PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 155
Offentligt

Høringsudkast 28. januar 2015

Forslag

til

lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til

fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov

om elforsyning

(Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og

husstandsvindmøller, mulighed for at kraft-varme-værker kan modtage både investeringstilskud og

driftsstøtte, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. x af y. februar 2015, som ændret

ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 900 af 4. juli

2013, foretages følgende ændringer:

§ 35, stk. 2, nr. 2,

ændres »stk. 4 og 6« til: »stk. 4 og 7«.

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 37, stk. 2, nr. 3,«: »eller havvindmølleparken Horns Rev

3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4,«, og »stk. 5« ændres til: »stk. 6«.

§ 35 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »2019« til: »2016«.

§ 37, stk. 2,

indsættes som

nr. 4:

»4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013

ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør X øre pr. kWh.«

§ 37, stk. 4

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der

er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4,

jf. dog stk. 5. Pristillæg ydes højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5.

Hvis mindre end 95 pct. af den i stk. 2, nr. 4, nævnte havvindmølleparks kapacitet er

nettilsluttet den 1. januar 2020, reduceres den støttede elproduktion, jf. stk. 4, med 0,2 TWh til 19,8

TWh. For hvert halve år herefter, hvor der ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af kapaciteten, vil den

støttede elproduktion blive reduceret med yderligere 0,2 TWh.

Stk. 6.

Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2,

nr. 3 og 4, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv. For

den havvindmøllepark, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, gælder dette dog højst i 300 timer pr.

kalenderår.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 41

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Pristillæg for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere er

betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

§ 43, stk. 1

ændres »36, 37, 37 a og 38-42« til: »36-42«.

§ 43, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Med

henblik på en regelmæssig vurdering af, om der foreligger overkompensation, kan klima-,

energi- og bygningsministeren endvidere fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre

produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet §§ 35 a, 35 b og

41, og hvordan disse skal opgøres.«

§ 43 a, stk. 2,

indsættes efter »stk. 7«: »og 8«.

10.

§ 43 a, stk. 7,

indsættes efter »anlægget«: », jf. dog stk. 8«.

11.

§ 43 a

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8.

For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter

stk. 7 betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

12.

§ 44, stk. 2,

indsættes efter »stk. 5«: »og 6«.

13.

§ 44, stk. 5,

indsættes efter »anlægget«: », jf. dog stk. 6«.

14.

§ 44

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter

stk. 5 betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse.«

15.

§ 47, stk. 6,

ændres »den 11. juni 2013 eller senere« til: »efter den 10. juni 2013, dog senest

den 31. december 2015«, og »stk. 7 og 8« ændres til: »stk. 8 og 9«.

16.

§ 47

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt under 500 kW, som

er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes pristillæg som nævnt i stk. 6, dog således at

pristillægget er betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Tilsagn kan

ikke gives for elektricitet fremstillet på anlæg, hvortil Energinet.dk har givet tilsagn om mulighed

for forhøjet pristillæg efter stk. 8.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

17.

§ 47, stk. 7, 1. pkt.,

som bliver stk. 8, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Energinet.dk kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om mulighed for forhøjet

pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og

med 2013. I 2016 og 2017 kan Energinet.dk alene give tilsagn om pristillæg til solcelleanlæg med

en installeret effekt på under 500 kW.«

18.

§ 47, stk. 8,

som bliver stk. 9, ændres to steder »stk. 7« til: »stk. 8«, og 4. pkt. udgår.

19.

§ 47, stk. 9, 1. pkt.,

som bliver stk. 10, 1. pkt., affattes således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

»For elektricitet fra anlæg, som ikke er omfattet af stk. 4-9, og som er nettilsluttet den 20.

november 2012 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde, dog således at pristillæg for

elektricitet fra anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere alene kan ydes til anlæg med en

installeret effekt under 500 kW og er betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets

påbegyndelse:«.

20.

§ 49, stk. 4,

ændres »stk. 4-7 eller stk. 9, nr. 1 eller 2« til: »stk. 4-8 eller stk. 10, nr. 1. eller 2«.

21.

§ 50, stk. 2,

ændres »stk. 9« til: »stk. 10« og »stk. 7« til: »stk. 8«.

22.

§ 50, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt.:

»2. pkt. gælder dog ikke pristillæg efter §§ 43 a og 45, når elektriciteten er produceret af et kraft-

varme-værk, som får støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i

virksomheders produktionsprocesser.«

23.

§ 50, stk. 3, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., udgår »dog«.

24.

§ 50, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§§ 58 og 58 a« til: »§ 58«.

25.

§ 50

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Med henblik på en regelmæssig vurdering af, om der foreligger overkompensation, kan

klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre

produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet §§ 43 a, 44, 45, 47

og 48, og hvordan disse skal opgøres.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

26.

§ 50

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Med henblik på en regelmæssig vurdering af, om der foreligger overkompensation, kan

klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre

produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet §§ 43 a-43 d og 44,

45, 47 og 48, og hvordan disse skal opgøres.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

27.

§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1

2, § 56, stk. 1,

§ 57, stk. 1,

ændres »36, 37, 37 a, 38-

43« til: »36-43«.

28.

§ 51, stk. 4,

ændres »stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 4-8 og stk. 10, nr. 1 og 2«.

29.

§ 52, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

30.

66, stk. 2,

indsættes efter »§§ 18-21«: », § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, § 47, stk. 7 og

10,«.

§2

I lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser, som ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende

ændringer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

§ 4, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Der vil dog kunne ydes tilskud i medfør af § 3, stk. 3, nr. 4, til projekter i kraft-varme-værker,

som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder, selv om der også ydes pristillæg efter §§ 43

a eller 45 i lov om fremme af vedvarende energi til elektricitet produceret ved udnyttelse af biogas

eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse eller produceret ved afbrænding af biomasse.«

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., udgår »dog«.

§3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. x af y. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr.

466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 1 i lov

nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1,

§ 9

ændres »36, 37, 37 a og 38-43« til: »36-43«.

§ 8, stk. 1, nr. 2,

udgår », 58 a«.

§ 8 a, stk. 1,

udgår », 58 a«.

§ 27 c, stk. 8,

udgår »og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende

affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a i denne lov«.

§ 58, stk. 1, nr. 1,

udgår 2. pkt., og »Endvidere finder bestemmelsen ikke« ændres til:

»Bestemmelsen finder ikke«.

§ 58 a

ophæves.

§ 58 b, stk. 1,

ændres »§§ 58 og 58 a« til: »§ 58«.

Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:

»§

58 c.

Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker,

som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1.

januar 2013 til og med den 31. december 2020.

Stk. 2.

Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med

udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige

markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet

med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh,

således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.

Stk. 3.

Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre

pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af det

nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i

2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.

Stk. 4.

Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til rådighed for driften af det

sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket være fremstillet ved en

højeffektiv kraft-varme-produktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgift af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

elektricitet for den elektricitet, som værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tillige ydes

pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 5.

Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages af

Energinet.dk.

Stk. 6.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg

fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde.

Stk. 7.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter

stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal

opfyldes.

Stk. 8.

Staten afholder udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker efter denne

bestemmelse og omkostningerne forbundet med administration af ordningen inden for en

bevillingsramme fastsat på finansloven.«

§ 59, stk. 1,

udgår », § 58 a«.

10.

§ 59, stk. 1,

ændres »og 58 b« til: », 58 b og 58 c«.

11.

§ 59, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet på anlæggene nævnt i stk. 1 på

månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i det pågældende område.«

12.

§ 59, stk. 4,

ophæves.

13.

§ 59 a, stk. 1,

udgår 1. pkt. og »endvidere«.

14.

§ 64

udgår », § 58 a«.

15.

§ 65, stk. 1,

ændres »Udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af § 58 a og beregning«

til: »Beregning«.

16.

§ 65, stk. 2,

udgår », § 58 a«.

17.

§ 65, stk. 2,

indsættes efter »pristillæg«: »eller tilskud«, og »og 58 b« ændres til: », 58 b og 58

c«.

18.

§ 65 a, stk. 1,

udgår », § 58 a«.

19.

§ 65 a, stk. 1,

efter »for lidt udbetalt pristillæg« indsættes: »eller tilskud«, »og 58 b« ændres

til: », 58 b og 58 c«, og efter »for meget udbetalt pristillæg« indsættes: »og tilskud«.

20.

§ 68 a, stk. 1,

udgår », § 58 a«.

§4

I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas

og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier

m.v.) foretages følgende ændring:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

§ 2, nr. 6-9,

ophæves.

§5

I lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og

køberetsordningerne m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 21, 27

33,

ophæves.

§6

I lov nr. 903 af 4. juli 2013 Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige

andre love (Nedsættelse af afgifter på el til erhverv, bortfald af CO

-afgift af el for erhverv,

nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt

affald, lempelse af momskredittider samt supplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-

varme-værker) foretages følgende ændringer:

§ 8

ophæves.

§ 13, stk. 10,

ophæves.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 24, og § 3, nr. 2-7, 9, 11-16, 18 og 20, træder i kraft den 1. november 2015.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr.

1, 2, 4, 5 og 26, § 3, nr. 8, 10, 17 og 19, og §§ 4 og 6.

Stk. 4.

Der kan ydes pristillæg efter § 41, stk. 3, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, § 47, stk. 6 og stk. 9, i

lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. x af y 2015, for elektricitet

fremstillet på anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, hvis projektet er påbegyndt

inden den 1. juli 2015, og hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016,

ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Hvis et anlæg, som er omfattet af 1. pkt., har en installeret

effekt på 500 kW eller derover gælder endvidere, at afgørelsen skal være truffet i 2015, hvorfor

ansøgning herom skal være modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015.

Stk. 5.

Elektricitet fra solcelleanlæg, hvor ejeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 7-9, i lov nr.

900 af 4. juli 2013 bliver ikke omfattet af § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, uanset om anlægget måtte blive nettilsluttet den 1. januar 2016

eller senere. Hvis anlægget har en installeret effekt på 500 kW eller derover, er det dog en

betingelse, at Energinet.dk har truffet afgørelse om pristillæg i 2015. Ejere af anlæg med en

installeret effekt på 500 kW eller derover skal derfor ansøge Energinet.dk herom senest den 31.

oktober 2015.

Stk. 6.

Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter stk. 4 og 5. Afgørelser efter stk. 4 og 5

kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.1

1.2

Indledning

Lovforslagets formål og hovedindhold

Baggrund

1.2.1 Tilpasning af støtteordninger til elektricitet fra solcelleanlæg

oghusstandsvindmøller m.v.

1.2.2 Kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både

investeringstilskud og driftsstøtte

1.2.3 Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken

Horns Rev 3

1.2.4 Ophævelse af ordning med faste afregningspriser for elektricitet

produceret på visse decentrale kraft-varme-anlæg m.v. (treledstarif)

Lovforslagets hovedpunkter

Ny ansøgningsprocedure med krav om tilsagn før projektets påbegyndelse for

visse anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Grænse på 500 kW for støtte til elektricitet fra visse anlæg nettilsluttet den 1.

januar 2016 eller senere

2.2.1 Gældende ret

2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tidsbegrænsning af pristillæg til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone

2.3.1 Gældende ret

2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Opgørelse af produktionsomkostninger med henblik på løbende vurderinger af,

om støtteordninger kan føre til overkompensation

2.4.1 Gældende ret

2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede udformning

Kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og

driftsstøtte

2.5.1 Gældende ret

2.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3

2.6.1 Gældende ret

2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ophævelse af ordning med faste afregningspriser for elektricitet produceret på

visse decentrale kraftvarmeanlæg m.v. (treledstarif)

2.7.1 Gældende ret

2.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

4.1. Økonomiske konsekvenser som følge af kraft-varme-værkers mulighed for

at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte

4.2. Økonomiske konsekvenser som følge af havvindmølleparken Horns Rev 3

4.3. Øvrige økonomiske konsekvenser

4.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Indledning

1.1.

Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi (i det

følgende benævnt VE-loven), lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser (i det følgende benævnt VE til proces-loven) og lov om elforsyning.

Lovforslaget skal være med til at sikre, at Danmark overholder vilkår i Europa-Kommissionens

to afgørelser fra oktober 2014 om støtte til elektricitet fra solcelleanlæg, husstandsvindmøller og

visse andre anlæg, som anvender vedvarende energikilder. Med lovforslaget foreslås derfor indført

en ny ansøgningsprocedure for pristillæg til elektricitet fra solceller, husstandsvindmøller og visse

andre anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, hvorefter det bliver en betingelse for

opnåelse af pristillæg, at Energinet.dk har givet tilsagn herom, inden projektet er påbegyndt.

Ligeledes vil der ikke kunne ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg og visse

andre anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, når disse har en installeret effekt på 500

kW eller derover. Som udgangspunkt vil ændringerne få virkning for anlæg nettilsluttet den 1.

januar 2016 eller senere. Endvidere foreslås muligheden for pristillæg til havvindmøller, som indgår

i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, tidsbegrænset til og med

2016. Med lovforslaget indsættes ligeledes en bemyndigelse for klima-, energi- og

bygningsministeren til at fastsætte regler om, at Energinet.dk generelt skal foretage opgørelser af

produktionsomkostninger med henblik på, at der løbende foretages vurderinger af, om

støtteordninger kan føre til overkompensation.

Europa-Kommissionen har endvidere tilkendegivet, at de vedtagne, men ikke ikrafttrådte

bestemmelser, om mulighed for ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra kystnære

havvindmølleparker etableret efter udbud, ikke kan godkendes efter statsstøttereglerne, fordi der

vurderes at være andre og mindre indgribende måder end gennem støtte at sikre lokalt medejerskab

på. Lovforslaget indeholder derfor forslag om ophævelse af denne ikke ikrafttrådte ordning.

Derudover indeholder lovforslaget forslag om, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme

(varmt vand eller damp) til procesformål i virksomheder og omstiller til biomasse, får mulighed for

at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om pristillæg og afregningsvilkår for

havvindmølleparken Horns Rev 3, der er udbudt den 6. december 2013, og endeligt

udbudsmateriale er offentliggjort den 5. december 2014. Der er frist for modtagelse af endeligt bud

den 16. februar 2015. Disse regler om pristillæg og afregningsvilkår fremgår også af de endelige

udbudsbetingelser. Formålet med dette lovforslag er at få reglerne sat ind i VE-loven.

Endelig foreslås det at ophæve ordningen med faste afregningspriser for elektricitet produceret på

visse decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel med en effekt

på til og med 5 MW (treledstariffen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

1.2.

Baggrund

1.2.1.

Tilpasning af støtteordninger til elektricitet fra solcelleanlæg og husstandsvindmøller

m.v.

Folketinget har i perioden 2012-2014 vedtaget en række støtteordninger til bl.a. elektricitet fra

solceller, husstandsvindmøller og havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone. Støtten blev vedtaget på en sådan måde, at den først ville kunne

sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som måtte følge af Europa-Kommissionens

afgørelser efter statsstøttereglerne.

Europa-Kommissionen traf afgørelser om visse af støtteordningerne i oktober 2014. Det drejer

sig om afgørelse af 24. oktober 2014 vedrørende støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende

energianlæg C(2014) 8004 final og afgørelse af 28. oktober 2014 vedrørende støtte til

husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement C(2014) 8162 final. Afgørelserne er

efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014 ved henholdsvis

C(2014) 10071 final og C(2014) 10122 final.

Afgørelserne [har gjort] det muligt at sætte de vedtagne regler om pristillæg til elektricitet fra

solceller, husstandsvindmøller, havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone, og visse andre anlæg, som alene anvender vedvarende

energikilder, i kraft. Dette [er sket den x. februar 2015 ved bekendtgørelse nr. x af y. februar 2015

og bekendtgørelse nr. z af y. februar 2015.]

I forbindelse med Europa-Kommissionens behandling af statsstøttesagerne måtte Danmark dels

forpligte sig til at ændre ansøgningsprocedurer for pristillæg og indsætte en grænse på 500 kW for

støtte til elektricitet fra visse anlæg pr. 1. januar 2016, dels forpligte sig til at sikre, at

produktionsomkostninger opgøres regelmæssigt og mindst en gang årligt med henblik på, at der

foretages vurderinger af, om der foreligger overkompensation. Europa-Kommissionens krav

skyldes, at Europa-Kommissionen har vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte (Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, som er

offentliggjort den 28. juni 2014 i EU-Tidende, nr. C 200, side 1). Retningslinjerne finder

anvendelse fra den 1. juli 2014.

Dele af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte kan imidlertid også få betydning for

andre støtteordninger end dem, som er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober

2014, herunder støtteordninger, som Folketinget har vedtaget, men som ikke er sat i kraft, fordi

Europa-Kommissionen ikke har truffet afgørelse herom. Der er dog ikke taget stilling hertil ved

dette lovforslag, ud over at bemyndigelsen til at fastsætte regler om opgørelse af

produktionsomkostninger foreslås at gælde generelt og ikke kun i forhold til de støtteordninger,

som er omfattet af afgørelserne fra oktober 2014.

Europa-Kommissionens afgørelser er tidsbegrænsede til og med 2016. Baggrunden for

tidsbegrænsningen er, at Europa-Kommissionen i forbindelse med behandlingen af

statsstøttesagerne i 2014 fandt, at finansieringen af støtten som en PSO (public service obligation),

der betales af elforbrugerne, ikke er traktatmedholdelig, fordi den diskriminerer i forhold til

udenlandsk produceret elektricitet. Dette skyldes, at PSO-gebyret pålægges al elektricitet, der

forbruges, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i udlandet, men at den udenlandsk

producerede elektricitet ikke har adgang til de støtteordninger, som gebyret finansierer. Der er

fundet en midlertidig og traktatmedholdelig løsning på sagen ved, at Danmark i forbindelse med

Europa-Kommissionens behandling af sagerne har givet tilsagn om at gennemføre pilotudbud af 20

MW solcelleanlæg i 2015 og 2016, hvor minimum 2,4 MW skal åbnes op for producenter

beliggende i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Pilotudbudene skal afholdes i 2015 og 2016. Det er fortsat uafklaret, hvordan spørgsmålet om

diskrimination af udenlandsk elektricitet skal løses efter 2016.

Tidsbegrænsningen til og med 2016 for støtte til solcelleanlæg, husstandsvindmøller og visse

andre anlæg, som alene anvender vedvarende energikilder fremgår ikke af den gældende VE-lov.

Tidsbegrænsningen har dog som konsekvens, at der ikke vil kunne ydes nye tilsagn om støtte fra

den 1. januar 2017 til elektricitet fremstillet på de nævnte anlæg, førend Europa-Kommissionen på

ny har godkendt støtteordningerne. Bemyndigelser til klima-, energi- og bygningsministeren til at

fastsætte regler om støtte, som er omfattet af afgørelserne, vil ligeledes kun kunne udnyttes til og

med 2016, uanset at det ikke fremgår af VE-loven.

Ved dette lovforslag foreslås tidsbegrænsningen til og med 2016 indsat i loven for så vidt angår

havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone,

jf. nærmere afsnit 2.3. For så vidt angår de øvrige ordninger foreslås tidsbegrænsningen ikke indsat

ved denne lovændring, da tidsbegrænsningen alene vurderes at bero på den manglende afklaring af,

hvordan spørgsmålet om diskrimination af udenlandsk elektricitet skal løses efter 2016. Hvis en

eller flere af støtteordningerne alligevel ikke måtte kunne godkendes af Europa-Kommissionen efter

2016, vil Folketinget kunne nå at ændre ordningerne ved en ny lovændring inden den 1. januar

2017. Tilsvarende gælder, hvis Folketinget i øvrigt måtte ønske at ændre ordningerne. Det skal dog

understreges, at tidsbegrænsningen til og med 2016 gælder for alle støtteordninger omfattet af

afgørelserne fra oktober 2014, uanset om den måtte fremgå af loven.

Den tidsmæssige begrænsning af godkendelsen hindrer ikke, at der gives tilsagn om pristillæg i

2015 og 2016 i forhold til anlæg, som først nettilsluttes efter 2016. Det fremgår endvidere af

afgørelserne, at støtte tildelt før 2017 også kan udbetales efter 2016, hvis der er sikkerhed for at

traktatens regler om ikke-diskrimination er overholdt.

Energiforligskredsen bag Aftalen mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikalte

Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative

Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 indgået den 22. marts 2012 (i det følgende

benævnt Energiaftalen 2012) har givet tilsagn om at finde en langsigtet løsning for det

fremadrettede PSO-system med virkning fra den 1. januar 2017. Energiforligskredsen har ligeledes

tilsluttet sig, at hvis der mod forventning ikke opnås enighed om en traktatmedholdelig PSO-

løsning, så skal allerede givne støttetilsagn i 2015 og 2016 dog honoreres.

1.2.2.

Kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte

Folketinget vedtog den 28. maj 2013 VE til proces-loven. Loven trådte i kraft den 1. juli 2013 og

indeholder rammerne for VE til proces-tilskudspuljen. Formålet med puljen er, at fremme

energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Tilskud

gives som investeringstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi

eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter.

Grundlaget for tilskudspuljen fremgår Energiaftalen 2012.

De økonomiske rammer for tilskudspuljen er efterfølgende ændret ved forskellige politiske

aftaler. Aftalernes ændring af tilskudspuljens økonomiske ramme er nærmere beskrevet i afsnit 4.1.

i de almindelige bemærkninger.

I november 2014 besluttede de politiske partier bag Energiaftalen 2012, at kraft-varme-værker,

som leverer fjernvarme (varmt vand eller damp) til procesformål i virksomheder og omstiller til

biomasse, fik mulighed for at kombinere investeringstilskud med driftsstøtte efter §§ 43 a eller 45

til produktion af elektricitet baseret på biomasse i VE-loven, og at denne mulighed allerede skulle

ske med virkning fra indeværende år (2014). Endvidere har Folketingets Finansudvalg den 4.

december 2014 tiltrådt aktstykke nr. 50 med tilhørende tekstanmærkning til lov om tillægsbevilling

for 2014, der indebærer, at det er muligt for kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

procesformål og omstiller til biomasse, at få tilsagn om investeringstilskud i 2014, selv om værket

modtager driftsstøtte efter VE-lovens §§ 43 a eller 45. Den 6. januar 2015 genfremsattes aktstykket,

og Folketingets Finansudvalg tiltrådte aktstykke nr. 77 den 15. januar 2015. Dermed er det også

muligt i 2015 at give investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker indtil ændringerne af

VE til proces-loven og VE-loven træder i kraft ved dette lovforslag.

Med dette lovforslag ændres lovgivningen i overensstemmelse med den politiske aftale fra

november 2014 og aktstykke nr. 50 af 24. november 2014 og aktstykke nr. 77 af 6. januar 2015 om

mulighed for, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål og omstiller til

biomasse, også med hjemmel i VE til proces-loven kan få tilsagn efter § 3, stk. 3, nr. 4, om

investeringstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med energi fra vedvarende

energikilder, selv om kraft-varme-værkerne modtager driftsstøtte efter §§ 43 a eller 45 i VE-loven.

De foreslåede ændringer vil skulle administreres i overensstemmelse med reglerne i EU's

retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

1.2.3.

Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3

Som led i opfølgningen på Energiaftalen 2012 er havvindmølleparken Horns Rev 3 sendt i udbud

den 6. december 2013 med offentliggørelse af endeligt udbudsmateriale den 5. december 2014 og

med modtagelse af endelige tilbud den 16. februar 2015.

Lovforslaget fastsætter de regler om pristillæg og afregningsvilkår tæt forbundne med dette

pristillæg, som vil gælde for havvindmølleparken Horns Rev 3. Vilkårene svarer til de i

udbudsvilkårene angivne.

Den endelige budpris skal godkendes af forligskredsen, inden ministeren kan acceptere tilbuddet

om laveste pris og indgå koncessionsaftale med vinderen. Når den endelige budspris er kendt, vil

det præcise beløb blive indsat i lovforslaget.

Det følger af udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Horns Rev 3, at den

koncessionsaftale, som indgås med den vindende tilbudsgiver, vil bortfalde, hvis ikke det

støttebeløb (pristillæg), som indgår i den budte pris med tilhørende vilkår er vedtaget ved lov senest

den 15. juli 2015. Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 blev på baggrund af drøftelser

med Europa-Kommissionen prænotificeret den 18. december 2014 som statsstøtte og efterfølgende

notificeret den 22. januar 2015. Tilsvarende er der derfor også i udbudsbetingelserne indsat et

forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde, hvis den statsstøtte, som der måtte være knyttet til

det pristillæg, som vil blive udbetalt til den vindende tilbudsgiver efter koncessionsaftalen, ikke er

godkendt af Europa-Kommissionen senest den 15. juli 2015.

Endeligt er selve udbetalingen af pristillægget, som tidligst vil kunne ske fra den 1. januar 2017,

hvor havvindmølleparken Horns Rev 3 kan få strøm ført i land, også afhængig af, at der findes en

langsigtet finansieringsløsning, som er traktatmedholdelig. I udbudsbetingelserne er der derfor

ligeledes indsat et forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde den 15. juli 2015, hvis der ikke

er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af

pristillægget for Horns Rev 3, som kan accepteres af Europa -Kommissionen. Det tilsagn, som

Energiforligskredsen bag Energiaftalen 2012 har givet om at finde en langsigtet løsning for det

fremadrettede PSO-system med virkning fra den 1. januar 2017 vil derfor også gælde pristillægget

til Horns Rev 3.

1.2.4.

Ophævelse af ordning med faste afregningspriser for elektricitet produceret på visse

decentrale kraft-varme-anlæg m.v. (treledstarif)

Treledstariffen er en ordning, hvor decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med

affald som brændsel med en effekt på til og med 5 MW kan opnå støtte i form af faste

afregningspriser for den elektricitet, de leverer til det kollektive elforsyningsnet. Hertil kommer, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Energinet.dk har aftagepligt for den elektricitet, de omfattede værker producerer, og det er

Energinet.dk, der hæfter for eventuelle balanceringsomkostninger. Ordningen omfattede oprindeligt

også større anlæg, men disse blev udfaset af ordningen i forbindelse med indførelse af støtte i form

af et produktionsuafhængigt grundbeløb og ophævelse af aftagepligten i 2004. Formålet med denne

omlægning var at skabe incitamenter til, at decentrale kraft-varme-anlæg i højere grad tilrettelagde

deres produktion ud fra efterspørgslen og dermed markedsprisen på elektricitet.

Det blev i forbindelse med omlægningen af støtte fra treledstarif til grundbeløb besluttet, at

mindre anlæg med en effekt på til og med 5 MW som en overgangsordning skulle kunne fortsætte

med at modtage støtte i form af treledstarif, herunder med forlængelse af aftagepligten og dækning

af balanceringsomkostninger for disse værker, mens de større anlæg blev udfaset og herefter kun

kan modtage grundbeløb og selv skal afsætte elektricitet på markedet, ligesom værkerne selv hæfter

for balanceringsomkostninger.

Treledstariffen er samfundsøkonomisk inefficient, idet decentrale kraft-varme-værker ikke gives

incitament til at producere strøm, når elsystemet har brug for det. Ordningen med grundbeløb giver

derimod incitament til, at elproduktionen følger markedsprisen og dermed behovet. Grunden til, at

man anså det for hensigtsmæssigt at indføre en overgangsordning og således forlænge adgangen til

at modtage treledstarif for de små værker, var, at afsætning af elektricitet på markedsvilkår udgør en

betydelig administrativ byrde i forhold til den realiserede elproduktion for relativt små anlæg.

De værker, der i dag er berettigede til støtte i form af treledstarif har mulighed for i stedet at

vælge at modtage støtte i form af grundbeløb. Kriterierne for at modtage støtte efter de to ordninger

er sammenfaldende. Efter den foreslåede ophævelse af treledstariffen vil de omfattede værker, som

i øvrigt opfylder betingelserne for fortsat at modtage støtte, i stedet umiddelbart overgå til at

modtage grundbeløb.

Energiforligskredsen har den 26. november 2014 besluttet at ophæve ordningen. Dette forventes

at give en PSO-besparelse på 270 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Indtil 2019 vil de berørte værker

i stedet kunne opnå støtte i form af grundbeløb, hvorfor der ikke forventes en besparelse før dette

tidspunkt. Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen udløber desuden den 9. november

2015, og ordningen vurderes ikke at kunne videreføres under Europa-Kommissionens nye

retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Ny ansøgningsprocedure med krav om tilsagn før projektets påbegyndelse for visse anlæg

nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere

2.1.1.

Gældende ret

Der ydes pristillæg efter bestemmelser i VE-loven til elektricitet, som afregnes som leveret til det

kollektive elforsyningsnet, fra en række anlæg, som anvender vedvarende energikilder.

Pristillæggets størrelse og beregning afhænger bl.a. af, hvornår anlæggene er nettilsluttet til det

kollektive elforsyningsnet. Det følger af gældende ret, at der med enkelte undtagelser opnås ret til

pristillæg ved nettilslutningen af anlægget, uanset om der måtte være ansøgt om pristillæg inden

nettilslutningen. En ejer af et anlæg kan således normalt vente med at ansøge om pristillæg til efter,

at anlægget er nettilsluttet. Ejeren bærer selv risikoen for, om betingelserne for at oppebære

pristillæg måtte være opfyldt.

Der er således ikke krav om forudgående tilsagn i forhold til det generelle pristillæg i form af en

afregningspris på 60 øre pr. kWh i 10 år fra nettilslutningen og 40 øre pr. kWh de efterfølgende 10

år til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, jf. § 47, stk. 6, i VE-loven. Dette udgangspunkt

fraviges dog, hvis der ønskes forhøjet pristillæg inden for den særlige pulje på 20 MW årligt, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

VE-lovens § 47, stk. 7. I disse tilfælde stilles således krav om forudgående tilsagn, hvis der skal

opnås mulighed for forhøjet pristillæg.

Der stilles ikke krav om forudgående tilsagn om støtte i forhold til husstandsvindmøller og

anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biogas og biomasse, jf. § 41 og

§ 47, stk. 9, i VE-loven.

For så vidt angår elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som

producerer elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og

andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, kan der også ydes pristillæg uden

forudgående tilsagn, jf. § 43 a, stk. 2, og § 44, stk. 2, i VE-loven. Såfremt ejere af sådanne anlæg

ønsker at udnytte muligheden for et særligt forhøjet pristillæg efter § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i

VE-loven, skal anmodning om valg af et sådant forhøjet pristillæg indgives inden nettilslutning af

anlægget. Der stilles heller ikke her krav om forudgående tilsagn.

I forhold til elektricitet produceret på havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på

søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone omfattet af VE-lovens § 35 b kan der ydes støtte

efter ansøgning. Da støtte kun kan ydes til projekter, som har behov for yderligere støtte for at blive

realiseret, ligger der et krav i bestemmelsen om forudgående tilsagn om støtte.

2.1.2.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg,

husstandsvindmøller og anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end vind, biogas

og biomasse i alle tilfælde gøres betinget af, at Energinet.dk har givet tilsagn om pristillæg, inden

projektet er påbegyndt, jf. forslagets § 1, nr. 6, 16, 17 og 19, som vedrører VE-lovens § 41 og § 47,

stk. 7, 8 og 10. Energinet.dk vil i den forbindelse skulle vurdere, at der er den fornødne

tilskyndelsesvirkning. Et tilsvarende krav foreslås indsat vedrørende valg af det særlige forhøjede

pristillæg i forhold til elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som

producerer elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og

andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 14,

som vedrører VE-lovens § 43 a, stk. 8, og § 44, stk. 6.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser

fra oktober 2014, men er udformet bredere end krævet af Europa-Kommissionen. Europa-

Kommissionen stillede under behandlingen af sagerne krav om en ændret ansøgningsprocedure.

Kravet skyldes, at Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte for miljøbeskyttelse og

energi 2014-2020 generelt forudsætter, at der skal foreligge en ansøgning om støtte forud for, at

projektet er påbegyndt, jf. bl.a. pkt. 50 i retningslinjerne.

Den ændrede ansøgningsprocedure foreslås indsat i loven, dog således at der indsættes et krav

om tilsagn om pristillæg, inden projektet påbegyndes, og ikke blot et krav om, at ansøgning er

indgivet. Ved denne udvidelse af kravet fra »ansøgning« til »tilsagn« sikres bl.a., at projekter ikke

påbegyndes i tillid til en støtte, som alligevel ikke kan opnås. Endvidere vil det give et bedre

overblik over den planlagte udbygning med eksempelvis solcelleanlæg. Forslaget skal således

medvirke til at sikre og dokumentere, at det alene er projekter, som ikke ville blive gennemført uden

støtte, som rent faktisk kan oppebære støtte. Hvis et projekt måtte være påbegyndt, uden at der er

opnået tilsagn fra Energinet.dk, anses anlægsejeren for at have tilkendegivet, at projektet kan

gennemføres uden pristillæg, og elektricitet fra anlægget vil derfor ikke efterfølgende kunne blive

støtteberettiget.

De foreslåede ændringer vil gælde for anlæg omfattet af Europa-Kommissionens afgørelser, som

er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere. For projekter, som er påbegyndt inden lovens

ikrafttræden, henvises til overgangsordningerne i lovforslagets § 7, hvorefter projekter, som er

påbegyndt inden lovens ikrafttræden, efter ansøgning kan undtages fra de nye krav, hvis det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af

anlægget.

2.2.

Grænse på 500 kW for støtte til elektricitet fra visse anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016

eller senere

2.2.1.

Gældende ret

Pristillæg til elektricitet fra anlæg, som anvender vedvarende energikilder, kan efter gældende ret

være afhængig af anlæggets størrelse på forskellig vis. De fleste støtteordninger omfattet af Europa-

Kommissionens afgørelser fra oktober 2014 omfatter pristillæg til elektricitet fra anlæg på 500 kW

eller derover.

Der er således ingen øvre grænse for, hvor store visse solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 47,

havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone

omfattet af § 35 b i VE-loven og anlæg, som alene anvender andre vedvarende energikilder end

vind, biomasse og biogas som energikilde omfattet af § 47, stk. 9, nr. 2 og 3, i VE-loven må være,

for at der vil kunne ydes pristillæg.

Omvendt kan der alene vælges forhøjet pristillæg til elektricitet fra elproduktionsanlæg med en

installeret effekt på 6 kW eller derunder, som producerer elektricitet ved biogas og forgasningsgas

fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som

energikilde, jf. VE-lovens § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5. Herudover er der kun mulighed for forhøjet

pristillæg til anlæg med installeret effekt på 6 kW eller derunder, som alene anvender andre

vedvarende energikilder end vind, biomasse, biogas og solceller, jf. VE-lovens § 47, stk. 9, nr. 1.

Pristillægget til husstandsvindmøller ydes endvidere til vindmøller med en installeret effekt på 25

kW eller derunder, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation.

2.2.2.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at solcelleanlæg og anlæg, som alene anvender andre vedvarende

energikilder end vind, biomasse og biogas, skal have en installeret effekt på under 500 kW, for at

der vil kunne ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på anlægget. Der vil således ikke kunne ydes

pristillæg til elektricitet fra anlæg med en installeret kapacitet på 500 kW eller derover.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra

oktober 2014. Europa-Kommissionen stillede under behandlingen af sagerne krav om, at der ikke

fra den 1. januar 2016 kan ydes tilsagn om støtte til bl.a. ovennævnte anlæg, når disse har en

installeret effekt på 500 kW eller derover, hvis Danmark ville have godkendt ordningerne uden

ændringer. Kravet skyldes, at Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi for 2014-2020 fra den 1. januar 2016 indeholder nye betingelser for at

kunne modtage støtte til elektricitet fremstillet på baggrund af vedvarende energikilder.

Efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-

2020 er det fra den 1. januar 2016 som udgangspunkt en betingelse efter pkt. 124, at

støttemodtagere bl.a. skal være underlagt standardansvar for balancering (medmindre der ikke

findes konkurrenceprægede intradaymarkeder for balancering), og at der skal være truffet

foranstaltninger til at sikre, at producenterne ikke tilskyndes til at producere elektricitet til negative

priser. Disse krav er ikke opfyldt for solcelleanlæg og anlæg, som alene anvender andre vedvarende

energikilder end vind, biomasse og biogas, hvor Energinet.dk efter VE-lovens § 51 varetager

balanceringen, og der også ydes pristillæg ved negative priser. Europa-Kommissionens

retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 åbner imidlertid mulighed for

at fravige ovennævnte krav, hvis anlæggene har en installeret effekt på mindre end 500 kW, jf. pkt.

125 i retningslinjerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Kravet om, at anlægget skal have en installeret effekt på under 500 kW, for at der kan ydes

pristillæg, gælder i princippet også for husstandsvindmøller. Det vurderes dog ikke nødvendigt at

indsætte grænsen i loven, da husstandsvindmøller højst må have en installeret effekt på 25 kW eller

derunder, jf. VE-lovens § 41. Tilsvarende gælder i forhold til elproduktionsanlæg, som producerer

elektricitet ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige

elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, da disse har en installeret effekt på 6 kW eller

derunder, jf. VE-lovens § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5. Tilsvarende gælder i forhold til anlæg

omfattet af § 47, stk. 9, nr. 1, der bliver stk. 10, nr. 1, som også indeholder et krav om en installeret

effekt på 6 kW eller derunder.

For så vidt angår havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone bemærkes, at Europa-Kommissionen har godkendt ordningen uden en

kapacitetsgrænse.. Dette skyldes bl.a., at producenten selv skal varetage balanceringen, og at der

ikke ydes pristillæg i timer, hvor den fastsatte markedspris ikke er positiv.

De foreslåede ændringer vil gælde for anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere,

dog ikke for solcelleanlæg, hvor der i 2015 (inden for puljen på 20 MW årligt i 5 år) er givet tilsagn

om mulighed for forhøjet pristillæg, og for projekter som er påbegyndt inden lovens ikrafttræden. I

forhold til sidstnævnte skal det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016 dog

ikke kunne tilregnes ejeren af anlægget, jf. nærmere overgangsordningerne i lovforslagets § 7.

2.3.

Tidsbegrænsning af pristillæg til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på

søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone

2.3.1.

Gældende ret

VE-loven indeholder i § 35 b en støtteordning til elektricitet produceret på havvindmøller, som

indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Det fremgår af ordningen, at klima-, energi- og bygningsministeren efter ansøgning kan yde et

særligt forhøjet pristillæg til elektricitet fra havvindmøllerne, hvis forsøgsprojektet har fornøden

udviklingshøjde, maksimalt består af otte møller og har behov for yderligere støtte for at blive

realiseret. Det fremgår endvidere, at ordningen er tidsbegrænset, således at der alene kan gives

tilsagn om pristillæg indtil udgangen af 2019 og inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt

på 50 MW.

Uanset at det fremgår af VE-loven, at der kan gives tilsagn om pristillæg til udgangen af 2019 er

støtteordningen alene statsstøttegodkendt til og med 2016. Der vil således ikke fra den 1. januar

2017 kunne ydes tilsagn om støtte, førend Europa-Kommissionen på ny har godkendt

støtteordningen.

2.3.2.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås støtteordningen tidsbegrænset til og med 2016 i stedet for 2019.

Europa-Kommissionen har alene godkendt støtteordningen til og med 2016, og det vurderes ikke, at

ordningen vil kunne godkendes af Europa-Kommissionen efter 2016 i sin nuværende form. I

henhold til Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-

2020 er udgangspunktet fra og med 2017, at støtte skal ydes efter en udbudsprocedure på basis af

pris, jf. pkt. 126 sammenholdt med pkt. 19, nr. 43, i retningslinjerne. Støtteordningen i VE-lovens §

35 b til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone vurderes ikke at opfylde dette krav, selv om der sker en konkurrenceudsættelse

ved indkaldelse af ansøgninger.

Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020

indeholder i pkt. 127 en undtagelse for afholdelse af udbud. Det fremgår heraf, at der kan ydes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

støtte uden afholdelse af udbud til »anlæg med en installeret elkapacitet på under 1 MW eller til

demonstrationsprojekter, dog med undtagelse af elektricitet fra vindenergi, for anlæg med en

installeret elkapacitet på 6 MW eller seks produktionsenheder.« Støtteordningen i VE-lovens § 35 b

vurderes imidlertid ikke at falde inden for denne undtagelse i sin nuværende udformning, fordi

ordningen ikke opfylder kravene til demonstrationsprojekter, som defineret i retningslinjernes pkt.

19, nr. 45. Herudover indeholder § 35 b i VE-loven ingen begrænsning i forhold til den enkelte

vindmølles installerede effekt, ligesom ordningen vedrører projekter, som kan bestå af op til otte

vindmøller. Herudover vurderes det realistisk, at puljen på 50 MW vil kunne blive fordelt inden

udløbet af 2016. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at tidsbegrænse ordningen i

overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse.

2.4.

Opgørelse af produktionsomkostninger med henblik på løbende vurderinger af, om

støtteordninger kan føre til overkompensation

2.4.1.

Gældende ret

VE-loven indeholder en række forskellige støtteordninger til elektricitet fra vedvarende

energikilder, som leveres som afregnet til det kollektive elforsyningsnet. Det er Energinet.dk, som

enten direkte efter loven eller efter en bemyndigelse fra klima-, energi- og bygningsministeren,

administrerer disse støtteordninger.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forhold til visse støtteordninger fastsætte nærmere

regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder skal

nedsættes eller bortfalde, jf. VE-lovens § 43, stk. 3, og § 50, stk. 2. Disse bestemmelser vil bl.a.

kunne anvendes til at nedsætte støtten eller lade denne bortfalde i tilfælde af overkompensation alt

afhængig af, hvilken bestemmelse der er tale om.

Der er ikke hjemmel til at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at

Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger med henblik på, at der løbende foretages

vurderinger af, om støtteordninger kan føre til overkompensation.

2.4.2.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås indsat bemyndigelser for ministeren til at fastsætte regler om, at

Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger med henblik på, at der løbende foretages

vurderinger af, om støtteordninger kan føre til overkompensation.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra

oktober 2014. Europa-Kommissionens har stillet krav om opgørelse af produktionsomkostninger,

fordi Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020

indeholder et krav om, at produktionsomkostninger ajourføres regelmæssigt og mindst en gang om

året. Dette skal ses i lyset af, at Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 også foreskriver, at der kun må ydes støtte, indtil anlægget er

fuldt afskrevet i overensstemmelse med de almindelige regnskabsregler. Der kan henvises til

retningslinjernes pkt. 131.

Selv om en støtteordning er godkendt af Europa-Kommissionen for en vis årrække, kan det

alligevel vise sig, at der inden for denne periode sker ændringer i markedet, således at støtten bliver

for høj. Støtten må ikke overstige forskellen mellem de samlede normaliserede omkostninger til

energiproduktion og markedsprisen. Hvis dette bliver tilfældet, vil det være nødvendigt at ændre

støtteordningen.

Europa-Kommissionens afgørelse vedrører alene nærmere angivne støtteordninger. Det er dog

vurderet nødvendigt under alle omstændigheder løbende at vurdere støtteordninger, som enten er

åbne for nye anlæg, eller som løber uden en fastsat tidsbegrænsning for eksisterende anlæg med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

henblik på at sikre, at der ikke sker overkompensation i støtteperiodens længde. Det kan efter

omstændighederne i tilfælde af overkompensation være nødvendigt at ændre støtteordninger med

virkning også for eksisterende støtteberettigede anlæg.

Forslaget indeholder derfor en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren til at

fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til

elektricitet til alle åbne ordninger, og hvordan disse skal opgøres. Herved vil der kunne sikres det

fornødne grundlag for mindst en gang årligt at kunne vurdere støtteordningerne i forhold til

markedsudviklingen m.v.

2.5.

Kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte

2.5.1.

Gældende ret

Det fremgår af gældende ret, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme (opvarmet vand eller

damp) til procesformål i virksomheder, har mulighed for, at modtage investeringstilskud til at

erstatte fossile brændsler med energi fra vedvarende energikilder. Kraft-varme-værker har ikke

mulighed for også at modtage driftsstøtte efter anden lovgivning til den energiproduktion eller

energiudnyttelse fra det anlæg, som investeringstilskuddet vedrører. Driftsstøtte kan f.eks. være

pristillæg til elektricitet, som produceres ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, jf.

VE-lovens § 43 a og pristillæg efter VE-lovens § 45 til elektricitet produceret ved afbrænding af

biomasse.

Den generelle regel om, at virksomheder ikke kan modtage både investeringstilskud efter VE til

proces-loven og driftsstøtte efter anden lovgivning har til formål at sikre, at virksomheder ikke får

dækket de samme omkostninger to gange samt at de maksimale støtteintensiteter i EU 's

statsstøtteregler overholdes.

VE til proces-lovens § 4, stk. 2, indeholder dog en bemyndigelse til, at klima-, energi- og

bygningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der udnytter biogas til procesformål i

virksomheden og som modtager tilskud efter § 43 c i VE-loven, kan modtage tilskud efter VE til

proces-lovens § 3, stk. 3. En anvendelse af bemyndigelsen afventer Europa-Kommissionens

afgørelse om støtteordningen. Endvidere kan nævnes, at VE-lovens § 43 c, som affattet ved § 1, nr.

1, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 fortsat ikke er sat i kraft, da bestemmelsen indeholder elementer af

statsstøtte, og Europa-Kommissionens afgørelse af støtteordningen som nævnt afventes.

I november 2014 besluttede de politiske partier bag Energiaftalen 2012 at kraft-varme-værker,

som i dag leverer fjernvarme til virksomheder, der anvender denne fjernvarme i deres

produktionsprocesser både kan modtage investeringstilskud efter VE til proces-loven og pristillæg

efter VE-loven.

Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 4. december 2014 aktstykke nr. 50 med tilhørende

tekstanmærkning til lov om tillægsbevilling for 2014, hvorefter der kan gives investeringstilskud

efter VE til proces-loven og driftsstøtte efter VE-loven til kraft-varme-værker, som leverer

fjernvarme til procesformål i virksomheder og erstatter fossile brændsler med biomasse. Den 6.

januar 2015 genfremsattes aktstykket, og Folketingets Finansudvalg tiltrådte aktstykke nr. 77 den

15. januar 2015. Dermed er det også muligt i 2015 at give investeringstilskud og driftsstøtte til

kraft-varme-værker indtil ændringerne af VE til proces-loven og VE-loven træder i kraft ved dette

lovforslag.

2.5.2.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved aktstykke nr. 50 af 24. november 2014 og aktstykke nr. 77 af 6. januar 2015 er rammerne for

selve lovforslaget beskrevet. Det foreslås derfor med lovforslaget, at kraft-varme-værker, som

leverer fjernvarme til procesformål, kan modtage både investeringstilskud til konvertering fra fossilt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

brændsel til vedvarende energikilder og driftsstøtte i form af pristillæg til produktion af elektricitet

baseret på biomasse efter VE-lovens §§ 43 a eller 45. Ændringen foreslås, da virksomheder, som

modtager fjernvarme til procesformål (i det følgende benævnt procesvarmekunder) må forventes at

ville opleve en prisstigning, når kraft-varme-værket omstiller fra fossilt brændsel til biomasse. Et

investeringstilskud vil i noget omfang kunne kompensere for den forventede prisstigning, som

primært skyldes den afgiftsforskel, der er mellem kul og biomasse. For så vidt angår kul er det

relativt billigt, men belagt med afgifter, som procesvarmekunder i væsentligt omfang er fritaget for.

Derimod er biomasse relativt dyrere, men ikke belagt med tilsvarende afgifter. Efter kraft-varme-

værkets konvertering, må procesvarmekunder derfor forventes at ville skulle betale mere for

procesvarmen. Investeringstilskuddet til konverteringsprojektet har til formål at kompensere for den

eventuelle prisstigning, i det omfang det er muligt efter EU 's statsstøtteregler herunder Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Tilskud til

konverteringsprojektet betinges bl.a. af, at det allokeres videre til procesvarmekunderne via

varmeprisen.

For så vidt angår rumvarmekunder, forventes de ikke at opleve en tilsvarende prisstigning, da de i

modsætning til procesvarmekunder betaler fuld afgift for rumvarmen. Derudover forventes også, at

der ved en konvertering vil være en stigning i de omkostninger, som vedrører produktion af

elektricitet. Pristillægget efter VE-loven har til formål at sikre kraft-varme-værket en mindstepris

for den afsatte elektricitet baseret på biomasse og dermed at kompensere for de højere

produktionsomkostninger.

Ved at give mulighed for, at kraft-varme-værker kan modtage både driftsstøtte og

investeringstilskud, skabes det fornødne incitament til at konvertere fra fossile brændsler til

vedvarende energi.

Den foreslåede ændring er begrænset til kraft-varme-værker, der leverer fjernvarme til

procesformål. Forslaget omfatter således ikke de virksomheder, som både producerer procesvarme

hovedsageligt til eget forbrug og elektricitet til nettet.

Det vurderes, at det er relativt få kraft-varme-værker, der både anvender fossilt brændsel og

producerer fjernvarme til procesformål, og som derfor vil have mulighed for at ansøge om

investeringstilskud til at konvertere til biomasse. Det bliver med ændringen også muligt for kraft-

varme-værker, som i for vejen modtager pristillæg efter VE-loven til en del af deres produktion, at

modtage investeringstilskud til en yderligere konvertering efter VE til proces-loven.

I forbindelse med overvejelserne om at foreslå loven ændret, således at kraft-varme-værker kan

modtage både investeringstilskud og driftsstøtte, er der foretaget en vurdering af, hvordan et givent

investeringstilskud udregnes. I den forbindelse er de gældende regler i EU's retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, herunder reglen om kumulering og de

maksimale støtteintensiteter blevet gennemgået.

På baggrund af dette foreslås de i lovforslaget indeholdte ændringer af VE-loven og VE til

proces-loven, der gør det muligt for kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål i

virksomheder og omstiller til biomasse, at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte. Det er

en betingelse, at investeringstilskuddet til procesvarmeproduktionen plus eventuel driftsstøtte, der

kan opnås til anden energiproduktion, f.eks. driftsstøtte til produktion af elektricitet efter VE-loven,

ikke må overstige den samlede maksimale støtte efter EU's retningslinjer for miljø-og

energirammebestemmelser. I det tilfælde, at den samlede støtte (investeringstilskuddet og anden

støtte) overstiger de maksimale støtteintensiteter, vil det betyde, at investeringstilskuddet vil blive

reduceret tilsvarende. I forbindelse med fastlæggelsen af investeringstilskuddet til kraft-varme-

værket vil pristillæg, som ydes efter VE-lovens §§ 43 a eller 45, ikke blive beskåret.

De mere detaljerede anvisninger til ansøgning vil blive beskrevet i en vejledning om ansøgning

om tilskud for kraft-varme-værker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Fastsættelse af investeringstilskuddet vil uanset beløbsstørrelse ske i overensstemmelse med

reglerne i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-

2020, og tilskuddet vil derfor kun kunne ydes, når tilskuddet på det relevante tidspunkt er

individuelt notificeret for og godkendt af Europa-Kommissionen.

Investeringstilskuddet til et kraft-varme-værk vil skulle allokeres videre til procesvarmekunderne

via varmeprisen. For kraft-varme-værker vil videreallokeringen til procesvarmekunderne indgå som

en betingelse, når der gives tilsagn om investeringstilskud, således at kraft-varme-værket ikke

samlet set får direkte økonomisk fordel af tilskuddet, men er forpligtet til at allokere tilskuddet

videre via en nedsættelse af varmeprisen til procesvarmekunderne. Der vil således kunne fastsættes

vilkår herom i medfør af regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af § 5, stk.

3, i VE til proces-loven.

En tilskudsansøgning fra et kraft-varme-værk vil skulle igennem den samme

sagsbehandlingsprocedure i Energistyrelsen som andre ansøgninger. Derudover skal kraft-varme-

værket i forbindelse med den individuelle notifikation for Europa-Kommissionen være behjælpelig

med at oplyse ansøgningsgrundlaget og bidrage til at svare på eventuelle spørgsmål fra Europa-

Kommissionen. Projektet vil derfor kun kunne påbegyndes, når tilskuddet på det relevante tidspunkt

er individuelt notificeret for og godkendt af Europa-Kommissionen.

2.6.

Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3

2.6.1.

Gældende ret

De gældende bestemmelser i VE-lovens §§ 35 og 37 indeholder nærmere regler om pristillæg og

andre afregningsvilkår for havvindmølleparker, som er udbudt efter VE-lovens § 23.

Den gældende § 37 i VE-loven fastsætter pristillæg og andre afregningsvilkår for

havvindmølleparken Horns Rev 2, havvindmølleparken Rødsand 2 og Anholt Havvindmøllepark.

Lovens § 35 fastsætter regler om betaling ved tab som følge af nedregulering ved reduktion eller

afbrydelse af elproduktion, jf. lovens § 34.

2.6.2.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 sker som led i opfølgningen på Energiaftalen

2012. Det afholdes som et udbud med forhandling efter reglerne om koncessioner på offentlige

bygge- og anlægsarbejder i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Udbuddet er offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse den 6. december 2013 som Supplement til

den Europæiske Unions Tidende, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 238-413234 og

berigtigelsesbekendtgørelse nr. 2014/068-115891 af 5. april 2014. Endvidere blev de foreløbige

udbudsbetingelser med udkast til koncessionsaftale i forlængelse af udbudsbekendtgørelsen

offentliggjort den 18. juni 2014. Efter forhandlinger med prækvalificerede tilbudsgivere er de

endelige udbudsbetingelser blevet offentliggjort den 5. december 2014. Der [er modtaget] endeligt

bud den 16. februar 2015.

Med lovforslaget foreslås indsat nye regler i §§ 35 og 37 om pristillæg og andre afregningsvilkår,

der tager højde for udbudsvilkårene for havvindmølleparken Horns Rev 3. Reglerne svarer således

til de i udbudsvilkårene angivne bestemmelser.

Den tilbudte budpris, som svarer til summen af markedspris og pristillæg, skal godkendes af

partierne bag Energiaftalen 2012, inden ministeren kan acceptere tilbuddet om laveste pris og indgå

koncessionsaftalen med vinderen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Koncessionsaftalen er ligeledes betinget af, at Folketinget senest den 15. juli 2015 vedtager de

nødvendige ændringer af VE-loven med henblik på at sikre koncessionshaveren det pristillæg, som

er indeholdt i dennes endelige tilbud og hermed forbundne økonomiske vilkår. Såfremt Folketinget

ikke vedtager de nødvendige ændringer senest 15. juli 2015, bortfalder koncessionen, med mindre

der indgås anden aftale mellem Energistyrelsen og koncessionshaveren.

Da det på tidspunktet for [høringen af lovforslaget] endnu ikke er opnået politisk tilslutning til

budprisen for havvindmølleparken Horns Rev 3, indeholder lovforslaget indtil videre et forslag til §

37, stk. 2, nr. 4, hvor størrelsen af pristillægget er tilkendegivet ved et »x«. Hvis der ikke er opnået

politisk tilslutning til budprisen inden fremsættelsen af lovforslaget, vil lovforslaget blive fremsat

uden angivelse af størrelsen af pristillægget. Der vil herefter under Folketingsbehandlingen kunne

fremsættes ændringsforslag om pristillæggets størrelse, når der er politisk tilslutning hertil.

Vedtagelsen af dette lovforslag er således et nødvendigt skridt for, at koncessionshaver kan vide

sig sikker på at oppebære det pristillæg, som indgår i koncessionshavernes endelige tilbud og

påbegynde selve etableringen af Horns Rev 3 havvindmøllepark og i tide opføre denne. Dette kan

også være afgørende for, at en koncessionshaver kan træffe en endelig investeringsbeslutning.

Udover lovforbeholdet, indeholder udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Horns Rev 3 to

EU-forbehold, som indebærer, at koncessionsaftalen under visse nærmere omstændigheder kan

bortfalde. Ifølge det ene EU-forbehold, er koncessionsaftalen således betinget af, at Europa-

Kommissionen senest den 15. juli 2015, har godkendt udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev

3 i forhold til EU’s statsstøtteregler. Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 er

prænotificeret til Europa-Kommissionen den 18. december 2014 og efterfølgende formelt

notificeret den 22. januar 2015. Ifølge det andet EU-forbehold, er udbetalingen af pristillægget, som

tidligst vil kunne ske fra den 1. januar 2017, også afhængig af at der senest 15. juli 2015 er fundet

en langsigtet traktatmedholdelig finansieringsløsning af dette pristillæg blandt et flertal af

Folketingets partier og at denne løsning kan accepteres af Kommissionen.

2.7.

Ophævelse af ordning med faste afregningspriser for elektricitet produceret på visse

decentrale kraft-varme-anlæg m.v. (treledstarif)

2.7.1.

Gældende ret

Efter gældende ret modtager visse decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med

affald som brændsel med en effekt på til og med 5 MW støtte i form af faste afregningspriser

(treledstarif), jf. § 58 a i lov om elforsyning. Hertil kommer, at Energinet.dk har aftagepligt for den

elektricitet, som de omfattede værker tilfører det kollektive elforsyningsnet og at Energinet.dk

hæfter for eventuelle balanceringsomkostninger. Det er en betingelse for at være omfattet af

ordningen, at elektricitet fra anlægget har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr.

786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen) og at

anlægget er nettilsluttet senest den 21. april 2004, eller at der senest på samme dato forelå et projekt

for etablering af elproduktionsenheden, som opfyldte nærmere fastsatte kriterier for

gennemførlighed.

De værker, der er berettigede til at modtage støtte i form af treledstarif, kan i stedet vælge at

modtage et produktionsuafhængigt grundbeløb, som er fastsat ud fra den historiske produktion i et

af basisårene 2001-2003, jf. lov om elforsyning § 58, stk. 1, nr. 1. Kriterierne for at være berettiget

til støtte i form af hhv. treledstarif og grundbeløb er sammenfaldende, når der bortses fra

kapacitetsgrænsen på 5 MW for treledstariffen. Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen

udløber den 9. november 2015.

2.7.2.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Energiforligskredsen har den 26. november 2014 besluttet at ophæve ordningen med treledstarif

fra 2016. Dette forventes at give en PSO-besparelse på 270 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Indtil

2019 vil de berørte værker i stedet kunne opnå støtte i form af et produktionsuafhængigt

grundbeløb, hvorfor der ikke forventes en besparelse før dette tidspunkt.

Treledstariffen er samfundsøkonomisk inefficient, idet decentrale kraft-varme-værker ikke gives

incitament til at producere strøm, når elsystemet har brug for det. Ordningen med grundbeløb giver

derimod incitament til, at elproduktionen følger markedsprisen og dermed behovet. Grunden til, at

man anså det for hensigtsmæssigt at forlænge adgangen til at modtage treledstarif for de små

værker, var, at afsætning af elektricitet på markedsvilkår udgør en betydelig administrativ byrde i

forhold til den realiserede elproduktion for relativt små anlæg. Forlængelsen af treledstariffen for

visse værker var således en del af den overgangsordning, der dengang blev fastsat for eksisterende

værker i forbindelse med overgangen til grundbeløb.

Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen udløber den 9. november 2015, og ordningen

vurderes ikke at kunne videreføres under Europa-Kommissionens nye retningslinjer for statsstøtte

til miljøbeskyttelse og energi.

Ophævelse af ordningen i § 58 a i lov om elforsyning medfører, at de værker, der ellers ville være

berettigede til at modtage støtte i form af treledstarif i stedet vil være berettigede til at modtage et

produktionsuafhængigt grundbeløb, jf. § 58, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning. Da kriterierne for at

modtage støtte efter de to ordninger er sammenfaldende, forventes det, at de støtteberettigede

værker kan overgå umiddelbart fra treledstarif til grundbeløb i forbindelse med den foreslåede

ophævelse.

Henset til, at statsstøttegodkendelsen af ordningen udløber den 9. november 2015 og at afregning

af støtte normalt sker på månedsbasis, foreslås det, at ophævelsen af treledstariffen sker pr. 1.

november 2015.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om ændring af proceduren for tildeling af pristillæg for

elektricitet fra bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, således at Energinet.dk skal give et

tilsagn forud for et projekts påbegyndelse og i den forbindelse vurdere, at der er den fornødne

tilskyndelsesvirkning. Herudover giver lovforslaget mulighed for, at Energinet.dk foretager visse

nærmere angivne opgørelser af omkostninger. De foreslåede ændringer kan medføre en mindre

forøgelse af Energinet.dk’s opgaver i forbindelse med den administration af pristillæg, som

Energinet.dk allerede varetager efter gældende ret. Herudover vil Energinet.dk skulle træffe

afgørelser i forbindelse med de overgangsregler, som fremgår af lovforslaget. Administrationen

afholdes over Energinet.dk’s nettariffer.

Lovforslaget vil herudover indebære, at Energistyrelsen skal revidere reglerne om pristillæg og

mindst en gang årligt vurdere støtteordningerne i forhold til markedsudviklingen m.v. Lovforslaget

vil således medføre en mindre forøgelse af Energistyrelsens opgaver, som afholdes inden for de

bestående bevillingsmæssige rammer.

Med lovforslaget vil Energinet.dk endvidere skulle træffe en række nye afgørelser i forbindelse

med overgangsordninger, som vil kunne påklages til Energiklagenævnet. Herudover kan det ikke

udelukkes, at den nye procedure for tildeling af visse pristillæg kan medføre klagesager ved

Energiklagenævnet. Forslaget kan derfor indebære et yderligere ressourceforbrug for

Energiklagenævnet. Baseret på erfaringer fra tidligere ændringer og overgangsordninger skønnes

dette at udgøre ca. 1 årsværk svarende til 0,6 mio. kr., som vil blive afholdt inden for de

eksisterende rammer.

I Energiaftalen 2012 blev afsat 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. om året fra 2014 til og med

2020 til VE til proces-puljen. Der er i mellemtiden taget forskellige politiske beslutninger, der har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

betydet, at der enten rebudgetteres mellem årene eller at puljen reduceres. Det er sket i forbindelse

med aftale om Vækstplan 2013 (indgået mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative

Folkeparti), aftale om vækstplan 2014 (indgået mellem Regeringen (Socialdemokraterne og

Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) og aftale af

26. november 2014 indgået af partierne bag Energiaftalen 2012 (Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative

Folkeparti). Tabel 1 opsummerer de ændringer i den økonomiske ramme for puljen, der er truffet

politisk aftale om. De endelige beløb, som puljen reduceres med er på flere parametre afhængige af

fremtidig udvikling, hvorfor det samlede beløb for puljen i 2016 til 2020 er opgjort i intervaller.

I direkte tilknytning til den foreslåede ændring i forhold til kraft-varme-værkers mulighed for at

modtage både investeringstilskud og driftsstøtte, forventes denne at medføre et afgiftstab på op til

210 mio. kr., hvoraf 200 mio. kr. kan henføres til afgiftstab på rumvarme, mens 10 mio. kr. kan

henføres til et afgiftstab på procesvarme. Kun afgiftstabet på procesvarme er finansieret i

Energiaftalen 2012. Forligskredsen bag Energiaftalen 2012 har derfor besluttet, at afgiftstabet på

rumvarme frem til 2020 finansieres gennem en løbende nedjustering af tilskudspuljen, der svarer til

profilen for afgiftstabet, jf. tabel 1. Afgiftstabet og finansieringen heraf vil først blive aktuelt i takt

med, at der foreligger endeligt godkendte ansøgninger for omstilling af kraft-varme-værker.

Tabel 1: Økonomiske rammer for VE til proces-puljen inkl. ændringer som følge af

politiske aftaler per 10. december 2014

Mio. kr.

VEP-pulje fra

Energiaftalen 2012

Solcelleaftalen af

11. juni 2013.

Vækstaftalen, juli

2014

Finansiering af

IKV

Finansiering af

solcelleanlæg på

overgangsordninger

fra 206 til 260 MW

Muligt

provenutab som

følge af

lovændringen.

VEP-pulje inkl.

ændringer

2013

250

2014

500

2015

500

2016 2017

500

0 til

-56

100

+12

0 til

-14

0 til -

100

+12

2018 2019

500

0 til

-56

100

+12

0 til -

100

+12

0 til

-15

0 til

-100

2020

500

0 til -56

-100

+12

0 til -15

+50

2021

100

-60

0 til 0 til

-14

0 til

-20

0 til

-50

0 til

-200

500

250

500

340

322

241

141

2 til til 412 2 til til 412 til 412

412

Herudover kan VE til proces-puljen blive yderligere reduceret, hvis der mod forventning ikke

måtte opnås enighed om en traktatmedholdelig PSO-løsning fra den 1. januar 2017.

Energiforligskredsen bag Energiaftalen 2012 har tilsluttet sig, at tilsagn om støtte, som er givet i

2015 og 2016, og som er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, skal

honoreres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Det er endvidere konkret aftalt, at tilsagnene finansieres inden for energiaftalen til og med 2020,

hvis der ikke findes en langsigtet PSO-løsning. Der er derfor reserveret et beløb fra VE til proces-

puljen i perioden 2017-2020. Det drejer sig om et beløb til solcelleanlæg og husstandsvindmøller,

som er skønnet til ca. 205 mio. kr. årligt, og et skønnet beløb på 20 mio. kr. årligt i 2017 stigende til

45 mio. kr. i 2020 for havvindmøller, som indgår i forsøgsprojektet på søterritoriet og den

eksklusive økonomiske zone. I tilfælde af at VE til proces-puljen ikke kan dække disse beløb fuldt

ud, har energiforligskredsen forpligtet sig til at finde finansiering et andet sted inden for

energiaftalen.

Den foreslåede ophævelse af treledstariffen vil gøre tilskudssystemet til decentral elproduktion

mere enkelt. Dermed forventes Energinet.dk’s administration af pristillæg til de omfattede værker at

blive moderat mindre ressourcekrævende. De omfattede værker forventes at overgå til at modtage et

produktionsuafhængigt grundbeløb, som fastsættes ud fra historiske produktionstal og reguleres

efter markedsprisen på elektricitet. Energinet.dk afregner allerede grundbeløb overfor en lang række

værker. Afregning af et fast grundbeløb må antages at være mindre ressourcekrævende end faste

afregningspriser, håndtering af aftagepligt og dækning af balanceringsomkostninger, som

Energinet.dk er forpligtet til at varetage i dag. Der er tale om 97 værker, der i dag modtager

treledstarif, som alle har en effekt på 5 MW eller derunder. Både treledstariffen og grundbeløbet

finansieres via PSO-midler, hvorfor der ikke er nogen direkte økonomiske konsekvenser for staten.

Grundbeløbet udløber for de fleste kraft-varme-værker ved udgangen af 2018, hvorefter

ophævelsen af treledstariffen forventes at give en PSO-besparelse på 270 mio. kr. årligt.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og

kommuner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.

Økonomiske konsekvenser som følge af kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både

investeringstilskud og driftsstøtte

Pristillæg til elektricitet produceret ved biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse eller

ved afbrænding af biomasse er PSO-finansieret. Der må derfor isoleret set forventes en øget PSO-

omkostning forbundet med omstilling fra fossile brændsler til biomasse på kraft-varme-værker.

Den skønnede maksimale PSO-omkostning vurderes imidlertid ikke samlet set at have

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der den 26. november 2014 er truffet politisk

aftale i forligskredsen bag Energiaftalen 2012 om, at en eventuel forøgelse af PSO-omkostningen

finansieres ved en besparelse, der opstår efter udfasning af treledstariffen og udløb af grundbeløbet.

Besparelsen forventes først at indtræffe i 2019, da værkerne til og med 2018 har mulighed for at

modtage grundbeløb i stedet for.

VE til procesordningen støtter kun omlægning af procesenergi. Derfor betinges tilskuddet til

kraft-varme-værkernes omlægning til biomasse af, at støtten allokeres videre til

procesvarmekunderne via deres varmepris. Kraft-varme-værkernes konvertering, må i

udgangspunktet forventes at indebære en højere procesvarmepris. Det skyldes, at kul er relativt

billigt, men belagt med afgifter, som procesvarmekunder i væsentligt omfang er fritaget for,

hvorimod biomasse er et relativt dyrere brændsel, men ikke belagt med tilsvarende afgifter.

Investeringstilskuddet til konverteringsprojekter på kraft-varme-værker, der leverer fjernvarme til

procesformål i virksomheder, har til formål at kompensere for den eventuelle prisstigning i det

omfang det er muligt efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

og energi 2014-2020. Den præcise effekt på procesvarmekundernes varmepriser kan ikke estimeres,

idet varmepriserne forhandles kommercielt.

PSO står for Public Service Obligations på dansk benævnt offentlige forpligtelser. Som

udgangspunkt skal alle elforbrugere i Danmark, jf. de gældende principper i § 8, stk. 1, i lov om

elforsyning, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige

omkostninger ved at gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser (betaling til

PSO for elektricitet).

4.2.

Økonomiske konsekvenser som følge af havvindmølleparken Horns Rev 3

I forhold til havvindmølleparken Horns Rev 3, er der på tidspunktet for [høringen af lovforslaget]

endnu ikke er opnået politisk tilslutning til budprisen for havvindmølleparken Horns Rev 3.

Budprisen er derfor foreløbigt indsat som x beløb. Størrelsen af de samlede udgifter forventes

senest kendt i forbindelse med 3. behandling af lovforslaget, hvor pristillæggets størrelse skal kunne

erstatte det »X«, som pristillægget er tilkendegivet ved i forbindelse med høringen og fremsættelsen

af lovforslaget. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de direkte

erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovændringen endeligt. Forud for indgåelse af Energiaftalen

2012, hvor udbud af havvindmølleparken blev aftalt, blev det i de bagvedliggende beregninger dog

antaget, at parken vil have en støtte, som for de første 20 TWh, der produceres fra parken, svarer til

forskellen på 90 øre pr. kWh og elmarkedsprisen. I forbindelse med »Danmarks energi og

klimafremskrivning 2014«, som blev udgivet i oktober 2014 er det beregnet, at et eventuelt

vindende bud på 90 øre pr. kWh kan forventes at føre til en PSO-udgift på 986 mio. kr. i 2020. I

årene herefter vil der ske et let fald i udgifterne, idet budprisen ikke indeksreguleres, mens elprisen

ifølge fremskrivningen forventes at stige. En del af denne PSO-udgift vil skulle bæres af

erhvervslivet. Den støtteberettigede elproduktion forventes at blive produceret på de første 10-12 år

af parkens levetid. Herefter vil parken ikke modtage støtte, og strømmen der produceres, vil blive

afsat til markedspris.

Det er forudsat, at tilskuddet til parken vil blive finansieret af PSO-midler, uanset

diskriminationssagen om importeret el i det danske PSO-system. Såfremt en langsigtet løsning på

PSO-sagen om diskrimination af importeret elektricitet medfører ændringer i finansieringen af

støtteordninger, vil dette blive behandlet i et særskilt lovforslag. Det følger af udbudsbetingelserne,

at koncessionsaftalen kan bortfalde, hvis der ikke senest 15. juli 2015 blandt et flertal af

Folketingets partier er opnået enighed om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for

Horns Rev 3 havmøllepark og at EU-Kommissionen har accepteret denne løsning.

4.3.

Øvrige økonomiske konsekvenser

Lovforslaget kan medføre en mindre forøgelse af Energinet.dk’s opgaver i forbindelse med

administration af pristillæg, som vil skulle finansieres over Energinet.dk’s nettariffer. Energinet.dk

har estimeret, at der i den forbindelse vil være initialomkostninger på minimum 1,64 mio. kr. til

bl.a. it-understøttelse og interne ressourcer. Herefter har Energinet.dk estimeret, at der vil være

løbende driftsomkostninger på 4,1 mio. kr. årligt.

Grænsen på 500 kW installeret effekt, som foreslås indført for solcelleanlæg og anlæg, som alene

anvender andre vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas, forventes ikke at betyde

nogen væsentlig ændring i udbygningen med anlæggene.

Lovforslaget vil medføre, at de anlæg, der i dag modtager faste afregningspriser (treledstarif) for

den elektricitet, de leverer til det kollektive elforsyningsnet, fremover i stedet vil modtage et

produktionsuafhængigt grundbeløb, jf. lov om elforsyning § 58, stk. 1, nr. 1, forudsat anlæggene i

øvrigt fortsat opfylder betingelserne herfor. Der er i dag 97 anlæg, der modtager treledstarif, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

samtlige anlæg forventes ved den foreslåede ophævelse af treledstariffen at overgå til at modtage

det nævnte grundbeløb.

Disse 97 anlæg står for 6 pct. af de decentrale kraftvarmeværkers installerede elkapacitet og 5

pct. af den modtagne støtte til elproduktion til på decentrale værker. 231 decentrale

kraftvarmeværker med en elkapacitet på til og med 5 MW har allerede valgt at skifte fra treledstarif

til grundbeløb.

For langt de fleste af de 97 værker, der stadig modtager treledstarif, forventes den økonomiske

konsekvens af at skifte til grundbeløb at være beskeden. Nogle værker vil få en lavere støtte end

hidtil, mens andre kan opnå en økonomisk fordel.

Det skal bemærkes, at 13 af de 97 omfattede værker har fået mulighed for at etablere en

biomassekedel på maksimalt 1 MW, hvilket kan reducere produktionsomkostningerne og dermed

varmeprisen betydeligt. Det skete som led i energiforligskredsens beslutning af 26. november 2014

om bl.a. at ophæve treledstariffen fra 2016 og at give de 50 dyreste decentrale

fjernvarmeforsyninger tilladelse til at etablere en biomassekedel. De værker, der leverer

fjernevarme, og som har de højeste varmepriser, er således blevet tilgodeset. Også derfor forventes

konsekvenserne af den foreslåede ophævelse af treledstariffen ud fra en totaløkonomisk betragtning

at være beskedne.

Herudover vurderes det, at lovforslaget ikke pålægger erhvervslivet nye administrative byrder

eller lettelser, idet der er tale om frivillige støtteordninger, hvorfor der udelukkende vil forekomme

administrative byrder for de virksomheder, der ønsker at søge om støtte efter lovforslaget.

Lovforslaget ændrer de administrative procedurer herunder oplysningspligt og krav til

dokumentation fra virksomheder, som ønsker at opnå støtte efter lovforslaget.

4.4.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der er tale

om frivillige støtteordninger. Lovforslaget er sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv

Regulering (TER) med henblik på en konsekvensvurdering af lovforslagets økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget pålægger ikke borgerne nye administrative byrder eller lettelser, idet der er tale om

frivillige støtteordninger. Lovforslaget ændrer de administrative procedurer herunder

oplysningspligt og krav til dokumentation fra personer, som ønsker at opnå støtte efter lovforslaget.

Miljømæssige konsekvenser

For havvindmølleparken Horns Rev 3 vil ændringen af loven isoleret set ikke have nogen

miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget vil dog muliggøre opførelsen af havvindmølleparken,

som har miljømæssig betydning. Havvindmølleparkens etablering vil først og fremmest have

betydning for det danske CO

-udslip, idet den elektricitet, der produceres fra parken, bl.a. vil

fortrænge elektricitet produceret ved fossile brændsler. I forbindelse med Energiaftalen 2012 blev

det vurderet, at havvindmølleparken Horns Rev 3 i 2020, hvor havvindmølleparken er fuldt

indfaset, vil reducere CO

-udledningen med 1,2 procentpoint.

Med de foreslåede regelændringer med hensyn til kraft-varme-værkers mulighed for at modtage

både investeringstilskud og driftsstøtte understøtter disse det overordnede formål med

tilskudspuljen. Ifølge Energiaftalen 2012 er den forventede samlede effekt af tilskudspuljen en

reduktion på 1 mio. ton CO

årligt fra 2020.

Herudover vurderes forslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Lovforslaget er med til at sikre overholdelse af de vilkår, som er stillet til Europa-

Kommissionens to statsstøtteafgørelser af oktober 2014: afgørelse af 24. oktober 2014 vedrørende

støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg C(2014) 8004 final og afgørelse af 28.

oktober 2014 vedrørende støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement

C(2014) 8162 final. Afgørelserne er efterfølgende korrigeret den 18. december 2014 ved

henholdsvis C(2014) 10071 final og C(2014) 10122 final.

Europa-Kommissionen har alene godkendt disse støtteordninger til og med 2016, da Europa-

Kommissionen anser det danske PSO-system for uforenelig med traktatens artikel 30 og 110, og

Danmark alene har fundet en midlertidig løsning for denne diskrimination til og med 2016.

Europa-Kommissionen har rettet sin opmærksomhed på, at det danske PSO-gebyr pålægges al

elektricitet der forbruges, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i udlandet, men at

den udenlandsk producerede elektricitet ikke har adgang til de støtteordninger, som gebyret

finansierer. Der er fundet en midlertidig løsning på sagen ved, at Danmark i forbindelse med

Europa-Kommissionens behandling af sagerne har givet tilsagn om at gennemføre pilotudbud af 20

MW solcelleanlæg i 2015-2016, hvor minimum 2,4 MW skal åbnes op for producenter beliggende i

andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) til afholdelse i 2015

og 2016. Da det endnu ikke er afklaret hvordan spørgsmålet om diskrimination af udenlandsk el

løses efter 2016, er statsstøttegodkendelserne af oktober 2014 tidbegrænsede til og med 2016.

Når Danmark har fundet en mere langsigtet løsning på diskriminationssagen, vil Danmark kunne

genanmelde støtteordningerne med henblik på at få godkendt støtteordningerne ud over 2016.

Den foreslåede ændring af kraft-varme-værkers mulighed for at modtage både investeringstilskud

og driftsstøtte skal ske i både VE-loven og VE til proces-loven. For tilskud til kraft-varme-værker

gælder ligesom for tilskuddet til procesvirksomheder, at tilskuddet skal gives i overensstemmelse

med EU's statsstøtteregler. Investeringstilskuddet til kraft-varme-værker vil dog uanset støttebeløb

blive givet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Tilskuddet vil derfor kun kunne ydes, når tilskuddet på det

relevante tidspunkt er individuelt notificeret for og godkendt af Europa-Kommissionen.

Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 er notificeret til Kommissionen den 22. januar

2015 efter EU’s statsstøtteregler. En afgørelse fra Europa Kommissionen forventes i løbet af første

kvartal 2015. Horns Rev 3-udbuddet er også afhængig af, at der findes en traktatmedholdelig

løsning på PSO-sagen, som Europa Kommissionen har rejst, jf. ovenfor.

Den foreslåede ophævelse af treledstariffen i forbindelse med udløb af den gældende

godkendelse efter EU-statsstøttereglerne forventes ikke at have statsstøtteretlige konsekvenser.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om tilskud til fremme af

vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser for så vidt angår kraft-varme-værkers

mulighed for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte har i perioden fra den 15. december

2014 til den 15. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet –Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk

Arkitektforening, Affald Danmark, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på

Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Bioenergipark Tønder,

Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for

bygningssagkyndige og energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet (BATT-kartellet), BIPS – Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og

Samarbejde, Byggecentrum, Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Byggeskadefonden, Cepos, CO-industri, Concito, Dajolka, DAKA, Dakofo, Danmarks Statistik,

DANAK (Den Danske Akkrediterings og Metrologifond), Danisco - Genencor, Danish Operators,

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening

(DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk

Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk

Standard, A/S Dansk Shell, Dansk Solvarmeforening, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk

Varefakta Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske

Arkitektvirksomheder, Dansk Metal, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand-

og Spildevandsforening), Datatilsynet, De frie energiselskaber, De Grønne, DELTA Dansk

Elektronik, Det økologiske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S,

DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, Ejendomsforeningen Danmark, Emmelev Mølle,

Energi- og olieforum. dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,

Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet,

Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af

elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for

Slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Kommune,

Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, GasTech, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk

service), Grundfos, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR, Håndværksrådet, Hveiti, Inbicon,

Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for

produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, ITBranchen, Kalk og Teglværksforeningen,

KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, KL -

Økonomisk sekretariat, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og

Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer,

Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Mellemfolkeligt Samvirke,

Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas Fyn, Neas Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk

Folkecenter for Vedvarende Energi, Novozymes, Organisationen for Vedvarende Energi,

Partnerskabet for brint og brændselsceller, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi

Oplysning (REO), Registreringsordningen for energisynskonsulenter, RenoSam, Risø (DTU),

Rockwool A/S, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og

Miljøforeninger, Shell, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk

Institut, Teleindustrien, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter,

Varmepumpeordningen, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VedvarendeEnergi,

VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vindeenergi

Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft og Aalborg Universitet.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 27. januar 2015 til den 20. februar 2015 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil

Denmark A/S, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet

på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne (industri – håndværk),

Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Bio-Energipark Tønder, Boligselskabernes

Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og

energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for

Husstandsvindmøller, Branchen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggeri, Informationsteknologi,

Produktivitet og Samarbejde (BIPS), Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i

Danmark, CEPOS, CEVEA, CO2frit.dk, CO-industri, Concito, Dajolka, DAKA, Dakofo, DANAK

(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danfoss, Danisco, Danish Operators, Danmarks

Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik,

Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk

Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas,

Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Metal, Dansk Iværksætterforening,

Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening,

Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Varefakta

Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske

Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Biobrændsel- og Kulimportørers Association

(DBKA), Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

DANVAK, Datatilsynet, De Frie Energiselskaber, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det

Økologiske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, Dong E&P,

DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU – Afdelingen for vindenergi,

Ejendomsforeningen Danmark, Emmelev Mølle, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark,

Energi- og olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet,

Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, European Solar Farms, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske solcelleejere, Forenede Danske El-

bilister, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af

elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af

Varmepumpefabrikanter i Danmark, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forskning og Pension,

Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, Gaia Solar A/S, Gas Tech-

Energi A/S, Green Force Company, Greenpeace, Green Ways ApS, Grundfos, GTS (Godkendt

Teknologisk service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR A/S, HSWind ApS, Hveiti,

Håndværksrådet, Inbicon, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark

(IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og

Teglværksforeningen, KE Vind A/S / HOFOR, KOOPERATIONEN, KL (Kommunernes

Landsforening), KL - Økonomisk sekretariat, KTO - Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Københavns Kommune – Teknik- og

Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer,

Landsforeningen for bæredygtig Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO),

Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Mellemfolkeligt

Samvirke, Mærsk Drilling A/S, Mærsk Olie og Gas A/S, Nationalt center for Fødevarer og

Jordbrug, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter

for Vedvarende Energi, Novozymes, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening,

Partnerskabet for brint og brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,

Reel Energi Oplysning (REO), Registreringsordningen for energisynskonsulenter, Rockwoll A/S,

Sammenslutningen af danske elforbrugere (SDE), SE, Skatteborgerforeningen, Skattefaglig

Forening, Solar Elements A/S, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Solia, Statens Byggeforsknings

Institut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, THYmøllen Aps,

Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), Varmepumpefabrikantforeningen,

Varmepumpeordningen, Vattenfall A/S, VE-Byg, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El-

Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vendia Solar Systems ApS, Verdens Skove, Vestas

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Wind systems A/S, Viasol, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Videncentret for

Landbrug, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk

Landsforening, Østkraft.

Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre-

Udgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Den foreslåede ændring,

hvorefter kraft-varme-

værker får mulighed for at

modtage både

investeringstilskud og

driftsstøtte, kan medføre et

afgiftstab på rumvarme på

op til 200 mio. kr.

Afgiftstabet finansieres

frem til 2020 gennem en

løbende nedjustering af

tilskudspuljen, der svarer til

profilen for afgiftstabet.

Forøgede omkostninger i

forhold til pristillæg i

Energistyrelsen og

behandling af eventuelle

klagesager i

Energiklagenævnet afholdes

inden for de bestående

bevillingsmæssige rammer.

Mindre forøgelse af opgaver

for Energinet.dk og

Energistyrelsen.

Den ændrede administration

af pristillæg til elektricitet

fra solcelleanlæg,

husstandsvindmøller og

visse andre anlæg, som

anvender vedvarende

energikilder vil medføre

yderligere omkostninger for

Energinet.dk. Disse

omkostninger afholdes over

nettariffen.. Energinet.dk

har estimeret

initialomkostninger til

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede ophævelse

af treledstariffen forventes

at medføre en mindre

reduktion af administrative

byrder for Energinet.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

minimum 1,64 mio. kr. og

de efterfølgende

driftsomkostninger til

minimum 4,1 mio. kr. pr. år.

I forhold til kraft-varme-

værkers mulighed for at

modtage både

investeringstilskud og

driftsstøtte må det isoleret

set forventes en øget PSO-

omkostning forbundet med

omstilling fra fossilt

brændsler til biomasse på

kraft-varme-værker. En

eventuel PSO-omkostning

finansieres ved en

besparelse, der opstår efter

udfasning af treledstariffen

og udløb af grundbeløbet.

Besparelsen forventes først

at indtræffe i 2019, da

værkerne til og med 2018

har mulighed for at modtage

grundbeløb i stedet for.

Kraft-varme-værkernes

konvertering må i

udgangspunktet forventes at

indebære en højere

procesvarmepris. Formålet

med investeringstilskuddet

til kraft-varme-værker er, at

støtten skal allokeres videre

til procesvarmekunderne.

Den præcise effekt på

procesvarmekundernes

varmepriser kan ikke

estimeres, idet

varmepriserne forhandles

kommercielt.

I forhold til

havvindmølleparken Horns

Rev 3 kendes endnu ikke de

endelige økonomiske

konsekvenser, da det på

tidspunktet for [høringen af

lovforslaget og

lovforslagets fremsættelse]

endnu ikke er opnået

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Med hensyn til kraft-varme-

værkers mulighed for at

modtage både

investeringstilskud og

driftsstøtte understøtter

dette det overordnede

formål med tilskudspuljen.

Ifølge Energiaftalen 2012 er

den forventede samlede

effekt af tilskudspuljen en

reduktion på 1 mio. ton CO

årligt fra 2020.

For havvindmølleparken

Horns Rev 3 vil lovforslaget

isoleret set ikke have nogen

miljømæssige

konsekvenser. Lovforslaget

vil dog muliggøre

opførelsen af parken, som

har miljømæssig betydning i

form af reduktion af CO

udledningen.

Ingen

politisk tilslutning til den

endelige budpris. Der vil

dog blive tale om en øget

PSO-udgift, hvor af en del

skal dækkes af

erhvervslivet.

Ud af de 97 værker, der i

dag modtager treledstarif,

må nogle forventes at få

reduceret deres støttebeløb

ved overgang til et

produktionsuafhængigt

grundbeløb, mens andre

værker derimod kan opnå

en økonomisk fordel. De

præcise konsekvenser for de

enkelte værker kendes ikke.

Forringet indtægt fra

elproduktion kan medføre

højere priser for fjernvarme

fra de berørte værker.

Ingen

Administrative

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal være med til at sikre, at Danmark

overholder vilkår i Europa-Kommissionens afgørelser fra

oktober 2014 om støtte til elektricitet fra solcelleanlæg,

husstandsvindmøller og visse andre anlæg, som anvender

vedvarende energikilder.

Den foreslåede ændring af kraft-varme-værkers mulighed

for at modtage både investeringstilskud og driftsstøtte skal

ske i både VE-loven og VE til proces-loven. For

investeringstilskud til kraft-varme-værker gælder ligesom

for tilskud til procesvirksomheder, at tilskuddet skal gives i

overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Investeringstilskuddet til kraft-varme-værker vil dog uanset

støttebeløb blive givet i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Tilskuddet vil derfor

kun kunne ydes, når tilskuddet på det relevante tidspunkt er

individuelt notificeret for og godkendt af Europa-

Kommissionen.

Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 er

notificeret til Europa Kommissionen i henhold til EU’s

statsstøtteregler og afventer Kommissionens afgørelse. I det

omfang, der er statsstøtte knyttet til det pristillæg, som

betales til den vindende tilbudsgiver, er en godkendelse fra

Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne og en

forudsætning for, at bestemmelserne i lovforslaget om

havvindmølleparken Horns Rev 3 kan sættes i kraft.

Tilsvarende kræves det, at der blandt et flertal af

Folketingets partier er fundet en traktatmedholdelig

finansiering af pristillægget for Horns Rev 3, som Europa

Kommissionen har accepteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Henvisningen til VE-lovens § 37, stk. 6, i

§ 35, stk. 2, 2. pkt.,

i VE-loven, foreslås ændret som

konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stk. 5 i § 37, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Henvisningen til

stk. 6 skal derfor ændres til en henvisning til stk. 7.

Til nr. 2

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

i VE-loven, foreslås ændret således, at bestemmelsen også omfatter

havvindmølleparken Horns Rev 3. Ændringen afspejler de økonomiske vilkår for afregning i

udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Horns Rev 3, hvor det fremgår, at der ikke ydes

pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Den gældende § 35, stk. 3, i VE-loven, omhandler tilfælde, hvor der ikke ydes betaling for

produktionstab som følge af nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktionen, som er

påbudt af Energinet.dk efter VE-lovens § 34, stk. 3.

Ifølge det gældende 2. pkt., i § 35, stk. 3, som alene vedrører Anholt Havvindmøllepark, ydes der

ikke betaling ved nedregulering af havvindmølleparken i timer, hvor den efter VE-lovens § 51, stk.

2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. VE-lovens § 37, stk. 5..

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal således ses i sammenhæng med forslag om

ændring af § 37, stk. 5, hvorefter der for havvindmølleparken Horns Rev 3 ikke ydes pristillæg for

elproduktion, i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Det bemærkes, at ændringen ikke berører § 35, stk. 3, 1. pkt. Der ydes således aldrig betaling,

hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til ændring af § 37, stk. 5, som bliver § 37,

stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Henvisningen til § 37, stk. 5, i § 35, stk. 3, 2. pkt., foreslås endvidere ændret som konsekvens af,

at § 37, stk. 5, bliver § 37, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Henvisningen til stk. 5 skal derfor

ændres til en henvisning til stk. 6.

Til nr. 3

Det foreslås, at støtteordningen i VE-lovens § 35 b til havvindmøller, som indgår i

forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tidsbegrænses til og med

2016 i stedet for 2019. Ordningen er alene godkendt til og med 2016, og det vurderes ikke, at

ordningen vil kunne godkendes af Europa-Kommissionen efter 2016 i sin nuværende form. Det

vurderes endvidere realistisk, at puljen på 50 MW vil kunne blive fordelt inden udløbet af 2016. Det

er derfor fundet hensigtsmæssigt at tidsbegrænse ordningen i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens afgørelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med forslaget til

§ 37, stk. 2, nr. 4,

i VE-loven, foreslås indsat et pristillæg til elektricitet fra

havvindmølleparken Horns Rev 3, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2,

nr. 1, fastsatte markedspris (d.v.s. spotprisen på det nordiske elmarked Nordpool) tilsammen udgør

et givet beløb. Da størrelsen på pristillægget endnu ikke er kendt [på høringstidspunktet], foreslås

pristillægget indtil videre indsat i loven med et »X«. Beløbet vil blive indsat, når dette kendes, dog

senest forud for tredjebehandlingen af det fremsatte lovforslag.

Til nr. 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

§ 37, stk. 4,

i VE-loven, foreslås ændret således, at bestemmelsen også omfatter økonomiske

afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3 i overensstemmelse med

udbudsbetingelserne for Horns Rev 3. Bestemmelsen foreslås i øvrigt med enkelte redaktionelle

ændringer videreført i uændret form.

For havvindmølleparken Horns Rev 2 og havvindmølleparken Rødsand 2 ydes således et

pristillæg for en elproduktion på 10 TWh og for Anholt Havvindmøllepark ydes et pristillæg for en

elproduktion på 20 TWh.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at der for havvindmølleparken Horns Rev 3 ydes et

pristillæg for en elproduktion på 20 TWh, svarende til det som gælder for Anholt

Havvindmøllepark, som også har en kapacitet på 400 MW. For havvindmølleparken Horns Rev 3

vil pristillægget dog blive reduceret i tilfælde af forsinket nettilslutning af havvindmølleparken,

hvilket fremgår af forslaget til § 37, stk. 5. Efter udbudsbetingelserne skal koncessionshaveren før

den 1. januar 2020 tilslutte havvindmølleparken Horns Rev 3 til det kollektive elforsyningsnet. I

ændringsforslaget til § 37, stk. 4, henvises derfor til det foreslåede § 37, stk. 5.

For samtlige havvindmølleparker omfattet af § 37, inklusive havvindmølleparken Horns Rev 3,

gælder, at pristillægget ydes i højst 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Ifølge forslag til

§ 37, stk. 5,

som er ny og alene vedrører havvindmølleparken Horns Rev 3, vil

den støttede elproduktion for havvindmølleparken Horns Rev 3 blive reduceret, hvis ikke mindst 95

pct. af parkens kapacitet er nettilsluttet før den 1. januar 2020. Det fremgår af udbudsbetingelserne,

at koncessionshaver vil være forpligtet til at installere en kapacitet på mindst 390 MW og højst 410

MW med levering af en maksimal effekt på 400 MW til det kollektive elforsyningsnet. Hvis mindre

end 95 pct. af parkens kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede

produktion med 0,2 TWh til 19,8 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er

nettilsluttet mindst 95 pct. af kapaciteten, vil den tilskudsberettigede produktion herefter blive

reduceret med yderligere 0,2 TWh. Ved vurderingen, af hvor stor en del af parkens kapacitet, der er

nettilsluttet, vil en mølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har

leveret den første kWh til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske

problemer midlertidigt måtte sætte møllen ud af drift. Vilkåret har til formål at give en kommende

koncessionshaver økonomiske incitamenter til at opføre og tilslutte hele havvindmølleparken til det

kollektive elforsyningsnet før den 1. januar 2020.

§ 37, stk. 5,

som bliver stk. 6, foreslås ændret således, at den også regulerer havvindmølleparken

Horns Rev 3. Ligesom for Anholt Havvindmøllepark, ydes der ikke pristillæg for produktion i

timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. For Anholt Havvindmøllepark gælder dog en årlig

begrænsning på de timer, hvor der ikke udbetales pristillæg på højst 300 timer pr. kalenderår. For

Horns Rev 3 ydes ifølge udbudsbetingelserne ikke pristillæg overhovedet for produktion i timer,

hvor spotprisen ikke er positiv.

Den gældende § 37, stk. 6, som bliver stk. 7, foreslås ikke ændret.

Til nr. 6

§ 41 i VE-loven vedrører pristillæg til overskydende elektricitet fra husstandsvindmøller, dvs.

vindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen

forbrugsinstallation. Med forslaget til

§ 41, stk. 4,

foreslås, at pristillæg til overskydende elektricitet

fra husstandsvindmøller gøres betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse,

når vindmøllerne er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra

oktober 2014, men er udformet bredere end krævet af Europa-Kommissionen, jf. afsnit 2.1.2. i de

almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Efter gældende ret kan en ejer af en husstandsvindmølle omfattet af § 41 vente med at ansøge

Energinet.dk om pristillæg til efter, at vindmøllen er nettilsluttet. Dette foreslås ændret, således at

den kommende ejer for at kunne oppebære pristillæg, skal sikre sig et tilsagn fra Energinet.dk forud

for projektets påbegyndelse. Undlader den kommende ejer at gøre dette, fortabes retten til pristillæg

for elektricitet fra den pågældende vindmølle.

Ved projektets påbegyndelse forstås efter pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer

for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 »enten påbegyndelsen af arbejdet på

investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre

forpligtelser, som gør investeringen i projektet irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.« Det

betyder, at der skal ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før en

bindende aftale er indgået og etablering af anlægget er påbegyndt. Det betyder dog samtidig, at et

projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået en aftale om køb, som er betinget af opnåelse

af tilsagn om pristillæg. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor eksempelvis kunne

fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om tilsagn om pristillæg, skal foreligge en

aftale om køb af vindmøllen, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg.

Det fremgår endvidere af pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, at: »Køb af grunde og forberedende arbejde såsom

indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en

påbegyndelse af projektet.« Dette betyder bl.a., at der kan ansøges om tilladelse til opstilling af

vindmøllen hos kommunen, uden at projektet af den grund anses for påbegyndt.

Endelig fremgår det af pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, at: »I forbindelse med virksomhedsovertagelser er

»projektets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den

erhvervende virksomhed«. Dette vurderes at gælde generelt, således at projektets påbegyndelse ved

overdragelse skal vurderes i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet.

Ved vurderingen af om der kan ydes tilsagn, foretager Energinet.dk en vurdering af, hvorvidt

betingelserne for at modtage pristillæg er opfyldt. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i

henhold til § 43, stk. 2, i VE-loven fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg. Ved

indførelse af et krav om tilsagn forud for projektets påbegyndelse, vil der skulle fastsættes

yderligere krav om oplysning og dokumentation for, at vindmøllen ikke vil blive opstillet, hvis der

ikke bliver ydet pristillæg. En ansøger vil således i forbindelse med ansøgningen bl.a. skulle oplyse

om vindmøllens pris inkl. installation og nettilslutning. Energinet.dk vil herefter foretage en kontrol

af, om støtten er nødvendig i forhold til den på ansøgningstidspunktet gældende markedspris som

årsgennemsnit for el. I beregningen af omkostningerne for produktion af el fra vindmøllen indgår

herudover en række standardværdier for produktionsomkostninger og produktionsforhold, der

løbende vil blive ajourført af Energinet.dk, jf. også dette lovforslags § 1, nr. 8.

Der vil ikke kunne ydes pristillæg til overskydende elektricitet fra husstandsvindmøller, der kan

gennemføres uden pristillæg. Der vil derfor være mulighed for at afvise støtte til elektricitet fra

anlæg, der kan gennemføres på markedsvilkår.

Det kan ikke udelukkes, at enkelte ansøgere om pristillæg vil være store virksomheder, dvs.

virksomheder, som ikke falder ind under definitionen af små og mellemstore virksomheder (SMV).

SMV’er er små og mellemstore virksomheder, som opfylder betingelserne i Kommissionens

henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore

virksomheder EUT L 124 af 20. maj 2003, side 36. Store virksomheder skal oplyse om

mulighederne for at gennemføre projektet med og uden støtte, som godtgør, at vindmøllen ikke ville

blive opstillet, såfremt der ikke ydes støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Klima-, energi- og bygningsministeren vil også skulle fastsætte regler om, hvornår en

husstandsvindmølle, for hvilken der er givet tilsagn om pristillæg til elektricitet, skal være

nettilsluttet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 7, stk.

4. Det kan ikke udelukkes, at et husstandsvindmølleprojekt er påbegyndt før den 1. juli 2015, som

er det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for denne ændringslov, men at det ikke er muligt at nå at

nettilsluttevindmøllen før den 1. januar 2016. På den baggrund foreslås indsat en overgangsordning

for sådanne anlæg, således at Energinet.dk kan give tilsagn om pristillæg efter § 41, stk. 3, i VE-

loven, hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016 ikke kan tilregnes

ejeren af anlægget. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 4, og bemærkninger hertil.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Europa-Kommissionen ikke kan godkende

den vedtagne, men ikke ikrafttrådte støtteordning i VE-lovens § 37 a, jf. § 1, nr. 27, i lov nr. 641 af

12. juni 2013. § 37 a ville give mulighed for et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra

kystnære havvindmølleparker etableret efter udbud, hvis lokale borgere og lokale virksomheder

tilsammen mindst ejer 30 pct. af andelene i det samlede vindmølleprojekt. Den vedtagne

støtteordning i VE-lovens § 37 a kan herefter ikke sættes i kraft og foreslås af ophævet ved dette

lovforslags § 5.

§ 43, stk. 1 og 2,

i VE-loven indeholder imidlertid henvisninger til § 37 a i VE-loven. Disse

henvisninger har intet materielt indhold, fordi § 37 a i VE-loven ikke er sat i kraft. Da § 37 a i VE-

loven ikke vil kunne sættes i kraft på grund af manglende godkendelse fra Europa-Kommissionen,

foreslås henvisningerne hertil ophævet.

Til nr. 8

Med forslaget foreslås indsat en bemyndigelse i

§ 43, stk. 2,

i VE-loven for klima-, energi- og

bygningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre

produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b og

41 i VE-loven, og hvordan disse skal opgøres. Der foreslås indsat en tilsvarende bestemmelse i VE-

lovens § 50, stk. 6, jf. dette lovforslags § 1, nr. 25 og 26, som skal gælde for andre anlæg end

vindmøller.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra

oktober 2014, jf. nærmere afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.

I henhold til pkt. 131 i Europa-Kommissionens retningslinjer for miljøbeskyttelse og Energi

2014-2020 må støtten pr. energienhed ikke overstige forskellen mellem de samlede normaliserede

omkostninger til energiproduktion inklusive kapitalforrentning og markedsprisen, og der vil

regelmæssigt og mindst en gang årligt skulle ske ajourføring af produktionsomkostningerne for at

kunne vurdere dette.

Det er Energinet.dk, som i Danmark forestår administrationen af pristillæg. Gennem denne

administration vil Energinet.dk bl.a. kunne få kendskab til anlæggenes pris. Det vurderes derfor

mest hensigtsmæssigt, at det er Energinet.dk, som opgør produktionsomkostningerne med henblik

på, at klima-, energi- og bygningsministeren kan vurdere om, der foreligger overkompensation.

Energinet.dk vil også skulle bruge oplysningerne i forbindelse med vurderingen af, om der kan

gives tilsagn om støtte til vindmøller omfattet af § 41 i VE-loven, jf. dette lovforslags § 1, nr. 6.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil både kunne fastsætte regler om, hvor ofte der skal

foretages en opgørelse af produktionsomkostningerne, og hvordan disse skal opgøres. Heri indgår

bl.a. investeringsomkostninger til anlæg og nettilslutning, kapitalforrentning, net- og

rådighedstariffer samt øvrige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Hvis opgørelsen af produktionsomkostningerne viser, at støtteniveauet er for højt, vil det være

nødvendigt at ændre støtteordningen af hensyn til overholdelse af statsstøttereglerne, og klima-,

energi- og bygningsministeren vil normalt skulle fremsætte forslag for Folketinget om, at

støtteordningen justeres i forhold til tilsagn om støtte til nye anlæg.

Forslaget er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, fordi opgørelsen af omkostninger vil

afhænge af, hvilken støtte der er tale om. Forslaget omfatter ud over pristillæg til overskydende

elektricitet fra husstandsvindmøller, og pristillæg til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, også pristillæg til vindmøller omfattet af VE-

lovens § 35 a.

Pristillægget efter VE-lovens § 35 a, som vedrører vindmøller nettilsluttet fra den 1. januar 2014,

bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller

omfatter af §§ 35 b og 37, er godkendt efter Europa-Kommissionens tidligere retningslinjer og er

derfor ikke omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse i oktober 2014. Årsagen til at § 35 a i VE-

loven alligevel er medtaget, er, at det under alle omstændigheder vurderes nødvendigt løbende at

vurdere støtteordninger, som er åbne for nye anlæg, for at sikre, at der ikke sker overkompensation i

støtteperiodens længde.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring af

§ 43 a, stk. 2,

i VE-loven som følge af, at der foreslås en

ny procedure for valg af forhøjet pristillæg i VE-lovens § 43 a, stk. 8, for anlæg med en installeret

effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 11. Som følge heraf skal der i § 43, stk. 2, ikke blot henvises til stk. 7, men også

til stk. 8. Henvisningen har til formål at understrege, at stk. 7 og 8 i visse situationer træder i stedet

for stk. 2.

Til nr. 10

Efter

§ 43 a, stk. 7,

i VE-loven, kan ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW

eller derunder, som alene anvender biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, vælge et

forhøjet pristillæg i 10 år fra nettilslutningstidspunktet i stedet for pristillægget efter § 43 a, stk. 2.

Anmodning om valg af pristillæg skal indgives inden nettilslutning af anlægget. Med forslaget til §

43 a, stk. 8, i VE-loven ændres dette for anlæg, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2016, hvorefter

valget af forhøjet pristillæg også bliver betinget af, at Energinet.dk har givet tilsagn hertil forud for

projektets påbegyndelse, jf. dette lovforslags § 1, nr. 11. For at gøre dette klart foreslås indsat en

henvisning til § 43 a, stk. 8, i VE-lovens 43 a, stk. 7.

Til nr. 11

Med indsættelsen af et nyt

§ 43 a, stk. 8,

i VE-loven foreslås, at valg af forhøjet pristillæg efter §

43 a, stk. 7, for anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, gøres betinget af

Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Dette betyder, at for anlæg nettilsluttet den

1. januar 2016 eller senere, skal valget af det forhøjede pristillæg ikke blot ske forud for

nettilslutningen, men forud for projektets påbegyndelse. Herudover er det en forudsætning, at

Energinet.dk godkender valget forud for projektets påbegyndelse.

Undlader en kommende ejer at indhente tilsagn fra Energinet.dk om valget af forhøjet pristillæg

forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for forhøjet pristillæg for elektricitet fra det

pågældende anlæg.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra

oktober 2014, men er udformet bredere end Europa-Kommissionen har krævet, jf. afsnit 3.1.2. i de

almindelige bemærkninger. Der henvises herudover til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

forhold til, hvad der forstås ved, at et projekt er påbegyndt, og hvilken vurdering Energinet.dk vil

foretage i den forbindelse. Der foreslås at gælde tilsvarende regler i forhold til anlæg omfattet af §

44, stk. 5 og 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler

herom, jf. § 50, stk. 5, i VE-loven.

Tilsagnet fra Energinet.dk vil blive givet for elektricitet fremstillet på et anlæg med en nærmere

angivet installeret effekt. Ønsker en ejer derfor efterfølgende at udvide anlægget, vil udvidelsen

blive betragtet som et nyt selvstændigt projekt, som der skal ansøges om tilsagn om, forud for

udvidelsesprojektets påbegyndelse. Ellers fortabes retten til pristillæg for udvidelsen. Udvides ud

over grænsen på 6 kW vil betingelsen for forhøjet pristillæg efter § 43 a, stk. 7, herudover ikke

længere være opfyldt, og der vil ikke kunne ydes pristillæg til anlægget. Det bemærkes i den

forbindelse, at det afregningsmæssigt kan være nødvendigt med flere produktionsmålere, hvis kun

elektricitet fra dele af et anlæg, er berettiget til pristillæg. Da udvidelser i øvrigt betragtes som

selvstændige projekter, vil udvidelser af eksisterende anlæg også skulle betinges af tilsagn forud for

projektets påbegyndelse.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af § 43 a, stk. 7, at pristillæggets størrelse fastsættes efter

tidspunktet for nettilslutning. Den foreslåede betingelse om Energinet.dk’s tilsagn forud for

projektets påbegyndelse ændrer ikke herpå.

Forslaget skal herudover ses i sammenhæng med den foreslåede overgangsordning i lovforslagets

§ 7, stk. 4. Det kan ikke udelukkes, at et projekt vedrørende et anlæg med en installeret effekt på 6

kW eller derunder, som fremstiller elektricitet, som produceres ved biogas eller forgasningsgas

fremstillet ved biomasse, er påbegyndt før den 1. juli 2015, som er det foreslåede

ikrafttrædelsestidspunkt for denne ændringslov, men at det ikke er muligt at nå at få anlægget

nettilsluttet før den 1.januar 2016. På den baggrund foreslås indsat en overgangsordning for sådanne

anlæg, således at Energinet.dk kan give tilsagn om valg af pristillæg efter § 43 a, stk. 8, i VE-loven,

hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016 ikke kan tilregnes ejeren

af anlægget. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 4, og bemærkninger hertil.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring af

§ 44, stk. 2,

i VE-loven som følge af, at der foreslås en

ny procedure for valg af pristillæg i VE-lovens § 44, stk. 6, for anlæg med en installeret effekt på 6

kW eller derunder, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, jf. dette lovforslags § 1, nr.

14. Som følge heraf skal der i § 44, stk. 2, ikke blot henvises til stk. 5, men også til stk. 6.

Henvisningen har til formål at understrege, at stk. 5 og 6 i visse situationer træder i stedet for stk. 2.

Til nr. 13

Efter

§ 44, stk. 5,

i VE-loven, kan ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW

eller derunder, som alene producerer elektricitet ved stirlingmotorer og andre særlige

elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, vælge et forhøjet pristillæg i 10 år fra

nettilslutningstidspunktet i stedet for pristillægget efter § 44, stk. 2. Anmodning om valg af

pristillæg skal indgives inden nettilslutning af anlægget. Med forslaget til § 44, stk. 6, i VE-loven

ændres dette for anlæg, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2016, hvorefter valget af forhøjet

pristillæg også bliver betinget af, at Energinet.dk har givet tilsagn hertil forud for projektets

påbegyndelse, jf. dette lovforslags § 1, nr. 14. For at gøre det klart foreslås indsat en henvisning til §

44, stk. 6, i VE-lovens 44, stk. 5.

Til nr. 14

Med indsættelsen af et nyt

§ 44, stk. 6,

i VE-loven foreslås, at valg af forhøjet pristillæg efter §

44, stk. 5, for anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, gøres betinget af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Dette betyder, at for anlæg nettilsluttet den

1. januar 2016 eller senere, skal valget af det forhøjede pristillæg ikke blot ske forud for

nettilslutningen, men forud for projektets påbegyndelse. Herudover er det en forudsætning, at

Energinet.dk godkender valget inden projektets påbegyndelse.

Undlader en kommende ejer at indhente tilsagn fra Energinet.dk om valget af forhøjet pristillæg

forud for projektets påbegyndelse, fortabes mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fra det

pågældende anlæg.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra

oktober 2014, men er udformet bredere end Europa-Kommissionen har krævet, jf. afsnit 2.1.2. i de

almindelige bemærkninger. Der henvises herudover til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, i

forhold til, hvad der forstås ved, at et projekt er påbegyndt, og hvilken vurdering Energinet.dk vil

foretage i den forbindelse. Der foreslås at gælde tilsvarende regler i forhold til anlæg omfattet af §

43 a, stk. 7 og 8. Der henvises derfor også til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11. Klima-,

energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler herom, jf. § 50, stk. 5, i VE-

loven.

Til nr. 15

Der er tale om konsekvensændringer af

§ 47, stk. 6,

i VE-loven. Ændringerne foreslås som følge

af, at der foreslås indsat nye regler i § 47, stk. 7, i VE-loven for solcelleanlæg, der er nettilsluttet fra

den 1. januar 2016. Følgelig skal de gældende regler om pristillæg til solcelleanlæg alene gælde til

og med den 31. december 2015. Herudover bevirker forslaget om indsættelse af et nyt § 47, stk. 7,

at stk. 7 og 8, som omhandler en særlig årlig pulje på 20 MW med mulighed for forhøjet pristillæg,

bliver stk. 8 og 9. Henvisningen til stk. 7 og 8 foreslås som følge heraf ændret til en henvisning til

stk. 8 og 9.

Til nr. 16

Med forslaget til

§ 47, stk. 7,

i VE-loven, foreslås dels, at der indsættes en maksimal størrelse for

solcelleanlæg, fra hvilke der kan ydes pristillæg for elektricitet, dels at ydelse af pristillæg for

elektricitet fremstillet på solcelleanlæg gøres betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets

påbegyndelse. Tilsagn om pristillæg efter stk. 7 vil ikke kunne gives for anlæg, som Energinet.dk

har givet tilsagn om, er omfattet af den særlig årlige pulje på 20 MW, som er nævnt i stk. 7 og 8,

som bliver stk. 8 og 9.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser

fra oktober 2014, jf. afsnit 2.1.2. og 2.2.2. i de almindelige bemærkninger, dog går kravet om

tilsagn forud for projektets påbegyndelse videre end krævet af Europa-Kommissionen.

Grænse på 500 kW for pristillæg til solcelleanlæg

Efter den gældende § 47, stk. 6, kan der ydes en afregningspris på 60 øre pr. kWh i 10 år efter

nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, uanset solcelleanlæggets størrelse. Dette

foreslås ændret således, at solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere skal

have en installeret effekt på under 500 kW, for at der vil kunne ydes pristillæg til elektricitet

fremstillet på anlægget. Solcelleanlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover, som er

nettilsluttet den 1. januar 2016, vil således ikke kunne blive berettiget til pristillæg.

Forslaget skal dog ses i sammenhæng med den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 7,

stk. 4. Det kan ikke udelukkes, at et projekt vedrørende solcelleanlæg med en installeret effekt på

500 kW eller derover er påbegyndt før den 1. juli 2015, som er det foreslåede

ikrafttrædelsestidspunkt for denne ændringslov, men at det ikke er muligt at nå at få nettilsluttet

solcelleanlægget før den 1.januar 2016. På den baggrund foreslås indsat en overgangsordning for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

sådanne anlæg, således at Energinet.dk kan give tilsagn om pristillæg efter § 47, stk. 7, hvis det

forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016 ikke kan tilregnes ejeren af

anlægget. Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 4, og bemærkninger hertil.

Elektricitet anses for fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW, når

det anlæg, som er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, har en installeret effekt på

under 500 kW. Det er den individuelle tilslutning til elforsyningsnettet, som er afgørende. Hvis der

således eksempelvis opstilles flere solcelleanlæg, som sluttes til det kollektive elforsyningsnet med

en fælles stikledning inden nettilslutningspunktet, vil det være det samlede anlæg, som anses for

individuelt nettilsluttet. Det betyder, at anlæggenes installerede effekt vil skulle lægges sammen,

når det vurderes, om anlægget har en installeret effekt under 500 kW. Tilsvarende gælder, hvis flere

solcelleanlæg eksempelvis tilsluttes i egen forbrugsinstallation.

Grænsen på 500 kW defineres uafhængigt af ejerskabet til anlægget og uafhængigt af, hvordan

elektriciteten afregnes. Samme fysiske eller juridiske person kan således eje flere solcelleanlæg med

en installeret effekt under 500 kW og være berettiget til pristillæg for elektricitet fremstillet på

disse, forudsat at de enkelte solcelleanlæg er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Der

kan endvidere også være krav om flere afregningsmålere for et individuelt tilsluttet anlæg.

500 kW grænsen foreslås således fortolket på samme måde som den gældende 400 kW grænse,

der fremgår af § 47, stk. 4, i VE-loven.

Afgrænsningen svarer endvidere til den afgrænsning, som anvendes i Kommissionens Forordning

(EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked

i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Det fremgår således af artikel 42, stk. 10, i den nævnte

forordning, at: »Ved beregningen af de i stk. 8 og 9 omhandlende maksimale kapaciteter betragtes

anlæg med en fælles tilslutning til elnettet som ét anlæg«.

Tilsagn forud for projektets påbegyndelse

Udover indsættelse af kravet om at solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller

senere, skal have en installeret effekt på under 500 kW, foreslås, at pristillægget for elektricitet

fremstillet på solcelleanlæg gøres betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets

påbegyndelse.

Efter gældende ret kan en ejer af et solcelleanlæg, som ønsker pristillæg i form af en

afregningspris på 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år

vente med at ansøge Energinet.dk om pristillæg til efter, at solcelleanlægget er nettilsluttet. Dette

foreslås ændret, således at den kommende ejer for at kunne oppebære pristillæg, skal sikre sig et

tilsagn fra Energinet.dk forud for projektets påbegyndelse. Undlader den kommende ejer at gøre

dette, fortabes retten til pristillæg for elektricitet fra det pågældende anlæg.

I forhold til hvad der forstås ved, at et projekt er påbegyndt, og hvilken vurdering Energinet.dk

vil foretage i den forbindelse, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, om

husstandsvindmøller. Der foreslås at gælde tilsvarende regler for solcelleanlæg. Klima-, energi- og

bygningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler herom, jf. § 50, stk. 5, i VE-loven.

Tilsagnet fra Energinet.dk vil blive givet for elektricitet fremstillet på et anlæg med en nærmere

angivet installeret effekt. Ønsker en ejer derfor efterfølgende at udvide anlægget, vil udvidelsen

blive betragtet som et nyt selvstændigt projekt, som der skal ansøges om tilsagn om, forud for

udvidelsesprojektets påbegyndelse. Ellers fortabes retten til pristillæg for udvidelsen. Hvis et anlæg

udvides ud over grænsen på under 500 kW, vil betingelsen for pristillæg efter § 47, stk. 7, i VE-

loven herudover ikke længere være opfyldt, og der vil ikke kunne ydes pristillæg til anlægget. Det

bemærkes i den forbindelse, at det afregningsmæssigt kan være nødvendigt med flere

produktionsmålere, hvis kun elektricitet fra dele af et anlæg, er berettiget til pristillæg. Da

udvidelser i øvrigt betragtes som selvstændige projekter, vil udvidelser af eksisterende anlæg også

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

skulle betinges af tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Klima-, energi- og bygningsministeren

kan i henhold til VE-lovens § 50, stk. 5, fastsætte regler herom.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil endvidere i henhold til VE-lovens § 50, stk. 5, kunne

fastsætte regler om, hvornår et anlæg, for hvilket der er givet tilsagn om pristillæg til elektricitet,

skal være nettilsluttet. Klima-, energi- og bygningsministeren forventer at fastsætte regler om, at

nettilslutningen skal ske senest to år fra afgivelsen af tilsagnet om pristillæg, hvilket svarer til den

frist, som gælder for tilsagn efter den særlige pulje på 20 MW årligt, jf. VE-lovens § 47, stk. 8, som

bliver stk. 9. Dette udelukker dog ikke en senere afkortning af fristen, hvis det vurderes

hensigtsmæssigt. Klima-, energi- og bygningsministeren vil også have mulighed for at fastsætte

regler om forlængelse af en fastsat frist, hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden

fristens udløb, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget.

Til nr. 17

Ændringsforslaget til VE-lovens

§ 47, stk. 7,

som bliver

stk. 8,

indeholder dels en præcisering

dels en begrænsning af hvilke anlæg, der kan omfattes af den særlige årlige pulje på 20 MW fra den

1. januar 2016.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser

fra oktober 2014, jf. afsnit 2.1.2. og 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende VE-lovs § 47, stk. 7, er muligheden for forhøjet pristillæg efter puljen

betinget af tilsagn fra Energinet.dk. Et sådant tilsagn må nødvendigvis ligge forud for etableringen

af anlægget. Det vurderes derfor, at der allerede efter gældende ret, stilles krav om tilsagn forud for

projektets påbegyndelse. Der kan også henvises til [bekendtgørelse nr. x af y 2015 om pristillæg til

elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere]. Af

denne grund foreslås ændringen også at gælde fra lovens ikrafttræden og ikke først for anlæg, som

får tilsagn i 2016.

De fastsatte regler om tilsagn om pristillæg efter den særlige årlige pulje indeholder imidlertid

ikke de oplysninger og den dokumentation m.v., som kræves efter Europa-Kommissionens

retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, jf. bl.a. pkt. 51 og 52.

Sådanne krav forventes først fastsat ved ikrafttræden af denne lov. For det nærmere indhold af disse

krav henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, om husstandsvindmøller. Der vil skulle

gælde tilsvarende regler for solcelleanlæg.

Herudover foreslås der ligesom i forslaget til nyt § 47, stk. 7, i VE-loven, jf. lovforslagets § 1, nr.

16, indsat en grænse på 500 kW, således at der fra den 1. januar 2016 alene kan gives tilsagn om

mulighed for forhøjet pristillæg efter puljen til elektricitet fra solcelleanlæg med en installeret effekt

på under 500 kW. Om den nærmere forståelse af grænsen på 500 kW henvises til bemærkningerne

til § 1, nr. 16.

Ændringsforslaget definerer puljen på samme måde som oprindeligt vedtaget ved lov nr. 900 af

4. juli 2013. Det fremgår således, at Energinet.dk kan give tilsagn om mulighed for forhøjet

pristillæg til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg »inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra

og med 2013«.

Bestemmelsen er imidlertid først sat i kraft den [x. y. 2015], fordi ikrafttrædelsen har afventet

Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Dette betyder, at der først kan gives

tilsagn i 2015 i forhold til puljerne for 2013-2015 med de for 2015 gældende pristillæg. Europa-

Kommissionens godkendelse af pristillægget gælder endvidere alene til og med 2016, fordi ikke er

afklaret, hvordan spørgsmålet om diskrimination af udenlandsk elektricitet løses efter 2016. Uanset

at puljen således efter loven løber til og med 2017, vil klima-, energi- og bygningsministeren først

kunne udmønte puljen for 2017, i det omfang og fra det tidspunkt Europa-Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

godkender en forlængelse af ordningen til og med 2017. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.2.1. i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Der er tale om konsekvensændringer af

§ 47, stk. 8,

som bliver

stk. 9,

i VE-loven. Ændringerne

foreslås som følge af, at der foreslås indsat et nyt § 47, stk. 7, i VE-loven. Herefter bliver stk. 7,

som omhandler den særlig årlige pulje på 20 MW, til stk. 8. Henvisningerne til stk. 7 foreslås som

følge heraf ændret til henvisninger til stk. 8.

Herudover foreslås af redaktionelle årsager, at muligheden for, at ministeren bestemmer, at

puljen for 2013 først fordeles i 2014 med det for tilsagn i 2013 gældende pristillæg, udgår.

Muligheden er ikke udnyttet, da bestemmelsen først [er sat] i kraft i 2015.

Der er ikke med ændringsforslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 19

Med forslaget til

§ 47, stk. 9,

som bliver

stk. 10,

i VE-loven, foreslås dels, at der indsættes en

maksimal størrelse for anlæg, fra hvilke der kan ydes pristillæg for elektricitet, dels at ydelse af

pristillæg for elektricitet fremstillet på de omfattede anlæg gøres betinget af Energinet.dk’s tilsagn

forud for projektets påbegyndelse.

Ændringsforslagene er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser

fra oktober 2014, jf. afsnit 2.1.2. og 2.2.2. i de almindelige bemærkninger, dog går kravet om

tilsagn forud for projektets påbegyndelse videre end krævet af Europa-Kommissionen.

Med forslaget foreslås de samme regler, som foreslås indført pr. 1. januar 2016, for solcelleanlæg

omfattet af VE-lovens § 47, stk. 7, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 16, også indført for de

øvrige anlæg omfattet af § 47, § 47, stk. 9, som vedrører andre anlæg end solcelleanlæg, som alene

anvender andre vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas.

Der henvises således i det hele til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring af VE-lovens

§ 49, stk. 4.

§ 49 i VE-loven, som vedrører

tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet,

indeholder i stk. 4 en bestemmelse om, at tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med

pristillæg efter § 47, stk. 4-7 eller stk. 9, nr. 1 eller 2. Grundet forslaget om indsættelse af et nyt stk.

7 i § 47 i VE-loven, foreslås henvisningerne ændret, således at der fremover henvises til § 47, stk.

4-8 eller stk. 10, nr. 1 eller 2. Det er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af

bestemmelsen.

Til nr. 21

Der er tale om konsekvensændringer. Efter

§ 50, stk. 2,

i VE-loven kan klima-, energi- og

bygningsministeren fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der

kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller stk. 9, nr. 1 og 2, eller § 48, stk. 3, nr. 1, og hvilke

solcelleanlæg, der er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 2, stk. 5, nr. 1, 3 og 4, og stk. 7, nr. 2 og 3. Grundet

forslaget om indsættelse af et nyt stk. 7 i § 47 i VE-loven, foreslås henvisningerne ændret, således at

der i stedet for at henvise til »stk. 9, nr. 1 og 2« henvises til »stk. 10, nr. 1 og 2«, og således at der i

stedet for at henvise til »stk. 7, nr. 2 og 3«, henvises til »stk. 8, nr. 2 og 3«. Det er ikke med

forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Efter § 50, stk. 3, 2. pkt., i VE-loven kan der ikke ydes pristillæg efter VE-loven, hvis der ydes

støtte efter § 3, stk. 3, i VE til proces-loven. Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at

virksomhederne får dækket de samme omkostninger to gange, og at de maksimale støtteintensiteter

i EU 's statsstøtteregler overholdes, dog er der en mulig undtagelse hertil i VE-lovens § 50, stk. 3, 3.

pkt., der bliver 4. pkt.

Kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål og omlægger fra fossilt brændsel til

biomasse, kan modtage driftsstøtte i form af pristillæg efter §§ 43 a eller 45 i VE-loven for den

elektricitet baseret på vedvarende energi, de afregner som leveret til det kollektive elforsyningsnet.

De nærmere betingelser for driftsstøtten fremgår af VE-loven og regler fastsat i medfør heraf. Når

sådanne kraft-varme-værker modtager investeringstilskud efter VE til proces-loven til omlægninger

fra fossilt brændsel til biomasse, kan de altså ikke modtage driftsstøtte efter VE-loven.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at procesvarmekunder forventes at skulle betale mere

for procesvarmen, når et kraft-varme-værk konverterer til biomasse. Formålet med

investeringstilskuddet efter VE til proces-loven er at kompensere for den eventuelle prisstigning. I

øvrigt henvises til afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Ved at give mulighed for, at kraft-varme-værker kan modtage både driftsstøtte og

investeringstilskud skabes det fornødne incitament for at konvertere fra kul til biomasse.

Den foreslåede ændring går således ud på, at indsætte et nyt 3. pkt. i § 50, stk. 3, således at der

kan ydes pristillæg efter §§ 43 a eller 45 til elektricitet produceret ved udnyttelse af biogas eller

forgasningsgas fremstillet ved biomasse eller produceret ved afbrænding af biomasse, når der er tale

om kraft-varme-værker, der får investeringstilskud efter § 3, stk. 3, nr. 4, i VE til proces-loven.

Ændringsforslaget vedrører kun kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål og

omlægger fra fossilt brændsel til biomasse, biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse

eller produceret ved afbrænding af biomasse, og som opnår investeringstilskud til den del af

omlægningen, der vedrører procesvarme. Ændringen omfatter således ikke virksomheder, som både

producerer procesvarme hovedsageligt til eget forbrug og elektricitet til nettet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, i VE til proces-

loven. I øvrigt henvises til afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Ændringsforslaget går ud på, at ordet »dog« udgår af VE-lovens § 50, stk. 3, 3. pkt., og der bliver

4. pkt. Forslaget er en lovteknisk konsekvens af ovennævnte forslag om indsættelse af nyt 3. pkt. i §

50, stk. 3, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 22. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer

med den foreslåede konsekvensrettelse. Ved konsekvensrettelsen videreføres således den gældende

bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at de

virksomheder, der udnytter biogas som vedvarende energikilde, og som modtager støtte efter § 3,

stk. 3, i VE til proces-loven også kan modtage tilskud efter § 43 c i VE-loven. Det drejer sig om

virksomheder, som udnytter biogas til procesformål i virksomheden. Baggrunden for bestemmelsen

er navnlig den, at biogasanlæg generelt er mere omkostningstunge i både anlægs- og driftsfasen

sammenlignet med andre former for vedvarende energi. Det bemærkes i den forbindelse, at § 43 c i

VE-loven, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 fortsat ikke er sat i kraft, da

bestemmelsen indeholder elementer af statsstøtte, og Europa-Kommissionens afgørelse af

støtteordningen afventes. Uanset at henvisningen til § 43 c i § 50, stk. 3, 3. pkt., er sat i kraft, vil

hjemlen i § 50, stk. 3, 3. pkt., således først kunne udnyttes, i det omfang og fra det tidspunkt, som

følger af Europa-Kommissionens afgørelse om statsstøtte.

Til nr. 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af § 58 a i lov om

elforsyning, jf. dette lovforslags § 3, nr. 6, og bemærkninger hertil. Det fremgår af det gældende

50, stk. 4, 1. pkt.,

i VE-loven, at der tillige kan ydes pristillæg efter §§ 58 og 58 a i lov om

elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 43 a, stk. 3, § 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Med

ophævelsen af § 58 a i lov om elforsyning bliver henvisningen i VE-lovens § 50, stk. 4, 1. pkt.,

imidlertid overflødig, og det foreslås derfor, at henvisningen udgår.

Til nr. 25

Med forslaget til ny

§ 50, stk. 6,

i VE-loven foreslås indsat en bemyndigelse for klima-, energi-

og bygningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre

produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a, 44, 45,

47 og 48 i VE-loven, og hvordan disse skal opgøres.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra

oktober 2014, jf. nærmere afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.

I henhold til pkt. 131 i Europa-Kommissionens retningslinjer for miljøbeskyttelse og energi

2014-2020 må støtten pr. energienhed ikke overstige forskellen mellem de samlede normaliserede

omkostninger til energiproduktion inklusive kapitalforrentning og markedsprisen, og der vil

regelmæssigt og mindst en gang årligt skulle ske ajourføring af produktionsomkostningerne for at

kunne vurdere dette.

Der foreslås indsat en tilsvarende bestemmelse i VE-lovens § 43, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1,

nr. 8, som gælder for vindmøller. Der henvises derfor i det hele til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 8.

Hvis opgørelsen af produktionsomkostningerne viser, at støtteniveauet er for højt, vil det være

nødvendigt at ændre støtteordningen af hensyn til overholdelse af statsstøttereglerne, og klima-,

energi- og bygningsministeren vil normalt skulle fremsætte forslag for Folketinget om, at

støtteordningen justeres i forhold til tilsagn om støtte til nye anlæg eller fremover for eksisterende

anlæg afhængig af, hvilken støtteordning, der er tale om.

Forslaget er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, fordi opgørelsen af omkostninger vil

afhænge af, hvilken støtte der er tale om. Ud over anlæg omfattet af Europa-Kommissionens

afgørelse medtages også anlæg omfattet af §§ 45 og 48 og øvrige anlæg omfattet af §§ 43 a og 44.

Årsagen til, at alle støtteordningerne i §§ 43 a, 44, 45, 47 og 48 er medtaget, er, at det under alle

omstændigheder vurderes nødvendigt løbende at vurdere støtteordninger, som enten er åbne for nye

anlæg eller er uden en i loven fastsat tidsbegrænsning for at sikre, at der ikke sker

overkompensation i støtteperiodens længde.

Det bemærkes i øvrigt, at VE-loven i § 50, stk. 2, indeholder hjemmel til at klima-, energi- og

bygningsministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte nærmere

regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§

43 a-43 e og 44-48 skal nedsættes eller bortfalde. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at

nedsætte støtten i tilfælde af overkompensation.

Til nr. 26

Med forslaget til ny

§ 50, stk. 6,

i VE-loven foreslås indsat en bemyndigelse for klima-, energi-

og bygningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre

produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d og

44, 45, 47 og 48 i VE-loven, og hvordan disse skal opgøres. I forhold til det tilsvarende forslag i

lovforslagets § 1, nr. 25, omfatter dette ændringsforslag også støtteordninger, som er vedtaget, men

endnu ikke trådt i kraft. Det drejer sig om støtteordningerne i §§ 43 b-43 d, som først vil kunne

sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som måtte følge af Europa-Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

afgørelse. Der vil følgelig også først kunne fastsættes regler i forhold til sidstnævnte, i det omfang

og fra det tidspunkt, de måtte blive sat i kraft.

Dette ændringsforslag vil først blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som måtte følge

af Europa-Kommissionens afgørelse vedrørende støtteordningerne i §§ 43 b-43 d, jf. lovforslagets §

7, stk. 3.

Ændringsforslaget er en følge af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra

oktober 2014, jf. nærmere afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

I henhold til pkt. 131 i Europa-Kommissionens retningslinjer for miljøbeskyttelse og energi

2014-2020 må støtten pr. energienhed ikke overstige forskellen mellem de samlede normaliserede

omkostninger til energiproduktion inklusive kapitalforrentning og markedsprisen, og der vil

regelmæssigt og mindst en gang årligt skulle ske ajourføring af produktionsomkostningerne for at

kunne vurdere dette.

Der foreslås indsat en tilsvarende bestemmelse i VE-lovens § 43, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1,

nr. 8, som gælder for vindmøller. Der henvises derfor i det hele til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 8.

Hvis opgørelsen af produktionsomkostningerne viser, at støtteniveauet er for højt, vil det være

nødvendigt at ændre støtteordningen af hensyn til overholdelse af statsstøttereglerne, og klima-,

energi- og bygningsministeren vil skulle fremsætte forslag for Folketinget om, at støtteordningen

justeres i forhold til nye anlæg eller fremover afhængig af, hvilken støtteordning, der er tale om.

Forslaget er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, fordi opgørelsen af omkostninger vil

afhænge af, hvilken støtte der er tale om.

Årsagen til, at alle støtteordningerne i §§ 43 a-43 d, 44, 45, 47 og 48 er medtaget, er, at det under

alle omstændigheder vurderes nødvendigt løbende at vurdere støtteordninger, som enten er åbne for

nye anlæg eller uden en i loven fastsat tidsbegrænsning for at sikre, at der ikke sker

overkompensation i støtteperiodens længde.

Til nr. 27

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Europa-Kommissionen ikke kan godkende

den vedtagne, men ikke ikrafttrådte støtteordning i VE-lovens § 37 a, jf. § 1, nr. 27, i lov nr. 641 af

12. juni 2013. § 37 a vedrører muligheden for et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra

kystnære havvindmølleparker etableret efter udbud, hvis lokale borgere og lokale virksomheder

tilsammen mindst ejer 30 pct. af andelene i det samlede vindmølleprojekt. Den vedtagne

støtteordning i VE-lovens § 37 a kan herefter ikke sættes i kraft og foreslås af ophævet ved dette

lovforslags § 5.

§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, i VE-loven indeholder

imidlertid henvisninger til § 37 a, i VE-loven. Disse henvisninger har intet materielt indhold, fordi §

37 a i VE-loven ikke er sat i kraft. Da § 37 a i VE-loven ikke vil kunne sættes i kraft, foreslås også

henvisningerne hertil ophævet.

Til nr. 28

Der er tale om konsekvensændringer af

§ 51, stk. 4,

som indeholder regler om modregning ved

anlæg med fast prisafregning. Forslaget om at indsætte et nyt stk. 7 i § 47 ændrer ikke ved

pristillæggets størrelse og form, men begrænser bl.a. adgangen til at modtage pristillæg fra 1. januar

2016. Pristillægget i det nye § 47, stk. 7, skal således behandles på samme måde som de øvrige

anlæg med fast prisafregning, hvorfor der skal henvises hertil i § 51, stk. 4. Herudover medfører

indsættelsen af et nyt stk. 7 i § 47, at de øvrige bestemmelser i § 47 rykker. Det foreslås derfor, at

der i stedet for at henvise til § 47, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1 og 2, vil skulle henvises til § 47, stk. 4-8

og stk. 10, nr. 1 og 2. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med ændringsforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensændring. Energinet.dk skal efter

§ 52, stk. 4, 1. pkt.,

i VE-loven

også varetage balanceringen af elproduktion fra solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW

eller derunder, som er omfattet af bl.a. § 47, stk. 7, i VE-loven, som vedrører puljen for forhøjet

pristillæg til elektricitet fra solcelleanlæg, og sælge elektricitet på Nordpool, hvis elproducenten

anmoder herom. Tilsvarende gælder, hvis elproducenten efter, at pristillægget er ophørt, undlader at

give meddelelse om, at producenten har indgået aftale om salg eller balancering af elproduktionen.

Energinet.dk’s varetagelse af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de

nødvendige omkostninger, som Energinet.dk afholder i forbindelse hermed.

Grundet forslaget om indsættelse af et nyt stk. 7 i § 47 i VE-loven, foreslås henvisningen ændret,

således at der fremover henvises til § 47, stk. 8, i stedet for § 47, stk. 7. § 47, stk. 8, viderefører den

gældend § 47, stk. 7. Det er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 30

§ 66, stk. 2,

i VE-loven indeholder en klageadgang til Energiklageklagenævnet i forhold til visse

afgørelser, som Energinet.dk træffer i medfør af VE-loven.

Med dette lovforslag foreslås, at muligheden for at opnå pristillæg til elektricitet, som leveres til

det kollektive elforsyningsnet, fra bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller gøres betinget af

tilsagn fra Energinet.dk, før projektet påbegyndes, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, 11, 14, 16 og 19, som

vedrører § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, og § 47, stk. 7 og 10. Herved vil en del af

Energinet.dk’s afgørelseskompetence fremgå direkte af VE-loven.

Når Energinet.dk får tillagt afgørelseskompetence direkte i VE-loven, bør det vurderes, om der

skal være klageadgang til Energiklagenævnet. Der vil ikke være klageadgang til klima-, energi- og

bygningsministeren.

Det er vurderet mest hensigtsmæssigt at fastsætte en klageadgang, hvis der måtte gives afslag på

tilsagn om pristillæg. Dette svarer til, hvad der gælder efter gældende ret, hvor det er fastsat ved

bekendtgørelse, at berettigelse til pristillæg efter bl.a. § 47 (med undtagelse af afgørelser om

mulighed for forhøjet pristillæg efter puljen på 20 MW årligt i 5 år) kan påklages til

Energiklagenævnet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er afgørelsen om berettigelse til pristillæg, som

Energinet.dk efter forslaget vil træffe i medfør af VE-loven, og som derfor omfattes af

klageadgangen til Energiklagenævnet. Andre afgørelser, f.eks. om beregning af størrelse og

varighed af pristillæg, som Energinet.dk træffer, vil fortsat skulle ske på grundlag af kompetence,

som klima-, energi- og bygningsministeren delegerer i medfør af VE-lovens § 57. Sådanne

afgørelser på baggrund af delegeret kompetence vil kunne påklages til klima-, energi- og

bygningsministeren, medmindre klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter andet, f.eks. en

klageadgang til Energitilsynet eller en direkte klageadgang til Energiklagenævnet.

Det foreslås således, at Energinet.dk behandler klager over Energinet.dk’s afgørelser om tilsagn

om pristillæg i henhold til § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, og § 47, stk. 7 og 10.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 2, i VE til proces-loven, at der ikke kan gives investeringstilskud efter § 3,

stk. 3, hvis der ydes driftsstøtte efter VE-loven. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at

virksomhederne ikke får dækket de samme omkostninger to gange, og at de maksimale

støtteintensiteter i EU 's statsstøtteregler overholdes, dog er der en mulig undtagelse hertil i § 4, stk.

2, 2. pkt., der bliver 3. pkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at procesvarmekunder, som modtager fjernvarme til

procesformål, forventes at skulle betale mere for procesvarmen, når et kraft-varme-værk

konverterer til biomasse. Formålet med investeringstilskuddet efter VE til proces-loven er at

kompensere for den eventuelle prisstigning. I øvrigt henvises til afsnit 2.5.2. i de almindelige

bemærkninger.

Ved at give mulighed for, at kraft-varme-værker kan modtage både driftsstøtte og

investeringstilskud skabes det fornødne incitament for at konvertere fra kul til biomasse.

Den foreslåede ændring går således ud på, at indsætte et nyt

2. pkt.

i § 4, stk. 2, således at der kan

ydes investeringstilskud til kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål i

virksomheder og omlægger fra fossilt brændsel til biomasse, til den del af omlægningen, der

vedrører procesvarme, selv om der også ydes pristillæg efter §§ 43 a eller 45 i VE-loven for den

elektricitet, de leverer til det kollektive elforsyningsnet. Ændringen omfatter ikke virksomheder,

som både producerer procesvarme hovedsageligt til eget forbrug og elektricitet til nettet.

For støtte til kraft-varme-værker gælder ligesom for støtte til procesvirksomheder, at støtten skal

gives i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, jf. VE til proces-lovens § 4, stk. 1.

Investeringstilskuddet til kraft-varme-værker vil uanset støttebeløb blive givet i overensstemmelse

med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Tilskuddet vil derfor kun kunne ydes, når tilskuddet på det relevante tidspunkt er individuelt

notificeret for og godkendt af Europa-Kommissionen.

Derudover skal ændringen ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 50, stk. 3, i VE-

loven. I øvrigt henvises til afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Efter VE til proces-lovens § 4, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om støtteberettigede

omkostninger, tilskudsprocenter, tilskuddets størrelse og beregning. Den gældende bemyndigelse

forudsættes også at kunne bruges til at fastsætte regler til brug i forbindelse med kraft-varme-

værkers ansøgning om tilskud til konvertering fra fossilt brændsel til vedvarende energikilder, jf.

VE til proceslovens § 3, stk. 3, nr. 4. De støtteberettige omkostninger skal opgøres efter reglerne i

Europa-Kommissionens retningslinjer for miljø- og energirammebestemmelser. Bekendtgørelse nr.

1569 af 23. december 2014 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser forventes ændret i overensstemmelse med den foreslåede ændring i

lovforslaget. Ændringen forventes at kunne træde i kraft samtidig med eller kort tid efter

lovforslagets ikrafttræden.

Derudover kan ministeren efter VE til proces-lovens § 5, stk. 3, fastsætte regler om blandt andet

ansøgningens form og indhold. I den forbindelse vil der blive fastsat særskilte regler for så vidt

angår ansøgninger fra kraft-varme-værker, hvor ansøgningen også skal indeholde andre

oplysninger, som skal danne grundlag for behandlingen af ansøgningen forud for tilsagnet og til

brug for den individuelle notificering for og godkendelse af Europa-Kommissionen. Ansøgningen

skal blandt andet indeholde en redegørelse for og opgørelse af det støtteberettigede

omkostningsgrundlag, redegørelse for, om de omkostninger, der ansøges om tilskud til, også helt

eller delvist støttes eller forventes støttet gennem andre ordninger, herunder driftsstøtteordninger,

risikovurdering, indvirkning på markedsforhold, beskrivelse af en plan for opfyldelse af kravet om

videreformidling af tilskuddet til kraft-varme-værkets procesvarmekunder skal gennemføres og

eventuelle andre oplysninger, som kan have betydning for Europa-Kommissionens vurdering af

projektet i forbindelse med den individuelle anmeldelse og godkendelse af tilskuddet. Tilsagn om

investeringstilskud til alle kraft-varme-værker vil blive betinget af, at kraft-varme-værket allokerer

tilskuddet videre via en nedsættelse af varmeprisen til procesvarmekunderne. Der vil således kunne

fastsættes vilkår herom i medfør af § 5, stk. 3, i VE til proces-loven.

Til nr. 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Ændringsforslaget går ud på, at ordet "dog" udgår af VE til proces-lovens § 4, stk. 2, 2. pkt., der

bliver 3. pkt. Forslaget er en lovteknisk konsekvens, som følge af ovennævnte forslag om

indsættelse af nyt 2. pkt. i § 4, stk. 2, jf. bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1. Der er ikke tilsigtet

materielle ændringer med den foreslåede konsekvensrettelse. Ved konsekvensrettelsen videreføres

således den gældende bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte

regler om, at de virksomheder, der udnytter biogas til procesformål i virksomheden, og som

modtager tilskud efter § 43 c i VE-loven, kan modtage tilskud efter § 3, stk. 3. Baggrunden for

bestemmelsen er navnlig den, at biogasanlæg generelt er mere omkostningstunge i både anlægs- og

driftsfasen sammenlignet med andre former for vedvarende energi. Det bemærkes i den forbindelse,

at § 43 c i VE-loven, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 endnu ikke er sat i kraft,

da bestemmelsen indeholder elementer af statsstøtte, og Europa-Kommissionens afgørelse af

støtteordningen derfor afventes. Uanset at henvisningen til § 43 c i § 4, stk. 2, 2. pkt. er sat i kraft,

vil hjemlen i § 4, stk. 2, 2. pkt., således først kunne udnyttes, i det omfang og fra det tidspunkt, som

følger af Europa-Kommissionens afgørelse om statsstøtte.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Europa-Kommissionen ikke kan godkende

den vedtagne støtteordning i VE-lovens § 37 a, jf. § 1, nr. 27, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, om

mulighed for et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra kystnære havvindmølleparker

etableret efter udbud, hvis lokale borgere og lokale virksomheder tilsammen mindst ejer 30 pct. af

andelene i det samlede vindmølleprojekt. Den vedtagne støtteordning i VE-lovens § 37 a kan

herefter ikke sættes i kraft og foreslås ophævet ved dette lovforslags § 5.

§ 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1, og § 9 i lov om elforsyning indeholder imidlertid henvisninger til §

37 a, i VE-loven. Disse henvisninger har intet materielt indhold, fordi § 37 a i VE-loven ikke er sat i

kraft. Da § 37 a i VE-loven ikke vil kunne sættes i kraft, foreslås også henvisningerne hertil i lov

om elforsyning ophævet.

Det bemærkes, at § 9 i lov om elforsyning er foreslået ophævet ved forslag til lov om statstilskud

til el-intensive virksomheder, som har været i høring i perioden fra den 24. november 2014 til og

med den 2. januar 2015. Det fremgår af høringsudkastet, at lov om statstilskud til el-intensive

virksomheder skal notificeres over for Europa-Kommissionen og ikke kan sættes i kraft, før

Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Det fremgår endvidere, at den foreslåede

ophævelse af § 9 i lov om elforsyning forventes at skulle træde i kraft samtidig med den målrettede

lempelse af betaling af PSO for elektricitet. Såfremt § 9 bliver ophævet inden vedtagelsen af

nærværende lovforslag med ikrafttræden inden den 1. juli 2015, vil den med dette lovforslag

foreslåede ændring af § 9 være uden betydning og vil af ordensmæssige hensyn skulle fjernes ved

ændringsforslag.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 8, stk. 1, vedrører alle elforbrugeres pligt til at

betale en forholdsmæssig del af de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger ved at

gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser (PSO). Den foreslåede ændring af

§ 8, stk. 1, nr. 2, indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring

som følge af forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede

ophævelse af § 58 a indebærer, at kraft-varme-værker der ellers ville være berettigede til støtte efter

denne bestemmelse i form af faste afregningspriser (treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå

støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til

bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 8 a, stk. 1, vedrører klima-, energi og

bygningsministerens mulighed for at fastsætte regler om hel eller delvis fritagelse for betaling til

PSO for egenproducenter af elektricitet. Den foreslåede ændring af § 8 a, stk. 1, indebærer, at

henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr.

6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede ophævelse af § 58 a indebærer, at

kraft-varme-værker der ellers ville være berettigede til støtte efter denne bestemmelse i form af

faste afregningspriser (treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i

form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets støtteperiode ikke er udløbet og

værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets §

3, nr. 6.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 27 c vedrører offentliggørelse af kapacitet i

transmissionsnettet og elproducenters forpligtelser til at indmelde forventet elproduktion, elforbrug

og elhandel. § 27 c, stk. 8, vedrører betaling for ubalancer såfremt en brugers faktiske elproduktion,

elforbrug eller elhandel afviger fra den indmeldte forventning. Den foreslåede ændring af § 27 c,

stk. 8, indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede ophævelse af §

58 a indebærer, at kraft-varme-værker der ellers ville være berettigede til støtte efter denne

bestemmelse i form af faste afregningspriser (treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå støtte

efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets

støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til

bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 58, stk. 1, nr. 1, vedrører støtte til kraft-

varme-værker i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, som fastsættes ud fra det individuelle

værks historiske produktion. Hidtil har små kraft-varme-værker med en effekt på til og med 5 MW

haft mulighed for at vælge mellem støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af det nævnte grundbeløb

eller efter § 58 a i form af faste afregningspriser for elektricitet, der afsættes til det kollektive

elforsyningsnet (treledstarif). Kraft-varme-værker med en effekt på over 5 MW har ikke mulighed

for at opnå støtte efter § 58 a. Bestemmelsen i § 58, stk. 1, nr. 1, indeholder en begrænsning, så

støtten efter denne bestemmelse ikke kan opnås samtidig med, at der opnås støtte efter § 58 a. Den

foreslåede ændring indebærer, at denne begrænsning udgår af § 58, stk. 1, nr. 1. Der er tale om en

konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a.

Kraft-varme-værker, som ellers ville være berettigede til støtte efter § 58 a, vil fremover modtage

støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, forudsat at værkets støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt

opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 58 a vedrører støtte til kraft-varme-værker i

form af faste afregningspriser (treledstarif). Treledstariffen er samfundsøkonomisk inefficient, idet

decentrale kraftvarmeværker ikke gives incitament til at producere strøm, når elsystemet har brug

for det. Energiforligskredsen har den 26. november 2014 besluttet at ophæve ordningen fra 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Dette forventes at give en PSO-besparelse på 270 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Indtil 2019 vil de

berørte værker i stedet kunne opnå støtte i form af grundbeløb, jf. § 58, stk. 1, nr. 1, i lov om

elforsyning, hvorfor der ikke forventes en besparelse før dette tidspunkt.

Ordningen kan i dag kun benyttes af værker med en effekt på til og med 5 MW. For så vidt angår

værker med en effekt på over 5 MW, er der tale om en historisk ordning, da disse værker er blevet

udfaset i forbindelse med indførelsen af et produktionsuafhængigt grundbeløb, jf. § 58, stk. 1, nr. 1,

som trådte i stedet for treledstariffens faste afregningspriser i 2005. Det blev i denne forbindelse

imidlertid besluttet, at små værker med en effekt på til og med 5 MW skulle have mulighed for at

fortsætte med treledstariffen indtil videre. Forlængelsen af treledstariffen for disse værker var

således en del af den overgangsordning, der dengang blev fastsat for eksisterende værker. Der blev

samtidig indført valgfrihed for disse værker mellem støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, og § 58 a.

Ophøret af ordningen i § 58 a vil medføre, at værker, som i dag har mulighed for at vælge mellem

støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, og § 58 a, fremover kun vil kunne opnå støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1,.

Betingelserne for at modtage støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, og § 58 a er i øvrigt sammenfaldende,

når der bortses fra kapacitetsgrænsen på 5 MW for værker omfattet af § 58 a. Det må derfor

formodes, at de værker, der er støtteberettigede efter § 58 a, også vil være støtteberettigede efter §

58, stk. 1, nr. 1, og vil kunne overgå til denne ordning uden videre indtil udløb af støtteperioden.

Støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, udløber for de fleste omfattede værker ved udgangen af 2018, jf. § 58,

stk. 3.

Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen udløber den 9. november 2015. Det vurderes,

at det ikke er muligt at videreføre ordningen under Europa-Kommissionens nye retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, bl.a. fordi der er tale om en faste afregningspriser afhængig

af det tidspunkt på døgnet, hvor elektriciteten afregnes. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet pr.

1. november 2015.

Til nr. 7

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 58 b, stk. 1, vedrører støtte til visse kraft-

varme-anlæg, som ikke er omfattet af §§ 58 og 58 a og som er bestemt til at levere fjernvarme. Den

foreslåede ændring af § 58 b, stk. 1, indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en

konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a.

Den foreslåede ophævelse af § 58 a indebærer, at kraft-varme-værker der ellers ville være

berettigede til støtte efter denne bestemmelse i form af faste afregningspriser (treledstarif), fremover

i stedet vil kunne opnå støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb,

såfremt værkets støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der

henvises også til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 8

§ 58 c blev indsat ved § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til

vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraft-varme-værker samt forlængelse af

puljen til nye VE-teknologier m.v.) og vedrører støtte til industrielle kraft-varme-værker.

Bestemmelsen blev af lovtekniske grunde ophævet ved § 2, nr. 5, i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og

genindsat ved samme lovs § 8. Ordningen er endnu ikke sat i kraft, da den indeholder statsstøtte.

Samtidig med genaffattelsen i § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 blev der ændret i § 58 c, stk. 3, 1. pkt.,

hvilket indebærer, at der fra den 1. januar 2014 indføres et supplerende tilskud på 4 øre pr. kWh til

elektricitet fra industrielle kraft-varme-værker. Med bestemmelsen videreføres samtidigt den ved

lov nr. 576 af 18. juni 2012 vedtagne tilskudsordning på 3 øre pr. kWh. Samlet vil de omfattede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

værker efter bestemmelsen pr. 1. januar 2014 således være berettigede til et samlet tilskud på 7 øre

pr. kWh opgjort efter den hidtidige metode. Tilskuddet ophører ved udgangen af 2020.

Af lovtekniske grunde og som konsekvens af den i dette lovforslags § 3, nr. 6, foreslåede

ophævelse af § 58 a i lov om elforsyning foreslås bestemmelsen i § 58 c genaffattet. Det skyldes, at

der i § 58 c, stk. 2, i lov om elforsyning, som affattet ved § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, henvises

til § 59, stk. 2, nr. 2, der i medfør af dette lovforslags § 3, nr. 11, foreslås ændret. Den i foreslåede

ændring i § 3, nr. 11, indebærer, at der ikke længere vil være den hidtidige opregning ved numre i §

59, stk. 2, i lov om elforsyning, hvorfor henvisningen hertil i § 58 c, stk. 2, ikke længere vil være

korrekt.

Da § 58 c i lov om elforsyning, som endnu ikke er sat i kraft, indeholder statsstøtte, og ordningen

endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, er det ikke muligt at

forudsige, hvornår ordningen kan sættes i kraft. Henvisningen i § 58 c, stk. 2, som affattet ved lov

nr. 903 af 4. juli 2013, til § 59, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning vil være korrekt indtil den

foreslåede ophævelse af § 58 a og tilhørende konsekvensændringer efter forslaget træder i kraft den

1. november 2015. Efter dette tidspunkt vil den korrekte henvisning fremgå af den udgave af § 58 c,

som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 8.

Det følger heraf, at hvis Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne ikke

nødvendiggør ændringer i ordningen og foreligger tids nok til, at § 58 c i lov om elforsyning kan

sættes i kraft inden den 1. november 2015, vil det være den ved lov nr. 903 af 4. juli 2013 fastsatte

bestemmelse, der sættes i kraft. Foreligger Europa-Kommissionens godkendelse på et senere

tidspunkt, uden i øvrigt at nødvendiggøre ændringer i ordningen, vil det være den ved dette

lovforslags § 3, nr. 8, fastsatte bestemmelse, der sættes i kraft, mens den ved lov nr. 903 af 4. juli

2013 fastsatte bestemmelse bør ophæves, jf. også lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, jf. L 182

fremsat den 2. maj 2012, hvor der redegøres nærmere for indholdet af de enkelte bestemmelser i §

58 c i lov om elforsyning.

Til nr. 9

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 59, stk. 1, vedrører indberetning af

elproduktion på anlæg omfattet af §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring af § 59, stk. 1,

indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af

forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede ophævelse af § 58

a indebærer, at kraft-varme-værker der ellers ville være berettigede til støtte efter denne

bestemmelse i form af faste afregningspriser (treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå støtte

efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets

støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til

bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 10

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 59, stk. 1, vedrører indberetning af

elproduktion på anlæg omfattet af §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring indebærer, at

henvisningen til § 58 c i lov om elforsyning, som fastsat ved § 2, nr. 6, i lov nr. 576 af 18. juni

2012, genaffattes. Det skyldes, at henvisningen skal kunne sættes i kraft uafhængigt af de ændringer

i dette lovforslag, som vedrører ophævelsen af § 58 a og som foreslås sat i kraft pr. 1. november

2015. Der er herudover tale om en indholdsmæssig videreførelse af ændringerne i § 2, nr. 6, i lov

nr. 576 af 18. juni 2012. § 58 c i lov om elforsyning indeholder statsstøtte og er endnu ikke

godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det er derfor ikke muligt at forudsige,

hvornår § 58 c og den her foreslåede ændring kan sættes i kraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Der henvises også til bemærkningerne til nr. 8, hvor årsagen ændringerne vedr. § 58 c er

beskrevet nærmere.

Til nr. 11

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 59, stk. 2, vedrører fastsættelse af

markedsprisen for elektricitet i forbindelse med beregning af støtte efter §§ 58, 58 a og 58 b. Den

foreslåede ændring af § 59, stk. 2, indebærer, at henvisningen til § 58 a og dermed hele § 59, stk. 2,

nr. 1, udgår. Dette betyder, at der kun er et nummer tilbage i opregningen i bestemmelsen. Det er

nødvendigt at genaffatte § 59, stk. 2, for at sikre, at formuleringen af bestemmelsen er

sammenhængende. Der er ud over ophævelsen af § 59, stk. 2, nr. 1, ikke tiltænkt nogen materielle

ændringer af § 59, stk. 2. Markedsprisen for elektricitet i forbindelse med støtte til anlæg omfattet af

§§ 58 og 58 b skal således fastsættes som hidtil. Der er tale om en konsekvensændring som følge af

forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede ophævelse af § 58

a indebærer, at kraft-varme-værker der ellers ville være berettigede til støtte efter denne

bestemmelse i form af faste afregningspriser (treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå støtte

efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets

støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til

bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 12

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 59, stk. 4, vedrører særlige begrænsninger af

betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 58 a. Det foreslås, at § 59, stk. 4,

ophæves, da bestemmelsen alene vedrører § 58 a. Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede ophævelse af §

58 a indebærer, at kraft-varme-værker der ellers ville være berettigede til støtte efter denne

bestemmelse i form af faste afregningspriser (treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå støtte

efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets

støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til

bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 13

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 59 a, stk. 1, vedrører Energinet.dk’s

forpligtelser til at aftage elektricitet fra decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende

affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a og til at afholde balanceringsomkostninger for disse

værker i medfør af § 27 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning. Den foreslåede ændring af § 59, stk.

1, indebærer, at henvisningen til § 58 a og dermed hele første punktum udgår. Herudover udgår

ordet ”endvidere” i andet punktum, da der efter forslaget kun vil være en forpligtelse tilbage i § 59

a, stk. 1. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af

elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede ophævelse af § 58 a indebærer, at kraft-varme-værker der

ellers ville være berettigede til støtte efter denne bestemmelse i form af faste afregningspriser

(treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et

produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt

opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 14

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 64 vedrører klima-, energi- og

bygningsministerens mulighed for at fastsætte regler om fravalg af pristillæg og andre ydelser efter

§§ 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1. Den foreslåede ændring af § 64 indebærer, at henvisningen til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

§ 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse

af elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede ophævelse af § 58 a indebærer, at kraft-varme-værker

der ellers ville være berettigede til støtte efter denne bestemmelse i form af faste afregningspriser

(treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et

produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt

opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 15

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 65, stk. 1, vedrører udbetaling af pristillæg for

elektricitet omfattet af § 58 a, samt beregning af pristillæg fra anlæg omfattet af § 58 og 58 b. Den

foreslåede ændring af § 65, stk. 1, indebærer, at henvisningen til § 58 a og dermed første led af

første punktum udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 6, om

ophævelse af elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede ophævelse af § 58 a indebærer, at kraft-

varme-værker der ellers ville være berettigede til støtte efter denne bestemmelse i form af faste

afregningspriser (treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form

af et produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets støtteperiode ikke er udløbet og værket i

øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 16

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 65, stk. 2, vedrører tilbageholdelse af

pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring af § 65, stk. 2,

indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af

forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a. Den foreslåede ophævelse af § 58

a indebærer, at kraft-varme-værker der ellers ville være berettigede til støtte efter denne

bestemmelse i form af faste afregningspriser (treledstarif), fremover i stedet vil kunne opnå støtte

efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb, såfremt værkets

støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der henvises også til

bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 17

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 65, stk. 2, vedrører tilbageholdelse af

pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede ændring indebærer, at

henvisningen til § 58 c i lov om elforsyning, som fastsat ved § 2, nr. 8, i lov nr. 576 af 18. juni

2012, genaffattes. Det skyldes, at henvisningen skal kunne sættes i kraft uafhængigt af de ændringer

i dette lovforslag, som vedrører ophævelsen af § 58 a og som foreslås sat i kraft pr. 1. november

2015. Der er herudover tale om en indholdsmæssig videreførelse af ændringerne i § 2, nr. 8, i lov

nr. 576 af 18. juni 2012. § 58 c i lov om elforsyning indeholder statsstøtte og er endnu ikke

godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det er derfor ikke muligt at forudsige,

hvornår § 58 c og den her foreslåede ændring kan sættes i kraft.

Der henvises også til bemærkningerne til nr. 8, hvor årsagen ændringerne vedr. § 58 c er

beskrevet nærmere.

Til nr. 18

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 65 a, stk. 1, vedrører berigtigelse af for lidt

eller for meget udbetalt pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede

ændring af § 65, stk. 1, indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en

konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a.

Den foreslåede ophævelse af § 58 a indebærer, at kraft-varme-værker der ellers ville være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

berettigede til støtte efter denne bestemmelse i form af faste afregningspriser (treledstarif), fremover

i stedet vil kunne opnå støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb,

såfremt værkets støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der

henvises også til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 19

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 65 a, stk. 1, vedrører berigtigelse af for lidt

eller for meget udbetalt pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b. Den foreslåede

ændring indebærer, at henvisningen til § 58 c i lov om elforsyning, som fastsat ved § 2, nr. 9, i lov

nr. 576 af 18. juni 2012, genaffattes. Det skyldes, at henvisningen skal kunne sættes i kraft

uafhængigt af de ændringer i dette lovforslag, som vedrører ophævelsen af § 58 a og som foreslås

sat i kraft pr. 1. november 2015. Der er herudover tale om en indholdsmæssig videreførelse af

ændringerne i § 2, nr. 8, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 58 c i lov om elforsyning indeholder

statsstøtte og er endnu ikke godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det er

derfor ikke muligt at forudsige, hvornår § 58 c og den her foreslåede ændring kan sættes i kraft.

Der henvises også til bemærkningerne til nr. 8, hvor årsagen ændringerne vedr. § 58 c er

beskrevet nærmere.

Til nr. 20

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 68 a, stk. 1, vedrører klima-, energi- og

bygningsministerens mulighed for at fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder

træffer afgørelse i en række nærmere definerede forhold, herunder forhold omfattet af § 58 a. Den

foreslåede ændring af § 68 a, stk. 1, indebærer, at henvisningen til § 58 a udgår. Der er tale om en

konsekvensændring som følge af forslagets § 3, nr. 6, om ophævelse af elforsyningslovens § 58 a.

Den foreslåede ophævelse af § 58 a indebærer, at kraft-varme-værker der ellers ville være

berettigede til støtte efter denne bestemmelse i form af faste afregningspriser (treledstarif), fremover

i stedet vil kunne opnå støtte efter § 58, stk. 1, nr. 1, i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb,

såfremt værkets støtteperiode ikke er udløbet og værket i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der

henvises også til bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 6.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at § 2, nr. 6-9 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 ophæves af lovtekniske grunde.

Indholdet af disse bestemmelser er videreført i dette forslags § 3, nr. 10, 11, 17 og 19. Ændringen

skyldes, at det er nødvendigt at kunne sætte de ændringer, der vedrører § 58 c i lov om elforsyning,

i kraft uafhængigt af den ophævelse af § 58 a, som fremgår af forslagets § 3, nr. 6, med tilhørende

konsekvensændringer. Ophævelsen af § 2, nr. 6-9 bør sættes i kraft samtidig med ikraftsættelsen af

dette lovforslags § 3, nr. 8, 10, 11, 17 og 19. Det foreslås i medfør af § 7, stk. 3, at klima-, energi-

og bygningsministeren fastsætter tidspunktet herfor.

Til § 5

Til nr. 1

§ 1, nr. 21, 27 og 33, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af

værditabs- og køberetsordningerne m.v.) foreslås ophævet.

De pågældende bestemmelser vedrører støtteordningen i VE-lovens § 37 a, som er vedtaget af

Folketinget, men ikke sat i kraft. § 37 a i VE-loven, jf. § 1, nr. 27, i lov nr. 641 af 12. juni 2013,

giver mulighed for et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh til elektricitet fra kystnære

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

havvindmølleparker etableret efter udbud, hvis lokale borgere og lokale virksomheder tilsammen

mindst ejer 30 pct. af andelene i det samlede vindmølleprojekt.

Bestemmelsen vil i henhold til § 7, stk. 2, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 først kunne sættes i kraft i

det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s

statsstøtteregler.

Europa-Kommissionen har i forbindelse med behandlingen af støtteordningen givet udtryk for, at

ordningen ikke kan godkendes, fordi det vurderes, at der er andre og mindre indgribende måder end

gennem støtte at sikre lokalt medejerskab på. Europa-Kommissionen finder således ikke, at

ordningen ligger inden for rammerne af de nye retningslinjer for statsstøtte. Dette betyder, at klima-

, energi- og bygningsministeren ikke vil kunne sætte den af Folketinget vedtagne ordning i kraft.

Da bestemmelserne herefter ikke længere er relevante, bør de ophæves. § 1, nr. 21, 27 og 33 i lov

nr. 641 af 12. juni 2013 foreslås herefter ophævet.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 ophæves. Bestemmelsen indsætter § 58 c om støtte

til industrielle kraft-varme-værker i lov om elforsyning og er ikke sat i kraft, da den indeholder

statsstøtte og endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Den i lov

nr. 903 affattede § 58 c, stk. 2, indeholder en henvisning til § 59, stk. 2, nr. 2. § 59, stk. 2, foreslås

ændret ved dette lovforslags § 3, nr. 11. Ændringen i § 3, nr. 11, foreslås i medfør af § 7, stk. 2, at

træde i kraft den 1. november 2015. Når dette sker, vil henvisningen i § 58 c, stk. 2, som affattet ved

lov nr. 903, ikke længere være korrekt. Såfremt § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013ikke allerede er sat i

kraft på dette tidspunkt, bør den ophæves. Herefter vil indsættelsen af § 58 c i lov om elforsyning

skulle ske ved ikraftsættelse af dette lovforslags § 3, nr. 6. Herved sikres, at henvisningerne i § 58 c,

stk. 2, er korrekte både før og efter den 1. november 2015.

Til nr. 2

Det foreslås, at § 13, stk. 10, i lov nr. 903 af 4. juli 2013 ophæves. Bestemmelsen vedrører klima-

, energi- og bygningsministerens mulighed for at sætte § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 i kraft. § 8 i

lov nr. 903 foreslås ophævet i medfør af dette forslags § 6, nr. 1, hvorfor også den relevante del af

ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 903 bør ophæves samtidig hermed. Det foreslås i øvrigt, at

klima-, energi- og bygningsministeren, i lighed med hvad der gælder for ændringer vedrørende § 58

c i lov om elforsyning efter henholdsvis lov nr. 903 af 4. juli 2013 og tidligere lov nr. 576, kan

fastsætte tidspunktet for ændringernes ikrafttræden, jf. også dette forslags § 7, stk. 3, og

bemærkningerne hertil.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Dette gælder dog ikke ophævelse af treledstariffen i lov om elforsyning § 58 a og de ændringer,

der er en konsekvens heraf. Disse ændringer, som fremgår af forslagets § 1, nr. 26, og § 3, nr. 2-7,

9, 11-16, 18 og 20, foreslås i

stk. 2

at træde i kraft den 1. november 2015. Det skyldes, at Europa-

Kommissions godkendelse af treledstariffen efter statsstøttereglerne udløber den 9. november 2015,

hvorfor ordningen bør bringes til ophør senest på denne dato. Da tilskud beregnes månedligt, findes

det mest hensigtsmæssigt at bringe ordningen til ophør pr. 1. november 2015.

Lovens ikrafttræden den 1. juli 2015 gælder heller ikke pristillægget for Horns Rev 3 og

afregningsvilkår tæt forbundet med pristillægget, hvor det foreslås i

stk. 3,

at klima-, energi- og

bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden. Disse regler kan tidligst sættes i kraft,

når Europa-Kommissionens afgørelse i forhold til statsstøttereglerne foreligger. Samtidig vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

ikrafttræden også være betinget af, at der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af

pristillægget, som forventes tidligst at skulle tildeles til en koncessionshaver fra januar 2017, hvor

Horns Rev 3 kan få strøm ført i land. Når der er modtaget endeligt bud på havvindmølleparken

Horns Rev 3, vil de politiske partier bag Energiaftalen 2012 under alle omstændigheder også skulle

tage stilling til, om de kan acceptere den tilbudte pris, førend ministeren kan indgå

koncessionsaftalen med den vindende tilbudsgiver. Dette gælder også, selv om der er indsat

forbehold i koncessionsaftalen, dels om at det støttebeløb (pristillægget), som indgår i den tilbudte

pris, er indsat i VE-loven, dels om at Europa-Kommission har truffet afgørelse om udbuddet af

havvindmølleparken Horns Rev 3 i forhold til statsstøttereglerne, og endeligt om at der er fundet en

traktatmedholdelig finansiering af pristillægget, som der er opnået enighed om blandt et flertal af

Folketingest partier, og som kan accepteres af EU- Kommissionen. Alle tre forbehold er

tidsbegrænset til den 15. juli 2015. Hvis forbeholdene ikke kan fjernes, efter at ministeren har fået

beføjelse til at indgå koncessionsaftalen, vil koncessionsaftalen uden videre falde bort, medmindre

der inden for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.

Også for så vidt angår forslaget til bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås

at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden. Dette skyldes, at §

1, nr. 26, også foreslås at gælde for anlæg omfattet af §§ 43 a- 43 d, hvoraf alene § 43 a er sat i kraft

og dermed gældende ret. Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 26, skal ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 25, som indeholder en identisk ændring i forhold til anlæg, som er omfattet af

de gældende støttebestemmelser, herunder § 43 a. § 1, nr. 25, foreslås at træde i kraft den 1. juli

2015.

§§ 43 b – 43 d indeholder elementer af statsstøtte og afventer Europa-Kommissionens afgørelse

efter statsstøttereglerne. Reglerne vil først kunne træde i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt,

som måtte følge af Europa-Kommissionens afgørelse. Det kan ikke udelukkes, at en sådan afgørelse

først vil foreligge efter den foreslåede ikrafttræden for denne ændringslov. For at undgå at henvise

til ikke-ikrafttrådte bestemmelser foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får mulighed

for at sætte § 1, nr. 26, i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt det måtte følge af Europa-

Kommissionens afgørelse i forhold til §§ 43 b-43 d.

Fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2015 foreslås yderligere undtaget i medfør af stk. 3 de

ændringer, der vedrører § 58 c i lov om elforsyning. Det drejer sig om de ændringer, der fremgår af

lovforslagets § 3, nr. 8, 10, 17 og 19, og §§ 4 og 6. § 58 c i lov om elforsyning indeholder elementer

af statsstøtte og er endnu ikke godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Det er

derfor ikke muligt at fastsætte en ikrafttrædelsesdato. Det foreslås på denne baggrund, at klima-,

energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden for disse bestemmelser. Der er

tale om ændringer, som videreføres fra henholdsvis lov nr. 576 af 18. juni 2012 og lov nr. 903 af 4.

juli 2013, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren ligeledes kunne fastsætte tidspunktet for

ikrafttræden af de med dette forslag ophævede og videreførte bestemmelser. Der henvises også til

bemærkningerne til § 3, nr. 8, hvor behovet for ændringer og et fleksibelt ikrafttrædelsestidspunkt

er beskrevet nærmere.

Forslaget til

stk. 4

indeholder en overgangsregel i forhold til det foreslåede krav om, at pristillæg

til elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere kun kan ydes, hvis

Energinet.dk har givet tilsagn herom, inden projektet er påbegyndt. Overgangsreglen gælder for

elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som producerer elektricitet

ved biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige

elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, husstandsvindmøller, solcelleanlæg (med

undtagelse af puljeordningen, hvor der allerede efter gældende ret er krav om tilsagn) og andre

anlæg baseret på vedvarende energi, som er omfattet af § 47, stk. 9, som bliver stk. 10, i VE-loven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Overgangsreglen skal sikre, at ejere af anlæg, som har påbegyndt et projekt i tillid til de gældende

regler inden denne lovs ikrafttræden den 1. juli 2015, ikke mister muligheden for pristillæg, fordi

anlægget ikke kan opnå nettilslutning inden den 1. januar 2016, hvor det nye krav om tilsagn

gælder. For samtidig at sikre at overgangsordningen alene kommer til at gælde for anlæg, som ikke

kan nå at blive nettilsluttet inden den 1. januar 2016, er det yderligere en betingelse, at det ikke kan

tilregnes ejeren af anlægget, at der ikke er opnået nettilslutning i 2015.

Ved projektets påbegyndelse forstås enten påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller

det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør

investeringen i projektet irreversibel, alt efter hvad der indtræder først. Et projekt vil således for det

første anses for påbegyndt, hvis den fysiske etablering af anlægget er startet. Projektet vil dog også

blive anset for påbegyndt på et tidligere tidspunkt, hvis investeringen i projektet er irreversibel. En

investering vil normalt kun være irreversibel, hvis der er indgået en kontrakt, som ejeren som

aftalepart kun vil kunne komme ud af ved at hæve kontrakten. Det betyder også, at hvis der er

indgået en aftale, som er betinget af opnåelse af pristillæg, vil projektet ikke blive anset for

påbegyndt. Det bemærkes yderligere, at hvis der sker en virksomhedsovertagelse, så anses projektet

for påbegyndt på tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, som er direkte knyttet til den erhvervede

virksomhed. Det betyder i forhold til overgangsordningen, at hvis der sker en

virksomhedsovertagelse den 1. juli 2015 eller senere, vil erhververen kunne blive omfattet af de nye

regler om tilsagn forud for projektets påbegyndelse, selv om projektet i forhold til den virksomhed,

som overdrages, ville blive anset for påbegyndt. Tilsvarende vil i øvrigt også gælde i forhold til

andre situationer, hvor projektet overdrages, idet projektets påbegyndelse ved overdragelse skal

vurderes i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet. Det er Energinet.dk, som skal

vurdere, om et projekt er påbegyndt eller ej og derved falder ind under overgangsbestemmelsen.

Det er herudover som nævnt en betingelse, at det ikke må kunne tilregnes opstilleren, at

nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016. Ejeren af anlægget skal derfor dokumentere

over for Energinet.dk, at det ikke vil kunne nås at få nettilsluttet anlægget inden den 1. januar 2016,

og at dette ikke skyldes ejerens forhold. Der kan være flere årsager til, at et anlæg ikke kan nå at

blive nettilslutttet inden den 1. januar 2016. Det vil bl.a. afhænge af anlæggets karakter, og hvornår

det er købt. Det kan også være forhold som pludselig opstået mangel på fysiske komponenter til

tilslutningen eller lignende uforudsete forhold, som gør, at nettilslutning ikke kan nås. Det kan også

være forhold som lang behandlingstid for en klage til Naturklagenævnet. Det afgørende er, om der

efter Energinet.dk’s vurdering, er tale om et forhold, som ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Det

må forventes, at størstedelen af de projekter, som er påbegyndt inden den 1. juli 2015, vil kunne

nettilsluttes inden udgangen af 2015, da mange vil være mindre anlæg.

Hvis projektet ikke er påbegyndt inden den 1. juli 2015, vil anlæggene blive omfattet af de nye

regler, og den kommende ejer vil kunne søge Energinet.dk om tilsagn inden projektets

påbegyndelse. Dette gælder dog ikke for solcelleanlæg og anlæg, som alene anvender andre

vedvarende energikilder end vind, biomasse og biogas, når disse har en installeret effekt på 500 kW

eller derover. Sådanne anlæg med en installeret på 500 kW eller derover skal således være

påbegyndt inden den 1. juli 2015 for, at der vil kunne blive tildelt pristillæg til elektriciteten.

Energinet.dk vil endvidere på baggrund af Europa-Kommissionens afgørelse fra oktober 2014 alene

kunne tildele støtte til sådanne anlæg i 2015, hvorfor det foreslås, at der senest den 31. oktober 2015

skal ansøges om pristillæg til sådanne anlæg, hvis de skal nettilsluttes efter den 31. december 2015.

Med forslaget til

stk. 5

foreslås endvidere en overgangsregel i forhold til anlæg, som opfylder

betingelserne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013. Det kan ikke udelukkes, at der kan være

enkelte af disse anlæg, som først måtte blive nettilsluttet efter den 31. december 2015. Da disse

projekter er påbegyndt længe før denne lovs ikrafttræden, og ejeren har en økonomisk interesse i at

opstille disse anlæg hurtigst muligt, bør disse anlæg være undtaget de nye regler om tilsagn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

For eventuelle anlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover er det dog i så fald

nødvendigt, at Energinet.dk har truffet afgørelse om pristillæg i 2015. Efter § 4, stk. 10, i lov nr.

900 af 4. juli 2013 er det imidlertid ikke en betingelse, at der skal være truffet afgørelse om

pristillæg inden nettilslutning af solcelleanlægget. En ejer vil derfor i princippet kunne vente med at

søge, indtil anlægget er nettilsluttet, også hvis dette først måtte ske i 2016. Da det på grund af

Europa-Kommissionens afgørelse fra oktober 2014 ikke er muligt for Energinet.dk at tildele

pristillæg til anlæg på 500 kW eller derover i 2016, foreslås indsat en frist for ansøgning om

pristillæg senest den 31. oktober 2015 for disse anlæg. Herefter har Energinet.dk så to måneder til at

træffe afgørelse herom. Det må dog forventes, at en anlægsejer ansøger om støtte langt tidligere, da

anlægsejeren vil have en interesse i at få afklaret sin retsstilling så hurtigt som muligt efter

ikrafttrædelsen af reglerne om støtte til solceller i lov nr. 900 af 4. juli 2013.

stk. 6

fastslås, at det er Energinet.dk, som træffer afgørelse efter overgangsordningerne i stk. 4

og 5, og at afgørelserne alene kan påklages til Energiklagenævnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. x af y. februar 2015, som

ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1

i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 900

af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

§ 35.

Energinet.dk yder betaling til

elproducenten for tab som følge af

nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra

meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi

på søterritoriet eller i den eksklusive

økonomiske zone, jf. § 29.

Stk. 2.

Ved fastsættelse af betalingen opgøres

indtægtstabet med udgangspunkt i salg af

elproduktionen under de aktuelle forhold ved

...

2) en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr.

1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det

tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter

§ 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53,

stk. 2.

Stk. ...

§ 35.

...

Stk. ...

Stk. 3.

Der ydes ikke betaling, hvis

nedreguleringen er en følge af force majeure.

Der ydes ikke betaling ved nedregulering af

Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37,

stk. 2, nr. 3, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2,

nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og

der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.

Stk. ...

§ 35 b.

...

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan efter ansøgning yde pristillæg efter stk. 3-5

§ 35, stk. 2, nr. 2,

ændres »stk. 4 og 6« til:

»stk. 4 og 7«.

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 37,

stk. 2, nr. 3,«: »eller havvindmølleparken Horns

Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4,«, og »stk.

5« ændres til: »stk. 6«.

§ 35 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »2019« til:

»2016«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter,

som efter klima-, energi- og

bygningsministerens vurdering har fornøden

udviklingshøjde, maksimalt består af otte møller

og har behov for yderligere støtte for at blive

realiseret. Tilsagn om pristillæg kan alene gives

indtil udgangen af 2019 og inden for en pulje,

som svarer til en samlet effekt på 50 MW.

Stk. ...

§ 37.

...

Stk. 2.

Pristillæg efter stk. 1 ydes således:

...

3) Til elektricitet produceret på Anholt

Havvindmøllepark udbudt den 30. april

2009 ydes et pristillæg, der fastsættes

således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr.

1, fastsatte markedspris tilsammen udgør

105,1 øre pr. kWh.

Stk. ...

§ 37.

...

Stk.

...

Stk. 4.

Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en

elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og

som udgør 10 TWh for de i stk. 2, nr. 1 og 2,

nævnte havvindmølleparker og 20 TWh for den

i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark.

Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet

for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5.

Der ydes ikke pristillæg for

elproduktion fra den i stk. 2, nr. 3, nævnte

havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51,

stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er

positiv. Dette gælder dog højst i 300 timer pr.

kalenderår.

Stk. 6.

Hvis der ydes betaling som nævnt i §

35 for nedregulering af elproduktionen i den

periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og

3, medregnes en elproduktion svarende til det

kompenserede produktionstab i den samlede

elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.

§ 37, stk. 2,

indsættes som

nr. 4:

»4) Til elektricitet produceret på

havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6.

december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes

således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,

fastsatte markedspris tilsammen udgør X øre pr.

kWh.«

§ 37, stk. 4 og 5,

ophæves og i stedet

indsættes:

»Stk. 4.

Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en

elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og

som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker,

der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for

de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr.

3 og 4, jf. dog stk. 5. Pristillæg ydes højst i 20 år

fra tidspunktet for havvindmølleparkens

nettilslutning.

Stk. 5.

Hvis mindre end 95 pct. af den i stk. 2,

nr. 4, nævnte havvindmølleparks kapacitet er

nettilsluttet den 1. januar 2020, reduceres den

støttede elproduktion, jf. stk. 4, med 0,2 TWh til

19,8 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der

ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af

kapaciteten, vil den støttede elproduktion blive

reduceret med yderligere 0,2 TWh.

Stk. 6.

Der ydes ikke pristillæg for

elproduktion fra de havvindmølleparker, der er

nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, i timer, hvor den

markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr.

1, ikke er positiv. For den havvindmøllepark,

der er nævnt i stk. 2, nr. 3, gælder dette dog

højst i 300 timer pr. kalenderår.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

§ 41.

...

§ 41

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Pristillæg for elektricitet fra vindmøller

nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere er

betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for

projektets påbegyndelse.«

§ 43, stk. 1

ændres »36, 37, 37 a og

38-42« til: »36-42«.

§ 43.

Denne bestemmelse indeholder fælles

regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35

a, 35 b, 36, 37, 37 a og 38-42.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at

modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35

a, 35 b, 36, 37, 37 a og 38-42, om beregningen

af vindmøllers installerede effekt og produktion

og om andre forhold af betydning for

fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser.

Stk.

...

§ 43.

...

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at

modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35

a, 35 b, 36, 37, 37 a og 38-42, om beregningen

af vindmøllers installerede effekt og produktion

og om andre forhold af betydning for

fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser.

Stk. ...

§ 43 a.

...

Stk. 2.

For elektricitet fremstillet på anlæg,

som alene anvender gasser omfattet af stk. 1,

ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at

dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 79,3 øre pr. kWh,

jf. dog stk. 7.

Stk. ...

§ 43, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Med

henblik på en regelmæssig vurdering

af, om der foreligger overkompensation, kan

klima-, energi- og bygningsministeren

endvidere fastsætte regler om, at Energinet.dk

skal opgøre produktionsomkostninger for

energiproduktion til elektricitet fra anlæg

omfattet §§ 35 a, 35 b og 41, og hvordan disse

skal opgøres.«

§ 43 a, stk. 2,

indsættes efter »stk. 7«: »og

8«.

§ 43 a.

...

10.

§ 43 a, stk. 7,

indsættes efter »anlægget«:

Stk. ...

», jf. dog stk. 8«.

Stk. 7.

Ejere af elproduktionsanlæg med en

installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er

nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere,

og som alene anvender gasser omfattet af stk. 1,

kan i stedet for at modtage pristillæg efter stk. 2

vælge at modtage pristillæg, som fastsættes

således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,

fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

pr. kWh. For elektricitet fremstillet på anlæg

nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere

fastsættes pristillægget, som kan vælges, på

samme måde, dog således, at det fastsatte

pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh

fra og med den 1. januar 2014 og til og med den

1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra

nettilslutningstidspunktet

med

det

på

nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg

efter 1. eller 2. pkt. Anmodning om valg af

pristillæg skal indgives inden nettilslutning af

anlægget.

Stk. 8.

...

§ 43 a.

...

11.

§ 43 a

indsættes efter stk. 7 som nyt

stykke:

»Stk. 8.

For anlæg, som er nettilsluttet den 1.

januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg

efter stk. 7 betinget af Energinet.dk’s tilsagn

forud for projektets påbegyndelse.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

12.

§ 44, stk. 2,

indsættes efter »stk. 5«: »og

6«.

§ 44.

...

Stk. 2.

For elektricitet fremstillet på anlæg,

som alene anvender energikilder omfattet af

stk. 1, ydes der et pristillæg, som fastsættes

således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,

fastsatte markedspris tilsammen udgør 79,3 øre

pr. kWh, jf. dog stk. 5.

Stk. ...

§ 44.

...

13.

§ 44, stk. 5,

indsættes efter »anlægget«: »,

Stk. ...

jf. dog stk. 6«.

Stk. 5.

Ejere af elproduktionsanlæg med en

installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er

nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere,

og som alene anvender energikilder omfattet af

stk. 1, kan i stedet for at modtage pristillæg efter

stk. 2 vælge at modtage pristillæg i henhold til §

43 a, stk. 7. Anmodning om valg af pristillæg

efter § 43 a, stk. 7, skal indgives inden

nettilslutning af anlægget.

§ 44.

...

14.

§ 44

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

For anlæg, som er nettilsluttet den 1.

januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg

efter stk. 5 betinget af Energinet.dk’s tilsagn

forud for projektets påbegyndelse.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

§ 47.

...

Stk. ...

Stk. 6.

For elektricitet fremstillet på

solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 11. juni

2013 eller senere, ydes et pristillæg, som

fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk.

2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør

60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og

40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, medmindre

Energinet.dk har givet tilsagn om, at anlægget er

omfattet af den pulje, som er nævnt i stk. 7 og 8.

Stk. ...

§ 47.

...

15.

§ 47, stk. 6,

ændres »den 11. juni 2013

eller senere« til: »efter den 10. juni 2013, dog

senest den 31. december 2015«, og »stk. 7 og 8«

ændres til: »stk. 8 og 9«.

16.

§ 47

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

For elektricitet fremstillet på

solcelleanlæg med en installeret effekt under

500 kW, som er nettilsluttet den 1. januar 2016

eller senere, ydes pristillæg som nævnt i stk. 6,

dog således at pristillægget er betinget af

Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets

påbegyndelse. Tilsagn kan ikke gives for

elektricitet fremstillet på anlæg, hvortil

Energinet.dk har givet tilsagn om mulighed for

forhøjet pristillæg efter stk. 8.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

17.

§ 47, stk. 7, 1. pkt.,

som bliver stk. 8, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Energinet.dk kan forud for et projekts

påbegyndelse give tilsagn om mulighed for

forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på

solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW

årligt i 5 år fra og med 2013. I 2016 og 2017

kan Energinet.dk alene give tilsagn om

pristillæg til solcelleanlæg med en installeret

effekt på under 500 kW.«

18.

§ 47, stk. 8,

som bliver stk. 9, ændres to

steder »stk. 7« til: »stk. 8«, og 4. pkt. udgår.

§ 47.

...

Stk. ...

Stk. 7.

Energinet.dk kan give tilsagn om

mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet

fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje

på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013. Der kan

ydes tilsagn om, at følgende solcelleanlæg med

den nævnte støtte falder inden for puljen:

...

Stk. ...

§ 47.

...

Stk. ...

Stk. 8.

Det er en betingelse for forhøjet

pristillæg efter stk. 7, at anlægget nettilsluttes

inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet

pristillæg. Klima-, energi- og

bygningsministeren fastsætter regler om

ansøgningsproceduren og om fordelingen af

puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af

anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

eventuel lodtrækning, hvis antallet af

ansøgninger overstiger mængden af megawatt i

puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige

pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de

foregående år. Ministeren kan endelig

bestemme, at puljen for 2013 først fordeles i

2014 med det for tilsagn i 2013 gældende

pristillæg.

Stk. ...

§ 47.

...

Stk. ...

Stk. 9.

For elektricitet fra anlæg, som ikke er

omfattet af stk. 4-8, og som er nettilsluttet den

20. november 2012 eller senere, ydes der

pristillæg på følgende måde:

...

Stk. ...

19.

§ 47, stk. 9, 1. pkt.,

som bliver stk. 10, 1.

pkt., affattes således:

»For elektricitet fra anlæg, som ikke er

omfattet af stk. 4-9, og som er nettilsluttet den

20. november 2012 eller senere, ydes der

pristillæg på følgende måde, dog således at

pristillæg for elektricitet fra anlæg nettilsluttet

den 1. januar 2016 eller senere alene kan ydes

til anlæg med en installeret effekt under 500 kW

og er betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for

projektets påbegyndelse:«.

20.

§ 49, stk. 4,

ændres »stk. 4-7 eller stk. 9,

nr. 1 eller 2« til: »stk. 4-8 eller stk. 10, nr. 1.

eller 2«.

§ 49.

...

Stk. ...

Stk. 4.

Tilskud kan ydes til etablering af

anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet

periode eller information om energimæssige

egenskaber ved anlæg og lign. Tilskud til

etablering og drift kan ydes sammen med

pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 eller

stk. 9, nr. 1 eller 2, eller § 48, stk. 3, nr. 1.

Stk. ...

§ 50.

...

21.

§ 50, stk. 2,

ændres »stk. 9« til: »stk. 10«

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren og »stk. 7« til: »stk. 8«.

kan efter forelæggelse for et af Folketinget

nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at

pristillæg og tilskud til nærmere angivne

kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt

i §§ 43 a-43 e og 44-48 skal nedsættes eller

bortfalde, samt fastsætte nærmere regler eller

træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der

kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller

stk. 9, nr. 1 og 2, eller § 48, stk. 3, nr. 1, og

hvilke solcelleanlæg der er omfattet af § 47, stk.

4, nr. 2, stk. 5, nr. 1, 3 og 4, og stk. 7, nr. 2 og 3.

Stk. ...

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

§ 50.

...

Stk. ...

Stk. 3.

Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45-48

for elektricitet fremstillet ved afbrænding af

affald. Der ydes endvidere ikke pristillæg eller

andre ydelser efter §§ 43 a-43 e og 44-48, hvis

der ydes støtte efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud

til fremme af vedvarende energi i

virksomheders produktionsprocesser. Klima-,

energi- og bygningsministeren kan dog fastsætte

nærmere regler om, at virksomheder, der

udnytter biogas som vedvarende energikilde, og

som får støtte i medfør af § 3, stk. 3, i lov om

tilskud til fremme af vedvarende energi i

virksomheders produktionsprocesser, kan

modtage hel eller delvis støtte efter § 43 c.

Stk. …

§ 50.

...

Stk. ...

Stk. 3. ......

Klima-, energi- og

bygningsministeren kan dog fastsætte nærmere

regler om, at virksomheder, der udnytter biogas

som vedvarende energikilde, og som får støtte i

medfør af § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme

af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser, kan modtage hel eller

delvis støtte efter § 43 c.

Stk. …

§ 50.

Denne bestemmelse indeholder fælles

regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 43

a-43 e og 44-49.

Stk.

…

Stk. 4.

Der kan tillige ydes pristillæg efter

§§ 58 og 58 a i lov om elforsyning for

elektricitet fremstillet som nævnt i § 43 a, stk. 3,

§ 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Der kan tillige ydes

pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for

elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i

§ 45.

Stk.

…

§ 50.

...

22.

§ 50, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt.:

»2. pkt. gælder dog ikke pristillæg efter §§ 43

a og 45, når elektriciteten er produceret af et

kraft-varme-værk, som får støtte efter § 3, stk.

3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af

vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser.«

23.

§ 50, stk. 3, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., udgår

»dog«.

24.

§ 50, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§§ 58 og 58 a«

til: »§ 58«.

25.

§ 50

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Med henblik på en regelmæssig

vurdering af, om der foreligger

overkompensation, kan klima-, energi- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

bygningsministeren fastsætte regler om, at

Energinet.dk skal opgøre

produktionsomkostninger for energiproduktion

til elektricitet fra anlæg omfattet §§ 43 a, 44, 45,

47 og 48, og hvordan disse skal opgøres.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 50.

...

26.

§ 50

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Med henblik på en regelmæssig

vurdering af, om der foreligger

overkompensation, kan klima-, energi- og

bygningsministeren fastsætte regler om, at

Energinet.dk skal opgøre

produktionsomkostninger for energiproduktion

til elektricitet fra anlæg omfattet §§ 43 a-43 d og

44, 45, 47 og 48, og hvordan disse skal

opgøres.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

27.

§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1

2, §

56, stk. 1,

§ 57, stk. 1,

ændres »36, 37, 37 a,

38-43« til: »36-43«.

§ 51.

Netvirksomhederne indberetter på

timebasis til Energinet.dk mængden af den

elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet

af §§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-

50. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for

opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Stk. ...

§ 53.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om betingelser og

tidsfrister for elproducenters fravalg af

pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b,

36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-50 og § 52,

stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at

elproducenter skal betale nødvendige

omkostninger forbundet med fravalg af de

nævnte pristillæg m.v.

Stk. ...

§ 55.

Udbetaling af pristillæg og andre ydelser

for elektricitet omfattet af §§ 35 a, 35 b, 36, 37,

37 a, 38-43, 43 a og 44-50 og regler fastsat i

medfør af disse bestemmelser sker på grundlag

af måling af elektricitet, der afregnes som

leveret til det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 2.

Udbetaling af pristillæg og andre

ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36,

37, 37 a, 38-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

regler fastsat i medfør af disse bestemmelser

kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset

anmodning ikke inden for en fastsat frist

meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for

en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller

anden ydelse eller tilsyn og kontrol med

udbetalingen.

Stk. ...

§ 56.

Energinet.dk udbetaler beløb til

berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og

andre ydelser til elektricitet og anvendelse af

biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre

ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36,

37, 37 a, 38-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a og

regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og

opkræver beløb til dækning af for meget

udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Stk. ...

§ 57.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive

elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i

forhold omfattet af §§ 30, 33, 35 a, 35 b, 36, 37,

37 a, 38-43, 43 a, 44-50, 51-53, 55 og 56 og

regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere

regler om, at kollektive

elforsyningsvirksomheder udfører

administrative opgaver i medfør af disse

bestemmelser.

Stk. ...

§ 51.

...

Stk. ...

Stk. 4.

Betaling for elektricitet produceret på

anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, § 43 a, stk.

7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk.

4-7 og stk. 9, nr. 1 og 2, i 1 time kan ikke

overstige de samlede beløb for pristillæg og

markedspris, som er fastsat i disse

bestemmelser. Hvis markedsprisen i 1 time

overstiger det samlede beløb, modregner

Energinet.dk det overstigende beløb ved

førstkommende udbetalinger af markedspris og

pristillæg.

Stk. ...

28.

§ 51, stk. 4,

ændres »stk. 4-7 og stk. 9, nr.

1 og 2« til: »stk. 4-8 og stk. 10, nr. 1 og 2«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

§ 52.

...

Stk. ...

Stk. 4.

Energinet.dk skal varetage

balanceringen af elproduktion på en vindmølle

omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den

31. december 2002, bortset fra

elværksfinansierede vindmøller, og på et

solcelleanlæg med en installeret effekt på 50

kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk.

4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, og

sælge elektriciteten på Nordpool, hvis

elproducenten anmoder herom, eller hvis

elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt

i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget

er betinget af, at elproducenten betaler de

nødvendige omkostninger, som Energinet.dk

afholder i forbindelse hermed.

Stk. ...

29.

§ 52, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »stk. 7« til:

»stk. 8«.

§ 66.

...

30.

66, stk. 2,

indsættes efter »§§ 18-21«: », §

Stk. 2.

Energiklagenævnet behandler klager

41, stk. 4, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6, § 47, stk. 7

over Energinet.dk’s afgørelser i henhold til § 13, og 10,«.

stk. 8, § 15 a, stk. 3, §§ 18-21 og § 54, stk. 2 og

3, og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. ...

§2

I lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til

fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser, som ændret ved § 4 i lov

nr. 1498 af 23. december 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 4.

...

Stk. 2.

For at en virksomhed kan modtage

tilskud til projekter i medfør af § 3, stk. 3, er det

en betingelse, at virksomheden ikke modtager

driftsstøtte efter anden lovgivning til den

energiproduktion eller energiudnyttelse fra det

anlæg, som projektet vedrører. Klima-, energi-

og bygningsministeren kan dog fastsætte regler

om, at virksomheder, der udnytter biogas til

procesformål i virksomheden, og som modtager

tilskud efter § 43 c i lov om fremme af

vedvarende energi, kan modtage tilskud efter §

§ 4, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Der vil dog kunne ydes tilskud i medfør af §

3, stk. 3, nr. 4, til projekter i kraft-varme-

værker, som leverer fjernvarme til procesformål

i virksomheder, selv om der også ydes pristillæg

efter §§ 43 a eller 45 i lov om fremme af

vedvarende energi til elektricitet produceret ved

udnyttelse af biogas eller forgasningsgas

fremstillet ved biomasse eller produceret ved

afbrænding af biomasse.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

3, stk. 3.

Stk. …

§ 4.

...

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., udgår

Stk. 2. ...

Klima-, energi- og

»dog«.

bygningsministeren kan dog fastsætte regler om,

at virksomheder, der udnytter biogas til

procesformål i virksomheden, og som modtager

tilskud efter § 43 c i lov om fremme af

vedvarende energi, kan modtage tilskud efter §

3, stk. 3.

Stk. …

§3

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

x af y. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov

nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 576 af 18.

juni 2012, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og §

1 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 8.

Alle elforbrugere her i landet skal,

§ 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1,

§ 9

ændres

medmindre omkostningerne er finansieret af

»36, 37, 37 a og 38-43« til: »36-43«.

statsmidler, jf. stk. 6, eller andet følger af §§ 8 a,

8 b, 9 og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af

de kollektive elforsyningsvirksomheders

nødvendige omkostninger ved at gennemføre

følgende offentlige forpligtelser:

1) Energinet.dk’s omkostninger til

indbetalinger og ydelser efter

bestemmelserne i §§ 18, 21, 35 a, 35 b, 36,

37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-49 og § 52,

stk. 1, i lov om fremme af vedvarende

energi.

2) …

…

Stk.

…

§ 8 a.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt

eller delvis selv producerer den elektricitet, de

selv forbruger, under nærmere angivne

betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som

nævnt i §§ 58, 58 a og 58 b i denne lov og …

Stk.

…

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

…

§ 9.

Netvirksomhedernes og Energinet.dk’s

omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i

§§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-49

og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende

energi, opkræves hos elforbrugerne efter

følgende principper:

…

§ 8.

Alle elforbrugere her i landet skal,

§ 8, stk. 1, nr. 2,

udgår », 58 a«.

medmindre omkostningerne er finansieret af

statsmidler, jf. stk. 6, eller andet følger af §§ 8 a,

8 b, 9 og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af

de kollektive elforsyningsvirksomheders

nødvendige omkostninger ved at gennemføre

følgende offentlige forpligtelser:

1) …

2) Energinet.dk’s omkostninger til ydelser

efter bestemmelserne i § 27 a, stk. 1, nr. 2,

§§ 28 a, 29, 30, 58, 58 a og 58 b og § 59 a,

stk. 1 og 2, i denne lov.

…

Stk.

…

§ 8 a.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt

eller delvis selv producerer den elektricitet, de

selv forbruger, under nærmere angivne

betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som

nævnt i §§ 58, 58 a og 58 b i denne lov og …

Stk.

…

§ 27 c.

…

Stk.

…

Stk. 8.

Såfremt en brugers faktiske

elproduktion, elforbrug eller elhandel i et

driftsdøgn ikke svarer til det, som er godkendt

efter stk. 3, kan Energinet.dk kræve, at der ydes

rimelig betaling for de ubalancer, det påfører

systemet. Energinet.dk afholder dog

omkostninger for ubalancer som nævnt i 1. pkt.

for elproduktion fra en vindmølle omfattet af

§§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende

energi, et VE-elproduktionsanlæg omfattet af §

43 a, stk. 2 og 7, og 5, § 45, stk. 3, og § 47 i lov

om fremme af vedvarende energi og et

§ 8 a, stk. 1,

udgår », 58 a«.

§ 27 c, stk. 8,

udgår »og et decentralt kraft-

varme-anlæg eller et elproducerende

affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a i

denne lov«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

decentralt kraft-varme-anlæg eller et

elproducerende affaldsforbrændingsanlæg

omfattet af § 58 a i denne lov.

Stk.

…

§ 58.

Der fastsættes efter nr. 1 og 2 pristillæg

for følgende former for elektricitet:

1) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7

på decentrale kraft-varme-anlæg og

elproduktionsanlæg med affald som

brændsel, som har modtaget afregningspris

fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21.

august 2000 om elafregningspriser for

decentrale elproducenter (treledstariffen).

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på

elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter

§ 58 a. Endvidere finder bestemmelsen ikke

anvendelse på elektricitet produceret alene

ved anvendelse af en eller flere vedvarende

energikilder på elproduktionsanlæg, som

har været omfattet af § 57 som affattet ved

§ 1, nr. 12, i lov nr. 495 af 9. juni 2004.

2) …

Stk.

…

§ 58 a.

I stedet for pristillæg efter § 58 ydes der

pristillæg efter nedenstående bestemmelser til

elektricitet produceret på decentrale kraft-

varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald

som brændsel, som opfylder betingelserne for at

få pristillæg efter § 58.

Stk. 2.

Pristillægget fastsættes således, at dette

og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen er lig med afregning

efter treledstariffen, jf. stk. 5. Pristillægget ydes

til anlæg med en effekt over 5 MW og til og

med 10 MW i 2 år fra det tidspunkt, hvor

pristillægget efter § 58 kan ydes. Pristillægget

ydes endvidere til anlæg med en effekt til og

med 5 MW.

Stk. 3.

Betalingen for elektriciteten efter

treledstariffen indeksreguleres kvartalsvis på

samme måde som nævnt i § 58, stk. 5.

Stk. 4.

Elproducenten kan anmode om at

overgå til pristillæg efter § 58. Ved overgang til

pristillæg efter § 58 fradrages den periode, hvori

der er modtaget pristillæg efter ovenstående

§ 58, stk. 1, nr. 1,

udgår 2. pkt., og

»Endvidere finder bestemmelsen ikke« ændres

til: »Bestemmelsen finder ikke«.

§ 58 a

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

bestemmelser, fra den periode, hvori der kan

modtages pristillæg efter § 58.

Stk. 5.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om beregningsmetoder for

pristillægget efter stk. 2 og 3 og om frister m.v.

for fravalg af pristillæg. Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om beregning af

treledstariffen lig med kriterier i bekendtgørelse

nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser

for decentrale elproducenter.

§ 58 b.

Der ydes pristillæg til elektricitet fra

andre kraft-varme-anlæg end de i §§ 58 og 58 a

nævnte, som er bestemt til at levere fjernvarme,

og som har modtaget støtte efter kapitel 7 i

bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om

adgang til elforsyningsnettet.

Stk.

…

§ 58 b.

…

§ 58 b, stk. 1,

ændres »§§ 58 og 58 a« til: »§

58«.

Efter § 58 b indsættes før overskriften før §

59:

»§

58 c.

Denne bestemmelse omhandler

tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-

værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet

senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra

og med den 1. januar 2013 til og med den 31.

december 2020.

Stk. 2.

Tilskuddet fastsættes og udbetales

månedligt til værker omfattet af stk. 1 med

udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet

som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige

månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2,

er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres

grundbeløbet med faktoren 1,7122.

Grundbeløbet reduceres lineært ved en

markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at

det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre

pr. kWh.

Stk. 3.

Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr.

1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7

øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund

af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af

det nødvendige egetforbrug til elproduktionen.

Hvis der ikke har været elproduktion i mere end

4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på

grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket

anmoder om dette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

Stk. 4.

Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at

værket er driftsklart og til rådighed for driften af

det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden

skal elektriciteten fra værket være fremstillet

ved en højeffektiv kraft-varme-produktion.

Endvidere skal der betales afgift efter lov om

afgift af elektricitet for den elektricitet, som

værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om

der tillige ydes pristillæg efter regler i denne lov

eller i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 5.

Administrationen af tilskuddet,

herunder beregning og udbetaling af dette,

varetages af Energinet.dk.

Stk. 6.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte

udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal

nedsættes eller bortfalde.

Stk. 7.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter

stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal

opfyldes.

Stk. 8.

Staten afholder udgifterne til tilskud til

industrielle kraft-varme-værker efter denne

bestemmelse og omkostningerne forbundet med

administration af ordningen inden for en

bevillingsramme fastsat på finansloven.«

§ 59.

Netvirksomhederne indberetter på

timebasis til Energinet.dk mængden af den

elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet

af §§ 58, 58 a og 58 b. Energinet.dk fastsætter

retningslinjer for opgørelse og indberetning af

elproduktionen.

Stk.

…

§ 59.

Netvirksomhederne indberetter på

timebasis til Energinet.dk mængden af den

elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet

af §§ 58, 58 a og 58 b. Energinet.dk fastsætter

retningslinjer for opgørelse og indberetning af

elproduktionen.

Stk.

…

§ 59.

…

Stk. 2.

Energinet.dk fastsætter markedsprisen

for elektricitet på anlæggene nævnt i stk. 1 som

følger:

§ 59, stk. 1,

udgår », § 58 a«.

10.

§ 59, stk. 1,

ændres »og 58 b« til: », 58 b

og 58 c«.

11.

§ 59, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Energinet.dk fastsætter markedsprisen

for elektricitet på anlæggene nævnt i stk. 1 på

månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

1) Markedsprisen for elektricitet produceret på

anlæg omfattet af § 58 a fastsættes på

timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for

elektricitet i det pågældende område.

2) Markedsprisen for elektricitet fra anlæg

omfattet af §§ 58 og 58 b fastsættes på

månedsbasis som et gennemsnit af

spotprisen, jf. stk. 3, i det pågældende

område.

Stk.

…

§ 59.

…

Stk.

…

Stk. 4.

Betaling for elektricitet produceret på

anlæg omfattet af § 58 a i 1 time kan ikke

overstige de samlede beløb for pristillæg og

markedspris, som er fastsat i denne

bestemmelse. Hvis markedsprisen i 1 time

overstiger det samlede beløb, modregner

Energinet.dk det overstigende beløb ved

førstkommende udbetalinger af markedspris og

pristillæg.

jf. stk. 3, i det pågældende område.«

12.

§ 59, stk. 4,

ophæves.

§ 59 a.

Energinet.dk skal sælge elproduktion fra

13.

§ 59 a, stk. 1,

udgår 1. pkt. og »endvidere«.

decentrale kraft-varme-anlæg eller

elproducerende affaldsforbrændingsanlæg

omfattet af § 58 a på Nordpool og udbetale

salgssummen til anlægsejeren. Energinet.dk skal

endvidere afholde de i § 27 c, stk. 8, 2. pkt.,

nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for

elproduktionen.

…

Stk.

…

§ 64.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister

for elproducenters fravalg af pristillæg og andre

ydelser efter §§ 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk.

1. Klima-, energi- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om, at elproducenter skal betale

nødvendige omkostninger forbundet med

fravalg af de nævnte pristillæg m.v.

§ 65.

Udbetaling af pristillæg for elektricitet

omfattet af § 58 a og beregning af pristillæg for

elektricitet fra produktionsenheder omfattet af §

58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58 b og

regler fastsat i medfør af disse bestemmelser

14.

§ 64

udgår », § 58 a«.

15.

§ 65, stk. 1,

ændres »Udbetaling af

pristillæg for elektricitet omfattet af § 58 a og

beregning« til: »Beregning«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

sker på grundlag af måling af elektricitet, der

afregnes som leveret til det kollektive

elforsyningsnet.

…

Stk.

…

§ 65.

…

16.

§ 65, stk. 2,

udgår », § 58 a«.

Stk. 2.

Udbetaling af pristillæg efter

bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b og regler

fastsat i medfør af disse bestemmelser kan

tilbageholdes, hvis elproducenten uanset

anmodning ikke inden for en fastsat frist

meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for

en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller

tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk.

…

§ 65.

…

17.

§ 65, stk. 2,

indsættes efter »pristillæg«:

Stk. 2.

Udbetaling af pristillæg efter

»eller tilskud«, og »og 58 b« ændres til: », 58 b

bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b og regler

og 58 c«.

fastsat i medfør af disse bestemmelser kan

tilbageholdes, hvis elproducenten uanset

anmodning ikke inden for en fastsat frist

meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for

en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller

tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk.

…

§ 65 a.

Energinet.dk udbetaler beløb til

berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til

elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter

bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b og regler

fastsat i medfør af disse bestemmelser, og

opkræver beløb til dækning af for meget

udbetalt pristillæg.

Stk.

…

§ 65 a.

Energinet.dk udbetaler beløb til

berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til

elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter

bestemmelserne i §§ 58, 58 a og 58 b og regler

fastsat i medfør af disse bestemmelser, og

opkræver beløb til dækning af for meget

udbetalt pristillæg.

Stk.

…

§ 68 a.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive

18.

§ 65 a, stk. 1,

udgår », § 58 a«.

19.

§ 65 a, stk. 1,

efter »for lidt udbetalt

pristillæg« indsættes: »eller tilskud«, »og 58 b«

ændres til: », 58 b og 58 c«, og efter »for meget

udbetalt pristillæg« indsættes: »og tilskud«.

20.

§ 68 a, stk. 1,

udgår », § 58 a«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i

forhold omfattet af §§ 58, 58 a, 58 b, 59, 59 a,

63 a, 64, 65, 65 a og 67 og regler fastsat i

medfør af disse bestemmelser.

…

Stk.

…

§4

I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af

lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov

om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land,

biogas og eksisterende industrielle

kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til

nye VE-teknologier m.v.) foretages følgende

ændring:

§ 59, stk. 1,

ændres », 58 a og 58 b« til: »og

58 a-58 c«.

§ 59, stk. 2, nr. 2,

ændres »og 58 b« til: »,

58 b og 58 c«.

§ 65, stk. 2,

indsættes efter »pristillæg«:

»eller tilskud«, og », 58 a og 58 b« ændres til:

»og 58 a-58 c«.

§ 65 a, stk. 1,

affattes således:

»Energinet.dk udbetaler beløb til berigtigelse

af for lidt udbetalt pristillæg eller tilskud efter

bestemmelserne i §§ 58 og 58 a-58 c og regler

fastsat i medfør af disse bestemmelser og

opkræver beløb til dækning af for meget

udbetalt pristillæg og tilskud.«

§5

I lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af

lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning og ligningsloven (Rammer for

kystnære havvindmøller og revision af

værditabs- og køberetsordningerne m.v.)

foretages følgende ændringer:

21.

§ 35, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »ydes,«:

§ 1, nr. 21, 27 og 33,

ophæves.

§ 2, nr. 6-9,

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

»og eventuelt ekstra pristillæg efter § 37 a«.

27.

Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a.

Denne bestemmelse omhandler

ekstra pristillæg til elektricitet produceret på

vindmøller etableret efter udbud i et område,

som er udpeget til kystnære

havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, og §

23.

Stk. 2.

Der ydes et ekstra pristillæg på 1 øre

pr. kWh, hvis andele ejet af lokale borgere og

lokale virksomheder tilsammen udgør mindst 30

pct. af det samlede vindmølleprojekt.

Stk. 3.

Ved beregningen af de 30 pct. kan en

lokal borgers eller virksomheds ejerandele højst

indgå med 5 procentpoint. Endvidere kan

ejerandele hos virksomheder og fysiske

personer, som er interesseforbundne, højst indgå

i beregningen af de 30 pct. med 5 procentpoint.

Som interesseforbundne anses følgende:

1) Virksomheder, som indgår i samme

koncern, eller som er associerede.

2) Virksomheder, hvor den samme fysiske

person eller samme kommune direkte eller

indirekte har betydelig indflydelse i

virksomhederne.

3) En fysisk person og de virksomheder, som

denne person direkte eller indirekte har

betydelig indflydelse i.

4) En fysisk person og dennes ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller. Stedbarns-

og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold.

Stk. 4.

Ved lokal borger forstås enhver person

over 18 år, som er bopælsregistreret i CPR på en

adresse i en kommune, som har en

kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra

opstillingsstedet. Ved lokal virksomhed forstås

en virksomhed, som har en produktionsenhed i

en kommune, som har en kyststrækning, der

ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet, og

mindst en ansat i produktionsenheden. Opstilles

flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra

den nærmeste mølle.

Stk. 5.

Fysiske personer, som højst ejer 50

andele, og hvis andele medregnes ved

beregningen af de 30 pct., vil fortsat kunne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

indgå i beregningen, selv om de efter

nettilslutningen eller efter erhvervelsen, hvis

denne sker efter nettilslutningen, ændrer

bopælsregistrering i CPR og herefter ikke

længere opfylder afstandskravet efter stk. 4.

Fysiske personer, som ejer over 50 andele, og

hvis andele medregnes ved beregningen af de 30

pct., vil fortsat kunne indgå i beregningen, selv

om de mere end 1 år efter nettilslutningen eller

mere end 1 år efter erhvervelsen, hvis denne

sker efter nettilslutningen, ændrer

bopælsregistrering i CPR og herefter ikke

længere opfylder afstandskravet efter stk. 4.

Stk. 6.

Det er en betingelse for at få udbetalt

ekstra pristillæg, at det dokumenteres over for

Energinet.dk, at omfanget af lokalt medejerskab

udgør 30 pct. ved nettilslutningen og igen

efterfølgende ved første årsdag for

nettilslutningen og herefter hver anden årsdag

for nettilslutningen. Dokumentationen sker ved

afgivelse af en erklæring fra en statsautoriseret

revisor, som bl.a. skal bero på erklæringer fra

ejere af andele om, at de opfylder kravene i stk.

4 og 5. Hvis producenten ikke kan dokumentere,

at omfanget af lokalt medejerskab udgør 30 pct.

på årsdagen for nettilslutningen, bortfalder

pristillægget fra årsdagen. Pristillægget kan dog

generhverves fra det tidspunkt, producenten kan

dokumentere, at omfanget af lokalt medejerskab

igen udgør 30 pct. Pristillægget ydes i øvrigt i

samme periode og på samme vilkår som det

pristillæg, der er fastsat efter udbuddet.«

33.

§ 53, stk. 2,

ændres »§ 37« til: »§§ 37 og

37 a«.

§6

I lov nr. 903 af 4. juli 2013 Lov om ændring

af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om

afgift af elektricitet, momsloven og forskellige

andre love (Nedsættelse af afgifter på el til

erhverv, bortfald af CO

-afgift af el for erhverv,

nedsættelse af energiafgifter på brændsler til

proces, ændret lagerprincip ved deponering af

farligt affald, lempelse af momskredittider samt

supplerende støtte til eksisterende industrielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

kraft-varme-værker) foretages følgende

ændringer:

§8

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

279 af 21. marts 2012, som ændret bl.a. ved § 2

i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i

lov nr. 642 af 12. juni 2013, foretages følgende

ændring:

Efter § 58 b indsættes før overskriften før §

59:

»§ 58 c.

Denne bestemmelse omhandler

tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-

værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet

senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra

og med den 1. januar 2013 til og med den 31.

december 2020.

Stk. 2.

Tilskuddet fastsættes og udbetales

månedligt til værker omfattet af stk. 1 med

udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet

som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige

månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2,

nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder,

indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122.

Grundbeløbet reduceres lineært ved en

markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at

det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre

pr. kWh.

Stk. 3.

Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr.

1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7

øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund

af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af

det nødvendige egetforbrug til elproduktionen.

Hvis der ikke har været elproduktion i mere end

4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på

grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket

anmoder om dette.

Stk. 4.

Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at

værket er driftsklart og til rådighed for driften af

det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden

skal elektriciteten fra værket være fremstillet

ved en højeffektiv kraft-varme-produktion.

Endvidere skal der betales afgift efter lov om

afgift af elektricitet for den elektricitet, som

værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om

der tillige ydes pristillæg efter regler i denne lov

§ 8

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

eller i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 5.

Administrationen af tilskuddet,

herunder beregning og udbetaling af dette,

varetages af Energinet.dk.

Stk. 6.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte

udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal

nedsættes eller bortfalde.

Stk. 7.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter

stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal

opfyldes.

Stk. 8.

Staten afholder udgifterne til tilskud til

industrielle kraft-varme-værker efter denne

bestemmelse og omkostningerne forbundet med

administration af ordningen inden for en

bevillingsramme fastsat på finansloven.«

§ 13

Stk. ...

Stk. 10.

Klima-, energi- og

bygningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 8.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015,

jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 24, og § 3, nr. 2-7, 9, 11-16, 18

og 20, træder i kraft den 1. november 2015.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1,

nr. 1, 2, 4, 5 og 26, § 3, nr. 8, 10, 17 og 19, og

§§ 4 og 6.

Stk. 4.

Der kan ydes pristillæg efter § 41, stk.

3, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, § 47, stk. 6 og stk.

9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. x af y 2015, for

elektricitet fremstillet på anlæg, som er

nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, hvis

projektet er påbegyndt inden den 1. juli 2015,

og hvis det forhold, at nettilslutning ikke er

opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan

tilregnes ejeren af anlægget. Hvis et anlæg, som

er omfattet af 1. pkt., har en installeret effekt på

500 kW eller derover gælder endvidere, at

§ 13, stk. 10,

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 28. januar 2015

afgørelsen skal være truffet i 2015, hvorfor

ansøgning herom skal være modtaget af

Energinet.dk senest den 31. oktober 2015.

Stk. 5.

Elektricitet fra solcelleanlæg, hvor

ejeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 7-9, i

lov nr. 900 af 4. juli 2013 bliver ikke omfattet af

§ 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende

energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16,

uanset om anlægget måtte blive nettilsluttet den

1. januar 2016 eller senere. Hvis anlægget har

en installeret effekt på 500 kW eller derover, er

det dog en betingelse, at Energinet.dk har truffet

afgørelse om pristillæg i 2015. Ejere af anlæg

med en installeret effekt på 500 kW eller

derover skal derfor ansøge Energinet.dk herom

senest den 31. oktober 2015.

Stk. 6.

Energinet.dk træffer afgørelse om

pristillæg efter stk. 4 og 5. Afgørelser efter stk.

4 og 5 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed end Energiklagenævnet.