PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 171
Offentligt

N O T AT

23. januar 2015

Ref. sra

Center for Forsyning

J.nr. 2008/2015-0016

Besvarelse af spørgsmål fra KL vedrørende kommunale solcelleanlæg.

1. Er datoen 1. december 2014:

a. den dato, hvor selskaberne senest skal være etablerede,

b. selskabernes etableringsdato, eller

c. deadline for at igangsætte processen for virksomhedsgørelser?

Svar 1:

Den nævnte dato har ikke som sådan noget at gøre med etablering af selskaber. Dato-

en er nævnt i Energistyrelsens mail af 4. juli 2014 til samtlige kommuner, som datoen for,

hvornår Energistyrelsen vil tage kontakt til Statsforvaltningen med oplysninger fra Energi-

net.dk om eventuelle kommunale anlæg, som er opsat uden den fornødne hjemmel.

2. Er datoen den 1. december fast, eller giver den ikke problemer i forhold til håndtering

af efterfølgende dispensationer ud fra ventelisten, idet der må påregnes tilbageløb til

dispensationspuljen, grundet, a) overskud i forbindelse med ombytningsmulighede n

eller b) ikke igangsatte anlæg inden for den fastsatte frist?

Svar 2:

Muligheden for udnyttelsen af byttemuligheden udløber den 31. oktober 2014 - og

derefter vil eventuel ledig plads i puljen bliver fordelt efter den etablerede venteliste.

3. En stor andel af de tildelte dispensationer inden for rammen på 20 MW er gået til an-

læg, der endnu ikke er idriftsat. En del af disse må formodes af forskellige årsager ikke

blive udført inden for den fastsatte frist 31. marts 2015. Har Energistyrelsen en vur-

dering af tilbageløbets størrelse og hvordan forventer styrelsen at håndtere dette tilba-

geløb?

Svar 3:

Forhåndstilsagn, som ikke er udnyttet senest et år efter de er meddelt, bortfalder, jfr.

§ 7, stk. 3 i bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om

selskabsmæssig udskillelse. Det er Energinet.dk, der administrerer ordningen - og Energisty-

relsen har ikke noget bud på, hvor mange kommuner der ikke vil udnytte deres opnåede for-

håndstilsagn. Ikke udnyttede forhåndstilsagn vil som nævnt bortfalde - og den ledige plads i

puljen vil blive fordelt i henhold til ventelisten.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Vil det (tilbageløbet, jf. spørgsmål 3) blive uddelt efter venteliste-princippet og hvor-

dan forholder en sådan sig i forhold til det, at samme anlæg jf. ovenstående er blevet

eller er under virksomhedsgørelse? (Såfremt tilbageløbet ikke udloddes, vil formentlig

en ikke uvæsentlig del af puljen gå tabt).

Svar 4:

Det er Energistyrelsens opfattelse, ud fra interessen for puljen og ventelistens størrel-

se (16,45 MW i april 2014), at de muligheder puljen giver (20 MW) vil blive fuldt udnyttet.

Ledig plads i puljen fordeles, jfr. ovenfor, i henhold til ventelisten.

5. Vil kommuner, der har benyttet sig af ombytningsordningen og som derved afstår fra

plads på ventelisten med et eller flere anlæg, senere kunne optages med samme anlæg

på ventelisten, i fald det ved tilbageløb i 2015 viser sig muligt at dispensere for yderli-

gere et antal anlæg, ud over de, der pr. 31. okt. fastholder deres plads på ventelisten

og derfor prioriteres først (jf. bek. 847, 1/7-2014, stk. 7)? Dvs. medtages i en slags

kvote 2, som kommer til anvendelse, hvis alle anlæg på nuværende venteliste enten di-

spenseres eller udgår ved ombytning, og der samtidig fortsat er luft i rammen på 20

MW.

Svar 5:

Bytteordningen er beskrevet i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om und-

tagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse. De i for-

bindelse med bytningen tilbageleverede tilsagn anses for bortfaldet, jfr. bekendtgørelsens § 9,

stk. 7. Det betyder, at en kommune kan søge igen, men at anlægget så optages sidst på vente-

listen.

6. Hvis datoen for selskabsgørelse fastholdes til den 1. december vil det medføre prakti-

ske problemer, qua det politiske system, hvor udskillelse af kommunale aktiver forud-

sætter behandling i økonomiudvalg og byråd/kommunalbestyrelse, før borgmester og

kommunaldirektør kan stå for stiftelse, hvorefter der afhængig af virksomhedsform

skal afholdes stiftende generalforsamling, udarbejdes stiftelsesdokumenter, åbningsba-

lancer m.v. I parentes bemærket følger af bek. 847 af 1. juli 2014 at kommunerne har

frem til 31. okt. 2014 til at vurdere, hvilke selskaber der skal og ikke skal virksom-

hedsgøres, så processen kan for en række kommuner tidligst påregnes sta rtet den 1.

november 2014. Hvordan vil Energistyrelsen forholde sig til denne argumentation fra

kommuner, som ikke når fristen den 1. december?

Svar 6:

Her henvises til svaret på spørgsmål 1. Det skal i øvrigt bemærkes at kravet om sel-

skabsmæssig udskillelse på ingen måde er nyt - det nye er muligheden for, inden for puljen, at

blive undtaget fra kravet.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Medfører selskabsdannelse, at der skal ske tilbagebetaling/ tilbageførsel af afgifter mv.

vedrørende anlæg, som ikke har fået dispensation og som sådan skal selskabsgøres?

a. I bekræftende fald, fra hvornår skal dette ske? Kunne dette være fra selskabsetab-

leringstidspunktet (jf. spørgsmål ovenfor vedr. ventelisteproblematikken)?

Svar 7:

Spørgsmål om betaling af afgifter skal rettes til Skat, men Skat har i juni 2014 oplyst

overfor Energistyrelsen, at de ikke fandt anledning til at rejse krav om betaling af elafgifter,

hvis der har været sammenfald mellem ejer af anlægget, elproducent og forbruger. Tilsvaren-

de vil efter Energistyrelsens opfattelse være gældende for nettoafregningen, hvis kommunen

har opfyldt betingelserne for nettoafregning.

8. Vil Energistyrelsen godkende, at solcelleanlæg overføres til (i særskilte regnska-

ber/regnskabsafsnit) til eksisterende andre 100 procent kommunalt ejet forsyningssel-

skaber (varmeselskab, spildevandsselskab, affaldsselskab el. andet, herunder § 60 -

selskaber), selvejende institutioner eller lignende (dvs. 100 prc. kommunalt ejede, men

med særskilte CVR-numre)?

a. I givet fald, kan eller skal kommunerne så opkræve lejeafgift for udlejning af tagflade

til solcellevirksomheden(erne) og i forlængelse heraf, hvilke krav følger så navnlig af

modregningsreglerne i elforsyningslovens § 37. Vil det skulle være på markedsvilkår

og hvilken form for dokumentation vil Energistyrelsen kræve/kunne godkende for

fastsættelsen af lejeafgift og -vilkår?

b. Hvilke konsekvenser vil salg af anlæg i øvrigt have?

Svar 8:

Energistyrelsen skal ikke godkende overdragelse af solcelleanlæg til selskaber. Kravet

i elforsyningslovens § 4, stk. 1 fastlægger, at kommunale solcelleanlæg skal placeres i selska-

ber med begrænset ansvar.

For god ordens skyld skal det præciseres, at selvejende institutioner ikke er kommunalt ejede.

Endvidere skal det bemærkes, at der ikke må bruges elmidler på vand- og spildevandsaktivite-

ter.

Med hensyn til spørgsmålet om udlejning af tagflader må Energistyrelsen henvise til Økono-

mi- og Indenrigsministeriet, idet sådan udlejningsvirksomhed ikke har med kommunal elfor-

syningsvirksomhed at gøre. I forbindelse med salg af solcelleanlæg skal der ske modregning af

"overskud".

9. Er Energistyrelsen enig i, at et eventuelt overskud fra elproduktionen – uden at udløse

modregning efter elforsyningslovens § 37 – kan anvendes til gennemførelse af energi-

besparelser i en koncernforbundet varmeforsyningsvirksomhed?

Det er efterfølgende præciseret, at spørgsmålet ikke drejer sig om anvendelse af el-

midler på vand- og spildevandsaktiviteter, men om anvendelse af el-midler til energi-

besparelser på varmeområdet indenfor en koncern.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som eksempel nævnes en koncern, bestående af et kommunalt ejet aktieselskab, som

moderselskab, med et datterselskab, der producerer el fra kommunalt ejede solcellean-

læg, og et andet selskab, der producerer og distribuerer varme.

Svar 9:

Energistyrelsen kan oplyse at modregningsreglerne er gældende i forbindelse med el-

produktion - også elproduktion fra solcelleanlæg. Det nærmere resultat af modregningsreg-

lerne i forhold til forskellige konkrete ejermæssige konstruktioner må nærmere afklare s i de

enkelte tilfælde. Udgangspunktet er, at der skal ske registrering, med henblik på indberetning

og modregning, af uddelinger og vederlag fra elvirksomheden, som kommunen modtager, jfr.

elforsyningslovens § 37 - altså når "overskuddet" kommer op i kommunekassen.

I forbindelse med uddybningen af spørgsmålet kan det endvidere oplyses, at energilovgivnin-

gen ikke er til hinder for, at der anvendes el-midler fra et selskab i en koncern til et søstersel-

skab, som driver varmeforsyningsvirksomhed, i form af udlån m.v. Kommunen skal dog sikre

sig, at pengestrømmene ikke strider med EU's statsstøtteregler.

10. Kan Energistyrelsen angive nærmere retningslinjer for beregning af salg, køb, afgifter

m.m. efter time-for-time-princippet, herunder udførelse af målinger til brug for afreg-

ning, eksakt opgørelsesinterval (klokketime, rullende time, dags-, uge-, månedsbasis el.

andet)? (Oplysning herom er nødvendig af både regnskabsmæssige og driftstekniske

årsager).

Det er efterfølgende præciseret, at spørgsmål 10 vedrører nettoafregningen i praksis,

herunder fastsættelsen af retningslinjerne, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens § 11.

Svar 10:

Energistyrelsen har anmodet Energinet.dk om deres bemærkninger, idet der er tale

om spørgsmål til Energinet.dk's administration af nettoafregningsreglerne.

Energinet.dk oplyser, at reglerne for, hvordan forbrug og produktion opgøres i de forskellige net-

toafregningsgrupper, er ens, uanset om der er tale om private, erhvervsmæssige eller kommunale

anlægsejere. Hvis man således er godkendt til nettoafregningsgruppe 2 vil opgørelsen følge de i

retningslinjerne angivne beregninger.

Side 4