Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 194
Offentligt
1504432_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Vedrørende Kommissionens afgørelser i statsstøttesager om solcelleanlæg,
husstandsvindmøller m.v.
I sommeren 2013 vedtog Folketinget nye regler om støtte til solcelleanlæg,
husstandsvindmøller m.v., jf. lov nr. 641 af 12. juni 2013 og lov nr. 900 af 4. juli 2013.
Disse støtteregler blev sat i kraft den 11. februar 2015.
Det var en forudsætning for at sætte reglerne i kraft, at støtten blev godkendt af EU-
Kommissionen.
Kommissionen godkendte i oktober 2014 støtten til og med 2016. I december
fremsendte Kommissionen korrektion til afgørelserne.
Kommissionen har hidtil afvist at give aktindsigt i de to afgørelser såvel som
korrespondancen med Kommissionen, men har nu meddelt, at afgørelserne vil blive
offentliggjort på Kommissionens hjemmeside i marts. Herved bliver afgørelserne
offentlige, og der kan gives aktindsigt i afgørelserne.
Kommissionen har netop over for Energistyrelsen oplyst, at der kan gives aktindsigt i
Kommissionens afgørelse om støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende
energianlæg af 24. oktober 2014 hvor korrektioner fra 18. december 2014 er
indarbejdet. Jeg sender til udvalgets orientering kopi modtaget fra Kommissionen af
afgørelsen vedrørende støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg.
Den anden afgørelse vedrørende støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller
med et forsøgselement af 28. oktober 2014 inklusiv korrektionerne fra den 18.
december 2014 vil blive eftersendt, når Energistyrelsen modtager den, eller når den
bliver offentliggjort på Kommissionens hjemmeside.
Energistyrelsen er i fortsat dialog med Kommissionen omkring muligheden for udover
afgørelserne også at kunne give aktindsigt i korrespondance med Kommissionen.
9. marts 2015
J nr. 2014-3226
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen