eller luft – ikke el, som angi-

vet i vejledningsteksten.

SBi

foreslår, at vejledningsteksten omformuleres til ”Opvarmningsmediet henholdsvis køle-

mediet i anlægget kan f.eks være vand, luft eller el”.

Energistyrelsens kommentarer

Det fremgår af DS 469, at standarden omfatter alle typer af varme- og køleanlæg, hvor op-

varmningsmediet f.eks. kan være el. Forslaget følges derfor ikke.

SBi’s forslag om omformulering imødekommes.

8.2, stk. 3

SBi

påpeger, at der i kravteksten bør tilføjes ”i det varme vand”.

Energistyrelsens kommentarer

Forslag imødekommes og indføres.

8.2, stk. 3

SBi

foreslår at omformulere vejledningsteksten, så følgende ændres:

”En mulig foranstaltning kan være at sikre, at brugsvandstemperaturen kan hæves tilstrække-

ligt, jf. DS 439 Norm for vandinstallationer. Der bør tages højde for, at der kan opstå [..]”

Energistyrelsens kommentarer

Forslag imødekommes og indføres.

8.2 stk. 3-5 (slettede)

Side 84

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

SBi

spørger om årsagen til at bestemmelserne er slettede er, at de er omfattet af den nye DS

469 og dermed overflødiggjort.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen kan bekræfte, at det er årsagen.

8.3, stk. 7

Danfoss og VELTEK

anfører, at det ikke er specificeret, hvilke krav der gælder til varmegen-

vinding for ventilationsanlæg, som forsyner flere boliger.

Niras og FRI

anfører, at kravet til minimal varmegenvinding forstås at gælde ved maksimal

luftmængde inkl. forceret drift på emhætte medtaget over ventilationsanlægget, som medfører

en ikke hensigtsmæssig projektering af ventilationens varmegenvinding, som overdimensio-

neres for at opnå en meget høj varmegenvindingsgrad i en meget lille reel driftstid ved mak-

simal luftmængde.

Energistyrelsens kommentarer

Kravene til anlæg, der forsyner flere boliger, er omfattet af kravene i ecodesign der omtales i

kap. 8.3, stk. 6.

I etageboliger er kravet til SEL-værdi ændret, så det i stedet er ved grundluftskiftet. Det er

netop gjort af de årsager, som FRI fremhæver. I enfamilieboliger er der ikke ændringer på

nuværende tidspunkt. Det vil blive overvejet fremadrettet, om det giver mening at ændre.

8.3, stk. 9 og 10

Danfoss, Varmepumpefabrikanterne i Danmark og VELTEK

anfører, at kravet til specifikt el-

forbrug til lufttransport er mere lempeligt for centrale ventilationsanlæg, der ventilerer flere

etageboliger end for decentrale boligventilationsanlæg, der forsyner én bolig. De anfører, at

kravene bør synkroniseres, da centrale ventilationsanlæg ellers fastholder et grundløst, kon-

kurrencemæssigt forhold.

FRI og Niras

påpeger, at kravet til SEL-værdi forstås således, at det gælder for maksimal

luftmængde, inkl. f.eks. drift af forceret emhætte. Heraf vurderer

FRI,

at der følger en ikke-

hensigtsmæssig projektering af ventilationsanlæggene, som overdimensioneres i forhold til i

en meget lille reel driftstid ved maksimal luftmængde.

Energistyrelsens kommentarer

Der er ikke ændret i kravene til elforbrug i ventilationsanlæg. Bemærkningerne vil dog indgå

i det efterfølgende arbejde med bygningsreglementet.

I etageboliger er kravet til SEL-værdi ændret, så det i stedet er ved grundluftskiftet. Det er

netop gjort af de årsager, som FRI fremhæver.

8.3, stk. 12

Gentofte Kommune

spørger hvad der gælder for mekanisk aftræk, f.eks. beskrevet i en tilsva-

rende bestemmelse som for naturlig ventilation og ikke kun en henvisning til Dansk Standard.

Energistyrelsens kommentarer

Side 85

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Afkast for mekanisk ventilation er reguleret i DS 469, Varme og køleanlæg i bygninger, hvor-

for det ikke skal yderligere reguleres i bygningsreglementet.

8.4.1, stk. 5

VELTEK

anfører, at der bør henvises til danske krav om Godkendt til Drikkevand, GDV-

godkendelsen.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen er enig i, at der med fordel kan henvises til GDV-kravet, som fremgår af

kap.8.4.2.4, stk. 2, da disse afsnit er blevet skilt fra hinanden i BR15.

8.4.2.2, stk. 1

SBi

foreslår at genbruge vejledningstekst fra 8.2, stk. 3.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen vurderer, om bestemmelserne med fordel kan ensrettes ved en senere revision

af bygningsreglementet.

8.4.2.3, stk. 1

TEKNIQ

foreslår, at det overvejes, om vejledningsteksten skal genindsættes, da den har fun-

geret godt som vejledning til kravet.

SBi

spørger til, hvorfor vejledningsteksten udgår.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget imødekommes og vejledningsteksten sættes ind igen.

8.4.3.2, stk. 3

Rørcentret under Teknologisk Institut

foreslår, at pumper skal tilføjes i vejledningsteksten, så

den bliver i overensstemmelse med teksten DS432, Norm for afløbsinstallationer og foreslår,

at vejledningsteksten ændres til:

”Sikring mod opstemning kan ske ved:



Betryggende højdeforskel mellem højeste opstemningskote i hovedafløbsledningen og

overkant af lavest beliggende installationsgenstand



Pumpning



Højvandslukker”

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen er enig i, at pumper skal tilføjes vejledningsteksten som en metode til at sikre

mod opstemning.

Vejledningsteksten ændres til den foreslåede tekst.

8.5, stk. 1

Skorstensfejerlauget

anfører, at der i vejledningsteksten skal henvises til DBI vejledning nr.

32, Biobrændselsfyrede centralvarmekedler og DBI vejledning nr. 22, Halmfyringsanlæg, op-

stilling, indretning samt drift og vedligeholdelse, da en sikker opstilling af biobrændselsfyrede

Side 86

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

anlæg er betinget af, at fyrrummet udføres korrekt samtidig med at der henvises til en anden

vejledning i vejledningsteksten.

Energistyrelsens kommentarer

Det kan desværre ikke lade sig gøre, da udgiveren af publikationen er en privat organisation.

8.5.1.4, stk. 7

Skorstensfejerlauget

foreslår, at der i vejledningsteksten tilføjes, at Miljøstyrelsen har emissi-

onskrav til halmfyr under 130 kW.

Energistyrelsens kommentarer

Se kommentar nedenfor under kravtekst.

8.5.1.4, stk. 7

FRI og DS/S-401

påpeger, at der skal henvises til stykke 6 i stedet for stykke 7.

DS/S-401

foreslår desuden, at undtagelsesbestemmelsen føres op under kravteksten i stk. 6.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen vurderer det som hensigtsmæssigt at flytte undtagelsesbestemmelsen op under

kravteksten, og følger dermed DS/S-401’s forslag. Dette imødekommer ligeledes de øvrige

kommentarer.

8.5.3.1, stk. 2

DAPO (Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne)

anfører, at de finder

vejledningsteksten i høringsudkastet uhensigtsmæssig i sin nuværende form, da det efter deres

overbevisning kan medføre meget høje overfladetemperaturer og ultimativt brandfare.

Det anføres endvidere, at der i høringsudkastet omtales muligheden for, ved fast brændsel, at

acceptere lavere temperaturklasser end T400 ved anvendelse af en temperatursikring med en

”indbygget tilstrækkelig sikkerhedsmargin”, dette upåagtet om der er tale om automatisk fy-

rede anlæg eller ej.

DAPO

gør opmærksom på, at en sikkerhedsafbryder ved anvendelse i en brændeovn eller

brændekedel, ikke kan afbryde ilden, da den ikke kan stoppe brændslet, som jo allerede befin-

der sig i brændkammeret, og sikkerhedsafbryderen dermed ikke har en funktion.

En ”lempelse” af T400, som

DAPO

altid har opfattet som et minimumskrav i Danmark, be-

kymrer

DAPO

generelt, idet en brændeovn har en angivet middel driftstemperatur. – i nogle

tilfælde er den temperatur under 300 °C andre gange over. Det betyder ifølge

DAPO,

at man

så kan anvende en T300 skorsten på den først skitserede brændeovn, men måske ikke på en

anden der har en driftstemperatur på f.eks. 301 °C.

DAPO

anfører desuden, at jo længere ned skorstenen kommer i T klasse (T300 = 300 °C) jo

mindre isolering er der i skorstenen. Dermed gives der ifølge

DAPO

afkald på passiv sikker-

hed, som har fungeret efter hensigten indtil nu.

DAPO

oplyser, at en T400 skorsten er god-

kendt og testet ved 500 °C, hvorimod en T300 skorsten kun er godkendt og testet ved 350 °C.

Side 87

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Såfremt minimumstemperaturen til fastbrændsel sænkes på nogle anlæg, er

DAPO

bange for,

at der kan ske fejlopsætninger og godkendelser, og at disse aftræk ikke vil kunne yde den pas-

sive sikkerhed, de gør i dag. Det anføres endeligt, at det i Danmark er almindelig byggeprak-

sis at føre skorstenen igennem isoleringen, som kan udgøre en brandfare, hvis det ikke udfø-

res og testes ordentligt, og

DAPO

er bange for, at et uigennemskueligt marked med sænkede

sikkerhedskrav vil kunne medføre brandfare. T400 er derfor efter

DAPO’s

overbevisning, den

absolutte minimumstemperatur, der bør tillades ved anvendelse af fastbrændsel.

TEKNIQ

anfører, at aftræksbranchen har foreslået ændringer, som de støtter op om.

DS/S-401

foreslår, at kravteksten ændres til:

”Aftrækssystemer må ikke anvendes til fyringsanlæg med højere driftstemperatur end af-

trækssystemets temperaturklasse. For fyring med fast brændsel anvendes en temperaturklasse

for aftrækket på minimum 400 °C (aftrækket deklareret T400). Bestemmelsen gælder ikke au-

tomatisk fyrede træpillekedler og træpillebrændeovne, der er udstyret med en røggastempera-

tursikring. Med røggastemperatursikring kan anvendes en temperaturklasse svarende til drifts-

temperaturen med et tillæg på mindst 100 °C. Sikringen skal under alle forhold afbryde fyrin-

gen ved for høj røggastemperatur. Røggastemperatursikringen skal måle direkte i røggassen

og skal manuelt indkobles ved fejlmelding.”

DS/S-401

foreslår, at vejledningsteksten ændres til:

”Driftstemperaturen er røggastemperaturen målt i røggasafgangen fra fyringsanlægget, som

fremgår af anlæggets CE-mærkning. Aftrækssystemets temperaturklasse fremgår af CE-

mærkningen eller fabrikantens dokumentation.

Kravet om røggastemperatursikring anses for opfyldt, såfremt anlægget er udstyret med en

CE-mærket sikkerhedstemperatur-begrænser (STB) eller anlæggets styring har en tilsvarende

sikkerhedsfunktion, der er certificeret af kvalificeret tredjepart efter de relevante standarder.

For gasfyrede anlæg henvises til Gasreglementet.”

DS/S-401

anfører i tilknytning til forslagene at de imødekommer ønsket om at give plads til

innovation, samtidig med at det medfører tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og

sundhedsmæssig henseende. Forslagene indeholder følgende hovedpunkter:

a) En klar skelnen mellem manuelt fyrede og automatisk fyrede anlæg.

b) Muliggør anvendelsen af aftrækssystemer med en lavere temperaturdeklaration end

T400. Aftrækket er deklareret til maksimalt 400 °C røggastemperatur, men kun for

træpillefyrede anlæg.

c) Principielt ingen nedre grænse for temperaturklasse, men dog med et sikkerhedstillæg

på 100 °C. Sikkerhedstillægget tjener to formål:

1) at bibeholde et minimum af den passive sikkerhed.

2) at sikre at fyringsanlægget ikke konstant går på fejl, når apparatet (kedlen eller

ovnen) blive tilsodet (ved almindelig daglig drift hos forbrugeren).

d) En balance mellem substitutionen af passiv (mekanisk) sikkerhed på aftrækket med en

aktiv (elektrisk) sikkerhed på apparatet. Her er det meget vigtigt at bemærke forskellen

i attestationsniveauet, samt at apparat og aftræk ikke altid hører under samme direktiv/

forordning.

Side 88

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

e) Effektgrænserne følger nu standarderne – for træpillebrændeovne efter DS/EN 14785

indtil 50 kW og for træpillekedler efter DS/EN 303-5 indtil 500 kW.

f) Forslaget har en struktur, både ift. kravtekst og vejledningstekst, der passer godt ind i

formuleringerne i kapitel 8.5.3.2, stk. 2, der også omhandler en undtagelse.

g) Apparatleverandøren kan vælge enten en STB løsning efter DS/EN 14597, en løsning

via apparatets styring, der er certificeret af kvalificeret tredjepart eller undlade røggas-

temperatursikringen og vælge et T400 aftræk i stedet for.”

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen anerkender, at der skal skelnes mellem manuelt fyrede og automatisk fyrede

anlæg. Energistyrelsen bemærker i relation til forslaget, at regulering af attestationsniveauer,

krav om CE-mærkning mv. reguleres via byggevareforordningen, og at bygningsreglementet

ikke kan benyttes til at supplere kravniveauet i standarderne.

Energistyrelsen har efter afsluttet høring været i dialog med branchen omkring denne be-

stemmelse, og branchens anbefalinger og forslag er taget til efterretning og indarbejdet i det

omfang det er muligt inden for rammerne af bygningsreglementet.

Selve kravteksten er ændret fra, at man kan benytte driftstemperaturen direkte fra CE-

mærkningen til valg af aftrækssystemet til, at det er selve driftssituationen hos brugeren, som

skal ligge til grund for valget af aftrækssystem. Den endelige vejledningstekst er en kortere

udgave end foreslået af DS/S-401.

Energistyrelsen forventer i relation til denne bestemmelse at udarbejde en vejledningstekst på

bygningsreglementet.dk inden BR15’s ikrafttræden, som supplerer krav- og vejledningsteksten

med eksempler på, hvordan bestemmelsen kan anses for at være overholdt.

8.5.3.5, stk. 1

Skorstensfejerlauget

foreslår, at der i kravteksten tilføjes, at aftræk fra fastbrændselsfyrede an-

læg skal føres mindst 0,8 m over tagryggen på huse med stråtag eller andet letantændeligt ma-

teriale, som ligger inden for en afstand af 6,0 m fra aftrækket.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget vurderes at være for detailregulerende for en ny kravtekst til bygningsreglementet.

Energistyrelsen vil overveje at indføre et nyt eksempel om stråtage i Eksempelsamling af

brandsikring af byggeri.

Forslaget følges ikke.

8.6.2, stk. 2

SBi

spørger om bestemmelsen er slettet, og dermed ikke længere et krav, samt konsekvenser-

ne heraf.

Energistyrelsens kommentarer

Bestemmelsen er erstattet af krav om, at der skal være vedvarende energi i energiforsyningen

i alle bygninger jf. 7.1, stk. 7.

8.6.4, stk. 1

Side 89

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Arbejdstilsynet

påpeger, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om klas-

sifikation af eksplosionsfarlige områder og ikke Sundhedsministeriets som angivet i vejled-

ningsteksten.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen har undersøgt bekendtgørelsens ressortministerium og konstateret, at det er

Forsvarsministeriet (det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium). Vejledningsteksten

ændres således til ”Forsvarsministeriets bekendtgørelse om klassifikation.”

8.6.4, stk. 2

FRI

spørger til forkortelsen af SCOP.

Energistyrelsens kommentarer

SCOP står for “seasonal coefficient of performance” og er metoden for årsvirkningsgrad i

ecodesign.

8.8, stk. 3

SBi

foreslår, at det præciseres, om VDI 4707 er den eneste måde, der kan anvendes, eller om

man må benytte andre metoder.

Energistyrelsens kommentarer

Ovenstående præciseres af Energistyrelsen.

Side 90

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Opsamling af kommentarer til bestemmelser i kapitel 8, der ikke er ændret i BR15

Energistyrelsen har endvidere modtaget en række generelle høringssvar vedrørende bygnings-

reglementets kapitel 8, som ikke direkte adresserer de ændringer til bygningsreglementet, der

er foreslået i den konkrete høring. Disse svar er ikke behandlet i forbindelse med høringen,

men de vil indgå i styrelsens videre arbejde med bygningsreglementet.

Nedenfor findes en overordnet gennemgang af disse kommentarer:

Bestemmelser vedr. renovering

Exhausto

fremfører, at det kan være svært at finde relevante krav i forbindelse med renove-

ring til f.eks. varmegenvinding, elforbrug mv.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen vil ved en kommende revision kigge nærmere på, om det er muligt at gøre det

klarere, hvornår de enkelte bestemmelser kommer i spil ved renovering/vedligeholdelse

/udskiftning af installationer.

Bestemmelser vedr. emhætter

Det Økologiske Råd

påpeger, at det bør præciseres i afsnittet om emhætter, at der er en sam-

menhæng mellem partikelforurening fra eventuelle brændeovne og anvendelsen af emhætter i

nye tætte bygninger.

Det Økologiske Råd

uddyber, at det generelt gælder, at hvis der anvendes

en brændeovn er der alvorlig risiko for, at en kraftig emhætte vil medføre indsugning af røg

og dermed skadelige partikler i rummet. Det påpeges, at der ikke er set andre forslag til løs-

ning af dette end at fraråde brugen af brændeovne i tætte bygninger.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

Bestemmelser vedr. elinstallationer

VELTEK

påpeger, at der efter deres opfattelse mangler et separat punkt omkring funktions-

krav til elinstallationer.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

Bestemmelser vedr. vand og afløbsinstallationer

anfører, at der er en problematik ift. dimensionering af private kloakker, da disse som re-

gel er overdimensioneret ift. almindelig praksis for dimensionering af offentlige kloakker,

som udføres iht. skrift 27. Dette betyder, at der kan tilledes mere vand til de offentlige kloak-

ker end disse er dimensioneret til. I stedet for at der kommer opstuvning til terræn ved den

enkelte grundejer, kan der forekomme en større opstuvning/oversvømmelse i det offentlige

system.

foreslår vedr. tinglyste kloakledninger en tilføjelse om, at såfremt der bygges oven på en

ledning (grundejerens egne ledninger og ikke dem, som f.eks. er tinglyst på grunden), bør det

sikres, at ledningens levetid er længere eller den samme som den bebyggelse, der placeres

ovenpå.

Side 91

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

beder styrelsen overveje om navnet ”byggetilladelse” bør ændres, da det ikke er en tilla-

delse til at bygge, men derimod et tjek af, at byggelovgivningen er overholdt. Der kan være

andre aspekter, som gør, at der alligevel ikke kan bygges.

Endeligt beder

Energistyrelsen overveje, om der skal stilles krav til tilledning af overfla-

devand til vejarealer. Vejvand er forurenet, i modsætning til tagvand. Hvis tagvand mm. ledes

fra en grund og ud til et vejareal, vil der blive mere vand, som bliver forurenet.

Energistyrelsens kommentarer

Bemærkninger og forslag er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revi-

sion.

Side 92

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Konkrete bemærkninger

8.1, stk. 4

Skorstensfejerlauget

foreslår, at der i vejledningsteksten angives, at afstanden for renselemme

gælder for alle renselemme der ikke har en deklareret afstand.

DS/S-401

(Skorstensforum) foreslår, at kravteksten ændres til:

”Brændbart

materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra:

1) Murede skorstene: 100 mm.

2) Andre ikke CE-mærkede skorstene: 100 mm.

3) CE-mærkede aftrækssystemer: Deklareret minimum afstand.

4) Dog for uisolerede røgrør: Vandret 300 mm, lodret 225 mm.

5) Dog for uisolerede røgrør med dimension Ø 80-100 mm fra pillebrændeovne, 225 mm.

6) For renselemme i skorstene: 200 mm.”

DS/S-401

anfører, at ændringen vil sidestille CE-mærkede røgrør med designationen NM (ik-

ke målt) med ikke CE-mærkede røgrør for så vidt angår minimumsafstandskravet.

TEKNIQ

anfører, at det bør sikres, at afstandskrav er brandteknisk dokumenteret, samt at de

fra aftræksbranchen har modtaget kopi af deres høringssvar, som de anbefaler indarbejdet.

Energistyrelsens kommentarer

Energistyrelsen vurderer, at der er et behov for en ændring af denne bestemmelse og vil for-

inden en ny revision af bygningsreglementet gå i dialog med branchen om input til udform-

ningen af bestemmelsen.

8.1, stk. 5

Glasindustrien

påpeger, at termisk hærdet glas kan modstå varmestråling ligesom i bageovne

og foreslår vejledningsteksten erstattet med følgende: ”På grund af varmestrålingen fra røgrø-

ret er en uhærdet glasplade ikke egnet som beklædningsplade.”

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.3, stk. 2

TEKNIQ

påpeger, at der i vejledningsteksten efter ”pejse” bør tilføjes ”bioethanolpejse”, da

disse er blevet mere udbredte og er luftforbrugende.

Energistyrelsens kommentarer

Det skal undersøges, om bioethanolpejse er en fast installation, som er omfattet af bygnings-

reglementet.

8.4.1, stk. 3

anfører, at formuleringen bør præciseres.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

Side 93

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

8.4.1, stk. 10

anfører, at det bør fremgå om husejer eller kommune skal opbevare denne drifts- og vedli-

geholdelsesvejledning, og om den skal godkendes.

Endvidere påpeger

KL,

at der bør være krav om, at sandfangsbrønde skal oprenses.

Energistyrelsens kommentarer

Forslagene er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.4.2.2, stk. 1

FRI

foreslår, at ”mindst mulig risiko for bakterievækst” erstattes med ”så bakterievækst und-

gås”, da kravet i dens nuværende ordlyd kan tolkes meget strengt og derfor uforholdsmæssigt

omkostningskrævende.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.4.2.3, stk. 1

Forsikring & Pension

foreslår, at der til kravteksten tilføjes ”f.eks. ved at etablere et vand-

stop”.

De anbefaler desuden, at der vejledes om, at der ved installationer, som er tilsluttet direkte

fjernvarme, installeres en varmeveksler mellem fjernvarmeinstallationen og f.eks. et gulvvar-

meanlæg, da vandskader i den forbindelse er omfangsrige og bekostelige.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.4.3.1 stk. 2

anfører, at det er kommunalbestyrelsen, der har hjemmel iht. miljølovgivningen til at stille

krav om, at grundejere skal håndtere regnvand internt på egen grund.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.4.3.2 stk. 5

foreslår ift. fejlkoblinger, at der her beskrives, at det er borgerens ansvar at tilkoble kor-

rekt efter kommunens anvisning.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.5.1.1, stk. 3

Skorstensfejerlauget

foreslår, at der i vejledningsteksten tilføjes ”Kanalen skal kunne inspice-

res, rensen og vedligeholdes.

Side 94

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Skorstensfejerlauget

anfører, at de konstaterer flere og flere installationer, hvor trækstabilisa-

toren er anbragt forkert og derved øger risikoen for brand og skadelig kondens samt, at mon-

tering af en trækstabilisator på et aftræk medfører risiko for, at en brændeovn ikke vil kunne

opnå det nødvendige træk for at fungere rigtigt.

Som følge heraf foreslås, at følgende tekstafsnit tilføjes til vejledningsteksten:



”Brug af trækstabilisator må aldrig forringe brandsikkerheden, på anlægget.



Trækstabilisatorer bør kun anbringes i fyrrummet.



Skorstensfejermesteren kan vejlede om den korrekte placering.



Brug af trækstabilisator i forbindelse med aftræk, hvortil der er tilsluttet en brænde-

ovn, bør aldrig finde sted.”

Energistyrelsens kommentarer

Forslagene er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.5.1.1, stk. 4

DGC (Dansk gasteknisk center) og Partnerskabet for brint og brændselsceller

anfører, at der

stilles krav om undertryk under normale driftsforhold, som gælder fint for kedler men ikke

nødvendigvis for andre typer af apparater, som f.eks. kraftvarmeenheder, hvor der typisk vil

være overtryk i aftrækssystemet.

Energistyrelsens kommentarer

Bemærkningen er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.5.1.2

Partnerskabet for brint og brændselsceller

foreslår følgende ændringer i afsnittet:

Betegnelsen ”Små kraftvarmeanlæg” ændres til ”kraftvarmeapparater”.

Ændring af kravteksten i stk. 1, 2 og 3:

”Stk. 1: Kraftvarmeapparater skal opfylde kravene i EU-forordning nr. 813/2013/EU.

Stk. 2: Gasfyrede kraftvarmeapparater der er godkendte efter ECO-design direktivet, opstilles

som gasapparat.

Stk. 3: Kraftvarmeapparatet skal tilkobles et aftrækssystem hvortil det er godkendt.

Stk. 4: Anlæg der ikke er godkendte efter Gasapparatdirektivet skal opstilles i sin egen

brandmæssige enhed.

Stk. 5: Kraftvarmeapparatet skal være således installeret, at der ikke opstår støjgener, såvel

via bygningskonstruktionen, som til det omgivende miljø.”

Energistyrelsens kommentarer

Forslagene er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.5.1.3, stk. 4

DS/S-401

foreslår følgende nye vejledningstekst:

”Ved installation af biobrændselskedler, der opfylder virkningskravet til kedelklasse 5 på et

aftrækssystem, hvortil der tilsluttet en brændeovn, bør der rettes særlig opmærksomhed på

trækforhold og kondensdannelse i aftrækssystemet.”

Side 95

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Forslaget begrundes med, at der ved installation af specielt træpillekedler ofte opleves, at dis-

se tilsluttes til eksisterende aftræk, hvortil der er også er tilsluttet en brændeovn eller en ældre

oliekedel.

DS/S-401

anfører, at det i sådanne situationer er vigtigt, at henlede ejerens og installatørens

opmærksomhed på, at de to anlæg kan have væsentligt forskellige trækbehov, samt at kon-

densdannelse i aftrækket ved en moderne træpillekedel ofte vil kunne forekomme. I forbindel-

se med vurdering af trækforholdende er det vigtigt, at de to anlæg ikke kan modvirke hinan-

den og medføre øget risiko for forgiftning.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.5.1.4, stk. 6 og 8

Landbrug og Fødevarer

har bemærket, at der i stykke 6 står ”Det er en forudsætning, at kedel

og brænder er afprøvet sammen. Andre løst udskiftelige brændere kan således ikke anvendes”

men det i stykke 8 står ”løst udskiftelige brændere til fast brændsel skal opfylde DS/EN

15270”. De anfører, at det er vanskeligt at forstå, hvorfor der kommer en vejledning til an-

vendelse af løst udskiftelige brændere, hvis de ikke må anvendes.

Energistyrelsens kommentarer

Bemærkningen er taget til efterretning og det vil blive vurderet om bestemmelserne giver an-

ledning til ændringer i en kommende revision.

8.5.3.1, stk. 2

Skorstensfejerlauget

anfører, at ”pejse” i kravteksten skal fjernes. Det begrundes med, at det

er energiøkonomisk uholdbart, hvis pejse ikke har et tætsluttende spjæld, når pejsen ikke an-

vendes, da pejsen er et åbent ildsted uden mulighed for regulering af forbrændingsluften.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.5.3.3, stk. 1

DS/S-401

foreslår følgende tilføjelse til kravteksten:

”For aftrækssystemer, der er monteret i bygninger i anvendelseskategori 1, kan skaktkravet

fraviges, såfremt der anvendes dobbeltvæggede aftrækssystemer og disse enten beskyttes mod

berøring eller afmærkes for berøringsrisiko i overensstemmelse med producentens anvisnin-

ger.”

DS/S-401

foreslår endvidere, at ”eller skunkrum” tilføjes vejledningsteksten.

DS/S-401

anfører som bemærkning til forslagene, at skaktkravet er en fornuftig bestemmelse,

der fungerer fint i praksis, og som er forankret i CEN-standarderne. Kravet kan dog i bygnin-

ger i anvendelseskategori 1 virke uhensigtsmæssig.

DS/S-401

foreslår derfor, at skaktkravet kan fraviges i anvendelseskategori 1, såfremt aftræk-

ket er dobbeltvægget og mærkes iht. producentens anvisninger i relation til berøringsfare.

Side 96

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Endeligt påpeger

DS/S-401

at det har været en tilbagevendende diskussion om skunkrum er at

betragte som uudnytteligt loftsrum, hvorfor de foreslår at nævne dette eksplicit i vejlednings-

teksten.

Energistyrelsens kommentarer

Forslagene er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.5.3.4, stk. 1

DS/S-401

foreslår følgende ændring af kravteksten:

”Seriefremstillede aftrækssystemer skal være forsynet med CE-mærke, hvis der findes en

produktstandard herfor.

Det skal af CE-mærket eller fabrikantens dokumentation fremgå, at aftrækssystemet er egnet

til den påtænkte anvendelse.

For aftrækssystemer, der ikke er seriefremstillede, skal producenten gennem valg af materia-

ler, godstykkelse, dimensionering m.m. over for kommunalbestyrelsen kunne redegøre for af-

trækssystemets egnethed. ”

DS/S-401

foreslår følgende ændring af vejledningsteksten:

”Et aftrækssystem, der er CE-mærket til brug i forbindelse med en gaskedel, er således ikke

egnet til andre brændselstyper. Ved aftrækssystemer forstås aftrækssystemer af enhver art,

der modtager aftræk fra et eller flere fyringsanlæg.”

DS/S-401

anfører endvidere, at CE-mærkning omfatter aftrækssystemer med en diameter op

til Ø1.200 mm og en række af BR15 høringsudkastets bestemmelser vedr. ildsteder omfatter

effekter større end 120 kW. De forslår som følge heraf, at begrænsningen på de 120 kW fjer-

nes.

Dansk Standard

bemærker desuden, at definitionen af små skorstene, som mindre end 120

kW, stammer fra den gamle MK-godkendelsesordning; en ordning der ikke længere eksiste-

rer.

Energistyrelsens kommentarer

Forslagene er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.6.1, stk. 1

Gentofte Kommune

foreslår, at supplere vejledningsteksten med ”ved anlæg placeret på byg-

ninger skal det eftervises, at konstruktioner kan optage merbelastningen”.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision. Det kan i

tillæg hertil oplyses, at der pågår et igangværende arbejde omkring dette forhold i Energisty-

relsen.

8.7, stk. 2

Side 97

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Dansk affaldsforening

påpeger, at der bør henvises til affaldsregulativet i stk. 2, således at af-

fald altid skal kunne håndteres i henhold til de bestemmelser om affaldsordninger, der frem-

går i kommunens regulativ.

Energistyrelsens kommentarer

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

8.7, stk. 6

Dansk affaldsforening

ønsker mere lempelige vilkår for dispensation ved nye bebyggelser. De

ønsker således, at der er samme mulighed for dispensation for skakt, hvad enten det er i et ny-

byggeri eller det er i et eksisterende byggeri, at skakten skal skrottes.

anfører, at kravet om affaldsskakt ikke må forhindre, at der kan ske en sortering af dagre-

novationen til genanvendelse. Hvis der kun er én affaldsskakt pr. opgang, er det tvivlsomt, om

der derefter ved ejendomsfunktionæren/viceværten vil ske en kildesortering.

Energistyrelsens kommentarer

Bemærkningerne er taget til efterretning og vil blive vurderet ved en kommende revision.

Side 98

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Bemærkninger til Bilag 6

Kommentarer til bilag 6 vedrører følgende emner:

- Ofte rentable konstruktioner

- Rentabilitet af isoleringsarbejder

- Levetider

- Beregningsforudsætninger knyttet til bygningers energibehov

- Vedvarende energi i energirammen

- Midlertidige flytbare pavilloner

Ofte rentable konstruktioner

Bygherreforeningen, Forsikring & Pension, Københavns Kommune og Rockwool

nævner, at

der henvises til de samme rentabilitetsprincipper, men beskrivelsen af forslaget er slettet.

Energistyrelsens kommentarer

De ofte rentable konstruktioner er fjernet fra Bilag 6, da de mere hensigtsmæssigt kan place-

res i en vejledning. Denne vejledning er under udarbejdelse og vil blive publiceret inden

BR15 træder i kraft og vil i stort omfang svare til de løsninger, der er i Bilag 6 i BR10.

Rentabilitet af isoleringsarbejder

Forsikring & Pension

mener, at det bør være tydeligt, at ved udskiftning af en klimaskærm

(f.eks. gulv), og ved tag skal der lovliggøres

uanset

rentabilitet.

Energistyrelsens kommentarer

Dette er allerede skrevet i vejledningstekster i kap. 7.4. I den kommende vejledning til ofte

rentable konstruktioner indføres dog en vejledning om dette forhold også.

Levetider

Fjernvarme Fyn

finder tabellen med levetider retvisende, som er fornuftige at anvende ved

rentabilitetsberegninger, når 7.4.1, stk. 2 fjernes.

Byggeskadefonden

påpeger, at levetider i bilag 6 er noget teoretisk beregnede og ønsker en

mere nuanceret beregningsmodel, som tager højde for bygningsdeles forskellige standarder,

kvaliteter og påvirkninger.

Energistyrelsens kommentarer

Levetiderne i tabellen er i underkanten af, hvad der normalt regnes med i andre sammenhæn-

ge. Derfor fastholdes disse, så længe rentabilitetsberegningen fastholdes.

Beregningsforudsætninger knyttet til bygningers energibehov

Fjernvarme Fyn

anfører, at formålet med individuelle VE-anlæg må være at reducere det

samlede energiforbrug. Det giver ingen mening at tillade fradrag for individuel elproduktion,

hvis ikke der også tillades fradrag fra kollektive anlæg. Samtidig må der også skulle være en

samfundsøkonomisk gevinst, hvilket vil være tvivlsomt på individuelle anlæg, hvor produkti-

onen ikke kan tilpasses efterspørgslen. Fælles VE-anlæg giver samme besparelse/produktion

uanset om de placeres i bebyggelsen, i nærheden eller 10 km væk. Det er velkendt, at etable-

ringsomkostninger for storskalaanlæg er flere gange mindre pr. enhed end for individuelle

Side 99

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

husstandsanlæg. Samfunds- såvel som brugerøkonomisk vil der altså være fornuft i at etablere

større fælles anlæg.

HMN Naturgas

mener, at biogascertifikater bør ligestilles med anden vedvarende energi,

hvorfor det bør nævnes eksplicit.

Energitjenesten

ønsker en mere klar formulering om blokvarme, for så vidt angår hvornår det

må bruges og hvilke tab, der skal medregnes.

EC Power A/S

foreslår, at man i overensstemmelse med ecodesign-direktivet anvender nor-

merede virkningsgrader ved energirammeberegning, hvor den producerede el er indregnet

(CC-faktor).

DOVISTA

finder det væsentligt, at kravet til det oplukkelige felt fastholdes, selvom der er

virksomheder, som ønsker, at kravet skal udgå.

DOVISTA og VELUX

bemærker, at temperaturangivelsen på 26 °C koordineres og justeres til

de nye komfortgrænser for overtemperatur.

Alufacadesektionen (under Dansk Byggeri)

mener, at det skal præciseres, at U-værdien for

glasydervægge og glastage i henhold til varmetabsrammen skal beregnes efter DS/EN ISO

12631.

FRI og Dansk Fjernvarme

foreslår at gøre det muligt at investere i fælles VE-anlæg (f.eks.

vindmølle- eller solcelleparker), der kan overføres til bygningen via elnettet. Forslaget er in-

spireret af regeringens vækstplan for energi og indeklima (2013), hvor begrebet foreslås udvi-

det.

Glasindustrien

foreslår, at der efter ”Store facadepartier” tilføjes ”og glastage med”.

VELUX

mener ikke, at gw er fuldstændigt defineret. Der mangler en henvisning til glasarealet

og gg-værdien. Endvidere savnes en forklaring på Uw i definitionen, hvoraf det fremgår, at

det drejer sig om varmekoefficienten i 45°.

Dansk Center for Lys

mener, at sammenvejningen af energifaktorer, er et stort problem for det

gode lysmiljø, da planlæggerne tvinges til at minimere elforbrug til belysning. Der er givet tre

forslag til alternative beregningsmetoder.

Energistyrelsens kommentarer

Der regnes generelt ikke med indregning af vedvarende energi baseret på certifikater.

Det præciseres i Bilag 6, hvordan blokvarme skal håndteres, inklusiv energifaktoren.

Kravet til det oplukkelige felt i glasydervægge fastholdes for at sikre, at hele vinduessystemet

overholder kravene.

Når der foretages sammenvejning af energiformer i energirammen, skal de foretages med de

energifaktorer, der er defineret i bygningsreglementet. Derfor skal der benyttes 1,8 for pro-

Side 100

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

duceret el i bygningsklasse 2020. I BR15’s minimumskrav er energifaktoren for el dog 2,5,

som i beregningen til overholdelse af ecodesign.

I varmetabsberegningen præciseres det, at U-værdien skal beregnes efter DS/EN ISO 12631.

Der ændres ikke i temperaturangivelsen for komfort i boliger, da modellen i energiberegnin-

gen er for hele boligen og er baseret på en månedsmiddelberegning. I komfortberegningerne

er det det kritiske rum og baseret på en timebaseret beregning.

Hvad der kan indregnes i energirammen af vedvarende energi udenfor grunden er der ikke

lavet om i BR15, og den brugte model giver stadig mening. Der ses ikke behov for at ændre

den.

Glasindustriens forslag følges

Beregningen for vinduer præciseres med gw.

Vedvarende energi i energirammen

Niras, FRI og Danske Regioner

mener, at byggerier med store elbehov vil opnå en reel be-

grænsning i omfanget af el, der kan medregnes, som følge af bestemmelsen om maksimalt 25

kWh/m² pr. år vedvarende energi i energirammen – også til et niveau, hvor overholdelse af

bygningsklasse 2020 forhindres. Der bør indføjes differentierede regler, som tilgodeser byg-

gerier med store klimastyringsbehov, og der bør udformes undtagelser for byggerier, som er i

planlægning og projektering.

Københavns Kommune

mener, at det er uklart, om energiproduktionen fra solceller fratrækkes

elforbruget i bygningen eller fratrækkes hele energirammen.

Energiforum Danmark

mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der kan medregnes hele 25

kWh/m² pr. år vedvarende energi i energirammen. Det betyder i praksis, at der kan bygges til-

svarende BR10 og købes aflad med solceller.

Varmeisoleringsforeningen

mener, at indregningen af vedvarende energi i energirammen kun

bør gælde for bygningsklasse 2020, da det er her, der er behov for den. Hvis bestemmelsen

kommer til at omfatte eksisterende bygninger, vil det være muligt at opnå renoveringsklasse 2

udelukkende med tiltag, der ikke medvirker til at forbedre indeklimaet. Det samme gælder,

hvis man vælger at designe tilbygning/ændret anvendelse ud fra 7.3.2, stk. 3 og 4. Alternativt

kunne man lave en bestemmelse med indfasning af en CO

-sammenvejningsfaktor lavere end

1,0 på samme måde som det er gjort med fjernvarmen.

VELUX

mener, at der bør fokuseres på bygningens energieffektivitet og at VE derfor bør ta-

ges ud af energirammeberegningen. Endvidere bemærkes, at 25 kWh/m² pr. år virker som et

meget stort bidrag, som oveni købet er udtrykt ved tilført energi – ikke primær energi. Der vil

ske en uhensigtsmæssig suboptimering, og grænsen bør rykkes ned eller fjernes.

Dansk Fjernvarme

mener, at bygningsreglementet fokuserer på matrikelløsninger fremfor

fælles løsninger samt fortsat sidestiller lokal produceret energi med energibesparelser. Med

loftet på indregningen af VE er der sket en forbedring, men en god varmepumpe opnår stadig

Side 101

KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 251: Høringsnotat og orientering vedr. BR15, fra klima-, energi- og bygningsministeren

en lavere faktor end fjernvarmen. Der er tilmed intet krav til afbrydeligheden, hvilket ikke

fremmer fleksibilitet og integration af vindenergi. Det kunne fremme integreringen, hvis der

var krav om vandbårne integrerede systemer og at energifaktoren for el var betinget af, at

varmepumpen kunne afbrydes i spidsbelastningen.

Energistyrelsens kommentarer

Der kan indregnes el fra elproducerende vedvarende energianlæg, for eksempel solceller,

svarende til en reduktion af behovet for tilført energi svarende 25 kWh/m² pr år i energiram-

men.

Niveauet på 25 kWh/m² pr. år (som er primærenergi) er sat efter at alle typer bygninger ville

kunne opføres med denne begrænsning, inklusiv de mange hospitalsbyggerier. En række af

disse bygninger er kommet ganske langt i projekteringen, uden at denne begrænsning har væ-

ret der. I tilfælde hvor bygherrer er blevet fanget i en lang projekteringsfase og får problemer

med denne grænse henstilles til at rejse problemstillingen overfor byggemyndighederne i

kommunerne.

Grænsen på 25 kWh/m² pr. år sammenholdt med de øvrige krav til bygningens klimaskærm vil

sikre en god energimæssig ydeevne for alle bygninger. Det fastlagte niveau er en afvejning

mellem klimaskærmens opgradering og vedvarende energi, der i begrænset omfang godt kan

medvirke til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne.

Se desuden svar omkring energifaktorerne ovenfor.

Midlertidige flytbare pavilloner

Kolding Kommune, DABYFO og Dansk Byggeri

bemærker, at der ved beskrivelsen af varme-

tabsrammen henvises til tabel 3 og formoder, at det skal være tabel 4.

DABYFO

mener, at formuleringen om elvarme og tidsperiode er uklar. Den giver mulighed

for at få godkendt en pavillon midlertidigt i fem år, forsyne den med direkte elvarme de to

første år og herefter ”midlertidigt” erstatte elvarmen med anden varmeforsyning. Endvidere

finder

DABYFO

det umuligt at kontrollere, om pavilloner er nybyggede og bemærker, at det

derfor er op til de samvittighedsfulde producenter at opfylde.

Dansk Byggeri

er tilfredse med de foreslåede ændringer, men foreslår små præciseringer i de-

finitionen af pavilloner. Desuden foreslås en tilføjelse omkring elvarme efter 2020. Endelig

foreslås den afsluttende tekst før afsnit 4 slettet eller flyttet.

Energistyrelsens kommentarer

Henvisningen til tabel 4 rettes.

Definitionen af pavilloner præciseres, ligesom der indføres en præcisering af, hvor længe der

kan benyttes elvarme, og hvad kravet forventes at blive efter 2020.

Side 102